Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, at en ekstraordinær ansættelsesændring er betinget af, at varsling sker senest seks måneder efter, at SKAT har fået tilstrækkeligt kundskab om det forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær ansættelsesændring.

Afsnittet indeholder:

Reglens indhold
Forhøjelser på SKATs initiativ
SKAT varsler gentagne gange
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Reglens indhold

Fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT, henholdsvis den skattepligtige, har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.

Afbrydelse af reaktionsfristen sker for SKATs vedkommende ved fremsendelse af forslag om ændring af ansættelsen efter proceduren i SFL § 20.

Forhøjelser på SKATs initiativ

Udgangspunktet er, at reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet (se A.A.7.4.3.) og dette uanset, at der ikke er sket fortløbende sagsbehandling. Se f.eks. SKM2014.335.VLR, hvor der var længere pauser i SKATs sagsbehandling, hvilket dog ikke bevirkede, at reaktionsfristen begyndte at løbe, før SKAT havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.

Reaktionsfristen løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev reaktionsfristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Se SKM2013.910.BR.

Tilsvarende SKM2014.120.BR, og SKM2014.464.BR, hvor reaktionsfristen tidligst ansås at kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen for at fremsende relevant dokumentation udløb, uanset at SKAT tidligere havde modtaget relevant rådata. Der kan gives SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale.

Kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2006.153.HR.

Tilsvarende SKM2012.459.VLR, hvor retten udtaler, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. Reaktionsfristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte.

Er der tale om en ægtefællekonsekvensændring, fremgår det af SKM2011.675.ØLR, at reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen hos ægtefælle 2, tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor den forudgående ændring hos ægtefælle blev varslet. Efter SKATs opfattelse må dommen forstås således, at en konkret vurdering er afgørende for, hvornår reaktionsfrisen begynder at løbe vedrørende konsekvensændringen for ægtefælle 2. Fristen vil dog senest begynde at løbe på det tidspunkt, hvor ansættelsesændringen for ægtefælle 1 er gennemført.

Vedrørende forhøjelse på grundlag af hævninger med udenlandske kreditkort, fastslog byretten i SKM2014.634.BR, at reaktionsfristen tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor skatteyderen under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få fat i de oplysninger, som SKAT havde bedt om.

Reaktionsfristen skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation, hvilken frist var fastsat efter at SKAT havde modtaget af en udbedt redegørelse om hævningerne, hvor hævningerne blev forklaret som midler fra et privat lån. Se SKM2012.168.ØLR.

Sagen drejede sig om hævninger på udenlandske kreditkort. SKAT anmeldte forholdet til politiet, der foretog ransagning og sendte det beslaglagte materiale til SKAT. Reaktionsfristen blev først regnet fra det efterfølgende tidspunkt, hvor klageren blev afhørt af politiet, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT først på det tidspunkt fik tilstrækkeligt kundskab om klagerens relation til involverede udenlandske selskaber. Se SKM2014.683.VLR.

xEksempel: Reaktionsfrist fra oplysninger fra bank

Money Transfer sag. Kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse. Se SKM2016.266.BR. (anket).x

xEksempel: Reaktionsfrist fra meddelelse fra udenlandsk myndighed

Retten fandt, at en ejendom i USA var erhvervet for udeholdt indkomst. Kundskabstidspunktet var da SKAT fik meddelelse fra myndighederne i USA om, at skatteyder havde erhvervet ejendommen. Se SKM2016.252.BR (anket).x

xEksempel: Reaktionsfrist fra modtagelse af materiale

Skatteyder havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark.

Byretten fandt, at SKAT først fik kundskab i forbindelse med sagsbehandlingen, og at kundskabsfristen tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog materiale fra rådgiveren. Reaktionsfristen var overholdt. Se SKM2016.212.BR.x

Eksempel: Nye oplysninger efter forslag

SKAT sendte sit første forslag til sagsøger den 15. juni 2011. Forslaget var udarbejdet på baggrund af nogle oplysninger, SKAT havde modtaget bl.a. om ejerforholdet til H1 Ltd., og ejerforholdene til nogle konti i en bank. Sagsøger og dennes ægtefælles bemærkninger til forslaget medførte efter et møde med parterne i september 2011, at SKAT den 26. januar 2012 fremsendte nyt forslag og traf afgørelse den 1. marts 2012 i overensstemmelser hermed. Da SKAT således har fået nye oplysninger efter det 1. forslag, må de være berettiget til at fremsende et nyt forslag. Herefter og da afgørelsen er truffet inden for 3 måneders fristen jf. SFL § 27, stk. 2, findes SKAT ikke at have tilsidesat fristerne. Se SKM2015.802.BR. (anket).

