Klarereren skal være i besiddelse af den dokumentation, som er nødvendig for anvendelsen af den toldprocedure, som varerne angives til fra det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives. Dokumentationen skal fra samme tidpunkt være til rådighed for toldmyndighederne. Se art. 163, stk. 1 i EUTK.
Dokumentationen skal forelægges for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen eller er nødvendigt for toldkontrol. Se art. 163, stk. 2 i EUTK.
Virksomheder kan i visse tilfælde få bevilling til at udstede dokumentation. Se art. 163, stk. 3 i EUTK.
Toldmyndighederne kan således give autorisation til at udfærdige bananvejningscertifikater, og indehavere en sådan autorisation skal som udgangspunkt give toldmyndighederne forhåndsmeddelelse om vægten af en sending friske bananer i forbindelse med udfærdigelse af et bananvejningscertifikat og give oplysninger om emballagetype, oprindelse og tid og sted for vejningen. Se art. 155 i DF, og art. 251, stk. 1 i GF.