Inddrivelsesbekendtgørelsen er ændret pr. 1/1 2009.

Der er i den forbindelse udsendt SKM2009.20.SKAT:

Den 1. januar 2009 trådte bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) i kraft. Samtidig blev den tidligere bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 ophævet.

Fra den 1. januar 2009 skal fastsættelse af

1. afdragsprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. 
2. lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3. 

ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata).

I denne meddelelse beskrives fastsættelse af afdragsprocenten og lønindeholdelsesprocenten nærmere.

2. Opgørelse af den årlige indkomst

2.1 Hvilke indkomstelementer mv. indgår i opgørelse af bruttoindkomsten

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 har efter 1. januar 2009 følgende ordlyd:

Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, skal fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat, jf. dog stk. 6 og 7.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 anvender begrebet "årlig bruttoindkomst" i modsætning til tidligere hvor begrebet "årlig nettoindkomst" blev anvendt. Der er ikke med den ændrede begrebsanvendelse tilsigtet, at afdragsprocenten og/eller lønindeholdelsesprocenten herefter skal fastsættes i henhold til skyldners årlige bruttoindkomst. Afdragsprocenten og/eller lønindeholdelsesprocenten fastsættes således også fremover i henhold til skyldners indkomst efter fradrag af skat mv. (nettoindkomst), alene med den ændring i forhold til tidligere, at

• positiv kapitalindkomst

ikke længere skal indgå i opgørelsen af indkomsten.

Der er ikke herudover sket ændring af hvilke elementer, der skal indgå i forbindelse med opgørelsen af indkomsten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, anvendes begrebet "nettoindkomst". Nettoindkomsten i inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, er det samme indkomstbegreb, som defineres i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

2.2 Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?

Det fremgik af SKM2008.495.SKAT, at nettoindkomsten skulle opgøres på baggrund af oplysninger fra årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering. Forelå der flere årsopgørelser for et indkomstår, skulle den nyeste årsopgørelse lægges til grund, jf. Inddrivelsesvejledningen 2008-4, afsnit I.2.1.1, SKM2007.643.SKAT og SKM2008.5.SKAT.

Fra 1. januar 2009 skal opgørelse af skyldners årlige indkomst ske på baggrund af følgende data:

1.  Hovedregel: På grundlag af oplysninger fra indkomstregistret, jf. inddrivelsesbekendtørelsens § 5, stk. 4.

2.  Undtagelse 1: På baggrund af seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i indkomstregistret på grund af at indkomsten eller hele indkomsten ikke indberettes til indkomstregistret, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt., 1. led.

3.  Undtagelse 2: På baggrund af seneste årsopgørelse, hvis en væsentlig del af den indberettede indkomst består af B-indkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt., 2. led.

4.  Undtagelse 3: Med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldners indkomst på grund af manglende slutligning, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 2. pkt.

2.2.1 Hovedregel - data fra eIndkomst

Hvis hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret skal den årlige indkomst fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret. Indkomsttype(r) er de(n), der er anvendt ved indkomstregistreringen.

Det fremgår nærmere af afsnit 2.2.2, hvornår hele indkomsten ikke anses for indberettet til indkomstregistret.

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4 og § 8, stk. 4, anvendes

Seneste måneds indkomst efter stk. 1 omregnet til årsindkomst som grundlag for beregningen af det månedlige afdragsbeløb og for lønindeholdelsesprocenten. Hvis seneste indkomst før skat i indkomstregistret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes dog den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest, som grundlag for beregningen af indkomsten efter stk. 1.

Det fremgår således af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, at

• skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12.  

Det fremgår endvidere at den måned, der danner grundlag for beregningen er følgende

• Hvis indkomstyperne er ens i den senest afsluttede måned og måneden før, er det den måned hvor indkomsten før skat er mindst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der vælges som grundlag for beregningen af årsindkomsten.
• Hvis indkomsttyperne ikke er ens er den senest afsluttede måned, der anvendes ved beregning af årsindkomsten.