Eksempel: Reaktionsfrist først fra afslutning af politiefterforskning

Reaktionsfristen løb først fra afslutningen af politiets efterforskning, herunder afhøringer af sagsøger og ægtefælle. Se SKM2015.744.BR.

Eksempel: Reaktionsfrist fra politirapport

I SKM2015.646.ØLR lagde Retten til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt til de faktuelle oplysninger i sagen.

Tilsvarende SKM2012.651.LSR Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning.

Eksempel: Reaktionsfrist først fra oplysninger

Reaktionsfristen løb først fra det tidspunkt, hvor virksomheden gav SKAT oplysninger om, at indbetalinger på konti vedrørte momspligtig virksomhed. SKAT havde flere gange bedt om oplysninger. Se SKM2015.62.BR.

Eksempel: Reaktionsfrist overholdt

Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem skatteyder og SKAT fandt sted 4. december 2009, og SKAT i perioden 4. - 9. december 2009 fandt ud af skatteyders rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet. Se SKM2014.260.ØLR.

Eksempel: Reaktionsfrist fra kontrolbesøg

Retten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2. Se SKM2014.214.ØLR.

Eksempel: Reaktionsfrist fra møde:

SKM2013.259.BR Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med klager og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på klagers mors konti vedrørte klager. Se SKM2013.259.BR.

Eksempel: Reaktionsfrist fra besvarelse af henvendelse

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor direktøren besvarede SKATs henvendelse. Se SKM2013.54.BR.

Tilsvarende SKM2012.224.LSR Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog klagers svar på SKATs henvendelse, hvor SKAT fik kundskab om, at klager havde benyttet kreditkortet.

Eksempel: Reaktionsfrist fra klagers oplysninger

Byretten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klager oplyste SKAT om, at han havde modtaget gaver. Se SKM2012.325.BR.

Eksempel: Kontroloplysninger fra udlandet vedrørte ikke de forudgående indkomstår

SKAT havde modtaget kontroloplysninger fra udlandet om afkast i 2003 om afkast af olie- og gasrettigheder, hvorimod disse oplysninger ikke omfattede de forudgående indkomstår. For så vidt angår forhøjelser for årene inden 2003 løb reaktionsfristen ikke fra modtagelsen af kontroloplysninger fra udlandet, men derimod fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige selv oplyste, at han også havde haft rettigheder og afkast i de forudgående år. Se SKM2012.183.BR.

Eksempel: Grundlaget for en skønsmæssig ansættelse var løbende tilgået SKAT

Selv om regnskabsmateriale var tilgået SKAT i september 2004, blev en varsling af en skønsmæssig ansættelse i juni 2005 anset for rettidig, fordi det blev lagt til grund, at der efterfølgende var tilgået SKAT relevante oplysninger, senest i februar 2005. Se SKM2011.459.ØLR.

Eksempel: Vis, rimelig frist til at undersøge materiale modtaget ved ransagning

Der var foretaget ransagning d. 15. april 2004, og d. 6. maj 2004 modtog SKAT kontoudtog, der gav kundskab om, at et udbetalt beløb reelt var skattepligtigt udbytte. Reaktionsfristen blev anset for at løbe fra d. 6. maj, idet retten udtalte, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis rimelig frist til at undersøge materiale, der fremkom ved ransagningen. Se SKM2012.459.VLR.

Tilsvarende SKM2012.651.LSR, hvor der ved ransagning blev gennemført en spejling af selskabets computer. SKAT modtog efter ransagningen materialet fra spejlingen, og reaktionsfristen skulle regnes fra sidstnævnte tidspunkt.

Eksempel: Rimelig tid til bearbejdning af modtaget materiale

Det blev lagt til grund, at kundskabstidspunktet først indtrådte ca. to måneder efter, at skattemyndigheden havde modtaget ufuldstændige oplysninger. Begrundelsen herfor var, at skattemyndigheden måtte indrømmes en vis rimelig tid til at bearbejde de ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2006.153.HR.

