Parter
A
(Advokat Julian Dahl)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mathias Trabjerg Knudsen)
Afsagt af byretsdommer
Jakob Fink Nielsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sags hovedspørgsmål vedrører sagsøgerens hæftelse for manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i et senere konkursramt anpartsselskab, hvor sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver, herunder særligt om SKAT med rette har nulstillet nogle af dette selskabs indeholdte men ikke afregnede A-skatter og AM-bidrag, som sagsøgeren var blevet godskrevet på sin årsopgørelse for indkomståret 2011.
I første række vedrører sagen imidlertid spørgsmålet, om sagsøgeren efter Landsskatterettens afgørelse i klagesagen har overholdt fristen for sagsanlæg i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, ved på sidste dag for fristen at fremsende en stævning til retten med e-mail, og efterfølgende fremsende stævningen til retten i original således, at denne blev modtaget 6 dage senere.
Retten har ved beslutning af 24. marts 2014 udskilt sidstnævnte spørgsmål til forlods og særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253.
Spørgsmålet har været hovedforhandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 366.
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagen fremmes i realiteten.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået sagen afvist.
Oplysningerne i sagen
Landsskatterettens afgørelse af 16. oktober 2013 blev med brev af samme dato fremsendt til A. Af brevet fremgår blandt andet følgende:
"...
Vejledning om sagsanlæg
Afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato. Reglerne om domstolsprøvelse fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 48-49.
Lovbestemmelserne om klagefrister og sagsanlæg vedlægges.
Sagen anlægges ved byretten som 1. instans. Stævning skal sendes til den ret, hvor skatteyderen har hjemting, når sagens anlægges.
..."
Med e-mail af 16. januar 2014, kl. 14.41, fremsendte A´s advokat som vedhæftede filer stævning med bilag 1-6. Af e-mailen fremgår blandt andet følgende:
"...
Jeg har vedhæftet stævning i sagen A mod Skatteministeriet, der fremsendes til retten med henblik på suspension af fristen i skatteforvaltningslovens § 49.
Stævningen er så vidt jeg er orienteret afgiftsfri.
..."
Advokaten fremsendte med brev af 21. januar 2014 den originale stævning med bilag til retten. I dette brev anfører advokaten blandt andet følgende:
"...
Stævning med bilag blev fremsendt til Retten den 16. ds. med henblik på suspension af fristen den 16. januar 2014.
Jeg har afventet min Klients endelige stillingtagen til sagsanlægget. Min Klient har imidlertid haft dødsfald i familien medio sidste uge, og har derfor ikke været at træffe, førend nu, hvorfor den originale stævning indleveres med beklagelig forsinkelse.
Stævningen er efter mine oplysninger afgiftsfri.
..."
Den originale stævning blev registreret modtaget i retten den 22. januar 2014.
Skatteministeriets advokat opfordrede inden afgivelsen af svarskriftet A´s advokat om en kort redegørelse for, at den originale stævning ikke blev fremsendt samtidig med e-mailen af 16. januar 2014.
I denne redegørelse af 25. februar 2014 oplyser A´s advokat blandt andet følgende:
"...
Jeg modtog sagens bilag den 15. januar d.å. og udfærdigede udkast til stævning, idet det er min opfattelse, at sagen berettiger til domstolsprøvelse. ...
Jeg anmodede desuden om sikkerhed for sagens omkostninger.
Jeg var ikke selv på kontoret den 16 og 17. januar, men kontaktede A den 16. januar midt på dagen med henblik på A´s stillingtagen til sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde en kortfattet drøftelse med A, hvor han oplyste, at der var dødsfald hos nærtstående, og udbad sig mere tid for at kunne gennemgå tingene.
Jeg fremsendte for en god ordens skyld stævningen med bilag til Retten med min digitale underskrift den 16. januar, og modtog lørdag den 18. januar en sms fra A, der oplyste at være til begravelse, og han ville tage stilling til sagen søndag.
Efter en drøftelse med A mandag den 20. januar 2014 blev stævningen fremsendt til Retten.
Af procesøkonomiske årsager mener jeg, at det gav mening at afvente A´s stillingtagen til sagsfremstillingen, samt sagens omkostninger.
..."
A har i en skriftlig erklæring af 8. april 2014 anført blandt andet følgende:
"...
