"Væsentlig og økonomisk berettiget forarbejdning"

Det er ikke altid muligt, at en vare kan være fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller territorium. Det kan forekomme, at to eller flere lande har deltaget i en vares fremstilling.

For at en vare kan få oprindelse hvor to eller flere lande eller områder har deltaget i fremstillingsprocessen, skal følgende betingelser være opfyldt.

• En vare anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste "væsentlige og økonomiske berettigede forarbejdning eller bearbejdning har fundet sted" samt

• At forarbejdningen eller bearbejdningen har fundet sted i en dertil udstyret virksomhed og at fremstillingen skal føre til et nyt produkt eller at det udgør et vigtigt trin i fremstillingen af produktet

Der skal således i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, i hvilket land reglen om væsentlig og økonomisk berettiget forarbejdning mv. er opfyldt.

Se EUTK, artikel 60, stk. 2.

Generelt set, er der tre kriterier for, hvornår noget anses som "sidste væsentlige forarbejdning".

• Hvis en forarbejdning medfører at varen skifter position i HS;

• Hvis det fremgår af en liste over fremstillings- eller forarbejdningsprocesser, at disse processer giver varen oprindelse i det land, processerne bliver udført;

• Hvis varen er omfattet af en værditilvækst regel hvor stigningen i værdi på grund af samleprocesser og inkorporering af materialer med oprindelse repræsenterer et bestemt niveau af produktets pris ab fabrik.

Pris "ab fabrik" er den pris, der betales eller er betalt for produktet, som er klar til afhentning hos producenten, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted. Denne pris skal afspejle værdien af alle omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet (herunder værdien af alle anvendte materialer), minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres eller reeksporteres.

Hvis den faktiske pris ikke afspejler værdien af alle omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, som faktisk er påløbet, forstås ved pris ab fabrik summen af alle disse omkostninger, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres eller reeksporteres.

Det er dog ikke altid nemt, at vurdere om disse betingelser er opfyldt. Der er derfor for i bilag 22-01 til DF fastsat detaljerede regler for hvilket niveau af bearbejdning eller forarbejdning, der skal til for at det specifikke produkt får ikke-præferentiel oprindelse i det land, hvor bearbejdningen eller forarbejdningen sker.

Bilaget består af en såkaldt procesliste og beskriver de særlige regler for de processer mv., som materialer uden oprindelse skal opfylde, for at de får ikke-præferentiel oprindelse i det pågældende fremstillingsland.

Bilaget fastsætter de specifikke krav for at produktet kan anses for at have undergået den "sidste væsentlige og økonomisk berettigede forarbejdning", og som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor reglerne i bilaget er opfyldt, eller som er identificeret i disse regler.

Formålet med bilag 22-01 DF er, at give en oversigt over de væsentlige bearbejdninger eller forarbejdninger, der begrunder varers ikke-præferentielle oprindelse, og derved sikre en bedre og ensartet anvendelse af bestemmelserne.

Se DF artikel 32.

Strukturen i bilag 22-01 DF over bearbejdninger eller forarbejdninger, er baseret på strukturen af det Harmoniserede System (HS).

For varer, som ikke er omfattet af bilag 22-01 DF har Kommissionen på deres hjemmeside udstedt såkaldte "vejledende" "listeregler". Se her Disse listeregler er udarbejdet med henblik på, at præcisere hvilke forarbejdninger eller bearbejdninger, et produkt uden oprindelse skal undergå for at opnå oprindelse. 

Det skal hertil bemærkes, at EU Domstolen, i sag C-260/08 Heko, har udtalt sig om den bindende retsvirkning af disse listeregler. Domstolen fandt i sagen, "at selv om listereglerne, som Kommissionen har udarbejdet, bidrager til at afgøre varernes ikke-præferenceoprindelsesstatus, er disse regler ikke retligt bindende. "

I Heko dommen tog domstolen stilling til spørgsmålet om, hvornår en vare var tilstrækkeligt forarbejdet. Domstolen fandt i det pågældende tilfælde, at varer tariferet i pos. 7312 kan forarbejdes eller bearbejdes, uden at det medfører varekodeskifte. Hvis fremstillingen resulterer i, at en vare besidder særlige egenskaber, som den ikke havde før bearbejdningen eller forarbejdningen, vil den være omfattet af TKs art. 24 (nu artikel DF artikel 32).

Det skal derfor understreges, at listereglerne på Kommissionens hjemmeside, ikke er retlig bindende. Udgangspunktet for at bestemme en varers ikke-præferentielle oprindelse skal derfor tages fra sag til sag med udgangspunkt i EUTK artikel 60, stk. 2, hvis varerne altså ikke er omfattet af bilag 22-01 DF.

Bemærk: Med den nye EUTK, er de gamle bilag blevet samlet i ét bilag (bilag 22-01 DF), der dækker alle varer. Herudover, er der nye varer tilføjet. De nye varer, der er tilføjet dækker; kaffe, sukker, stål, håndværktøj og halvledere.

De er ikke ændret i det materielle indhold i de eksisterende regler, der kan dog være tilfælde, hvor der er små sproglige ændringer.

 

"Ikke økonomisk berettiget forarbejdning" - omgåelse

Hvis der foreligger faktiske oplysninger, der kan bevise, at bearbejdningen eller forarbejdningen er foretaget i et givent land, alene med det formål, at undgå anvendelsen af de foranstaltninger, der er omfattet af EUTK artikel 59, anses disse ikke for at være økonomisk berettiget.

Varen kan derfor ikke opnå ikke-præferentiel oprindelse i det pågældende land.

I disse tilfælde, skal varen anses for at have oprindelse i det land, hvor den har undergået den sidste væsentlige og økonomisk berettigede forarbejdning, og som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse - fastsat på baggrund af materialernes værdi.

Se DF artikel 33.

 

"Mindste behandlinger"

Det er ikke alle forarbejdninger eller bearbejdninger, der anses for at være tilstrækkelige til at kunne bekræfte den ikke-præferentielle oprindelse.

Artikel 34 DF indeholder en oversigt over "mindste behandlinger" som en varer kan undergå, og som er utilstrækkelige, hvorfor disse behandlinger ikke kan give varen ikke-præferentiel oprindelse.

Dette gælder følgende varer behandlinger:

1) behandlinger, som har til formål at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport eller opbevaring (lufttilførsel, strækning, tørring, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende behandlinger), eller behandlinger, der letter forsendelse eller transport

2) simple behandlinger som afstøvning, sigtning, sortering, opdeling, sammenstilling, vask og tilskæring

3) udskiftning af emballage og adskillelse eller samling af sendinger, enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

5) anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

6) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt

7) adskillelse eller ændret anvendelse

8) en kombination af to eller flere af de i litra a)-g) nævnte behandlinger

I sag C-373/08, Hoesch fandt domstolen, at en separering, rensning og findeling af siliciumblokke og efterfølgende sigtning, sortering og emballering af de siliciumkorn, der er fremkommet ved findelingen ikke var omfattet af TK art. 24 (nu EUTK artikel 34), og ansås således for at være utilstrækkeligt til at give varen oprindelse.