SKAT har opsagt selskabets adgang til Motorregistret.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet, H1 ApS, har til formål at drive handel med biler, herunder import og eksport og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev den 1. februar 2010 registreret i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. Der blev stillet garanti med en garanti på 200.000 kr.

Selskabet underskrev den 3. juni 2012 tilslutningsaftale til Motorregistret, som omfattede følgende sagsområder:

Fastsættelse af registreringsafgift
Anmode om værdifastsættelse
Anmode om eksportgodtgørelse
Godkende månedsafregning

Ved en uanmeldt kontrol den 9. februar 2016 konstaterede SKAT, at der stod 11 køretøjer i og omkring selskabets adresse Y1, by Y1.

Selskabet havde ansøgt om og fået udbetalt eksportgodtgørelse for 5 af de pågældende køretøjer.

Virksomheden havde herudover ansøgt om eksportgodtgørelse for de resterende 6 køretøjer på afgiftsangivelsen for januar måned 2016.

SKATs afgørelse
SKAT har afmeldt selskabets adgang til Motorregistret med virkning fra den 31. marts 2016.

Det fremgår bl.a. af SKATs afgørelse, at selskabets tilladelse til registrering af køretøjer på kredit ophørte, da det ved gennemgang af "motorregnskabet" blev konstateret, at der:

Ved eftersyn den 9. februar 2016 blev konstateret tilstedeværelse af 5 køretøjer, der var angivet som eksporteret i september, november og december 2015. Der var derfor angivet for meget eksportgodtgørelse med	164.038 kr.
Ved eftersyn den 9. februar 2016 blev konstateret tilstedeværelse af 6 køretøjer, der var angivet som eksporteret i januar 2016. Der var derfor angivet for meget eksportgodtgørelse med	146.171 kr.
Ved gennemgang af månedsangivelse for januar måned var der kun fremlagt eksportdokumentation i form af fragtbreve for 60 ud af de angivne 82 køretøjer (er ikke udført fysisk i januar måned). Der var derfor angivet for meget eksportgodtgørelse med	1.899.947 kr.
Ved gennemgang af månedsangivelse for februar måned var der kun fremlagt eksportdokumentation i form af fragtbreve for 13 ud af de angivne 56 køretøjer (er ikke udført fysisk i februar måned). Der var derfor angivet for meget eksportgodtgørelse med	1.333.849 kr.
For meget angivet i alt	3.544.005 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

"[…]
Selskabets tilladelse og registrering bringes til ophør, da virksomheden har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Det fremgår af § 15, stk. 3 i bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) nr. 29 af 10. januar 2014. På tilladelsestidspunktet fremgik det af § 15, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011.
[…]"

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke er sket partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Repræsentanten har også gjort gældende, at SKAT ikke har bevist ved en endelig afgørelse eller lignende, at der er grundlag for at antage, at virksomheden har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

"[…]
Sagens formalitet

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat pligten til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19.

SKATs afgørelse vedrørende adgang til Motorregistret er en tilladelse, som gives i det omfang, en virksomhed opfylder betingelserne herfor i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at tilladelsen ophører i det omfang, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller at virksomheden undlader at fremstille et køretøj efter registreringsafgiftslovens § 18, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2.

Derudover kan SKAT træffe afgørelse om tilbagekaldelse (ophør) af tilladelsen, hvis SKAT skønner, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer, udviser en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil opfylde betingelserne i registreringsordningen jf. registreringsafgiftsloven § 15, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 15 (LFF 2007-12-14 nr. 42), at der ved anvendelsen af § 15, stk. 3, er tale om et skøn fra sag til sag.

Det fremgår videre af forarbejderne at:

Som et vejledende eksempel på en sådan nærliggende fare i relation til en virksomhed, der er registret, kan nævnes, at virksomheden inden for en periode på f eks. 12 måneder i flere tilfælde har undladt af efterkomme en anmodning af at fremstille et køretøj for told - og skatteforvaltningen.