Jeg skal hermed bekræfte, at jeg havde til hensigt at indbringe Landsskatterettens afgørelse af 16. oktober 2013 for Retten.
Stævningen blev efter mine oplysninger indleveret mod Skatteministeriet indenfor fristen, eftersom den blev fremsendt med e-mail til Retten den 16. januar 2014.
Jeg havde forinden sendt sagens akter til min advokat, ..., drøftet problemstillingerne og modtaget den stævning, der blev fremsendt til Retten. Stævningen var efter min opfattelse fyldestgørende.
Jeg kan oplyse, at jeg ikke var klar over, hvis sagen skulle oplyses yderligere. Der må være tale om en misforståelse.
Jeg var desuden indisponibel de efterfølgende dage på grund af en nær vens dødsfald, hvilket medførte en del opgaver for mig.
..."
Parternes synspunkter
A har i sit skriftlige procedureindlæg anført blandt andet følgende:
"...
Retten skal lægge vægt på følgende omstændigheder:
|
-
|
For det første, at A indsendte stævningen rettidigt pr. e-mail den 16. januar 2014, og sagens problemstilling dermed er, om der er sket fristoverskridelse ved det, at den originale stævning blev modtaget af Retten den 22. januar 2014.
|
|
|
|
-
|
For det andet, at skatteforvaltningslovens § 48 efter Skatteministeriets egen praksis ikke i alle tilfælde er præklusiv.
|
|
|
|
-
|
For det tredje at Skatteministeriet ikke har villet imødekomme A´s anmodning om at redegøre for sin praksis for, hvad der efter Skatteministeriets opfattelse skal forstås som "en meget begrænset fristoverskridelse".
|
|
|
|
-
|
For det fjerde, at der foreligger undskyldelige omstændigheder i perioden fra 16. januar til 22. januar 2014.
|
Sagsøger fremsendte den 16. januar 2014 kl. 14.41 stævning med bilag til Retten, jf. bilag 7. Sagsøger modtog kvittering herfor fra Rettens e-mailsystem kl. 14.50 (Bilag 8).
A gør gældende, at Landskatterettens afgørelse af 16. oktober 2013 utvivlsomt er indbragt rettidigt til Retten ved det, at stævningen med bilag blev fremsendt til Retten den 16. januar d.å. før kl. 15.00.
Det fremgår således også af Rettens hjemmeside:
"...
Ved Retten ligestilles brug af e-mail med brug af telefax. I de tilfælde, hvor der er krav om skriftlighed eller underskrift på dokumentet, f.eks. processkrifter, skal e-mailen følges op af fremsendelse af det originale dokument.
..."
Det fremgår ikke af Rettens hjemmeside, at originale dokumenter skal fremsendes straks. Der skal ved vurderingen af fristoverskridelser lægges vægt på Rettens vejledning herom, jf. fx U 2003.2303 Ø.
Der er herefter et spørgsmål om forsinkelse af den originale stævning med 6 dage kan medføre afvisning. Hvor stævningen, kæremål e. lign. fremsendes med fax eller e-mail efter Rettens lukketid er retspraksis i alle tilfælde afvisning. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvor stævningen blev fremsendt til Retten indenfor kontortid.
Stævningen var identisk med den stævning, der efterfølgende blev fremsendt til Retten, ligesom e-mailen var signeret digitalt af A´s advokatrepræsentation.
Hvor stævning eller kæremål indleveres rettidigt pr. e-mail indenfor Rettens åbningstid, anses processkriftet som rettidigt indleveret.
Skatteministeriet har alene henvist til praksis, der omhandler sager, hvor stævningen først blev indleveret efter 3 måneders fristen. Afgørelserne kan ikke anvendes i nærværende sag, hvor stævningen ubestrideligt blev indleveret rettidigt.
A er principielt enig med Skatteministeriet i, at det er op til Retten at vurdere i hvilket omfang fremsendelse til Rettens fax eller e-mail er rettidigt fulgt op af originalt processkrift. En sådan prøvelse foretager Retten ex officio ved indlevering af processkriftet. I skattesager i henhold til skatteforvaltningslovens § 48 synes der imidlertid at have udviklet sig en anden praksis.
A´s stævning blev således også forkyndt for Skatteministeriet uden at blive afvist af Retten.
