Skatteministerens kompetencer er udlagt via sagsudlægningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens anvendelsesområde afgrænses i § 1 til konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse. Sagsudlægningsbekendtgørelsen gælder ikke for afgørelser, der efter lov kan påklages til Landsskatteretten. Kompetencen er udlagt til enten den kommunale skattemyndighed, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen, Ligningsrådet og for så vidt angår selskabsligningen, til den skatteansættende myndighed. Sagsudlægningsbekendtgørelsen regulerer samtidig klageadgangen for disse sagstyper.
Kompetencen er udlagt til en told- og skatteregion Langt de fleste ministerkompetencer er via sagsudlægningsbekendtgørelsens §§ 2-7 udlagt til de lokale told- og skatteregioner og toldcentre, som træffer afgørelse i første instans. Det er således hovedreglen, at den lokale told- og skatteregion er tillagt ministerkompetencen efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, medmindre andet følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2-3 og §§ 3-15 og § 26.
I København og på Frederiksberg skal de sager, der efter § 2, stk. 1 normalt skal behandles i regionerne i 1. instans, i stedet behandles af de kommunale skatteforvaltninger i henholdsvis København og Frederiksberg, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Dette gælder dog ikke sager vedrørende told- og afgiftslovgivningen, sager vedrørende arbejdsgiverkontrollen, arbejdsmarkedsfondloven, opkrævningsloven og sager vedrørende inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskatter.
Bekendtgørelsens § 2, stk. 3 og § 7, stk. 2 giver direktøren for Told- og Skattestyrelsen mulighed for at henlægge alle sager vedrørende et bestemt område, der er omfattet af hovedreglen i § 2, stk. 1 og 2 samt § 7, til en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner, der således bliver landsdækkende. Hvis et sagsområde henlægges til en enkelt region, gælder dette også sager, som efter § 2, stk. 2 ellers skulle behandles af Københavns eller Frederiksberg kommuner. De opgaver, som direktøren for Told- og Skattestyrelsen har udlagt til enkelte told- og skatteregioner, er beskrevet i bilag 3.
Told- og skatteregionernes afgørelser truffet i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsen kan som hovedregel påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3. Enkelte regionsafgørelser truffet i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsen kan indbringes for Landsskatteretten, jf. bekendtgørelsens § 20.
Det skal præciseres, at klagereglerne også gælder for de afgørelser, der træffes af Københavns og Frederiksberg Kommuner efter § 2, stk. 2.
Kompetencen er udlagt til en kommune Det fremgår af sagsudlægningsbekendgørelsens § 8 og § 9 hvilke kompetencer, der er udlagt til den kommunale skattemyndighed. Den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter disse bestemmelser kan påklages til den lokale told- og skatteregion, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1-3, medmindre afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten. Regionernes afgørelser kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Enkelte afgørelser truffet af den kommunale skattemyndighed i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsen kan påklages til Ligningsrådet, jf. bekendtgørelsens § 19.
Det er vigtigt at bemærke, at den kommunale skattemyndigheds kompetencer alene vedrører fysiske personer og dødsboer.
Kompetencen er udlagt til Told- og Skattestyrelsen Bekendtgørelsens § 11 opregner de sager, hvor Told- og Skattestyrelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans - herunder når Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed for juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber). Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan enten påklages til Landsskatteretten eller Ligningsrådet, jf. § 19 og § 20 og visse afgørelser kan ikke påklages, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
Særligt om selskabsligning Ministerens kompetence på selskabsligningsområdet er via sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den skatteansættende myndighed. Ifølge bekendtgørelsens § 10 træffer den skatteansættende myndighed afgørelse i 1. instans i en række spørgsmål vedrørende juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber).
På en række områder kan den skatteansættende myndigheds afgørelser ikke påklages administrativt, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1.
Når en kommune er skatteansættende myndighed, kan kommunens afgørelse efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10 - med nogle få undtagelser - påklages til told- og skatteregionen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1. Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Når told- og skatteregionerne er skatteansættende myndighed kan regionens afgørelser efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10 - med nogle få undtagelser - påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.
For så vidt angår de selskaber, der lignes i Told- og Skattestyrelsen, er ministerens kompetencer udlagt til Told- og Skattestyrelsen efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10 og § 11, stk. 2 med klageadgang til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 4.
Kompetencen er udlagt til Ligningsrådet Bekendtgørelsens § 12 opregner de sager, hvor Ligningsrådet er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans. Ligningsrådets afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke påklages administrativt, jf. § 21, stk. 1, nr. 4.