I henhold til lovbemærkningerne vil en tilbagekaldelse af tilladelsen som selvanmelder i Motorregistret efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, ske på grundlag af, at virksomheden over en periode har haft flere tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at registreringsafgiftslovens bestemmelser ikke har været fulgt.

SKATs afgørelse om opsigelse i nærværende sag relaterer sig alene til regnskabsmateriale, som er forelagt SKAT ved kontroleftersynet den 9. februar 2016.

Det forhold, at der er en række køretøjer, som SKAT mangler dokumentation for udførelsen af, kan ikke føre til, at SKAT er berettiget til at tilbagekalde tilladelsen til selvanmeldelse i Motorregistret, når der ikke foreligger endelig afklaring af, hvorvidt de omhandlende køretøjer er udført eller ej.

SKATs afgørelse er ikke truffet på baggrund af objektive konstaterbare oplysninger så som oplysninger om virksomhedens gæld til det offentlige, jf. registreringsafgiftsloven § 15, stk. 1, nr. 3. SKATs afgørelse er truffet på baggrund af en igangværende kontrol, hvor SKAT har en formodning om, at der kan være køretøjer, som ikke er udført af Danmark.

Da det ikke er endeligt konstateret, at de omhandlende køretøjer ikke er udført af Danmark, skal virksomheden høres, inden der træffes endelig afgørelse. Det følger af forvaltningslovens § 19, at forvaltningen (herunder SKAT) skal høre en part vedrørende faktiske oplysninger til ugunst for parten, som indgår i en sag mod den pågældende, og som må antages at være ubekendt for parten.

SKAT har ikke hørt selskabet, inden SKAT har truffet afgørelse om at tilbagekalde tilladelsen til selvanmeldelse i Motorregistret.

Det er vores vurdering, at SKAT ved en høring kunne have fået den nødvendige dokumentation, der knytter sig til udførelsen af de omhandlende køretøjer. Der er således ikke belæg for SKATs begrundelse for fratagelse af selvanmelderordningen hos virksomheden.

SKAT skulle have foretaget høring af selskabet, inden afgørelsen om tilbagekaldelsen af tilladelsen til Motorregistret blev truffet. SKATs manglende høring har haft en konkret betydning for SKATs afgørelse, da selskabet derved ikke har haft mulighed for at dokumentere, at selskabet har udført de pågældende biler af Danmark.

I denne sammenhæng skal der henses til, at SKATs afgørelse er særligt indgribende, og det må derfor kræves, at en så indgribende afgørelse oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse.

Det er derfor vores vurdering, at der foreligger en væsentlig mangel vedrørende SKATs tilbagekaldelse (opsigelse) af tilladelsen, da SKAT ikke har hørt selskabet og dermed sikret, at grundlaget for den skønsmæssige afgørelse om tilbagekaldelse er korrekt.

SKATs afgørelse skal derfor erklæres ugyldig.

Sagens materialitet

SKAT har som grundlag for tilbagekaldelsen henvist til, at selskabet har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

Det bestrides, at selskabet skulle have udvist en sådan adfærd.

Derudover bestrides det, at SKAT har haft et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe en afgørelse herom, når der henses til, at der endnu ikke foreligger en afgørelse, hvoraf det fremgår, at selskabet ikke har overholdt registreringsordningen, eller at selskabet ikke har overholdt reglerne om eksportgodtgørelse.

På nuværende tidspunkt foreligger der end ikke et forslag til afgørelse vedrørende spørgsmålet om misbrug af ordningen eller manglende overholdelse af reglerne om eksportgodtgørelse.

Derudover fremgår det ikke præcist af afgørelsen, hvilke omstændigheder SKAT anser som værende tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet har udvist en adfærd, som kan begrunde en tilbagekaldelse (opsigelse) efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3.