Fredag den 6. februar 2014 blev advokat Julian Dahl kontaktet telefonisk af advokatfuldmægtig Mathias Trabjerg Knudsen, der oplyste at repræsentere Skatteministeriet i sagen.
Mathias Trabjerg Knudsen oplyste, at Retten havde meddelt Skatteministeriet, at Retten først havde modtaget stævningen i sagen den 22. januar 2014.
Mathias Trabjerg Knudsen oplyste desuden, at Retten oprindelig havde oplyst, at A ikke havde indleveret stævning pr. e-mail indenfor Rettens kontortid den 16. januar d.å., hvilken oplysning var ukorrekt.
Mathias Trabjerg Knudsen udbad sig en redegørelse for forsinkelsen, eftersom Skatteministeriet i visse tilfælde accepterer fristoverskridelser, og ikke nedlægger påstand om afvisning.
Julian Dahl modtog således den 25. februar d.å. mail (Bilag 9) fra Skatteministeriets advokatrepræsentation:
"...
Hej Julian.
Jeg har fortsat ikke modtaget redegørelsen, som jeg efterspurgte ved mail af 11. februar 2014.
Som fortalt i telefonen skal jeg orientere Skatteministeriet om fristoverskridelsen, som herefter selvstændigt tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om afvisning.
Hvis redegørelsen skal med i min indstilling til Skatteministeriet, skal jeg anmode om at modtage den senest i morgen den 25. februar 2014.
..."
Det kan således konkluderes, at Skatteministeriet ikke selv anser fristen i skatteforvaltninglovens § 48 som præklusiv, såfremt der foreligger undskyldelige omstændigheder. I modsat fald ville det være meningsløst, når Skatteministeriet udenretligt udbad sig A´s bemærkninger til forsinkelsen.
Skatteministeriet har under forberedelsen oplyst, at Skatteministeren har fastsat regler for Skatteministeriets processuelle skridt ved bl.a. fristoverskridelser i Skatteministeriets retssagsvejledning SKM2012.756.SKAT.
Følgende fremgår af vejledningen:
"...
Derudover foretager departementet i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at Skatteministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning.
..."
Beslutningen om der foreligger særlige omstændigheder er delegeret til Skatteministeriets Kontorchef for Lovkvalitet.
Kontorchefens beslutning er en forvaltningsakt, hvilket betyder, at der knytter sig en række retssikkerhedsgarantier til Kontorchefen for Lovkvalitets prøvelse og afgørelse. A har blandt krav på en begrundelse, og afgørelsen kan prøves af domstolene med henblik på stadfæstelse eller ændring af Kontorchefens afgørelse.
Det har ikke været muligt under sagen at få belyst Skatteministeriets praksis for, hvornår Skatteministeriet anser en fristoverskridelse for at været meget begrænset, hvilket bør tillægges skadevirkning til fordel A.
A gør på denne baggrund gældende, at Retten skal lægge til grund, at fristoverskridelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 48 accepteres, og Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at overskridelsen falder udenfor "en meget begrænset fristoverskridelse", hvilken fristoverskridelse lovgivningsmæssigt kan accepteres.
Domstolenes egen praksis ved kæremål accepterer overskridelser indtil 6 dage, hvor der har været helligdage ind i mellem. Retsplejeloven giver Domstolen mulighed for at prøve og træffe afgørelse i tilfælde af fristoverskridelser ud fra en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.
For det første er der i visse tilfælde mulighed for ekstraordinær kære eller anke, som for eksempel i retsplejelovens § 394, stk. 2:
"...
§ 394. Kærefristen, der regnes fra den dag, afgørelsen er truffet, er 2 uger.
Stk. 2. Kære skal ske inden kærefristens udløb eller, hvis der er meddelt tilladelse efter § 389, § 391 eller § 392, inden 2 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Iværksættes kære senere, afvises kæren af den ret, hvortil afgørelsen kæres. Retten kan dog undtagelsesvis tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 2 uger efter tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandling af ansøgning om tilladelse til kære efter fristens udløb.
..."
Hvad Domstolene navnlig tager stilling til er, om det oprindelige pr. fax eller e-mail fremsendte processkrift opfylder formalitetskravene, jf. fx U 2003.1380, hvor Fogedretten accepterede 3 dages forsinkelse uanset den endelige indleverede kæreskrift ikke var identisk med det oprindelige fremsendt til Fogedretten pr. fax.
