Toldmyndighederne eller de virksomheder, organisationer m.v., som har bevilling hertil, træffer alle fornødne foranstaltninger til identificering af varerne, når dette er nødvendigt for at sikre overholdelsen af bestemmelserne for den toldprocedure, som varerne er angivet til.
Sådanne identifikationsforanstaltninger har retskraft i hele EU, skal således lægges til grund i alle EU-lande.
Se art. 192, stk. 1 i EUTK.
Identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler må kun fjernes eller tilintetgøres af toldmyndighederne eller de virksomheder, organisationer m.v., som har bevilling hertil, medmindre det på grund eller force majeure er absolut påkrævet at fjerne eller tilintetgøre dem af hensyn til beskyttelse af varerne eller transportmidlerne. Se art. 192, stk. 2 i EUTK.