SKAT har i afgørelsen alene refereret lovteksten og blot anført, at flere af de køretøjer, der af selskabet er angivet som eksporteret, er konstateret som fortsat værende til stede i Danmark. Der er ikke foretaget en undersøgelse af, om de omhandlende køretøjer eksempelvis har været udført af Danmark.

I denne forbindelse har SKAT ikke anmodet selskabet om oplysninger vedrørende eksportdokumentationen, og SKAT har dermed alene truffet afgørelse på baggrund af det kontrolmateriale, som SKAT i første omgang har fået udleveret af virksomheden.

Af forarbejderne ovenfor fremgår det af det vejledende eksempel, at der er tale om nærliggende fare, når en virksomhed inden for en periode på f.eks. 12 måneder i flere tilfælde har undladt at efterkomme en anmodning om at fremstille et køretøj for told- og skatteforvaltningen.

Efter vores vurdering angiver eksemplet, at der må kræves en vis grad af adfærd, henset til at der skal være tale om "flere tilfælde" af undladelser. Det er således ikke tilstrækkeligt med enkeltstående overtrædelser eller enkeltstående manglende iagttagelse af reglerne.

Derudover skal det fremhæves, at en række af de biler, som, SKAT har påstået, ikke er blevet udført, er af SKAT blevet observeret i Danmark på et tidspunkt, hvor fristen for udførelse af bilerne ikke endnu var udløbet.

Da SKAT ikke har foretaget nogen partshøring, er dette forhold ikke kommet frem.

Det kan derfor konkluderes, at SKAT dermed ikke på tidspunktet for afgørelsen har haft et tilstrækkeligt grundlag for at kunne konkludere, at der foreligger en nærliggende risiko for, at selskabet ikke ville overholde registreringsordningen.

SKAT har derfor ikke haft den fornødne hjemmel til at træffe afgørelsen om tilbagekaldelse, da der ikke foreligger en konkret og begrundet risiko for, at selskabet vil misbruge registreringsordningen.

SKATs tilbagekaldelse er derfor ugyldig.
[…]"

I forbindelse med klagesagen er SKAT anmodet om en udtalelse. Af SKATs udtalelse af den 30. august 2016 fremgår bl.a. følgende:

"[…]
SKAT skal henvise til SKM2016.14.HR. Højesteret bemærkede vedrørende spørgsmålet om eksportgodtgørelse, at virksomheden ikke ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte biler til udenlandske købere havde dokumenteret, at bilerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Højesteret henviste i øvrigt til de af landsretten anførte grunde, og stadfæstede landsrettens dom. Landsretten (SKM2014.428.VLR) bemærkede, at det følger af registreringsafgiftslovens ordlyd og forarbejder, at der skal fremlægges dokumentation for udførslen af det pågældende brugte køretøj, som anmeldes til eksport. Da virksomheden ikke havde dokumenteret, at bilerne var udført af landet, udtalte Landsretten at det var virksomhedens egen risiko - henset til omstændighederne ved bilsalgene - at virksomheden ikke nu kunne tilvejebringe den fornødne dokumentation for udførslen.

SKATs bemærkninger til klagen:
Det fremgår af klagen, at virksomhedens påstand er, at afgørelsen er ugyldig som følge af manglende partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Hertil skal SKAT bemærke, at det klart fremgår af skatteforvaltningsloven LBK nr. 1267 af 12/11/2015 § 19 stk. 5 nr. 5, at SKAT kan træffe en afgørelse ved sådanne type sager, uden der skal ske høring, og SKAT finder derfor ikke at afgørelsen er ugyldig.

[…]
Til klagens subsidiære påstand, skal SKAT bemærke følgende:

Ved kontrollen d. 9. februar 2016 har SKAT konstateret, at der stod 11 køretøjer i og omkring adresse Y1, by Y1. Det er konstateret, at H1 ApS har ansøgt om, og fået udbetalt eksportgodtgørelse på følgende 5 køretjer…

Virksomheden havde herudover ansøgt om eksportgodtgørelse på de resterende 6 køretøjer på afgiftsangivelsen for januar måned 2016.