Eksempel: Kundskab tidligst ved ransagelse

Det blev lagt til grund, at skattemyndighedens kundskab til de relevante oplysninger tidligst indtraf på ransagningstidspunktet. Se SKM2011.209.HR.

Se også SKM2010.813.LSR, hvor kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor politiet foretog afhøring på grundlag af materiale beslaglagt ved ransagning.

Eksempel: Kundskab fra modtagelse af brev om anvendelse af udenlandsk kreditkort

SKAT bad om redegørelse om hævninger på udenlandsk kreditkort. Herefter modtog SKAT en redegørelse, der gav SKAT anledning til at bede om yderligere dokumentation for, at der som påstået var tale om lån. Reaktionsfristen skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde givet til fremlæggelse af dokumentation. Se SKM2012.168.ØLR.

Sagen drejede sig også om hævninger med udenlandske kreditkort og her skulle reaktionsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor politiet foretog afhøring på grundlag af materiale beslaglagt ved ransagning. Se SKM2012.713.BR.

Fristen skulle regnes fra en politiafhøring. Se SKM2014.683.VLR

Eksempel: Yderligere løn. Kundskabs ved kurators udlevering af lønregnskab

Forhøjelse vedrørende yderligere løn. Kundskabstidspunktet var tidligst tidspunktet hvor kurator udleverede lønregnskabet til SKAT. SKM2015.496.BR (anket).

Eksempel. Fristen skulle regnes fra anmeldelse

Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet anmeldte økonomidirektørs momsunddragelse til SKAT. Se SKM2015.462.LSR.

Eksempel: Skatteyder indsendte oplysninger løbende

Reaktionsfristen var overholdt. Skatteyder blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger. Se SKM2015.486.BR (anket).

Eksempel: Fristen overskredet vedrørende hovedaktionær uanset selskabet havde haft mulighed for at udtale sig

Reaktionsfristen var ikke overholdt. Sagen drejede sig om en forhøjelse af selskab og hovedaktionær. Retten fandt, at reaktionsfristen for hovedaktionærens ansættelse tidligst løb fra 15. marts 2012, hvor SKAT modtog en redegørelse. Forslag blev sendt 22. februar 2013, hvor fristen var udløbet. Retten mente, at det var uden betydning, at selskabet havde haft mulighed for at komme med indsigelser vedrørende selskabets forslag (grundlaget for ansættelserne var det samme). Se SKM2015.425.BR (anket).

Eksempel: Reaktionsfrist overholdt

SKAT henvendte sig til skatteyder om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt. Se SKM2013.259.BR.

Eksempel: Kundskabstidspunkt når retserhvervelsestidspunkt tilsidesættes af klagemyndighed

Den skattepligtige fik medhold i en klagesag over, at en gældseftergivelse var beskattet i 2002. Som en direkte følgevirkning blev gældseftergivelsen i stedet for beskattet i 2003 i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Under disse omstændigheder ansås reaktionsfristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik medhold i, at beskatningen ikke skulle ske i 2002. Se SKM2012.389.BR.

Eksempel: Reaktionsfristen overskredet ved tilsidesættelse af skattearrangement

Et skattearrangement var blevet tilsidesat for 2002 og 2003, men vedrørende 2004 var reaktionsfristen overskredet, fordi SKAT i regnskabet havde haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelse for 2004. Se SKM2012.390.BR.

Eksempel: Kontroloplysninger fra udlandet vedrørte ikke forudgående indkomstår

Reaktionsfristen løb først fra den skattepligtiges egen fremlæggelse af oplysninger, da kontroloplysninger fra udlandet alene vedrørte efterfølgende indkomstår. Se SKM2012.183.BR.

Eksempel: Reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor LSR traf afgørelse om at kun ½ af et bankindestående tilhørte den anden ægtefælle

En hustru fik ved Landsskatteretten medhold i, at kun ½ af indeståendet på en bankkonto var ejet af hende. Manden skulle derfor ekstraordinært forhøjes med ½ af renteindtægterne. Da forhøjelsen blev varslet inden udløbet af 6 måneder regnet fra LSR-kendelsen vedrørende hustruen, var varslingen sket rettidigt efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 2. Det havde ikke betydning for SKATs kundskabstidspunkt, at skatteankenævnet tidligere havde modtaget oplysninger om ejerforholdet til bankkontoen, idet der ikke var identitet mellem SKAT og Skatteankenævnet. Se SKM2011.735.BR.