Een måneds indkomst er:

• Den afsluttede A-skattemåned som indkomsten er placeret i af eIndkomst. 

Seneste måned er:

• Ved udtræk fra eIndkomst er seneste måned = udtræksmåned minus 2 måneder. Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er seneste måned september 2009.

Det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til i beregningen.

Forudgående måned er:

• Ved udtræk fra eIndkomst er forudgående måned = udtræksmåned minus 3 måneder. Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er forudgående måned august 2009.

Det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til i beregningen.

SKAT skal ved opgørelse af årsindkomsten i henhold til oplysninger fra indkomstregistret anvende oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. I Selvbetjening restancer vil valg af relevant måned ske automatisk.

2.2.2 Undtagelser 1 og 2 - data fra seneste årsopgørelse

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, at

1. Hvis der ikke foreligger oplysninger i indkomstregistret på grund af at indkomsten eller hele indkomsten ikke indberettes til indkomstregistret,

eller

2. Hvis en væsentlig del af den indberettede indkomst består af B-indkomst 

skal opgørelse af årsindkomsten ske på baggrund af data fra seneste årsopgørelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt. 1. og 2. led.

Indkomstregistret er uden oplysninger om f.eks. udenlandsk indkomst, overskud af virksomhed, underholdsbidragsindkomst, aktieindkomst. Da disse oplysninger indgår i opgørelsen af skyldners indkomst i henhold til indkomstbegrebet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, vil en fastsættelse af skyldners indkomst alene på baggrund af eIndkomstdataene give et forkert billede af skyldners betalingsevne. Med henblik på at sikre, at skyldner betaler et afdrag eller lønindeholdes med et beløb der svarer til hans reelle betalingsevne, skal opgørelsen af årsindkomsten i tilfælde hvor skyldner har indkomst udover oplysningerne i indkomstregistret derfor ske på baggrund af seneste årsopgørelse, der indeholder oplysninger om skyldners samlede indkomstforhold.  

Oplysningerne fra årsopgørelsen skal anvendes i følgende tilfælde:

• Der er alene indberettet B-indkomst, eller ingen indkomst.
• Der er indberettet B-indkomst i den valgte måned og den udgør mere end 25 % af den samlede indkomst.
• Den seneste årsopgørelse viser overskud af virksomhed før AM-bidrag og SP-bidrag.
• Den seneste årsopgørelse viser underskud i virksomhed/udlejningsejendom.
• Den seneste årsopgørelse viser over-/underskud af udenlandsk virksomhed.

SKAT skal ved opgørelse af årsindkomsten i henhold til årsopgørelsen anvende oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer.

2.2.3  Undtagelse 3 - gældens størrelse

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 2. pkt., at hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldners indkomst på grund af manglende slutligning skal afdragsordningen eller lønindeholdelsen fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse. Se nærmere om fastsættelse af afdragsordninger afsnit 3.

3.  Fastsættelse af afdragsordninger

Tidligere regler

I henhold til de tidligere regler i inddrivelsesbekendtgørelsen skulle en afdragsordning som hovedregel fastsættes efter tabeltrækket.

Herudover kan en afdragsordning i henhold til § 5, stk. 3, fastsættes på følgende måde:

• Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldners indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordning i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse.
• Herudover kunne en afdragsordning fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering når særlige forhold talte derfor. Særlige forhold var nærmere fastlagt i henhold til Landskatterettens praksis.

Endelig kunne SKAT tiltræde et forslag til afdragsordninger fra skyldner, når forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tidshorisont, jf. § 5, stk. 3, 4. pkt.

Gældende regler

Der er pr. 1. januar 2009 sket en ændring af reglerne om SKATs fastsættelse af afdragsordninger.

Afdragsordninger fastsættes herefter på følgende måde:

1. En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes efter reglerne om tabeltræk i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

2. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldners indkomst på grund af manglende slutligning, kan afdragsordning i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse.

SKAT kan således ikke hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse.