Virksomheden havde således ikke udført køretøjerne fra landet, som er et af kravene for at anmode om eksportgodtgørelse, jf. Regal § 7b stk.1, hvoraf det fremgår at:

"Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a, 6, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. "

Virksomheden har således over 3 måneder ansøgt om, og i 5 tilfælde fået udbetalt eksportgodtgørelse på køretøjer, som ikke er udført af landet.

SKAT finder derfor, at virksomheden har udvist en adfærd, så det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen, jf. § 15 stk. 3.

SKAT finder derfor, at det er berettiget, at SKAT bringer selskabets registrering for registreringsafgift til ophør fra den 31. marts 2016 ved døgnets begyndelse.

Indstilling
SKAT indstiller således, at afgørelsen af 31. marts 2016 fastholdes, idet der ikke alene er tale om forhold der vedrører januar måned 2016, men også vedrører foregående måneder.
[…]"

Følgende fremgår bl.a. af repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar af den 15. september 2016:

"[…]
Manglende partshøring

Det bør fremhæves, at klagen går på, at der ikke er sket høring efter forvaltningslovens § 19, og klagen går dermed ikke på, at der burde være sket høring efter skatteforvaltningslovens § 19.

Der gælder som udgangspunkt et skærpet krav om partshøring i skatte- og afgiftssager.

[…]

Udgangspunktet efter bestemmelsen er således, at der altid skal udarbejdes en sagsfremstilling og ske høring herover, inden SKAT træffer afgørelse i en sag.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 5, at afgørelser, hvor klager herover efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, kan afgøres af skatteankeforvaltningen, ikke er omfattet af kravet om, at SKAT, inden der træffes afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling og foretage en høring herover.

Nærværende sag drejer sig om registreringsafgiftslovens § 15, og sagen er derfor umiddelbart omfattet af de sager, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3 (kontorsager) og dermed undtaget fra pligten til at udarbejde sagsfremstilling og foretage høring efter skatteforvaltningslovens § 19, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 5.

Skatteforvaltningslovens vidtgående regler om sagsfremstilling og partshøring medfører dog ikke, at der i sager, som er undtaget herfra, ikke skal foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19 og dermed den generelle regel om partshøring.

SKAT synes at have den opfattelse, at skatteforvaltningsloven medfører en tilsidesættelse af forvaltningsloven, således at forvaltningsloven ikke gælder, i det omfang forholdet er reguleret af skatteforvaltningsloven.

SKAT mener dermed, at der ikke er pligt til at foretage partshøring overhovedet, i de tilfælde der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 5.

Denne forståelse af sagsbehandlingsregler og lovgivningen på området er klart fejlagtig, da det aldrig har været hensigten med skatteforvaltningsloven, at borgeren skulle stilles ringere end den minimumsbeskyttelse, som forvaltningsloven indeholder.

Det fremgår da også særskilt af forarbejder til skatteforvaltningsloven (L 110), at § 19 supplerer reglerne i forvaltningsloven om partshøring.

Forvaltningslovens regler gælder derfor fortsat, i det omfang skatteforvaltningslovens partshøringsregler ikke finder anvendelse.

[…]

Uagtet skatteforvaltningslovens regler om sagsfremstilling således måtte medføre, at der ikke er krav om udarbejdelse af sagsfremstilling og høring herover, så skal SKAT stadig foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19.

SKAT har således pligt til at foretage høring, i det omfang der er tale om oplysninger til ugunst for parten, og parten ikke er bekendt med, at SKAT er i besiddelse af disse oplysninger. Derudover skal oplysningerne være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det er væsentligt at bemærke, at forvaltningslovens regler om partshøring indeholder en minimumsbeskyttelse af parten og derved sikrer, at parten får mulighed for at forholde sig til oplysninger, som måtte gå parten imod, men at reglerne også har til formål at sikre, at myndigheden i den pågældende sag ikke træffer afgørelse på baggrund af oplysninger, som er fejlagtige.