Eksempel: Reaktionsfristen løb først efter SKATs modtagelse af fyldestgørende oplysninger om midler i trust

Den skattepligtige havde i flere omgange undladt at oplyse om en trust, hvis midler ikke var udskilt fra hans formue. Reaktionsfristen skulle derfor først regnes fra modtagelsen af oplysninger, der til en vis grad belyste trustens forhold og den skattepligtiges tilknytning til og rolle i forhold til trusten. Se SKM2012.138.ØLR.

Eksempel: Reaktionsristen skulle tidligst regnes fra ransagningstidspunktet

Selv om skattemyndighederne allerede var i besiddelse af relevante oplysninger inden ransagning, fremkom der ved ransagningen sådanne supplerende oplysninger, at reaktionsfristen tidligst skulle regnes fra ransagningstidspunktet. Se SKM2010.552.BR og SKM2009.164.ØLR.

Eksempel: Beregning af reaktionsfristen i forbindelse med straffedom om forkert periodisering

Under en retssag om beskatning af en indtægt i 2003 fremkom oplysninger, der viste, at periodisering skulle ændres fra 2003 til 2002. Den skattepligtige var tidligere blevet frifundet i en straffesag om beskatning i 2003, men uanset dette skulle reaktionsfristen først regnes fra et senere tidspunkt, fordi der i straffedommen var udtrykt usikkerhed om det korrekte beskatningstidspunkt. Se SKM2010.400.BR.

Eksempel: Reaktionsfristen begyndte ikke før spørgsmålet var afgjort i skatteankenævn

Reaktionsfristen begyndte ikke at løbe før en klagebehandling i skatteankenævnet om det samme spørgsmål var afsluttet. Se SKM2008.702.HR.

Eksempel: Reaktionsfristen begyndte først da SKAT havde fået supplerende oplysninger

En person havde udeholdt en del af omsætningen i selvangivelsen. Det blev lagt til grund, at kundskabstidspunktet først indtrådte efter at skattemyndigheden havde modtaget oplysninger om priser mv., der var nødvendige for at kunne vurdere skatteansættelsen. Se SKM2011.459.ØLR.

Tilsvarende SKM2014.464.BR, hvor der ikke var modtaget tilstrækkelige oplysninger til belysning af en ejendomsavance, og hvor reaktionsfristen blev anset for at løbe fra udgangen af den frist, der var fastsat med henblik på indsendelse af de manglende oplysninger.

Eksempel: Reaktionsfrist fra kontroloplysninger

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. Se SKM2013.180.LSR.

SKAT varsler gentagne gange

Hvis SKAT har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1.

Eksempel: (1. forslag ikke erstattet af 2. forslag)

