Indgivelse af konkursbegæring kan foretages af kreditor, herunder RIM, eller af skyldneren selv. Konkursloven regulerer i §§ 22-23 de nærmere krav til konkursbegæringens formalia.

I afsnit H.3.5.1 gennemgås, hvilke krav der stilles til skyldnerens egen konkursbegæring. I afsnit H.3.5.2 gennemgås RIM´s  muligheder for at indgive konkursbegæring.

Konkursbegæringer kan indgives til skifteretten på det sted, hvor skyldneren udøver sin erhvervsmæssige virksomhed. Hvis skyldneren ikke udøver erhvervsvirksomhed, indgives begæringen det sted, hvor denne har sit hjemting, jf. KL § 3.

Hvis der foreligger flere konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring, der skal behandles først, jf. KL § 21, stk. 2.

Konkurs anses for at være begæret på den dag, hvor den første begæring indkom til skifteretten. Dette har betydning ved fastsættelse af fristdagen, se afsnit H.1.1. Giver denne begæring ikke grundlag for konkurs, eller tilbagekaldes begæringen, fastholdes fristdagen alligevel, hvis skifteretten optager en af de andre indkomne konkursbegæringer til behandling.

I UfR 1995, 709 ØLD, afviste skifteretten en konkursbegæring. Beslutningen blev kæret til landsretten, og under dennes behandling blev skyldner erklæret konkurs på baggrund af en anden kreditors begæring. Fristdagen blev derfor anset for at være den dag, hvor kærendes konkursbegæring blev indsendt til skifteretten.