Den fri markedsprismetode (CUP-metoden) tager udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner ved vurdering af armslængdeprisen, for derved at estimere en armslængde pris på det koncerninterne lån.

Prisen for transaktioner mellem uafhængige parter udgør normalt markedsprisen. Ved CUP-metoden sammenlignes prisen for den kontrollerede transaktion derfor med prisen på en sammenlignelig uafhængig transaktion.

De uafhængige transaktioner, som anvendes til prisfastsættelsen, skal være sammenlignelige. Der kan både være tale om den skattepligtiges egne finansielle transaktioner fra/til uafhængige, kaldet en intern CUP, eller det kan være finansielle transaktioner mellem to uafhængige virksomheder, ofte kaldet en ekstern CUP.

Den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med den ikke kontrollerede transaktion, når følgende betingelser er opfyldt:

  • De væsentlige sammenlignelighedsfaktorer for transaktionerne er de samme og

  • Eventuelle forskelle mellem transaktionerne har ikke væsentlig indflydelse på prisfastsættelsen, eller

  • Det er muligt at justere for forskellene og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.

Sammenlignelighedsfaktorer i forhold til finansielle transaktioner kan fx være lånets løbetid, den valuta, som lånet er optaget i, stilling i prioritetsrækkefølgen, kreditværdigheden mv. Ligesom partneres funktioner, aktiver og risici, herunder partnernes kontrol over finansielle og driftsmæssige aktiviteter, skal være sammenlignelige.

De forhold, der kan have betydning for fastsættelse af rentesatsen, er beskrevet i OECD's fem sammenlignelighedsfaktorer. Sammenligneligheden skal derfor vurderes i forhold hertil. I relation til finansielle transaktioner er der givet en række eksempler på forhold, der kan påvirke fastsættelsen af renten. Se herom afsnit C.D.11.10.1.1 armslængdeprincippet og afsnit C.D.11.10.1.2 om renteelementer.

Et af de forhold, der indgår ved vurdering af armslængdeprisen af finansielle transaktioner, er låntagers kreditværdighed. I forhold til den fri markedsprismetode indgår låntagers kreditværdighed som ét af de kriterier, der benyttes ved vurdering af, om den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med de uafhængige transaktioner.

CUP-metoden forudsætter, at der er stor sammenlignelighed, fordi selv en mindre forskel mellem to produkter kan skabe en præference for det ene produkt frem for det andet, hvilket vil afspejles i prisen.

I relation til lånetilbud fra uafhængige parter, skal det bemærkes, at transfer pricing generelt er baseret på gennemførte transaktioner mellem uafhængige parter. Transaktioner mellem uafhængige parter, som ikke er gennemført, kan således, som udgangspunkt, ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen for koncerninterne transaktioner. Dette kan fx være lånetilbud fra en bank.

Relevante forhold til fastlæggelsen af koncerninterne afregningspriser skal forelægges SKAT i forbindelse med en revision. I den forbindelse skal der være oplysninger om fravalgte, mulige sammenlignelige transaktioner, ligesom et eventuelt fravalg skal begrundes. I den forbindelse skal skatteyder søge efter evt. sammenlignelige uafhængige transaktioner blandt egne transaktioner med uafhængige parter, og andre forbundne parters transaktioner med uafhængige parter. Det kan fx være et eksternt lån indgået mellem koncernens finansierings selskab og en uafhængig bank, der danner grundlag for det koncerninterne lån. Et eksternt lånetilbud, som ikke er gennemført, kan som udgangspunkt ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen for koncerninterne transaktioner, men kan indeholde informationer som kan være relevante ved vurdering af de koncerninterne afregningspriser. Se også afsnit C.D.11.13.1.2.3.3 om beskrivelse af finansielle transaktioner.

Se også

Afsnit C.D.11.4.1.1 om CUP-metoden