Et kapitalselskabs stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer m.fl. er erstatningsansvarlige for den skade, som de forsætligt eller uagtsomt har påført et selskab.

Stiftere og medlemmer af ledelsen samt vurderingsmænd, ejerbogsførere og granskningsmænd, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand, jf. selskabslovens § 361, stk. 1 og 2.

Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige, jf. stk. 3.

En kapitalejer skal erstatte tab, som den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har tilføjet selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand, jf. selskabslovens § 362, stk. 1.Hvis en kapitalejer forsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre kapitalejere, kapitalselskabets kreditorer eller andre tredjemænd et tab og der i øvrigt er fare for fortsat misbrug, kan retten tilpligte den skadevoldende kapitalejer at indløse den skadelidende kapitalejers kapitalandele til en pris, som fastsættes under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt, jf. stk. 2. Hvis en kapitalejer forsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand et tab og der i øvrigt er fare for fortsat misbrug, kan retten tilpligte en skadevoldende kapitalejer at sælge sine kapitalandele til de øvrige kapitalejere eller selskabet til en pris, som fastsættes under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt, jf. stk. 3.

I en utrykt dom afsagt af 27. februar 1998 idømte Vestre Landsret medlemmer af en bestyrelse og direktion erstatningsansvar efter den daværende aktieselskabslovs § 140 for det tab, som de havde påført selskabet ved at havde været med til at sælge selskabets ejendom til langt under vurderingsprisen til et selskab, som nogle af medlemmerne ejede. Bestemmelsen kan også anses for at være et supplement til omstødelsesreglerne, da den lavere salgspris også indebar et omstødeligt gavemoment efter KL § 64, jf. afsnit E.3.12.4.

Der er nogle forskelle mellem omstødelsessøgsmål og erstatningssøgsmål. Ved erstatningssøgsmål dækker erstatningskravet boets samlede tab, og resultatet afhænger af en subjektiv vurdering af skadevolderens opførsel. Samtidig er sådanne søgsmål ikke omfattet af tidsfristen KL § 81, der alene gælder anlæg af omstødelsessager. Ved omstødelse opgøres boets krav alene til den begunstigedes berigelse, som denne skal fralægge sig, jf. KL § 75. KL § 64, stk. 1, bestemmer, at omstødelsen kan gennemføres på et objektivt grundlag, og efter KL § 64, stk. 2, skal der alene føres et solvensbevis. Se mere om erstatning for culpøse handlinger i afsnit E.3.17.3.

En kreditor, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse, der er rettet direkte mod kreditor og ikke blot er en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod det senere konkursramte selskab, vil efter disse regler kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet.

Kreditorer kan således vælge selv at rejse et erstatningskrav over for eksempelvis et bestyrelsesmedlem eller direktøren - fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden går et eventuelt omstødelsesbeløb til boet og dermed til alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen, hvorimod et erstatningskrav, som en forfordelt kreditor måtte få dom for, går til denne kreditor, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, som kun gælder omstødelsessager.