Den præcise fastlæggelse af finansielle transaktioner skal ske efter de generelle principper i TPG kap 1, som beskrives i afsnit C.D.11.3.
Ved den præcise fastlæggelse af en kontrolleret finansiel transaktion indgår følgende økonomisk relevante karakteristika (de 5 sammenlignelighedsfaktorer):
- Vilkårene for den finansielle transaktion i henhold til kontrakten
- Parternes bidrag til den finansielle transaktionen i form af funktioner, aktiver og risiko
- Karakteristika ved transaktionen
- De økonomiske omstændigheder hvorunder hvornår transaktionen finder sted
- Den forretningsstrategi der forfølges af parterne
I dokumentationen skal disse forhold, og formålet med den konkrete finansielle transaktion beskrives. Se afsnit C.D.11.13.1.2.3.4.
Det skal også fremgå af dokumentationen, hvilke koncernselskaber der træffer de væsentlige beslutninger ved den finansielle transaktion og hvilke koncernselskaber der har kontrol over de økonomisk relevante risici forbundet med den finansielle transaktion, se TPG 1.85, 1.103 og afsnit C.D.11.3.1.2.2.
Kontrol over risici ved de finansielle transaktioner
Risici ved de finansielle transaktioner vil variere og være afhængig af de økonomiske relevante forhold ved den pågældende finansielle transaktion, dette påvirkes af forhold for låntager og långiver.
Om låntagers forhold er det relevant at vurdere låntagers kreditværdighed, formålet med det ydede lån, hvorvidt der stilles sikkerhed for lånet og risikoen ved den finansierede aktivitet.
Der vil være en lavere finansiel risiko når:
-
låntager har en høj kreditværdighed
-
hvor der kan tages sikkerhed i de finansierede aktiver
-
hvor den finansierede aktivitet har en lav risiko.
Mens der vil være en højere finansiel risiko når:
-
låntager har en lav kreditværdighed
-
der ikke er taget sikkerhed i de finansierede aktiver
-
der er en høj risiko ved den finansierede aktivitet.
Tilsvarende vil størrelsen af udlånet påvirke risikoen, idet der kan være større risiko ved større udlånsbeløb.
Se også
TPG 1.85, 1.103-1.104 og 6.59 - 6.64.
Afsnit C.D.11.13.1.2.3.4 om dokumentationspligt for kontrollerede finansielle transaktioner.
Afsnit C.D.12.4.4.1 om beskæring af adgangen til at fradrage renter og kurstab på lån ved tynd kapitalisering i koncernforhold, SEL § 11.
C.D.11.3.1 om analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer).
Afsnit C.D.11.3.1.2 om funktions- og risikoanalysen.
Afsnit C.D.11.3.1.2.2.2 om Risikoanalysens 6 trin herunder prisfastsættelse af transaktionen under hensyn til følgerne af risikoallokeringen.