Reglen er således med til at sikre, at sagen oplyses tilstrækkeligt, og at afgørelsen er materiel korrekt.

Forvaltningslovens regler om partshøring kan fraviges af de grunde, som er anført i forvaltningslovens § 19, stk. 2.

Det er Klagers vurdering, at ingen af undtagelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 2, finder anvendelse i nærværende sag.

Derudover fremgår det af praksis, at en myndighed ikke kan undlade at høre om oplysninger, blot fordi parten er bekendt med, at myndigheden har de pågældende oplysninger.

Vurderingen af, om parten er bekendt med, at myndighederne er i besiddelse af de pågældende oplysninger, går således på, at parten skal vide, at oplysningerne indgår i grundlaget for myndighedens afgørelse.

U.2004.1961VLR drejede sig om opsigelsen af en plejefamiliekontrakt, hvor A var part i sagen, da han havde indgået kontrakten med kommunen. Landsretten udtalte i sin begrundelse, at:

"Uanset at A var bekendt med den uenighed, som gennem lang tid havde bestået, var kommunen efter det anførte forpligtet til at høre ham i anledning af at man nu overvejede at opsige plejekontrakten, således at han kunne få lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvilke faktiske forhold, der efter kommunens opfattelse ville være væsentlige for en opsigelse, og således at han herved kunne få lejlighed til at tage endelig stilling til, om pleje familien ville gå ind på kommunens krav."

SKAT burde således have givet Klager anledning til at forholde sig til oplysningen om, at SKAT på baggrund af de faktiske oplysninger i sagen overvejede at opsige Klagers adgang til Motorregistret.

SKAT har ikke givet Klager anledning hertil.

Det er således først, da SKAT på mødet den 31. marts 2016 udleverer afgørelse om opsigelse, at Klager bliver bekendt med, at SKAT har lagt de pågældende oplysninger til grund i relation til opsigelsen.

Det er Klagers vurdering, at der ikke er foretaget en pligtmæssig høring, og at en høring ville have medført, at Klager blev givet en mulighed for at fremskaffe anden dokumentation for udførslen af de pågældende køretøjer. Klager havde således ikke viden om, at SKAT ikke anså den fremsendte og udleverede dokumentation for tilstrækkelig, før Klager fik afgørelsen.

Nærliggende fare for misbrug

SKAT har anført, at det er SKATs vurdering, at virksomheden har udvist en adfærd, hvorefter det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

SKAT henviser i denne sammenhæng til, at der er tale om 5 tilfælde af udbetaling af eksportgodtgørelse over en periode på 3 måneder.

Det forekommer noget kunstigt at hævde, at der er tale om 5 særskilte tilfælde af misbrug af ordningen.

Der er reelt tale om, at SKAT har været på et kontrolbesøg, hvor SKAT har betvivlet, hvorvidt der er sket udførsel af 5 køretøjer.

På opsigelsestidspunktet var der ikke nogen endelig afklaring af, om de pågældende køretøjer rent faktisk var udført af landet, og set i lyset af, at SKAT slet ikke havde oplyst og hørt virksomheden vedrørende dokumentationen for de pågældende biler, så har SKAT reelt opsagt virksomhedens adgang til Motorregistret, uden at der har været et tilstrækkeligt grundlag herfor.

I relation til eksportgodtgørelse fremgår det af Juridisk Vejledning afsnit E.A.8.1.6 under dokumentation, at egnet dokumentation er: "... faktura, bevis for indregistrering i et andet land, eller anden form for egnet dokumentation."

Virksomheden har således ikke haft en viden om, at SKAT ikke anså det for dokumenteret, at de pågældende biler var udført, før SKAT opsagde adgangen.

