Parter

A
(advokat Jan Radil)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Anne Thalbitzer og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 4. juni 2012 (BS 10G-3126/2010) er anket af A med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte har været uberettiget til at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2007 med 1.182.082 kr. og opkræve et momstilsvar på 265.520 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, JS og revisor PR.

Der er endvidere afgivet forklaring af advokat LC.

A har forklaret blandt andet, at det polske selskab H3 fortsat eksisterer. Han er også i dag taxachauffør, ligesom han nu har en bus, som han anvender til transport af handicappede. Han har en polsk mor og en dansk far. I 2003/04 begyndte der i stigende omfang at komme polske håndværkere til Danmark. JS, en person ved navn NM og han etablerede i den forbindelse et byggefirma, G5, der anvendte polske underentreprenører til at opføre og renovere huse i Danmark. De efterlevede retningslinjerne i en hvidbog, som var udarbejdet af et stort københavnsk advokatkontor, nøje. Det var her beskrevet, hvorledes man skulle agere for at opfylde dansk lovgivning i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Bankerne ønskede ikke at oprette en bankkonto for H3 på grund af de problemer, som fagforeningerne kunne give banken. Fagforeningerne havde indledt en hetz mod ham, hvor de blandt andet søgte at få ham erklæret konkurs. Det var en meget ubehagelig periode for ham, og han blev i den forbindelse alvorligt syg med flere blodpropper i hjernen. Advokat LC rådede ham til at lade være med at anvende polske arbejdere, mens han havde en sag kørende med fagforeningerne. Han husker ikke, om der var penge på H3's bankkonto, da han overdrog selskabet til SJ. Han havde i denne periode meget store vanskeligheder med hukommelsen.

Han havde intet med byggerierne at gøre, og han lagde alene bankkonto til. Hans bankkonto blev anvendt på fakturaerne alene af den grund, at regnskabsføreren i G6 havde sagt, at selskabet kendte og stolede på ham. SJ viste sig at være upålidelig og forsvandt med nogle penge. Det var meningen, at SJ skulle betale arbejderne. Arbejdet blev afregnet løbende efter anvendt tidsforbrug. Han udbetalte pengene til JS i kontanter, som skulle ekspedere pengene videre til byggepladsen. Det var typisk JS, som tog kontakt, når han havde brug for penge. Der arbejdede normalt mellem 3 og 5 polske arbejdere på byggerierne. Han tror, at de beløb, der er hævet på hans konto i perioden januar 2007 til juni 2007, er gået til JS. Han var så syg, at han ikke kunne forholde sig til noget. Ifølge JS modtog han kvitteringer fra arbejderne, når de modtog penge. Arbejderne tjente mellem 16.000 kr. og 19.000 kr. pr. måned. Der var ingen aktiviteter i H3, før SJ kom ind i billedet. Han så ikke nogen fakturaer eller lignende i H3, og det var grunden til, at han i skifteretten har oplyst, at selskabet aldrig rigtig var kommet i gang. G7 er hans datters selskab, som handler med køb og salg af biler. Overførslen fra hans konto til G7s konto på 115.000 kr. blev foretaget i forbindelse med, at JS købte to biler fra G7, og anmodede ham om at overføre pengene.

Advokat LC har forklaret blandt andet, at han tidligere har været advokat for A. Han bistod oprindeligt med at få inddrevet nogle fordringer. Herefter blev der indgivet en konkursbegæring mod A personligt af G8 Fagforening, der kørte meget hårdt frem mod ham. Skifteretten udsatte begæringen på skriftlig forberedelse og procedure, og samtidig var der en massiv pressedækning. Efter en omfattende skriftveksling, valgte fagforeningen at trække konkursbegæringen. Efterfølgende valgte A at indlede sag mod fagforeningen efter konkurslovens § 28. Han har ikke rådgivet A om, at denne kunne anvende sin private bankkonto til at modtage betaling. Det er korrekt, at han gav A det råd, at han skulle holde sig fra at tale med de polske arbejdere, da disse ikke var ansat af ham, men af underentreprenøren.

JS har forklaret blandet andet, at H3 overtog entreprisen fra G5, fordi G5 var blokaderamt. Det var tanken, at SJ skulle styre byggeriet, men han udeblev i stigende omfang. Han fik løbende udbetalt penge til betaling af lønninger m.v. af A. Han kvitterede ikke for modtagelsen af penge. Han modtog timelister fra de polske arbejdere, som han videregav til PR, der var revisor for det polske selskab H2. Han hørte, at H3 ikke kunne få oprettet en konto i Danmark. Han havde ingen tilknytning til H3, og han ved ikke, om der er foretaget bogføring i H3. Han havde blot søgt at hjælpe SJ i gang. Han tilså byggeriet løbende, ligesom han også kunne bistå med at tilvejebringe materiel m.v. Han har ikke stået for opbygningen af fakturaerne, herunder angivet kontonummer m.v. Han har ikke handlet med G7. Han er direktør i H2. Han er ikke længere medejer af selskabet. De polske myndigheder har stillet spørgsmål ved deres regnskaber.

Revisor PR  har forklaret blandt andet, at han ikke har set arbejdssedler fra de ansatte, oversigter over ansatte og lignende. Der har kun været fakturaer vedrørende indkøb af vare m.v. Bestyrelsesformand for H2 var og er fortsat JS. Hovedpersonen var JS, men han talte ikke polsk, og de benyttede sig derfor af A.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, som er fremkommet for landsretten, kan således ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med 75.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 75.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.