Afdragsordninger, der er fastsat efter den tidligere bestemmelse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 2. pkt. skal ikke ændres ved ikrafttrædelse af den nye bekendtgørelse, men kan fortsætte indtil gælden er indfriet eller afdragsordningen misligholdes. I tilfælde af misligholdelse skal en eventuel ny afdragsordning fastsættes efter reglerne i den nuværende inddrivelsesbekendtgørelse.

3. Herudover kan en afdragsordning fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

SKAT kan i lighed med tidligere fastsætte afdragsprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering når særlige forhold taler herfor. Særlige forhold skal fortolkes i overensstemmelse med den foreliggende praksis i henhold til Inddrivelsesvejledningen 2008-4 afsnit I.2.1.1.

Herudover skal SKAT i forbindelse med fastsættelse af afdragsprocenten foretage en konkret betalingsevneberegning, hvis skyldner anmoder herom. Der er ved denne ændring af bekendtgørelsen sket en lovfæstelse af den tidligere praksis på området.

4.  Endelig kan SKAT tiltræde et forslag fra skyldneren til afdragsordninger, når særlige forhold taler derfor, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.

Det fremgår nu af bestemmelsen, at SKAT alene kan tiltræde et forslag til afdragsordning fra skyldner, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen, hvis særlige forhold taler derfor. Der er med denne ændring af inddrivelsesbekendtgørelsen sket en skærpelse og en indskrænkning af SKATs adgang til at tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldner.

SKAT har i SKM2009.268.SKAT fastsat nærmere retningslinier for, hvornår SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed kan indgå aftaler efter § 5, stk. 7.
Se også afsnit I.2.1.1.

4. Øvrige ændringer 

4.1 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9

Det fremgår nu af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9, at uden udtrykkeligt forbehold herom overfor skyldner, kan SKAT foretage anden form for tvangsinddrivelse af kravet, selvom skyldner overholder en indgået afdragsordning.

Selvom der ikke længere i afgørelsen om afdragsordning skal tages forbehold for anden form for inddrivelse, skal SKAT fortsat i afgørelse om lønindeholdelse vejlede skyldner om, at SKAT kan foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse mv. selvom skyldner overholder afdragsordningen.  

4.2 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2

Hjemlen til foretagelse af lønindeholdelse findes nu i § 10 i lov inddrivelse af gæld til det offentlige.

4.3 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3

Der er ikke sket ændring af hvilke oplysninger varsel om lønindeholdelse skal indeholde. Dog er der i overensstemmelse med ændringen af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, sket den konsekvensændring i bestemmelsen, at varslet nu skal indeholde oplysning om hvilken indkomst og ikke nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af afdragsprocenten.

4.4 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 10

Mindstegrænsen for foretagelse af lønindeholdelse er fra 1. januar 2009 er nedsat fra 500 kr. til 100 kr.

5. Ikrafttrædelse  

Den nye inddrivelsesbekendtgørelse er uden overgangsbestemmelse. Uvarslet afgørelse om lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, forudsætter at den tidligere lønindeholdelsesafgørelse er baseret på en indkomstopgørelse efter det princip, der er gældende for den aktuelle inddrivelsesbekendtgørelse.

Afdragsordninger Det fremgår af INDOG § 3, stk. 2, at RIM som led i inddrivelsen kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betaling.

Der gælder forskellige regler og betingelser for RIMs indgåelse af afdragsordninger for

• personer, se afsnit I.2.1.1 
• igangværende virksomheder, se afsnit I.2.5 
• afmeldte virksomheder.

Ved indgåelse af afdragsordninger for virksomheder skal der sondres mellem igangværende virksomheder og afmeldte virksomheder. De nærmere betingelser for indgåelse af afdragsordningerne er beskrevet i inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.5.

Lønindeholdelse

Herudover kan der foretages inddrivelse hos personer i form af lønindeholdelse. Lønindeholdelse kan fastsættes på baggrund af

• Tabeltræk, jf. nærmere inddrivelsesvejledningens afsnit I.3.
• En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, når særlige forhold taler derfor, jf. nærmere i inddrivelsesvejledningens punkt I.2 og I.3.