Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har anset A a.m.b.a. for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men derimod omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansiel virksomhed.
Det fremgår af §§ 2 og 3 i vedtægterne (vedtaget den 21. september 1999) for A a.m.b.a. (herefter benævnt selskabet) om selskabets formål:
Ӥ 2
1) Selskabets formål er for selskabets medlemmer at formidle kontosalg, administrere kontosystemer og fungere som kontoring og anden hermed i forbindelse stående virksomhed, herunder at tilrettelægge og forestå fælles markedsføringsindsats og reklamere for selskabet og dettes medlemmer. Selskabet kan tillige yde medlemmerne EDB-service og regnskabsmæssig assistance og drive virksomhed ved factoring eller financiering at selskabets medlemmer. Endvidere kan selskabet forestå indkøb af varer til dettes medlemmer og foretage salg af varer til selskabets kontohavere hidrørende fra selskabets medlemmer eller andre, idet disse aktiviteter dog ikke må indebære direkte konkurrence med et eller flere af medlemmernes - af selskabets formål i øvrigt omfattede - virksomhed eller få karakter af en financiering eller anden favorisering af et eller flere medlemmer, ligesom selskabet ikke i medfør heraf kan drive postordrevirksomhed. Endelig kan selskabet forestå forannævnte aktiviteter også for andre end selskabets medlemmer. Selskabets samtlige nævnte aktiviteter kan eventuelt realiseres gennem et eller flere datterselskaber, ligesom selskabet kan eje eller finansiere andre erhvervsvirksomheder, hvis aktiviteter har til formål direkte eller indirekte at forøge medlemmernes eller selskabets omsætning.
2) Selskabet kan lade registrere fællesmærker og varemærker.
3) Selskabet kan efter beslutning herom på en generalforsamling med 2/3 at de afgivne stemmer vedtage at indgå i et samarbejde med andre tilsvarende selskaber, eventuelt ved deltagelse som interessent, medlem eller aktionær i et fælles-selskab, hvis formål anses for at dække selskabets her nævnte formål eller dele heraf.
§ 3.
1) Som medlem at selskabet kan optages detailforretninger og dermed ligestillede virksomheder med udsalgssteder i X. Endvidere kan som medlem optages detailforretninger udenfor X-området, såfremt selskabet kan antages at have et særligt behov for disse medlemmers tilknytning.
2) Som medlem betragtes den - fysiske eller juridiske - person, der er ansvarlig indehaver at den detailforretning m.v., der begrunder medlemskabet. Hvis en person er indehaver at to eller flere detailforretninger m.v., der kan begrunde medlemskab, omfatter medlemskabet - vedkommende betragtes alene som havende eet medlemskab - samtlige sådanne detailforretninger, såfremt det pågældende medlem overfor selskabet tilkendegiver, at de nævnte detailforretninger er omfattet at medlemskabet.
3) Der kan alene udøves medlemsrettigheder og -forpligtelser for den eller de detailforretninger m.v., der efter foranstående begrunder og berettiger til medlemskab, men ikke for detailforretninger m.v. beliggende indenfor området, for hvilke medlemskab ikke søges opnået, eller for detailforretninger m.v. beliggende udenfor området.
Ifølge selskabets årsregnskab for 2000 har selskabet 105 andelshavere med i alt 118 tilknyttede butikker. Vareomsætningen er opgjort til ca. 19,5 mio. kr., renteindtægterne til ca. 6,7 mio. kr., debitorerne til ca. 22,8 mio. kr., og egenkapitalen udgør ca. 31,1 mio. kr. Der har i dette regnskabsår gennemsnitligt været 3 ansatte.