Den manglende høring er dermed også forklaringen på, hvorfor der ikke er fremsendt yderligere dokumentation til SKAT vedrørende netop de 5 køretøjer.

Som bevis for, at udførslen er sket, fremsendes CMR dokumenterne som bilag 2.

CITROEN C4 PICASSO, stel nr. […], reg.nr. […] er udført af landet den 11. september 2015, jf. CMR dokument af samme dato.

MERCEDES-BENZ E 280, stel nr. […], reg.nr. […] og Peugeot 807 van, stel nr. […], reg.nr. […] er begge udført den 1. december 2015, jf. CMR dokument af samme dag.

MAZDA 6 2,3 HATCHBACK, stel. nr. […], reg.nr. […] er udført af landet den 19. december 2015, jf. CMR dokument af samme dag.

Derudover fremsendes færgebilletter vedrørende alle tre overgange fra Danmark som bilag 3.

Til dokumentation for, at køretøjerne er udført, fremsendes bilag 4, hvoraf det fremgår, at den oprindelige køber af køretøjerne ikke kunne sælge dem i Polen, hvorfor han transporterede dem tilbage til pladsen i Danmark og herefter solgte dem til en svensk forhandler.

Der vedlægges den danske salgsaftale samt den polske indgået mellem den polske forhandler og den svenske forhandler.

Den pågældende TOYOTA, COROLLA VERSO, 1,8, stel. nr. […], reg.nr. […], havde SKAT ikke observeret på pladsen under det pågældende kontrolbesøg, men havde alene konstateret, at køretøjets registreringsattest fortsat var i virksomhedens besiddelse.

Det bør i denne forbindelse fremhæves, at det er helt sædvanligt, at sælger af et køretøj først sender den pågældende registreringsattest, når købesummen for køretøjet er betalt. Den pågældende Toyota var ikke betalt på kontroltidspunktet, hvorfor virksomheden fortsat havde den pågældende registreringsattest i hænde.

På baggrund af det fremsendte materiale er det vores vurdering, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at de pågældende køretøjer er udført.

Derudover kan det på baggrund af den fremsendte dokumentation også konkluderes, at SKATs vurdering af forholdene ikke har været korrekt, da køretøjerne rent faktisk er udført af landet.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af det ovenstående er det klart, at SKAT burde have hørt Klager vedrørende de 5 køretøjer, og at en sådan høring ville have afklaret, at de 5 køretøjer rent faktisk har været udført af landet.

Derudover er det klart, at der ikke foreligger misbrug af ordningen, på samme måde som SKAT ikke på opsigelsestidspunktet har haft en berettiget og dokumenteret antagelse om, at der var en nærliggende fare for, at Klager ville misbruge ordningen.

Det er derfor fortsat Klagers opfattelse, at afgørelsen formelt er ugyldig pga. manglende høring, og at der heller ikke materielt har været et tilstrækkeligt grundlag for at opsige Klagers adgang til Motorregistret.

Afgørelsen er således ugyldig.
[…]"

Følgende fremgår bl.a. af SKAT supplerende udtalelse af den 1. oktober 2017:

"[…]
SKAT skal for det første præcisere, at denne klage kun omhandler SKATs inddragelse af virksomhedens registrering efter registreringsafgiftsloven.

Det ses nemlig, at der i klageskrivelsen også inddrages fakta, der vedrører andre afgørelser fra SKAT, nemlig SKATs afgørelse om genopkrævning af registreringsafgift. I disse andre sager er der selvstændig klageadgang, hvorved SKAT finder, at disse argumenter /henvisninger ikke er relevante i denne klagesag.

SKAT har derfor ingen kommentar til følgende:

• E-mail korrespondance mellem [navn udeladt] og G1 A/S i perioden fra den 8. marts 2017 til den 31. marts 2017 der finder sted efter 7 måneder efter den påklagede afgørelse er truffet.

