En revisor spurgte med henvisning til reglerne om de domstolssager, som berettiger til omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, om bestemmelsen også omfatter domstolsprøvelse af sager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, som behandles ved Landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Efter den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 2, blev omkostningsgodtgørelse ydet ved klage til Told- og Skattestyrelsen over en afgørelse, som blev truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren. Dette gjaldt dog efter stk. 2 ikke klager til Told- og Skattestyrelsen i sager vedrørende told eller afgifter samt i sager om arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager. Efter bestemmelsen i § 33 D, stk. 3, blev godtgørelse endvidere ydet ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som var "godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2".

Grunden til, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse i de pågældende sagstyper, som er nævnt i stk. 2, er ifølge forarbejderne til denne bestemmelse, at der er tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol o.lign., altså sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning, hvor sagkyndig bistand ikke er påkrævet.

Bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 3, indebar således, at der i forhold til stk. 2 kun blev ydet omkostningsgodtgørelse til domstolsprøvelse af sager vedr. hæftelse.

Skattestyrelseslovens regler om omkostningsgodtgørelse er med virkning fra og med den 1. november 2005 blevet overført til skatteforvaltningsloven. Dette gælder også bestemmelsen i den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, som ifølge bemærkningerne til forslaget til skatteforvaltningsloven er blevet "videreført" i lovens § 55.

I skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, er det bestemt, at der ikke ydes godtgørelse ved klage til Landsskatteretten af sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Efter bestemmelsens stk. 3 ydes godtgørelse "endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2."

Den ændrede formulering af bestemmelsen i stk. 2 er en konsekvens af, at Landsskatteretten har overtaget de klagesager, der tidligere blev behandlet af Told- og Skattestyrelsen. Hovedparten af disse klagesager vil efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. I disse sager bliver der altså ikke ydet omkostningsgodtgørelse.

Som det fremgår af § 55, stk. 3, er formuleringen i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 3, blevet ændret, idet der som godtgørelsesberettigede domstolssager henvises til domstolsprøvelse af afgørelser i de sager, som er nævnt i stk. 2. Som det er nævnt ovenfor, omfatter stk. 2 sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, som afgøres i Landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

På den baggrund fandt Skatteministeriet ved besvarelse af revisorens spørgsmål, at der ikke var grundlag for at afskære omkostningsgodtgørelse i de domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, som Landsskatteretten har afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Skatteministeriet fandt dog, at en forudsætning for, at omkostningsgodtgørelse kan ydes i disse sager, er, at den pågældende domstolssag var verserende pr. 1. november 2005 eller senere. Det skyldes, at de pågældende sagstyper før denne dato ikke var godtgørelsesberettigede.