Efter udsendelse af forslag inden reaktionsfristen om ændring af ansættelsen blev der efterfølgende udsendt et forslag nr. 2 med henblik på en beløbsmæssig korrektion inden for rammerne af forslag nr. 1. Da det ikke i forslag nr. 2 udtrykkeligt var fastsat, at det samtidig annullerede forslag nr. 1, blev forslag nr. 2 anset for en sådan følge af forslag nr. 1, at ansættelsesfristen skulle regnes fra forslag nr. 1. Forhøjelsen var derfor forældet. Se SKM2013.675.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.209.HR	Reaktionsfristen var overholdt.
SKM2008.702.HR	Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist.
SKM2006.153.HR	Kundskabstidspunkt først indtrådt efter ca. 2 måneders bearbejdelse af modtaget materiale
Landsretsdomme
SKM2015.646.ØLR	Retten lagde til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt til de faktuelle oplysninger i sagen.
SKM2014.683.VLR	Reaktionsfristen begyndt ved politiafhøring, hvor skatteyder redegjorde for sine bemærkninger til bevismaterialet.
SKM2014.335.VLR	Uanset pauser i SKATs sagsbehandling begyndte reaktionsfristen først at løbe fra modtagelsen af de sidste tilstrækkelige oplysninger.
SKM2014.260.ØLR	Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem skatteyder og SKAT fandt sted 4. december 2009, og i perioden 4. - 9. december 2009 fandt SKAT ud af skatteyders rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet
SKM2014.214.ØLR	Retten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2
SKM2013.127.ØLR	Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med klager og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på klagers mors konti vedrørte klager.
SKM2012.459.VLR	Reaktionsfristen i relation til materiale erhvervet ved ransagning.
SKM2012.168.ØLR	Kundskab fra udløbet af fastsat frist for fremlæggelse af yderligere dokumentation
SKM2012.138.ØLR	Reaktionsfristen frist løb først fra det tidspunkt, hvor der efter gentagne opfordringer blev fremsendt relevante oplysninger om midler i trust
SKM2011.675.ØLR	I relation til konsekvensændring hos ægtefælle 2 skulle reaktionsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor ændringen hos ægtefælle 1 var varslet.
SKM2011.459.ØLR	Relevante oplysninger modtaget løbende hos SKAT, således at reaktionsfristen ikke var overskredet
SKM2009.765.ØLR	Reaktionsfristen overskredet.
SKM2009.164.ØLR	Reaktionsfrist skulle tidligst regnes fra ransagningstidspunktet
SKM2008.627.ØLR	Kundskabstidspunkt lig med restanceopkrævningstidspunkt.	Er senere afløst af SKM2010.551.HR, der ikke tog stilling til 6 mdr. frist
Byretsdomme
xSKM2016.266.BRx	xMoney Transfer sag. Kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse.x	xAnketx
xSKM2016.252.BRx	xRetten fandt, at en ejendom i USA var erhvervet for udeholdt indkomst. Kundskabstidspunktet var da SKAT fik meddelelse fra myndighederne i USA om, at skatteyder havde erhvervet ejendommen.x	xAnketx
xSKM2016.212.BRx	xSkatteyder havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark. Byretten fandt, at SKAT først fik kundskab i forbindelse med sagsbehandlingen, og at kundskabsfristen tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog materiale fra rådgiveren. Reaktionsfristen var overholdt.x
SKM2015.802.BR	SKAT sendte sit første forslag til sagsøger den 15. juni 2011. Forslaget var udarbejdet på baggrund af nogle oplysninger, SKAT havde modtaget bl.a. om ejerforholdet til H1 Ltd., og ejerforholdene til nogle konti i en bank. Sagsøger og dennes ægtefælles bemærkninger til forslaget medførte efter et møde med parterne i september 2011, at SKAT den 26. januar 2012 fremsendte nyt forslag og traf afgørelse den 1. marts 2012 i overensstemmelser hermed. Da SKAT således har fået nye oplysninger efter det første forslag, er SKAT berettiget til at fremsende en nyt forslag. Herefter og da afgørelsen er truffet inden for 3 måneders fristen jf. SFL § 27, stk. 2, findes SKAT ikke at have tilsidesat fristerne.	Anket
SKM2015.744.BR	Reaktionsfristen løb først fra afslutningen af politiets efterforskning, herunder afhøringer af sagsøger og ægtefælle.	Anket
SKM2015.496.BR	Forhøjelse vedrørende yderligere løn. Kundskabstidspunktet var tidligst tidspunktet hvor kurator udleverede lønregnskabet til SKAT.	Anket
SKM2015.486.BR	Reaktionsfristen var overholdt. Skatteyder blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger.	Anket
SKM2015.425.BR	Reaktionsfristen var ikke overholdt. Sagen drejede sig om en forhøjelse af selskab og hovedaktionær. Retten fandt, at reaktionsfristen for hovedaktionærens ansættelse tidligst løb fra 15. marts 2012, hvor SKAT modtog en redegørelse. Forslag blev sendt 22. februar 2013, hvor fristen var udløbet. Retten mente, at det var uden betydning, at selskabet havde haft mulighed for at komme med indsigelser vedrørende selskabets forslag (grundlaget for ansættelserne var det samme).	Anket
