Klageren har ved opgørelsen af indkomsten selvangivet prisuddelingen på 50.000 kr. i overensstemmelse med ligningslovens § 7 O.

Skatteankenævnet har anset prisen for personlig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren modtog i 1999 en pris fra Den almindelige danske Lægeforening på 50.000 kr. Det fremgår nærmere af prisuddelingstalen bl.a., at prisen uddeltes til klageren som 1. pris for besvarelsen af Lægeforeningens prisopgave ”Lægen som individuel sundhedsformidler”. Formålet med prisopgaven var herunder at få belyst, hvordan lægens rolle som individuel sundhedsformidler kan udfyldes i den konkrete, kliniske hverdag. Besvarelserne skulle forholde sig til følgende spørgsmål:

• Hvilke muligheder har lægen som individuel sundhedsformidler?
• Hvilke kvalifikationer, f.eks. faglige og kommunikationsmæssige er nødvendige?
• Hvilke barrierer for individuel sundhedsformidling er der i det nuværende social- og sundhedsvæsen?
• Hvilke etiske problemer er der i individuel sundhedsformidling?
• Hvilke udviklingsområder/strategier bør der satses på?

Lægeforeningen nedsatte et bedømmelsesudvalg bestående af såvel læger som medlemmer med anden akademisk uddannelses- og forskningsmæssig baggrund til at forestå en anonym vurdering af de indkomne besvarelser.

Klageren har oplyst, at Den almindelige danske Lægeforening har alle danske læger som medlemmer, og repræsenterer lægerne bredt.

Skatteankenævnets afgørelse

Det stedlige skatteankenævn har forhøjet klagerens personlige indkomst med 50.000 kr.

Nævnet har bl.a. henvist til, at prisen anses for at være givet som præmiering af en enkeltstående priskonkurrence, og således ikke er omfattet af ligningslovens § 7 O.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at der er tale om uddeling af et engangsbeløb fra en forening med et almenvelgørende formål. Der er ikke tale om honorering af en arbejdsindsats, hvilket tillige indiceres af beløbets størrelse. Der er derimod tale om en bred prisopgave med et væsentligt element af hæder og prestige. Betingelserne for at henføre prisen til beskatning efter ligningslovens § 7 O er herefter opfyldt, idet der ikke kan indlægges yderligere begrænsninger i lovtekstens ordlyd. Der er endvidere henvist til afgørelsen Lsr 1969.109 som refereret i ligningsvejledningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 7 O, at skattepligtige personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2 bl.a. skal medregne gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, litra v.

Uddelinger fra en forening er omfattet af bestemmelsen, hvis foreningen har et almennyttigt formål, hvorimod uddelinger fra en forening uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke er omfattet af bestemmelsen, jf. afgørelsen LSR 1976.118 og ligningsvejledningen 1999, afsnit A.B.7.4.1. Har foreningen et almenvelgørende formål, er det ikke en yderligere betingelse, at uddelingen hidrører fra offentlige midler.

Det er ikke godtgjort, at den omhandlede pris uddelt af lægeforeningen, der repræsenterer lægerne bredt, er uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål. Endvidere bemærkes, at uddelinger vedrørende besvarelse af egentlige prisopgaver falder uden for bestemmelsen i ligningslovens § 7 O, stk. 1.

Prisuddelingen er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 7O, men er skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, som personlig indkomst.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.