Det anvendte koncept for en tiltrædelseserklæring og leverandøraftale har følgende ordlyd:
”TILTRÆDELSESERKLÆRING
og
LEVERAN DØRAFTALE
indgået
mellem A a.m.b.a.
og
(i det følgende kaldet leverandøren)
1.0 Tiltrædelseserklæring
Leverandøren, der herved bekræfter sin tilslutning som leverandør til og medlem af A a.m.b.a., godkender og tiltræder herved
1.1 A's vedtægter, senest dateret den 21. september 1999, som jeg erklærer nøje at være bekendt med, og idet jeg forpligter mig til stedse at overholde de til enhver tid gældende vedtægter og alle i medfør heraf for A's medlemmer fastsatte eller gældende regler og bestemmelser,
1.2 den af bestyrelsen etablerede låneoptagelse i B Bank, idet bestyrelsen er berettiget til at aftale de ændringer i låneforholdet, som til enhver tid er nødvendige og herunder også til at forøge eller formindske lånet resp. at placere lånet eller dele heraf i anden bank eller andet låneinstitut,
1.3 at bestyrelsen er berettiget til at foretage alle sådanne ændringer i samtlige her og i det følgende omtalte og forudsatte dokumenter og dispositioner, som af denne skønnes nødvendige,
1.4 at ind betalingen af det for erhvervelsen af leverandørens andelsbevis på kr. 2.000,- nødvendige beløb berigtiges kontant med kr. 5.000,-.
1.5 de af A fastsatte kontobetingelser og alle øvrige af A for udstedelsen og benyttelsen af A-kontokortet og/eller anden af A udstedt legitimation samt de for medlemmerne herudover fastsatte regler, som jeg - i det omfang de nævnte bestemmelser kan vedrøre min forretning - forpligter mig til nøje at overholde, idet jeg er indforstået med at erstatte A ethvert tab og enhver udgift, der er forbundet med min tilsidesættelse heraf,
1.6 at jeg rettidigt til A vil give og indsende de oplysninger, som det lovligt er pålagt andelshaverne, herunder at jeg hver måned vil indsende oplysninger om månedens totalomsætning i min forretning til A's revisor (der ikke oplyser de enkelte forretningers omsætning til bestyrelse eller andre),
1.7 at behandle alle oplysninger om A, som tilflyder mig som medlem og leverandør strengt fortroligt.
2.0 Leverandøraftale
A forpligter sig til at aftage og leverandøren forpligter sig til at levere alle fra eller via leverandørens forretning i øvrigt forhandlede varer og tilbudte tjenesteydelser på følgende vilkår herudover:
2.1 og præstere tjenesteydelser til A's kunder, når de af A til enhver tid fastsatte sikkerhedsbestemmelser (check af kontrolliste, underskriftskontrol, kontrolopringning etc.) og andre vilkår nøje følges,
2.2 leverandøren afleverer - gerne mindst 5 gange om ugen - faktura til A med underbilag (salgsnotaer),
2.3 A's bestyrelse fastsætter til enhver tid reglerne for betaling af leverandørens salg til A,
2.4 ethvert krav mod A-kunder, der ved hjælp af et A-kontokort eller anden af A hertil udstedt legitimation hos leverandøren eller andre ved hjælp heraf har foretaget indkøb af varer/tjenesteydelser, tilkommer alene A og kan derfor alene rejses og indtales af A,
2.5 leverandøren er i forhold til A eneansvarlig for behørig opfyldelse af A-kundens købsaftaler. Ethvert krav om erstatning, forholdsmæssigt afslag eller om købets ophævelse skal alene udredes af/påhviler leverandøren, idet A i forhold til leverandøren har fuld regres for ethvert beløb, A er blevet påført som udgift eller tab, herunder alle omkostninger i anledning af ikke-behørig opfyldelse af købsaftalen med A-kunden,
2.6 A er berettiget til i videst mulig omfang at foretage modregning, uanset om A's krav er forfaldent.
København, den København, den
A a.m.b.a. Leverandør”
Af kontobetingelser for kontohavere hos selskabet fremgår bl.a.:
”
1.1 A-kortet og ”A-checken” kan inden for den aftalte kreditramme anvendes til køb af varer og tjenesteydelser fra A i de forretninger, der er tilsluttet A. En oversigt over forretningerne udleveres på A’s kontor eller tilsendes gerne.
1.2 A udleverer til kontoindehaveren et A-kort eller en ”A-check”, der berettiger denne til – efter de til enhver til herom gældende regler – at foretage indkøb af varer og tjenesteydelser fra A. Levering af indkøbte varer og tjenesteydelser sker fra A’s tilsluttede forretninger. Kontoindehaveren kan rette eventuelle reklamationer efter købelovens bestemmelser til A mod samtidig forevisning af købsbilag.
2.8 A kan til enhver tid med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned opsige aftalen med kontohaveren eller nedsætte kreditrammen. Hvis kontohaveren væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge kontobetingelserne, er A berettiget til med øjeblikkelig virkning af ophæve aftalen.
2.17 A udfærdiger og udsender til kontohaveren omkring den 25. i hver måned et kontoudtog/samlefaktura, der indeholder oplysninger om bevægelserne på A-kontoen siden sidste kontoudtog/samlefaktura, saldoen ved periodens begyndelse og slutning, se i perioden foretagne indkøb og andre debiteringer (herunder af gebyr og rente) samt stedfundne indbetalinger og eventuelle krediteringer i øvrigt, tidspunkterne for den enkelte bevægelser på kontoen, den aktuelle rente, angivet som en nominel, årlig rente og størrelsen af det beløb, kontoindehaveren nu er pligtig at indbetale til A. Seneste rettidige betalingsdag er anført under punkt 1.7 og fremgår af kontoudtoget/samlefakturaen /indbetalingskortet”
Det er oplyst, at de enkelte forretninger udsteder fakturaer til kontohaverne vedrørende disses køb.
Der er fremlagt eksempler på selskabets månedsopgørelse til kontohavere, hvoraf bl.a. fremgår, at en kontohavers betaling for køb af en computer er foretaget dels kontant dels ved kontokort.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke anset selskabet for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men derimod omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansiel virksomhed. Regionen har herved henvist til Landsskatterettens kendelse af 25. juli 2000, gengivet i TfS 2000.1019. Regionen har derfor anset selskabet for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og forpligtet til at opgøre grundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. Regionen har anført, at afgørelsen har virkning fra og med 1. juni 2002.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at selskabet anses for at drive selvstændig momspligtig virksomhed med køb og videresalg af varer og ydelser, og at det derfor ikke er lønsumsafgiftspligtigt.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at i modsætning til de forhold, der var gældende i TfS 2000.1019, ved kortholderne i denne sag, at de handler med selskabet, jf. herved aftalerne og de opgørelser, der sendes til kortholderne. I alle sammenhænge – internt i annoncer m.v. – omtales leverandørerne som ”A-butikker”, så også i det almindelige gadebillede gøres kortholderne opmærksom på, at de reelt handler med selskabet. Han har anført, at regionen ikke har foretaget en konkret vurdering i nærværende sag. Der er i sagen alene tale om, at de tilsluttede forretninger udleverer de varer, som kortindehaveren ønsker at købe af selskabet, mens ejendomsretten til varen juridisk overgår fra forretningerne til selskabet og derefter fra selskabet til kortindehaverne. Dette fremgår af kontobetingelserne og de aftaler, som selskabet har indgået med de tilsluttede underleverandører. Det understreges endvidere af, at reklamationer fra kortindehaverne over de indkøbte varer alene kan rejses over for selskabet. Hverken momsloven eller praksis på området giver mulighed for at der kan ses bort fra den juridiske ejendomsretsovergang, når en salgstransaktions momsmæssig status skal fastlægges.
Han har anført, at selskabet således i forhold til købeloven og lovgivning om forbrugerbeskyttelse driver egentlig mellemhandlervirksomhed med de varer, som kortindehaveren i sidste ende ønsker at erhverve. Det forhold, at varerne udleveres direkte fra selskabets underleverandører til kortindehaverne, bevirker på ingen måde, at selskabet alene finansierer kortindehaverens køb. Det ses da også i andre kommercielle sammenhænge, at en underleverandør udleverer varer direkte til slutkunderne og ikke til mellemhandleren, hvis det anses for mere praktisk.
Han har videre anført, at selskabet meget klart tilkendegiver, at eventuelle reklamationer ikke skal rejses over for den enkelte leverandør, men derimod over for selskabet. I aftalen med kortholderen står direkte: ”…kontohaveren kan rette eventuelle reklamationer efter købelovens bestemmelser i A…” Intet andet sted i aftalen står, at reklamationer også kan rettes mod leverandøren. Han har bemærket, at det ikke kan afvises, at kortholdere undertiden gør reklamationer gældende over for leverandørerne, og at en eller anden leverandør accepterer at bytte en fejlbehæftet vare uden selskabets mellemkomst. Dette skyldes imidlertid ikke, at leverandøren i henhold til aftalerne er forpligtet til at bytte fejlbehæftede varer, men må alene skyldes, at leverandøren af egen drift ønsker at yde en ekstra service.
Videre har han anført, at der fra selskabets side hver måned meddeles til kortholderne en opgørelse over det køb, som kunden har foretaget hos selskabet med angivelse af udleveringsstedet. Udformningen af opgørelsen blev godkendt af de lokale myndigheder i forbindelse med Direktoratet for Toldvæsenets anerkendelse af selskabets momspligtige virksomhed i 1988.
Endvidere har han anført, at selskabet køber varerne hos A-butikkerne, og at der udstedes et afregningsbilag for varetransaktionerne til leverandørerne. Selskabet er klart bekendt med, hvad kortholderen har købt hos selskabet og fået udleveret i den enkelte A-butik. Det forhold, at en person er kortholder hos selskabet, forhindrer naturligvis ikke den pågældende i at handle hos en A-butik uden at gøre brug af sit A-kort, og disse transaktioner er selvsagt selskabet ubekendt.
Videre har han anført, at selskabet har overholdt de retningslinier, som direkte blev udstukket af Direktoratet for Toldvæsenet til selskabet i en skrivelse af 3. november 1988. Han har henvist til et notat af 14. oktober 1985 udarbejdet af advokaterne i forbindelse med drøftelserne med Direktoratet for Toldvæsenet. Da momslovens definition af momspligten for salg af varer og momspligtige ydelser ikke ses ændret i forhold til sit indhold siden 1988, må direktoratets daværende retningslinier forsat være gældende. Han har bemærket, at den kontoring, som er omtalt i TfS 2000.1019 notorisk ikke havde fulgt de retningslinier, som direktoratet generelt havde udmeldt til sammenslutningen Dansk Detail Konto i 1988.
Endelig har han anført, at selskabet er den ældste og største indkøbsforening i Danmark. Ideen var at skabe et slags stormagasin, med forretningerne i X og formålet med A var at styrke handelslivet i X. Det forhold, at man kan placere ens fortjeneste ved renteindtjeningen og ikke direkte som en avance på den solgte vare, ændrer ikke ved, at der er tale om økonomisk virksomhed med køb og salg af varer.
Landsskatteretten skal udtale:
Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er en række finansielle aktiviteter, herunder långivning, fritaget for moms.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan anses at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men derimod må anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle aktiviteter. Retten har herved lagt vægt på, at det er de til selskabet tilsluttede forretninger, der rent faktisk sælger og leverer varen til kortindehaveren, hvorimod selskabets rolle er at yde kredit til kortindehaveren og at indestå for betaling af varen overfor forretningerne. Aftaleforholdet mellem selskabet og kunden må således anses at bestå i, at kunden er kontohaver hos selskabet. De enkelte forretninger må anses for leverandører af varen/ydelsen, og modtageren af denne levering må anses for kortindehaveren.
Retten skal tillige henvise til EF-domstolens dom, sag C-18/92 (Bally) og til C-185/01 (Auto Lease Holland BV).
Det er derfor også med rette, at selskabet er anset for lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Allerede fordi regionens afgørelse er truffet med fremadrettet virkning, findes selskabet ikke at kunne støtte ret på en eventuel tidligere aftale/retningslinier fra Direktoratet for Toldvæsenet.
Landsskatteretten stadfæster derfor regionens afgørelse.