Ved vurdering af, om transaktionen ifølge kontrakten svarer til den faktiske transaktion, er det særligt vigtigt at undersøge, om parternes adfærd stemmer overens med vilkårene i den skriftlige kontrakt, eller om parternes faktiske adfærd indikerer, at de kontraktlige vilkår ikke er blevet fulgt, ikke giver et fuldstændigt billede af transaktion, er forkert karakteriseret, eller er en fiktion.

Er der ikke overensstemmelse mellem indholdet i en skriftlig kontrakt og de oplysninger der foreligger om transaktionen, herunder parternes adfærd, jf. funktions- og risikoanalysen under afsnit C.D.11.3.2, så vil parternes adfærd som hovedregel være styrende for fastlæggelsen af den faktiske transaktion. Se TPG 1.45 - 1.50, 1.77 og 1.78 samt 1.88 og 1.98- 1.99.

Er der materielle forskelle mellem de kontraktlige vilkår og de forbundne parters adfærd, så skal de funktioner parterne faktisk udfører, de aktiver parterne rent faktisk anvender, og parternes faktiske risici herved, overvejet i sammenhæng med kontraktvilkårene, i sidste ende fastlægge den faktiske transaktion. Se TPG 1.46.

Eksemplet i TPG 1.48 beskriver en situation, hvor der er forskelle mellem de skriftlige kontraktvilkår og parternes adfærd. Eksemplet viser, at identifikationen og fastlæggelsen af den faktiske transaktion mellem forbundne parter ikke alene fastlægges ud fra den skriftlige aftale.

Har kontrakten et andet indhold, end det der fremgår af overskriften (label) på kontrakten, så er det ligeledes kontraktens reelle indhold og parternes faktiske adfærd, der som hovedregel vil være styrende ved fastlæggelsen af transaktionen. Se TPG 6.89.

Afhængig af de konkrete omstændigheder vil parterne også nogle gange blive fastholdt til kontraktens ordlyd, jf. TPG 1.45, 1.47 og 1.78.