Parter

A
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Tidligere instans: Vestre Landsrets dom af 6. juli 2001, K. afdeling.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Børge Dahl og Niels Grubbe.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

§ 8, stk. 4, blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 534 af 13. december 1985 om ændring af ligningsloven. I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl.a. (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 1226 og 1232):

"Gældende regler

...

Begrebet repræsentation er ikke defineret noget sted i skattelovgivningen. Repræsentationsudgifter kan imidlertid beskrives som udgifter, som en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de må være afholdt over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Den kommercielle gæstfrihed antager i mange tilfælde samme former som privat gæstfrihed. Repræsentationsudgifter er således typisk udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold.

Disse udgifter grænser tæt op til privatforbrugsområdet, og giver anledning til en vanskelig grænsedragning. I mange tilfælde er det også vanskeligt at udsondre repræsentationsudgifter fra andre driftsomkostninger, som f.eks. udgifter til personalegoder, reklame, rejser og salgsomkostninger i øvrigt.

Forslaget

...

Udgifter, som en virksomhed afholder i anledning af virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende, vil som anført normalt være fuldt fradragsberettigede, når udgifterne afholdes over for personalet. I det omfang der inviteres forretningsforbindelser til at deltage i et traktement i en sådan anledning, vil denne del af udgifterne til bespisning og underholdning m.v. normalt være at anse som repræsentationsudgifter. Arrangementet kan dog have en sådan karakter, at der er tale om reklameudgifter. Dette vil være tilfældet, hvor der åbnes adgang for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer. I så fald vil udgifter til mindre servering, der ikke har karakter af bespisning, kunne betragtes som fuldt fradragsberettigede reklameudgifter."

Højesterets bemærkninger

Det følger af ligningslovens § 8, at en virksomheds reklameudgifter ved indkomstopgørelsen er fuldt fradragsberettigede, jf. stk. 1, men at udgifter til repræsentation - selv om formålet hermed er at opnå salg af virksomhedens varer eller tjenesteydelser - dog kun kan fradrages med et beløb svarende til 25 Pct., jf. stk. 4. Det fremgår af forarbejderne til stk. 4, at repræsentation har karakter af kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser, f.eks. i form af et traktement i anledning af virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende.

Receptionen hos Hs Ejendomskontor blev holdt i anledning af virksomhedens jubilæum og lokaleudvidelse. Til receptionen, hvori der indgik et traktement, var kunder og forretningsforbindelser inviteret. Som udgangspunkt må et sådant arrangement - uanset traktementets omfang - anses for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed og udgifterne hertil anses for repræsentationsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4.

Receptionen blev afholdt som "åbent hus", og der blev samtidig med receptionen iværksat en reklamekampagne med rabat på salær. Disse forhold kan imidlertid ikke bevirke en fravigelse fra det ovennævnte udgangspunkt.

Højesteret tiltræder herefter, at udgifterne til receptionen må anses for delvis fradragsberettigede repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, og stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.