SKM2015.62.BR	Reaktionsfristen først fra det tidspunkt, hvor virksomheden gav SKAT oplysninger om, at indbetalinger på konti vedrørte momspligtig virksomhed. SKAT havde flere gange bedt om oplysninger.
SKM2014.634.BR	Byretten fandt, at reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor skatteyderen, under et møde hos SKAT, oplyste, at han ikke kunne fremskaffe de oplysninger SKAT havde bedt om.
SKM2014.464.BR	Reaktionsfristen skulle regnes fra udgangen af den frist, der blev fastsat for indsendelse af manglende nødvendigt faktum.
SKM2014.120.BR	Reaktionsfristen løb tidligst fra tidspunktet, hvor den skattepligtige havde frist til at fremsende relevant dokumentation, uanset at SKAT tidligere som led i Moneytransfer projektet havde modtaget rådata.
SKM2013.910.BR	Reaktionsfristen løb først fra det tidspunkt, hvor SKAT vedrørende ikke selvangivet bonus havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle korrekt ansættelse, uanset at oplysningen om bonus indgik i SKATs tidligere modtagne ubearbejdede data.
SKM2013.259.BR	SKAT henvendte sig til skatteyder om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt.
SKM2013.54.BR	Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor direktøren besvarede SKATs henvendelse.
SKM2012.390.BR	Reaktionsfristen overskredet ved tilsidesættelse af skattearrangement
SKM2012.389.BR	I forbindelse med forkert periodisering af beskatning af gældseftergivelse løb reaktionsfristen for konsekvensforhøjelsen først fra det tidspunkt, hvor klageren havde fået medhold i forkert periodisering
SKM2012.325.BR	Byretten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klager oplyste SKAT om, at han havde modtaget gaver.
SKM2012.183.BR	Reaktionsfristen løb først fra den skattepligtiges egen fremlæggelse af oplysninger, da kontroloplysninger fra udlandet alene vedrørte efterfølgende indkomstår
SKM2011.735.BR	Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor LSR havde truffet afgørelse om ejerskabet til ægtefællernes bankkonto. I relation til kundskab ej identitet mellem SKAT og skatteankenævn.
SKM2010.552.BR	Reaktionsfristen skulle først regnes fra ransagning, hvor der fremkom supplerende oplysninger.
SKM2010.400.BR	Reaktionsfristen skulle ikke regnes fra straffedom om forkert periodisering, men først fra et efterfølgende tidspunkt, hvor der forelå tilstrækkelige oplysninger om korrekt beskatningstidspunkt.
Landsskatteretskendelser
SKM2015.462.LSR	Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet anmeldte økonomidirektørs momsunddragelse til SKAT
SKM2013.675.LSR	1. forslag inden for reaktionsfristen var afgørende for ansættelsesfristen, der dermed ikke var overholdt, uanset at der var udsendt forslag nr. 2
SKM2013.337.LSR	Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudtog fra banken.
SKM2013.194.LSR	SKAT bad 14. juli 2011 klageren om at komme med en redegørelse vedrørende beløbet på, der var blevet indsat på klagerens konto. Klageren reagerede ikke på henvendelsen, hvorfor der blev sendt en rykker til klageren den 9. september 2011. Da SKAT ikke fik fremsendt det ønskede materiale fremsendte SKAT forslag til afgørelse af 4. oktober 2011. Det er Landsskatterettens opfattelse, at fristen efter SFL § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om forholdene til at foretage en vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændret skatteansættelse. Der skal henvises til SKM2012.168.ØLR. Det er herefter rettens opfattelse, at det er ved udgangen af den frist, der blev givet ved brev af 9. september 2011, at fristen efter SFL § 27, stk. 2, skal regnes, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT havde grundlag for at udsende en agterskrivelse. Retten anser herefter varslingen af 4. oktober 2011 for at være sket inden for fristen i SFL § 27, stk. 2.
SKM2013.180.LSR	Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt.
SKM2012.651.LSR	Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning.
SKM2012.224.LSR	Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog klagers svar på SKATs henvendelse, hvor SKAT fik kundskab om, at klager havde benyttet kreditkortet.
SKM2010.813.LSR	Skatteyder havde ikke selvangivet lønindkomst eller lignende fra de i sagen omhandlede udenlandske selskaber, hvori klageren er direktør. SKAT fremsendte derfor anmeldelse til politiet om skattesvig af særlig grov karakter. Den 6. oktober 2008 fik SKAT adgang til det materiale, som politiet havde beslaglagt ved ransagning hos klageren den 3. september 2008, og den 16. marts 2009 blev klageren afhørt af politiet. Retten finder herefter, at SKAT først efter den 16. marts 2009 er kommet til kundskab om, hvorledes klageren er forbundet med de udenlandske selskaber. Da SKAT har afsendt varsel om forhøjelse af klagerens indkomstansættelse den 3. april 2008, ligger varslingen om forhøjelsen inden for en frist på 6 måneder fra kundskabstidspunktet, og den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig.