Dette afsnit handler om, hvilke oplysninger, der kan undtages fra aktindsigt. Se OFL §§ 30 - 33 og OFL § 35.

Afsnittet indeholder:

Private forhold
Oplysninger om fysiske personer
Oplysninger om drifts- eller forretningsforhold
Statens sikkerhed eller rigets forsvar
Rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
Offentlige og private interesser
Aktindsigt i en del af et dokument
Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Private forhold

Undtagelse af oplysninger om private forhold er reguleret i OFL § 30 og § 33, nr. 5. For så vidt angår indholdet og anvendelsesområdet for bestemmelsen i OFL § 33, nr. 5, se neden for om Offentlige og private interesser.

Oplysninger om fysiske personer

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om enkeltpersoners, dvs. fysiske personers, private, herunder økonomiske forhold. Se OFL § 30, nr. 1.

Bestemmelsen er absolut i den forstand, at undtagelse af oplysninger ikke er betinget af en konkret interesseafvejning, men alene afhænger af, om de pågældende oplysninger efter deres art er omfattet af bestemmelsen.

Det er imidlertid ikke enhver oplysning om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, der kan undtages efter bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter kun oplysninger af den art, som efter en generel vurdering vedrører "privatlivets fred", det vil sige oplysninger, der er så følsomme, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne unddrages offentlighedens kendskab.

Eksempel: særligt følsomme oplysninger

Særligt følsomme oplysninger - fx oplysninger om race, religion, strafbare forhold og helbredsforhold - er efter denne hovedregel utvivlsomt omfattet af bestemmelsen.

Eksempel: CPR-numre

For så vidt angår andre oplysninger af privat karakter er det fast antaget, at CPR-numre kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Eksempel: økonomiske oplysninger

Endvidere er oplysninger af økonomisk art omfattet af bestemmelsen, hvis de afslører noget om enkeltpersoners privatøkonomi.

Derimod kan oplysninger, der er offentligt tilgængelige efter andre regler, fx i offentlige registre, håndbøger eller ved offentlig fremlæggelse, som udgangspunkt ikke undtages fra aktindsigt.

Dog gælder, at hvis offentligt tilgængelige oplysninger kan kædes sammen med andre oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige, eller i øvrigt indgår i en anden sammenhæng, vil der med hensyn til alle oplysninger kunne blive tale om så følsomme oplysninger, at de er omfattet af bestemmelsen.

Det samme gælder for oplysninger, der fx via offentlige medier er gjort tilgængelige af den, oplysningen er om. Sådanne oplysninger kan derfor fortsat efter omstændighederne - trods offentliggørelse for en større eller mindre kreds af personer - undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

►I en sag om aktindsigt i politirapporter var Ombudsmanden enig med Udenrigsministeriet i, at dokumenterne indeholdt oplysninger, der var omfattet af OFL § 30, nr. 1, hvorfor dokumenterne som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt. Idet der var tale om en sag, der havde været omtalt i medierne, fandt Ombudsmanden heller ikke grundlag for at kritisere Udenrigsministeriets vurdering af, at det ikke var muligt at gennemføre en effektiv anonymisering af akterne, hvorfor der på den baggrund heller ikke kunne gives aktindsigt ud fra et princip svarende til meroffentlighedsprincippet. Se Ombudsmandens udtalelse i sag nr. 16/00427 af 18. april 2016.◄

Oplysninger om drifts- eller forretningsforhold

Retten til aktindsigt i oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende kan begrænses efter en konkret vurdering. Se OFL § 30, nr. 2.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at imødekommelse af aktindsigt vil indebære en nærliggende risiko for, at der - typisk af konkurrencemæssige grunde - påføres den person eller virksomhed, som oplysningerne er om, skade - navnlig i form af et økonomisk tab af nogen betydning. Se Ombudsmandens udtalelse nr. 9915 af 23. juni 2015.

Endvidere skal skaden være konkret, og den skal være en umiddelbar følge af, at der gives aktindsigt.

Bemærk at

I tvivlstilfælde bør der - til belysning af risikoen for et tab som følge af aktindsigt - indhentes en udtalelse fra den person eller virksomhed, oplysningen er om. En sådan høringsudtalelse er ikke bindende for myndigheden, der selv træffer afgørelse ud fra en samlet oplysning og vurdering af sagen.

En borger/virksomhed, der har afgivet udtalelse, er ikke part i aktindsigtssagen, men vil være part i en eventuel senere klagesag om tavshedspligt, der rejses af den borger/virksomhed, som oplysningen er om.

Statens sikkerhed eller rigets forsvar

Retten til aktindsigt i oplysninger kan begrænses, hvis det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Se OFL § 31.

Rigets udenrigspolitiske interesser m.v.

Retten til aktindsigt i oplysninger kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende. Se OFL § 32, stk. 1.

Bestemmelsen finder tillige anvendelse, såfremt et andet land eller en international organisation har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke bliver offentliggjort.

Ombudsmanden har i en sag udtalt, at der tillige kan foreligge en berettiget forventning om hemmeligholdelse, uden at der i forbindelse med fremsendelse af dokumenterne foreligger en egentlig tilkendegivelse af, at danske myndigheder ikke bør offentliggøre dokumenterne. Se FOB 2015.14.

Retten til aktindsigt i oplysninger kan også begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Se OFL § 32, stk. 2.

Offentlige og private interesser

Retten til aktindsigt i oplysninger kan begrænses ud fra hensynet til private og offentlige interesser. Se OFL § 33, nr. 1-5.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret vurdering, idet en anmodning om aktindsigt kun kan afslås, hvis det skønnes nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere opregnede offentlige interesser (nr. 1-3), hensyn til forskeres og kunstneres originale idéer m.v. (nr. 4) samt offentlige og private interesser (nr. 5).

Det betyder, at aktindsigt kun kan afslås, hvis det må antages, at der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af betydning.

Der skal derimod ikke ved denne vurdering tages hensyn til ansøgers individuelle interesse (retlige interesse) i at opnå aktindsigt.

I en sag om aktindsigt afgjorde Landsskatteretten, at et kapitel i SKATs Motorhåndbog vedrørende parallelimport indeholdt generelle retningslinier for behandlingen af sager om parallelimport, hvorfor kapitlet var omfattet af retten til aktindsigt efter den dagældende OFL § 8, nr. 4 (nugældende OFL § 26, nr. 4). Dele af kapitlet, der indeholdt en beskrivelse af SKATs kontrol ved ekspedition af parallelimport, var ikke omfattet af retten til aktindsigt, da det var nødvendigt at begrænse denne af væsentlige hensyn til gennemførelse af SKATs kontrolvirksomhed, jf. den dagældende OFL § 13, stk. 1, nr. 4 (nugældende OFL § 33, nr. 2). Se SKM2010.700.LSR.

Bestemmelsen i OFL § 33, nr. 5, om hensynet til private og offentlige interesser, "hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet" har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der giver hjemmel til at undtage oplysninger fra aktindsigt i andre tilfælde end nævnt i OFL §§ 30 - 33, nr. 1-4.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen er imidlertid snævert, idet den kun kan benyttes, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller enkeltpersoners interesser er klart påkrævet, og hvor disse interesser er af en art, der er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.

Navne på ansatte i en myndighed kan kun undtages efter bestemmelsen i ganske særlige tilfælde, idet offentlighedslovens klare og grundlæggende udgangspunkt er, at der er adgang til aktindsigt i navnene på ansatte i den offentlige forvaltning. Se FOB 2014.18 om aktindsigt i navne på medarbejdere, der havde behandlet en konkret sag.

Bestemmelsen er således eksempelvis ikke anvendelig til beskyttelse af internt præget samarbejde mellem forvaltningsmyndigheder, og mellem forvaltningsmyndigheder og private. Se FOB 1988, 57.

►I en sag om afslag på aktindsigt efter OFL § 33, nr. 5 i dokumenter, som Justitsministeriet forventede ville indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde, fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets afgørelse. Ombudsmanden lagde vægt på, at en undersøgelseskommission måtte betragtes som nært forestående på det tidspunkt, hvor ministeriet traf afgørelse om aktindsigten, og havde ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at der var tale om centrale dokumenter. Ombudsmanden udtalte herefter, at i hvert fald når "nærhedskriteriet" og kravet om "centrale dokumenter" er opfyldt, kan der ikke stilles yderligere krav om, at myndighederne nærmere begrunder, hvorfor de mener, at det vil skade kommissionens undersøgelse at udlevere materialet. Se FOB 2016.8.◄

Aktindsigt i en del af et dokument

Hvis hensynet til private forhold, drifts- eller forretningsforhold, statens sikkerhed eller rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser eller offentlige og private interesser (OFL §§ 30-33) kun gør sig gældende for en del af dokumentet, skal den øvrige del af dokumentet udleveres. Se OFL § 34.

Det gælder ikke, hvis udleveringen af den resterende del af dokumentet vil stride mod de hensyn, der gør, at oplysningerne omfattet af OFL §§ 30-33 kan undtages.

Det gælder ligeledes ikke, hvis der ved udleveringen af den resterende del af dokumentet gives klart vildledende information, eller hvis det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende indhold.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2010.700.LSR	LSR fandt, at et kapitel i SKATs Motorhåndbog vedrørende parallelimport indeholdt generelle retningslinier for behandling af sager om parallelimport, hvorfor kapitlet var omfattet af retten til aktindsigt efter den dagældende OFL § 8, nr. 4 (nugældende OFL § 26, nr. 4). Dele af kapitlet, der indeholdt en beskrivelse af SKATs kontrol ved ekspedition af parallelimport, var dog ikke omfattet af retten til aktindsigt, da det var nødvendigt, at begrænse aktindsigten af væsentlige hensyn til gennemførelse af SKATs kontrolvirksomhed, jf. den dagældende OFL § 13, stk. 1, nr. 4 (nugældende OFL § 33, nr. 2).

