Østre Landsrets kendelse af 3. september 2015, 8. afdeling nr. B-966-15

Parter

A
(advokat Jeppe Søndergaard)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten, ved advokat Peter-Michael Galbo Engstrøm)

Afsagt af landsdommerne

M. Lerche, Henrik Bitsch og Janni Christoffersen, førstnævnte som rettens formand

.............................................................

Fogedrettens kendelse af 24. marts 2015, nr. FS 11009/2014

Ingen indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Der blev afsagt

Kendelse

Sagens baggrund og parternes påstande 

Denne sag drejer sig om, hvorvidt SKAT den 24. oktober 2011 traf en lovlig afgørelse om lønindeholdelse, som afbrød forældelsen for en række krav mod A.

A har nedlagt påstand om, at udlægget foretaget af SKAT den 3. november 2014 stadfæstes for et krav på 6.730,69 kr.

SKAT har nedlagt påstand om, at udlægget foretaget af SKAT den 3. november 2014 stadfæstes i sin helhed.

Sagens oplysninger 

Det fremgår af sagen, at SKAT den 4. oktober 2011 sendte et varsel om lønindeholdelse til A på dennes daværende adresse på ...1. I brevet var det anført, at der ville blive foretaget indehold i lønnen med 5%, og at A´s betalingsevne var fastsat på baggrund af den årsindkomst, som var opgjort til 117.344 kr. Årsindkomsten var beregnet på baggrund af oplysninger om A´s indkomst fra januar til september 2011, som herefter var omregnet til den anførte årsindkomst. Sammen med brevet var vedlagt et budgetskema.

Den 24. oktober 2011 traf SKAT afgørelse om lønindeholdelse over for A, hvilket blev meddelt i et brev af samme dato, som ligeledes blev sendt til ...1.

Forklaringer

A har forklaret, at han havde været ansat hos G1 fra marts 2011 til den 18. september 2011. Han havde fået den sidste lønudbetaling for september 2011, og lønsedlen var fremlagt som bilag 33. Han havde herefter modtaget kontanthjælp fra Kommunen fra den 4. oktober 2011 og frem til nu. Han var pt. i aktivering. Han havde hverken modtaget varslet om lønindeholdelse af 4. oktober 2011 eller afgørelsen om lønindeholdelse af 24. oktober 2011. Han boede på daværende tidspunkt på ...1, som brevene var stilet til. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 30. september 2011, men han havde boet der indtil 2014.

Parternes synspunkter 

A har gjort gældende, at ethvert krav ud over 6.730,69 kr. er forældet, og at SKAT den 3. november 2014 således alene kunne foretages for dette beløb. Betingelserne for den 24. oktober 2011 at træffe afgørelse om lønindeholdelse havde ikke været opfyldt, da han ikke havde været lønmodtager siden den 18. september 2011. Han havde i øvrigt hverken modtaget varsel om lønindeholdelse eller selve afgørelsen herom. Han havde ikke modtaget løn i december 2011, men der kunne måske have været foretaget lønindeholdelse af de 549 kr. i feriepenge.

SKAT har gjort gældende, at afgørelsen af 24. oktober 2011 om lønindeholdelse var lovlig og havde afbrudt forældelsen. Hverken varsel om lønindeholdelse af 4. oktober 2011 eller afgørelsen om lønindeholdelse af 24. oktober 2011 var modtaget retur fra postvæsenet, og der var heller ikke reageret på nogen af disse skrivelser. SKAT havde hverken den 4. oktober 2011 eller den 24. oktober 2011 kendskab til, at A ikke længere skulle være lønmodtager og havde således truffet afgørelse om lønindeholdelse i god tro. Det fremgik af skatteoplysningerne for 2011 (bilag F, s. 5 nederst), at der i december 2011 var foretaget lønindeholdelse af 549 kr.

Fogedrettens begrundelse og afgørelse

Efter § 10 i den dagældende gældsinddrivelseslov (nr. 1333 af 19. december 2008 som ændret ved lov nr. 252 af 30. marts 2011) kunne restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skulle ske lønindeholdelse i en skyldners beregnede eller godskrevne A-indkomst til dækning af gæld til det offentlige.

I henhold til § 8, stk. 4, i inddrivelsesbekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011, der var udstedt i medfør heraf, skulle restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtedes iværksat. Varslet skulle bl.a. angive lønindeholdelsesprocenten og hvilken nettoindkomst, der var lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skulle endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kunne ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrede sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet skulle restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema med oplysning om, at skyldneren kunne udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne i så fald ville indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kunne gennemføres og med hvilken procent.

Det fulgte af bekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kunne iværksættes i overensstemmelse med varslet, hvis skyldneren ikke returnerede budgetskemaet. Restanceinddrivelsesmyndigheden skulle i det tilfælde straks underrette skyldneren skriftligt om afgørelsen.

Varslet om lønindeholdelse dateret den 4. oktober 2011 findes efter de foreliggende oplysninger at opfylde de krav, der blev stillet til et varsel om lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Brevet blev sendt med almindelig post til A´s daværende adresse og blev ifølge SKATs oplysninger ikke returneret af postvæsenet. Under hensyn hertil og til, at der ikke er fremlagt oplysninger om forstyrrelser i postgangen, finder fogedretten, at brevet må anses for at være kommet frem til A.

I overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, traf SKAT den 24. oktober 2011 afgørelse om at foretage lønindeholdelse, da A ikke reagerede på det fremsendte varsel. Det lægges som ubestridt til grund, at der blev foretaget lønindeholdelse for et beløb på 549 kr. i december 2011.

Fogedretten finder ikke, at der er grundlag for at antage, at afgørelsen om lønindeholdelse skulle være ugyldig. Det forhold, at A ifølge det oplyste skulle være stoppet med at arbejde kort tid inden udsendelse af varsel om lønindeholdelse, findes ikke at kunne medføre, at afgørelsen ikke blev truffet på lovligt grundlag.

Brevet med afgørelsen blev ligeledes sendt med almindelig post til A´s adresse, og heller ikke dette brev blev ifølge SKATs oplysninger returneret af postvæsenet. Herefter finder fogedretten, at også dette brev må anses for at være kommet frem til A.

Herefter finder fogedretten, at SKAT ved afgørelsen af 24. oktober 2011 afbrød forældelsen for de i sagen omhandlede krav mod A, således at ingen af kravene er ikke forældede.

SKATs påstand om stadfæstelse af udlægget foretaget af SKAT den 3. november 2014 tages derfor til følge.

D e r f o r   b e s t e m m e s 

Udlægget foretaget af SKAT den 3. november 2014 stadfæstes i sin helhed.

........................................................

Østre Landsrets kendelse af 3. september 2015, 8. afdeling nr. B-966-15

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kærereplik af 4. august 2015 fra advokat Jeppe Søndergaard samt e-mail af 21. august 2015 med brev af samme dato fra advokat Peter-Michael Galbo Engstrøm, hvoraf fremgår, at indkærede frafalder kæreduplik.

Det tidligere fremlagte var til stede.

A har kæret Fogedrettens kendelse af 24. marts 2015 (FS 11009/2014) om, at udlægget, der er foretaget af SKAT den 3. november 2014, stadfæstes i sin helhed.

Påstande

Kærende, A, har nedlagt endelig påstand om, at SKATs pantefogedudlæg stadfæstes for så vidt angår 6.730,69 kr.

Kærende har til støtte herfor anført, at SKATs fordringer, som er forfaldet til betaling forud for den 3. november 2011, er forældede, idet afgørelsen af 24. oktober 2011 om lønindeholdelse er ugyldig og derfor ikke har afbrudt forældelsen.

Kærende har herved gjort gældende, at han hverken modtog SKATs varsel af 4. oktober 2011 eller SKATs afgørelse af 24. oktober 2011 om lønindeholdelse.

Kærende har endvidere gjort gældende, at han ikke havde lønnet arbejde efter den 18. september 2011, at han modtog kontanthjælp fra den 3. oktober 2011, hvorfor SKAT ikke lovligt kunne foretage lønindeholdelse efter denne dato, og at SKAT vidste eller burde have vidst, at han ikke længere var lønmodtager. Endelig er det gjort gældende, at SKATs lønindeholdelse i december 2011 vedrørende feriepenge ikke har afbrudt forældelsen, idet feriepengene skal periodiseres til optjeningsperioden, som sluttede den 18. september 2011, hvorefter de burde være indbetalt til Feriefonden.

Indkærede, SKAT, har påstået fogedrettens afgørelse stadfæstet. Til støtte herfor har SKAT blandt andet anført, at SKATs breve af 4. og 24. oktober 2011 er sendt til kærendes bopælsadresse og ikke kommet retur, at der ikke er oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen, og at de hos SKAT noterede sagsbemærkninger understøtter, at brevene er afsendt, hvorfor afgørelsen af 24. oktober 2011 om lønindeholdelse havde forældelsesafbrydende virkning, da den kom frem til kærende, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4. SKAT har endvidere gjort gældende, at kærende ikke under nærværende sag kan anfægte gyldigheden af SKATs afgørelse af 24. oktober 2011.

SKAT har vedrørende grundlaget for afgørelsen om lønindeholdelse henvist til gældsinddrivelseslovens § 10, inddrivelsesbekendtgørelsens regler og SKM2009.20.SKAT og har gjort gældende, at der var hjemmel til at træffe afgørelse om lønindeholdelse som sket. SKAT har herved anført, at fra 2009 baseres afgørelse om lønindeholdelse på oplysninger fra indkomstregisteret (e-Indkomstdata) om den seneste måneds indkomst, hvilket i praksis er ud-træksmåned minus to måneder for at have sikkerhed for, at alle indberetninger til indkomstregisteret er på plads, før der udtrækkes data til beregning. I det konkrete tilfælde var den relevante udtræksmåned således august 2011, hvor kærende var registreret med lønindkomst. SKAT har tillige henvist til, at det af et nu fremlagt bilag vedrørende lønoplysninger for kærende for perioden 3.-31. oktober 2011 (bilag L) fremgår, at den første udbetaling af kontanthjælp tidligst blev indberettet den 9. november 2011, hvilket var efter SKATs breve om lønindeholdelse, som kærende ikke reagerede på.

SKAT har endelig anført, at afgørelsen af 24. oktober 2011 medførte en de facto lønindeholdelse den 7. december 2011, hvorfor den nye forældelsesfrist løb fra den 7. december 2012 i medfør af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. SKATs pantefogedudlæg den 3. november 2014 skete derfor inden for 3 år herefter.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Efter votering afsagdes

Kendelse 

Sagen vedrører udlægsforretning foretaget af SKATs pantefoged, hvorfor A ikke findes at være afskåret fra at gøre indsigelse som sket med henblik på fogedrettens prøvelse.

Af de grunde, som fogedretten har anført, og under henvisning til de fremlagte journalnotater, samt til, at der ikke i øvrigt er påvist omstændigheder, der giver anledning til en anden vurdering, finder landsretten, at det må lægges til grund, at SKATs breve af 4. og 24. oktober 2011 er kommet frem til A, jf. UfR 2013.165H.

Det tiltrædes af de samme grunde som anført af fogedretten, at varslet om lønindeholdelse dateret 4. oktober 2011 og afgørelsen af 24. oktober 2011 opfyldte kravene i den dagældende inddrivelsesbekendtgørelse § 8. Landsretten lægger endvidere til grund, at det tidligst den 9. november 2011 blev indberettet til indkomstregisteret, at A modtog kontanthjælp. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at anse afgørelsen om lønindeholdelse for ugyldig.

Herefter, og da en ny forældelsesfrist for SKATs krav mod A efter forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., regnes fra et år efter den 7. december 2011, hvor der senest skete lønindeholdelse, er landsretten enig i fogedrettens afgørelse om at stadfæste udlægget foretaget af SKAT i sin helhed. Det, som A har anført vedrørende periodisering og udbetaling af feriepenge kan ikke føre til et andet resultat.

T h i   b e s t e m m e s

Fogedrettens afgørelse stadfæstes.

Uanset kæresagens udfald findes det efter sagens forløb og karakter rettest, at kæremålsomkostningerne ophæves, jf. retsplejelovens § 503, sidste punktum.

A er meddelt fri proces i forbindelse med kæresagens behandling for landsretten. Der tillægges advokat Jeppe Søndergaard, der samtidig beskikkes for kærende, et salær på 5.000 kr., der betales af statskassen. Kæreafgiften tilbagebetales.