SKAT har følgende kommentarer til klagen:

Vedrørende Toyota Corolla Verso med stel.nr. […] skal SKAT oplyse følgende:

SKAT har den 20. marts 2017 sendt bilag til Advokatfirmaet R1 på baggrund af anmodning om aktindsigt. I disse bilag sendte SKAT kopi af det CMR fragtbrev, som SKAT ved kontrollen den 9. februar 2016 fik udleveret af den pågældende fragtmand, som havde læsset ladvognen med 3 køretøjer, som skulle transporteres ud af landet. På ladvognen var bl.a. en Toyota Corolla Verso med stel.nr. […]. På det pågældende fragtbrev var der angivet en Toyota Corolla Verso.

Politiet som bistod SKAT med kontrollen nedfotograferede materialet, hvori fremgår registreringsattesten på Toyota Corolla Verso med stel.nr. […].
[…]"

Følgende fremgår bl.a. af repræsentantens bemærkninger af den 20. november 2017 til referatet fra mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

"[…]
Det skal præciseres, at det på mødet blev oplyst, at SKAT i henhold til vejledningen havde pålagt virksomheder, som var registreret som selvanmeldere i tilknytning til registreringsafgiftsloven først at anmode om eksportgodtgørelse, når det pågældende køretøj, der blev søgt om eksportgodtgørelse for, var udført af Danmark.

Dette pålæg fra SKATs side er direkte i strid med registreringsafgiftslovens § 18, hvorfor SKAT ikke kan nægte eksportgodtgørelse med den begrundelse, at køretøjet ikke var udført af Danmark inden selskabet anmodede om eksportgodtgørelse.
[…]

Det materielle i sagen
Det er anført i mødereferatet, at de omhandlede køretøjer, som danner grundlag for SKATs tilbagekaldelse af selvanmelderordningen, var på omladepladsen ved selskabets ejendom.

Vi skal i tilknytning hertil præcisere, at den omhandlede plads ikke tilhører selskabet. De omhandlede køretøjer er observeret på naboens ejendom og er overgivet transportørens varetægt.

Det fremgår endvidere, at køber af de biler, som efterfølgende blev udført til Sverige, ikke har været udbudt til salg i Polen. Dette er ikke en korrekt gengivelse af de faktiske forhold. Køber af de omhandlede køretøjer har udført køretøjerne til Polen og køretøjerne har været udbudt til salg. Køretøjerne er imidlertid ikke blevet videresolgt til en køber i Polen, men derimod til en køber i Sverige, hvilket er baggrunden for, at de omhandlede køretøjer er taget med retur til Danmark.

SKM2016.14.HR og SKM2014.428.VLR
I tilknytning til drøftelse af SKM2016.14.HR blev det oplyst, at disse domme ikke kan sammenlignes med nærværende sag, idet der ikke er tvivl om købers identitet i nærværende sag.

De krav, som blev stillet i Højesteretsdommen og Vestre Landsretsdommen til dokumentation for udførslen var begrundet i, at køber ikke kunne identificeres.

Når køber kan identificeres, kan der ikke stilles krav om, at Klager skal fremskaffe dokumentation for, hvor køretøjerne efterfølgende er blevet indregistreret.
[…]"

Følgende fremgår af SKATs udtalelse af 13. marts 2018 til Skatteankestyrelsen indstilling i sagen:

"SKAT er efter en meget konkret vurdering enig i, at der skal gives medhold i den nedlagte påstand om, at SKATs afgørelse efter forvaltningslovens § 19 burde havde været sendt i høring hos klager.

SKAT er dog ikke enig i, at der burde havde været udarbejdet sagsfremstilling efter Skatteforvaltningslovens § 19. Dette er klager også enig med SKAT i, jf. klagers brev fra 15. september 2016, side 2, det 5. sidste afsnit."

Følgende fremgår af repræsentantens udtalelse af 22. marts 2018 til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"I kraft af at både SKAT og Skatteankestyrelsen er enig med klager i, at den manglende høring efter forvaltningslovens § 19 fører til, at SKATs afgørelse er ugyldig, er der ikke grundlag for et retsmøde.

Jeg bekræfter hermed, at jeg frafalder anmodningen om retsmøde i sagen."

Landsskatterettens afgørelse
Af registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, fremgår, at en virksomhed ikke kan registreres eller en registrering bringes til ophør, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer ved en personligt drevet virksomhed, har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

SKAT har foretaget denne skønsmæssige vurdering på tidspunktet for kontrollen den 9. februar 2016.

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1 - stk. 4, at der forud for, at SKAT træffer en afgørelse, som udgangspunkt skal udfærdiges en sagsfremstilling, og at denne skal sendes til udtalelse hos sagens parter.

Følgende fremgår bl.a. af lovens § 19, stk. 5:

"[…]
Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:

[…]

4) Afgørelser, hvis klage herover efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, eller efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4 a, stk. 2, kan afgøres af skatteankeforvaltningen.

[…]"

Følgende fremgår af lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven) § 19, stk. 1:

"[…]
Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
[…]"

SKAT har bragt selskabets tilladelse og registrering i Motorregistret til ophør, da selskabet efter SKATs opfattelse havde udvist en sådan adfærd, at det var nærliggende at antage, at virksomheden ikke ville overholde registreringsordningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, (registreringsafgiftsloven) § 15, stk. 3.

SKAT har ikke, forinden afgørelsen blev truffet, udsendt sagsfremstilling til selskabet eller på anden vis foretaget partshøring. Sagen omhandler registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, hvorfor sagen som udgangspunkt er omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Landsskatteretten finder herefter, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4, at SKAT i denne sag var undtaget fra pligten til at udarbejde og udsende en sagsfremstilling.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT under henvisning til forvaltningslovens § 19, stk. 1, burde have foretaget høring af selskabet.

Høringspligten efter forvaltningslovens § 19, stk. 1 udløses, såfremt parten af myndigheden må antages ikke at være gjort bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og at disse indgår i den aktuelle sag. Efter bestemmelsens formulering består høringspligten, selv om parten i øvrigt kender de pågældende oplysninger.

SKATs afgørelse er truffet bl.a. på baggrund af de ansøgninger om eksportgodtgørelse, selskabet har indsendt i september, november og december 2015 for 5 af de køretøjer, der befandt sig i Danmark ved kontrollen den 9. februar 2016. Der var udbetalt eksportgodtgørelse vedrørende disse køretøjer.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne om de for køretøjerne udbetalte eksportgodtgørelser ville indgå i SKAT beslutningsgrundlag, herunder at der på baggrund af de oplysninger, kontrollen hidbragte, ville blive foretaget en vurdering af, om selskabet havde udvist en sådan adfærd, at det var nærliggende at antage, at virksomheden ikke ville overholde registreringsordningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, således, at selskabets tilladelse og registrering i Motorregistret ville blive bragt til ophør.

Oplysningerne har været til ugunst for selskabet og af væsentlig betydning for afgørelsen, og Landsskatteretten finder herefter, at der under de foreliggende omstændigheder har foreligget sådanne oplysninger om sagens faktiske grundlag, som selskabet skulle have haft lejlighed til at udtale sig om, før SKAT traf afgørelse.

SKAT har i deres udtalelse af 13. marts 2018 bemærket, at SKATs afgørelse skal anses for ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter forvaltningslovens § 19.

Under disse omstændigheder tilsidesætter Landsskatteretten SKATs afgørelse som ugyldig som følge af manglende partshøring.

Der er ved nærværende afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt selskabet har overholdt registreringsordningen, herunder hvorvidt udbetalt eksportgodtgørelse skal tilbagebetales eller ej.