For det andet kan der være undskyldelige omstændigheder, der giver domstolen mulighed for at acceptere en fristoverskridelse, som for eksempel retsplejelovens § 360, stk. 7:
"...
Stk. 7. Retten kan undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse eller de forhold, som efter stk. 5 og 6 sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf. Der tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, om der i øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændigheder, eller om modparten ønsker sagen udsat.
..."
Hvad der er væsentligt er, at processkriftet - i dette tilfælde stævningen - indleveres rettidigt pr. e-mail, hvilket er tilfældet i nærværende sag, og hvorfor sagen bør fremmes til prøvelse af sagens materielle spørgsmål.
I nærværende sag, er det ikke som anført af Skatteministeriet relevant, at A skulle deltage i en begravelse efter den 16. januar 2014. Hvad der er relevant er, at en person forud for begravelsen var afgået ved døden, hvilket medførte en del praktiske gøremål for A.
A gør derfor gældende, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og den sene fremsendelse af den originale stævning skal accepteres, og er ikke at anses som fristoverskridelse.
Endelig gøres det gældende, at det er et fast princip i dansk ret, at det er myndighederne, der bærer ansvaret for, at en sag er tilstrækkelig belyst til, at myndigheden kan træffe afgørelse (jf. fx analogi til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 10), og A bør ikke påføres et retstab som følge af, at Skatteministeriet traf afgørelse ud fra den ukorrekte oplysning om, at A ikke havde indleveret stævningen forud for fristen.
..."
Skatteministeriet har i sit skriftlige procedureindlæg anført blandt andet følgende:
"...
Fristen for at indbringe Landskatterettens kendelse af 16. oktober 2013 for domstolene udløb den 16. januar 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. Fristen er som udgangspunkt absolut, og retsvirkningen heraf er, at sagen afvises. Fra retspraksis kan henvises til f.eks. TfS 1999.211 H (1 dags overskridelse), SKM2003.144.ØLR (1 dags overskridelse) og SKM2006.496.HR (1 dags overskridelse).
Da retsplejeloven indeholder et krav om original underskrift, er en stævning sendt pr. e-mail som udgangspunkt ikke fristafbrydende. Det er dog i praksis anerkendt, at en e-mail med kopi af stævning er fristafbrydende, men kun hvis den originale stævning ekspederes, så det må forventes, at den kommer frem første hverdag efter fristens udløb, jf. f.eks. UfR 2003.58 H og UfR 2007.2284/1 V.
A har ikke ekspederet den originale stævning samtidig med sin e-mail af 16. januar 2014, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev sendt til retten med post den 20. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014. Den omstændighed, at retten modtog stævningen med e-mail den 16. januar 2014, og at den har samme indhold som den originale stævning, ændrer ikke ved, at stævningen er indleveret for sent.
Det er op til rettens afgørelse, om stævningen er rettidigt indleveret, når den pr. mail fremsendte stævning først blev fulgt op af den originale stævning efter seks dage. Retten kan således afvise sagen, uanset om ministeriet måtte nedlægge en påstand om afvisning.
Skatteministeriet nedlægger som udgangspunkt påstand om afvisning ved overskridelser af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. Undtagelsesvis kan ministeriet dog undlade at nedlægge påstand om afvisning, jf. Skatteministeriets retssagsvejledning (SKM2012.756. SKAT, afsnit 10), hvoraf det fremgår:
"...
Fristen for at indbringe en kendelse fra Landsskatteretten for domstolene er 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. 3-månedersfristen fremgår af § 48, stk. 3, i skatteforvaltningsloven. Skatteministeriet nedlægger derfor påstand om afvisning, hvis denne lovmæssige frist ikke er overholdt. I de få, meget specielle situationer, der er omtalt i punkt 3 i Skatteministeriets kommentar SKM2008.988.DEP, giver Skatteministeriet dog efter anmodning tilsagn om, at Skatteministeriet ikke vil nedlægge påstand om afvisning, hvis sagen indbringes for domstolene inden en vis frist. Som nævnt i kommentaren kan sådanne meget specielle situationer være, at skatteyderen på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom først har fået kendskab til Landsskatterettens kendelse efter udløbet af fristen i § 48, stk. 3, i skatteforvaltningsloven.
Derudover foretager departementet i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, en konkret vurdering af om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at Skatteministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra den skattepligtige. Vurderingen foretages i departementet af kontorchefen for Proces og Administration - Lovkvalitet.
..."
Skatteministeriet har i nærværende sag efter A´s oplysninger om baggrunden for fristoverskridelsen på 6 dage konkret vurderet, at ministeriet ikke vil undlade at nedlægge påstand om afvisning, jf. også SKM2013.820.BR. Skatteministeriet har ikke nogen fast praksis for vurderingen af, om der i forhold til den konkrete fristoverskridelse skal nedlægges påstand om afvisning. I denne sag har ministeriet dog konkret lagt vægt på, at fristen for at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene var den 16. januar 2014. Retten modtog imidlertid først den originale stævning den 22. januar 2014. Fristoverskridelsen er således efter Skatteministeriets opfattelse ikke en "meget begrænset fristoverskridelse". Den omstændighed, at sagsøgeren ifølge det oplyste var til begravelse, at søgsmålsfristen var udløbet, kan efter ministeriets opfattelse ikke anses som "særlige omstændigheder", jf. ministeriets retssagsvejledning, afsnit 10.
Det bestrides, at Skatteministeriets vurdering af, om ministeriet vil undlade at nedlægge påstand om afvisning over for den konkrete fristoverskridelse, udgør en forvaltningsakt. Det er derimod en processuel beslutning truffet i en civil retssag. En processuel beslutning er ikke en forvaltningsafgørelse og er derfor ikke omfattet af procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven. Under alle omstændigheder er spørgsmålet, om ministeriets beslutning udgør en forvaltningsakt, uden betydning for, om sagsøgeren har indleveret stævningen for sent i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Det er endeligt ikke rigtigt, når sagsøgeren på side 4, sidste afsnit, anfører, at ministeriets beslutning om at nedlægge afvisningspåstand, blev taget uden kendskab til, at stævningen var fremsendt pr. e-mail forud. Sagsøgeren har selv oplyst herom i den redegørelse (bilag10), som ministeriet blandt andet traf sin beslutning på baggrund af.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, at en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
Landsskatteretten traf den endelige administrative afgørelse i A´s klagesag den 16. oktober 2013, og gav i sit fremsendelsesbrev af samme dato A fyldestgørende vejledning om adgangen til domstolsprøvelse samt om fristen og fremgangsmåden herfor.
A skulle derfor senest den 16. januar 2014 indgive stævning til retten, hvis denne søgsmålsfrist skulle overholdes.
Efter indholdet af A´s advokats redegørelse af 25. februar 2014 til Skatteministeriets advokat og A´s partserklæring af 8. april 2014 lægges det til grund, at hans advokat modtog sagens bilag den 15. januar 2014, og at de midt på dagen den 16. januar 2014 havde en kortfattet drøftelse af sagens faktiske omstændigheder.
Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at advokaten med hans indforståelse med e-mail af 16. januar 2014, kl. 14.41, fremsendte stævningen med bilag til Retten, der blev modtaget i Retten indenfor åbningstid samme dag.
A´s advokat fremsendte den 21. januar 2014 den originale stævning med posten, som blev modtaget af retten den 22. januar 2014.
Højesteret har senest ved kendelse af 25. marts 2014 i sag 262/2013 fastslået, at et processkrift, herunder en stævning, der indgives pr. e-mail til en domstol i Danmark inden fristens udløb, anses for indgivet rettidigt, hvis e-mailen er fulgt op af en sådan ekspedition af det originale processkrift, at dette må forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter fristens udløb.
A´s originale stævning er ikke ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen kan som følge heraf ikke anses som anlagt senest den 16. januar 2014, og søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, er derfor ikke overholdt.
Da der ikke foreligger omstændigheder, der kan give grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.
Efter sagens forløb og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af et passende beløb til dækning af ministeriets udgifter til advokat tages udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende satser i proceduresager i intervallet svarende til sagens værdi, således at der tillige tages hensyn til, at den har været skriftligt hovedforhandlet, og at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Denne sag afvises.
A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 18.750 kr.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.