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
►Ombudsmandens udtalelse i sag nr. 16/00427 af 18. april 2016◄	►I en sag om aktindsigt i politirapporter var Ombudsmanden enig med Udenrigsministeriet i, at dokumenterne indeholdt oplysninger, der var omfattet af OFL § 30, nr. 1, hvorfor dokumenterne som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt. Idet der var tale om en sag, der havde været omtalt i medierne, fandt Ombudsmanden heller ikke grundlag for at kritisere Udenrigsministeriets vurdering af, at det ikke var muligt at gennemføre en effektiv anonymisering af akterne, hvorfor der på den baggrund heller ikke kunne gives aktindsigt ud fra et princip svarende til meroffentlighedsprincippet. ◄
►FOB 2016.14◄	►I en sag fandt Ombudsmanden ikke, at Udenrigsministeriet havde påvist, at udlevering af medarbejderens navn ville kunne medføre chikane mv. i den normale forstand af dette udtryk, uanset at medarbejderen i forbindelse med en tidligere episode havde opfattet borgeren som vred, aggressiv og opfarende. Udenrigsministeriet kunne derfor ikke undtage navnet fra aktindsigt.◄
►FOB 2016.8◄	►I en sag om afslag på aktindsigt efter OFL § 33, nr. 5 i dokumenter, som Justitsministeriet forventede ville indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde, fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets afgørelse. Ombudsmanden lagde vægt på, at en undersøgelseskommission måtte betragtes som nært forestående på det tidspunkt, hvor ministeriet traf afgørelse om aktindsigten, og havde ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at der var tale om centrale dokumenter. Ombudsmanden udtalte herefter, at i hvert fald når "nærhedskriteriet" og kravet om "centrale dokumenter" er opfyldt, kan der ikke stilles yderligere krav om, at myndighederne nærmere begrunder, hvorfor de mener, at det vil skade kommissionens undersøgelse at udlevere materialet.◄
Ombudsmandens udtalelse nr. 9915 af 23. juni 2015	Undtagelse af oplysninger om drifts- eller forretningsmæssige forhold kræver en konkret vurdering af skaderisikoen ved imødekommelse af aktindsigten.
FOB 2015,14	Oplysninger kan også undtages efter OFL § 32, stk. 1, såfremt der foreligger en berettiget forventning om hemmeligholdelse. Der behøves ikke i forbindelse med fremsendelsen af dokumenterne at foreligge en egentlig tilkendegivelse af, at danske myndigheder ikke bør offentliggøre dokumenterne.
FOB 2014.18	Der skal gives aktindsigt i navne på ansatte i den offentlige forvaltning, og der kan kun gøres undtagelse fra dette under særlige omstændigheder og efter en helt konkret vurdering.
FOB 1988.57	Opsamlingsbestemmelsen i den dagældende OFL § 13, stk. 1, nr. 6 (nugældende OFL § 33, nr. 5), har et snævert anvendelsesområde. Den er eksempelvis ikke anvendelig til beskyttelse af internt præget samarbejde mellem forvaltningsmyndigheder, eller mellem forvaltningsmyndigheder og private.

Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger, der er omfattet af en særlig tavshedspligt. Se OFL § 35. Se også afsnit A.A.6.2.2.3.3 om forholdet til tavshedspligt.

Alle oplysninger om private forhold på Skatteministeriets lovgivningsområde er nu efter deres art omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Det betyder, at oplysninger omfattet af tavshedspligten, uanset deres nærmere indhold, vil være undtaget fra adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i OFL § 35.

Erhvervsmæssige oplysninger på Skatteministeriets lovgivningsområde om fx afgifter, som tidligere alene kunne undtages fra aktindsigt efter en konkret vurdering af den aktuelle skadesrisiko ved aktindsigt efter OFL § 30, nr. 2, er nu som helhed efter deres art omfattet af OFL § 35. Se SFL § 17, stk. 1.

Ombudsmanden har i Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, side 621 ff.(især side 672 ff.) anført hvilke oplysninger, der kunne anses for omfattet af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 (nu SFL § 17, stk. 1). Se FOB 2005.621.

Ombudsmanden har udtalt, at selve oplysningen om, at der er påbegyndt ►en skatte-/afgiftssag◄ hos SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende. Se FOB 2008.303. SKAT må derfor ikke oplyse om, at der er ►en skatte-/afgiftssag◄ hos SKAT til uvedkommende, hvis anmodningen om aktindsigt vedrører en konkret person og/eller virksomhed, jf. OFL § 35, jf. SFL § 17.

Ombudsmanden har udtalt, at oplysninger om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger, i udgangspunktet ikke er fortrolige. Oplysningerne kunne derfor ikke undtages med hjemmel i OFL § 35, jf. SFL § 17. Se Ombudsmandens udtalelse nr. 9380 af 20. maj 2015.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Ombudsmandens udtalelse nr. 9380 af 20. maj 2015	Oplysninger om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger, er i udgangspunktet ikke fortrolige.
FOB 2008.303	Selve oplysningen om, at der er påbegyndt en sag hos SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende.
FOB 2005.621	Undersøgelser af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen.