Parter

A
(Advokat Tage Siboni)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Niels Karl Heilskov Rytter)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Ekstrand

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar for indkomstårene 2005 - 2008 vedrørende uregistreret virksomhed, jf. Landsskatterettens kendelser af 27. september 2011, idet sagsøger under sagen har gjort gældende, at han i de nævnte år har været lønmodtager, som alene arbejdede for en uregistreret virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2011 om ansættelse af indkomst er sålydende:

"...

Indkomståret 2005
SKAT har ansat et resultat af virksomhed på 323.346 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006
SKAT har ansat et resultat af virksomhed på 850.884 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2007
SKAT har ansat et resultat af virksomhed på 165.430 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2008
SKAT har ansat et resultat af virksomhed på 294.045 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren og MB var anpartshavere og ansatte i H1 ApS, CVR-nr. ...7, fra den 1. november 2001 til selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. juni 2005. Selskabets konkurs er færdigbehandlet den 11. december 2007.

SKAT har undersøgt forholdene omkring H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England samt H2 Ltd., filial af H2 Ltd., England begge med adresse ...1, Danmark. Filial af H2x Ltd. har været registreret med CVR ...8. Filial af H2 Ltd. har været registreret med CVR ...9.

Vedrørende H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England fremgår følgende: Filialen var momsregistreret fra 1. januar 2006 til 5. marts 2007, og har angivet og betalt moms for 1. og 2. kvartal 2006. Filialen har foretaget fakturering i 3. og 4. kvartal 2006 med moms anført men har ikke angivet og afregnet moms. Filialen var registreret med selskabsskat fra 4. juli 2005 til 31. december 2005, og registreret som indeholdelsespligtig (A-skat mv.) fra 31. marts til 31. december 2006. Der er ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsendt selvangivelse. Ifølge filialens bankkonto ...3 er der udbetalt løn i 2006. Filialen har ikke redegjort for indeholdt A-skat mv. og har ikke indsendt lønangivelsesoplysninger. Filialen er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5 marts 2007.

Vedrørende H2, filial af H2 Ltd. England fremgår følgende: Filialen har ikke været momsregistreret eller registreret som indeholdelsespligtig (A-skat mv.). Filialen var registreret med selskabsskat fra 5. december 2006 til 1. september 2008. Filialen har ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er slettet den 1. september 2008. Der er ikke indsendt selvangivelse.

SKAT har oplyst, at klageren var registreret som Company Secretary i H2x Ltd., England, og at klagerens tidligere medanpartshaver MB var registreret som Director i H2x Ltd. Selskabet blev registreret i England den 4. juli 2005 og er nu anført som ophørt. H2 Ltd. blev registreret i England den 5. december 2006, men selskabet er nu også anført som ophørt. Der foreligger kun sparsomme oplysninger omkring selskabets civilretlige registrering mv. Ifølge udtræk af European Comprehensive Report fremgår, at selskabets Director er H3 A/S [Ltd.red.SKAT], ...6, på Seychellerne.

Alt regnskabsmateriale vedrørende filialerne er sendt videre til England. Jyske Bank har oplyst, at både klageren og MB havde fuldmagt og dankort til bankkonto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd. Bankkonti tilhørende selskaberne i England har klageren og MB oplyst ikke at have kendskab til eller råderet over.

Klageren har ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008. Klageren har ikke været momsregistreret i perioden.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for bankkonto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd., og bankkonto ...4. SKAT har opgjort følgende indbetalinger på kontiene:

	konto ...3	konto ...4
2005	150.787 kr.	1.080.820 kr.
2006	3.537.527 kr.	126.942 kr.
2007	848.760 kr.
2008	1.048.050 kr.

SKATs afgørelser

SKAT har for indkomstårene 2005, 2006, 2007, og 2008 ansat overskud af virksomhed på henholdsvis 323.346 kr., 850.884 kr., 165.430 kr. og 294.045 kr., idet klageren og MB anses for at have drevet den uregistrerede virksomhed H1, ...1 igennem flere år. Klageren og MB er derfor skatte- og afgiftspligtige vedrørende den selvstændige virksomhed. Der er henvist til statsskattelovens § 4 a og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 ikke finder anvendelse, når der er konstateret indtægter der ikke er selvangivet.

SKAT har endvidere for årene 2005, 2006, 2007, og 2008 ansat virksomhedens afgiftstilsvar til henholdsvis 172.435 kr., 418.901 kr., 89.876 kr. og 146.350 kr. De påklagede ansættelser tager udgangspunkt i de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Indsætningerne, reduceret med diverse tilskud og refusioner mv., udgør grundlaget for omsætningen og salgsmomsen i virksomheden. Der er godkendt fradrag for dokumenterede lønudbetalinger til ansatte. I mangel af virksomhedens udgiftsbilag er de øvrige driftsudgifter skønsmæssigt ansat til 30 % af omsætning, hvilket har udgjort grundlaget for opgørelsen af købsmomsen.

SKAT har anmodet en række af virksomhedens kunder om, at oplyse den omsætning de har haft med følgende virksomheder i den omhandlede periode:

H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England
H2, filial af H2 Ltd., England
H2x Ltd., England
H2 Ltd., England
H1 ApS
H1
MB/A

Virksomhederne har oplyst at have modtaget fakturaer udstedt af MB/A, H2 og H1 med adresse ...1. Kunderne kan som fakturaerne foreligger ikke være vidende om, at de skulle have handlet med en filial af et engelsk selskab. Det er ikke tilstrækkeligt, at fakturaerne er påført den engelske filials CVR-nr. Det skal klart og tydeligt fremgå, hvem der har udstedt fakturaen. Der henvises til bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006, kapitel 11, § 40, om krav til fakturaens indhold. Det fremgår af stk. 1, nr. 4, at den registrerede virksomheds navn og adresse skal fremgå. En udenlandsk virksomhed, som er registreret ved en herboende repræsentant, skal i fakturaen endvidere anføre navn, adresse og repræsentantens CVR-nr. SKAT kan på det foreliggende grundlag ikke anerkende, at virksomheden i Danmark har været drevet af filialen af det engelske selskab.

At MB har styret de administrative rutiner i virksomheden ændrer ikke på, at der har været tale om et interessentskabslignede forhold. Det fremgår af et brev fra MB af 24. november 2009, at han og klageren naturligvis skal have lige meget, og at de skal mødes for at få et overblik over, hvad de hver især har fået, og for at lave en opgørelse over de samlede udbetalinger. Der er desuden nogle fællesarbejdsredskaber, som han og klageren skal dele. Herefter vil de begge komme ud af deres mangeårige samarbejde på en ordentlig måde. Ifølge oplysningerne i brevet har der været aftalt en ligedeling af virksomhedens årlige resultater mellem klageren og MB. Der er henvist til, at klageren havde fuldmagt og dankort til filialens bankkonto ...3 og dermed adgang til at hæve på kontoen på samme betingelser som MB.

Klageren har ikke været aflønnet som lønmodtager, idet hans udbetalinger fra virksomheden ikke er registreret som indkomst, og der ikke er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag. Det af klageren anførte om fordelingen af indtægterne anses for et internt anliggende mellem klageren og MB.

Klageren har ikke selvangivet A-indkomst i nogen af årene 2004 - 2008. Ifølge kommunen har klageren modtaget sygedagpenge for perioden 9. juni 2008 til 29. august 2008 som værende selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren har for indkomståret 2006 selvangivet 208.000 kr. som personlig indkomst. Det godkendes at klagerens del af virksomhedens overskud for 2006 reduceres med dette beløb. Beløbet overføres til overskud af virksomhed. De beløb, som klageren ønsker at selvangive, har SKAT ikke taget stilling til, men forholder sig kun til de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Af samme årsag - herunder det sene tidspunkt - har SKAT ikke foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for 2007 og 2008 op til et passende privatforbrug. SKAT har opgjort klagerens privatforbrug ifølge selvangivelserne til positive beløb for 2005 og 2006 og negative beløb for 2007 og 2008. Det er fremhævet, at klagerens samlever BA ifølge folkeregistret er tilflyttet ...2, 3. th. den 4.august 2008, og den 23. september 2008 er hun tilflyttet ...2, 4. th.

De fremlagte lægeerklæringer viser efter SKATs opfattelse ikke, at klageren har været ude af stand til at arbejde som håndværker i perioden fra 2005 til 2008. En af erklæringerne er udstedt i december 2008 og de øvrige er udstedt i 2009.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de påklagede indkomstforhøjelser for 2005, 2006, 2007, og 2008 på henholdsvis 323.346 kr., 850.884 kr., 165.430 kr. og 294.045 kr. nedsættes til henholdsvis 0 kr., 115.000 kr., 150.000 kr. og 120.000 kr. Subsidiært at indkomstforhøjelser for 2005 nedsættes til 2.500 kr., såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 ikke forhindre en ændring af ansættelsen for 2005.

Klageren kan ikke acceptere at skulle være medansvarlig medejer af den eller de virksomheder, som MB drev fra medio 2005 og fremefter. Klageren har ingen indflydelse eller indsigt haft vedrørende driften af disse selskaber, men har alene udført lønarbejde i begrænset omfang for MB efter konkret aftale mellem parterne. Klagerens indtægter er udelukkende lønudbetalinger, der er overført via netbank af MB til klageren. Klageren kan derfor kun acceptere, at der sker efterregulering for alle årene 2005-2008 i forhold til den relativt beskeden løn han har modtaget. Klageren anerkender, at de modtagne beløb ikke er blevet beskattet fuldt ud. Klageren har selvangivet for lavt for 2007 og 2008, idet han har været sygdomsramt i perioden. Dette udlignes dog af SKATs forslag til beskatning for 2006, som er sat for højt. Klageren har været af den opfattelse, at der var betalt A-skat af udbetalingerne fra MB. Klageren har fremlagt følgende oversigt over indtægterne:

	Løn	Lån
2005	2.500 kr.	76.000 kr.
2006	115.000 kr.	23.000 kr.
2007	150.000 kr.
2008	120.000 kr.	52.000 kr.

Det er alene MB, der har været ansvarlig indehaver af de engelske selskaber, hvilket bestyrkes af, at han købte biler og løsøre ud af anpartsselskabets konkursbo med henblik på at videreføre selvstændig virksomhed. Oplysningen omkring bilerne vil kunne bekræftes af konkursboet. At det ene selskab kaldes H2x Ltd. skyldes formentlig MBs ønske om at videreføre arbejdsopgaver i forhold til kunderne. Dette er ikke udtryk for, at klageren har deltaget i oprettelsen af de engelske selskaber. Klageren har ikke haft kendskab til, at der ikke blev afregnet moms og A-skat. At MB - i en intern korrespondance med klageren efter at SKAT er påbegyndt sagsbehandlingen - taler om en deling, er ikke udtryk for det reelle forhold mellem klageren og MB.

MB har været daglig leder i den fortsættende virksomhed siden 2005, og han har såvel i praksis som formelt tegnet virksomheden udadtil. Han har formelt været eneste tegningsberettigede vedrørende de engelske selskaber, jf. udskrift vedrørende registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for den danske filial af H2x Ltd., U.K. Den skal underskrives af samtlige tegningsberettigede. Eneste underskriver er MB. På den tilknyttede revisorerklæring har MB underskrevet som filialbestyrer. Af registreringen fremgår at MB er Director, og at klageren er angivet som Company Secretary med britisk statsborgerskab. Disse oplysninger er afgivet uden klagerens viden eller accept. At klageren skulle være britisk statsborger er grebet ud af luften, men har formentlig været nødvendigt for at selskabet kunne registreres i England. Klageren havde ikke undret sig over, at MBs selskaber havde navne, der lignede H1 ApS. Han hæftede jo ikke for noget, idet der var tale om selskaber med begrænset hæftelse. I forhold til de tidligere kunder i anpartsselskabet har MB formentlig anvendt begge navne for at give indtryk af, at det gamle danske selskab ApS blev videreført.

De af SKAT indhentede fakturaer er alle udstedt og underskrevet af MB, der har været enerådende vedrørende virksomhedens indtægter og udgifter. Han har modtaget et beløb fra virksomheden, som er ca. 5 gange større end det klageren har modtaget. Klageren har siden medio 2007 været syg, og han har kun kunnet arbejde i begrænset omfang. Der er vedlagt forskellige lægeerklæringer til belysning af klagerens helbredstilstand siden medio 2007. Klageren har primært problemer med fordøjelsessystemet og leddene, og har i forbindelse med tidligere ægtefælle og børn tillige psykosociale problemer. At klageren i begrænset omfang har modtaget dagpenge som selvstændig erhvervsdrivende, skyldes det forhold, at MB ikke har varetaget de normale opgaver for en arbejdsgiver, herunder ansættelseskontrakt og indeholdelse af A-skat.

Klageren har alene modtaget relativt beskedne beløb, som dels fremgår af virksomhedens konto, dels af klagerens private konto ...5. Virksomheden har gennem hele forløbet stort set anvendt konto ...3 i Jyske Bank, og det er alene MB, der har haft adgang til kontoen via netbank og haft ret til at disponere over kontoen. Klageren har på intet tidspunkt selv kunnet hæve på kontoen, idet alle beløb er overført til klageren af MB. Ifølge Jyske Bank har der været udstedt dankort til MB, JM og klageren. JM og klageren har udelukkende haft dankort med henblik på indkøb af byggematerialer. Repræsentanten har foreslået SKAT at indhente oplysninger om, hvorvidt klageren har anvendt dankortet til privatbrug. Det kunne ske ved stikprøvevis kontrol af bevægelserne på kontoudtogene. Dette har SKAT ikke ønsket, hvorfor det ikke er godtgjort, at klageren har anvendt dankortet til privatbrug.

Klagerens privatforbrug i perioden fra medio 2005 til ultimo 2008 er afspejlet i det til SKAT udleverede kontoudtog af bankkontoen. Det har præget klagerens økonomi i perioden 2005 - 2008, at han har modtaget beløb/løn fra den af MB drevne virksomhed, og at han i et vist omfang overførte beløb fra en byggekredit til privatforbrug. Samliv med BA har gjort det muligt at begrænse privatforbruget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Kravene til regnskabet for indkomståret 2005 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001). Kravene til regnskabet for 2006, 2007 og 2008 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren og MB var anpartshavere og ansatte i H1 ApS indtil selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. juni 2005. SKAT har konstateret betydelige erhvervsmæssige indsætninger på MBs bankkonto i Jyske Bank efter selskabet blev taget under konkursbehandling. Der er tale om indsætninger vedrørende arbejde faktureret af MB/A, H2 og H1 med adressen ...1, hvor MB bor. Klageren har oplyst, at bankindsætningerne vedrører H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England samt H2 Ltd., filial af H2 Ltd., England begge med adresse på MBs bopæl. Der er imidlertid ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsendt selvangivelser for filialerne. H2x Ltd. er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5 marts 2007 og H2 Ltd. er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. september 2008.

Klageren har oplyst, at han og MB ikke havde ejermæssige interesser i de engelske selskaber, og at han alene har været ansat og aflønnet med almindelig løn, der dog ikke har været lønindberettet til SKAT. MB var imidlertid registreret som Director i H2x Ltd., England, og klageren var registreret som Company Secretary. Selskabet blev registreret i England den 4. juli 2005 og er nu anført som ophørt. H2 Ltd. blev registreret i England den 5. december 2006, men selskabet er nu anført som ophørt. Der foreligger kun sparsomme oplysninger omkring selskabets civilretlige registrering mv. Ifølge udtræk af European Comprehensive Report fremgår, at selskabets Director er H3 A/S [Ltd.red. SKAT], ...6, på Seychellerne.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for Jyske Bank konto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd., hvor der ligeledes er indsætninger vedrørende arbejde faktureret af MB/A, H2 og H1. Virksomhederne, der har modtaget fakturaerne, kan ikke være vidende om, at de skulle have handlet med en filial af et engelsk selskab. Kravene til fakturaernes indhold, jf. bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006, kapitel 11, § 40, er ikke opfyldt. På ovenstående baggrund har SKAT med rette konkluderet, at virksomheden i Danmark ikke har været drevet af engelske selskaber.

Klageren og MB havde begge fuldmagt og dankort til filialens bankkonto ...3, og har begge modtaget pengeoverførsler fra bankkontoen. Fakturaernes oplysninger om firmanavne og adresser sammenholdt med bankoplysningerne peger efter en samlet vurdering entydigt på, at klageren og MB i fællesskab har drevet den omhandlede uregistrerede virksomhed i forlængelse af H1 ApS konkursbehandling. At MB har styret de administrative rutiner i virksomheden ændrer ikke på, at der har været tale om et interessentskabslignede forhold, jf. blandt andet MBs brev af 24. november 2009. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at klageren og MB har været rette indkomstmodtagere af indbetalingerne.

SKAT har på den baggrund været berettiget til at foretage de påklagede ansættelser af virksomhedsoverskud, idet ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 har været suspenderet for indkomståret 2005, indtil SKAT i november 2009 modtog diverse kontroloplysninger i form af fakturaer fra virksomhedens kunder, samt fra Jyske Bank modtog oplysning om, at klageren og MBs havde dankort til bankkonto ...3, der var registeret som H2x Ltds bankkonto. Det lægges således til grund, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget indkomstansættelser på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

De påklagede ansættelser tager udgangspunkt i de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Indsætningerne, reduceret med diverse tilskud og refusioner mv., udgør grundlaget for omsætningen og salgsmomsen i virksomheden. I mangel af virksomhedens udgiftsbilag har SKAT været berettiget til at skønne over virksomhedens fradragsberettigede udgifter, der er ansat til 30 % af omsætning, hvilket har udgjort grundlaget for opgørelsen af købsmomsen. Det er ikke fra klagerens side godtgjort, at SKATs omsætningsopgørelser og skøn over de fradragsberettigede driftsudgifter for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 hviler på et urigtigt grundlag. Der er godkendt fradrag for dokumenterede lønudbetalinger til ansatte på i alt 606.260 kr. svarende til 11,7 % af omsætningen, der af SKAT er opgjort til i alt 5.170.384 kr. Der er således ikke tale om en løntung virksomhed, idet arbejdet for størstedelens vedkommende må antages udført af klageren og MB. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at virksomheden har anvendt underleverandører. Uanset den gennemsnitlige bruttoavance i branchen i årene 2005 - 2008 har udgjort 52,2 %, jf. Danmarks Statistik, er der derfor ikke grundlag for at godkende yderlige fradrag for driftsomkostninger.

De påklagede ansættelser af skattepligtige overskud vedrørende klagerens 50 % andel af virksomhedens overskud for indkomstårene 2005, 2006, 2007, og 2008 på henholdsvis 323.346 kr., 850.884 kr., 165.430 kr. og 294.045 kr. stadfæstes derfor.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2011 om ansættelse af afgiftstilsvar er sålydende:

"...

Afgiftsperioden 1. april 2005 - 31. december 2005
SKAT har ansat et afgiftstilsvar på 172.425 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Afgiftsperioden 1. januar 2006 - 31. december 2006
SKAT har ansat et afgiftstilsvar på 418.901 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Afgiftsperioden I. januar 2007 - 31. december 2007
SKAT har ansat et afgiftstilsvar på 89.876 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Afgiftsperioden 1. januar 2008 - 31. december 2008
SKAT har ansat et afgiftstilsvar på 146.350 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren og MB var anpartshavere og ansatte i H1 ApS, CVR-nr. ...7, fra den 1. november 2001 til selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. juni 2005. Selskabets konkurs er færdigbehandlet den 11. december 2007.

SKAT har undersøgt forholdene omkring H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England samt H2 Ltd., filial af H2 Ltd., England begge med adresse ...1. Filial af H2x Ltd. har været registreret med CVR ...8. Filial af H2 Ltd. har været registreret med CVR ...9.

Vedrørende H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England fremgår følgende: Filialen var momsregistreret fra 1. januar 2006 til 5. marts 2007, og har angivet og betalt moms for 1. og 2. kvartal 2006. Filialen har foretaget fakturering i 3. og 4. kvartal 2006 med moms anført men har ikke angivet og afregnet moms. Filialen var registreret med selskabsskat fra 4. juli 2005 til 31. december 2005, og registreret som indeholdelsespligtig (A-skat mv.) fra 31. marts til 31. december 2006. Der er ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsendt selvangivelse. Ifølge filialens bankkonto ...3 er der udbetalt løn i 2006. Filialen har ikke redegjort for indeholdt A-skat mv. og har ikke indsendt lønangivelsesoplysninger. Filialen er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5. marts 2007.

Vedrørende H2, filial af H2 Ltd. England fremgår følgende: Filialen har ikke været momsregistreret eller registreret som indeholdelsespligtig (A-skat mv.). Filialen var registreret med selskabsskat fra 5. december 2006 til 1. september 2008. Filialen har ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er slettet den 1. september 2008. Der er ikke indsendt selvangivelse.

SKAT har oplyst, at klageren var registreret som Company Secretary i H2x Ltd., England, og at klagerens tidligere medanpartshaver MB var registreret som Director i H2x Ltd. Selskabet blev registreret i England den 4. juli 2005 og er nu anført som ophørt. H2 Ltd. blev registreret i England den 5. december 2006, men selskabet er nu også anført som ophørt. Der foreligger kun sparsomme oplysninger omkring selskabets civilretlige registrering mv. Ifølge udtræk af European Comprehensive Report fremgår, at selskabets Director er H3 A/S [Ltd.red.SKAT], ...6, på Seychellerne.

Alt regnskabsmateriale vedrørende filialerne er sendt videre til England. Jyske Bank har oplyst, at både klageren og MB havde fuldmagt og dankort til bankkonto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd. Bankkonti tilhørende selskaberne i England har klageren og MB oplyst ikke at have kendskab til eller råderet over.

Klageren har ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008. Klageren har ikke været momsregistreret i perioden.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for bankkonto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd., og bankkonto ...4. SKAT har opgjort følgende indbetalinger på kontiene:

	konto ...3	konto ...4
2005	150.787 kr.	1.080.820 kr.
2006	3.537.527 kr.	126.942 kr.
2007	848.760 kr.
2008	1.048.050 kr.

SKATs afgørelser

SKAT har for 2005, 2006, 2007, og 2008 ansat afgiftstilsvar på henholdsvis 172.435 kr., 418.901 kr., 89.876 kr. og 146.350 kr., idet klageren og MB anses for at have drevet den uregistrerede virksomhed H1, ...1 igennem flere år. Klageren og MB er derfor skatte- og afgiftspligtige vedrørende den selvstændige virksomhed, hvorfor de begge hæfter for det manglende momstilsvar. Der er henvist til momslovens § 4, § 47, stk.1, § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1, samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har endvidere for indkomstårene 2005, 2006, 2007, og 2008 ansat overskud af virksomhed på henholdsvis 323.346 kr., 850.884 kr., 165.430 kr. og 294.045 kr., der er påklaget til skatteankenævnet. De påklagede ansættelser tager udgangspunkt i de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Indsætningerne, reduceret med diverse tilskud og refusioner mv., udgør grundlaget for omsætningen og salgsmomsen i virksomheden. Der er godkendt fradrag for dokumenterede lønudbetalinger til ansatte. I mangel af virksomhedens udgiftsbilag er de øvrige driftsudgifter skønsmæssigt ansat til 30 % af omsætning, hvilket har udgjort grundlaget for opgørelsen af købsmomsen.

SKAT har anmodet en række af virksomhedens kunder om, at oplyse den omsætning de har haft med følgende virksomheder i den omhandlede periode:

H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England
H2, filial af H2 Ltd., England
H2x Ltd., England
H2 Ltd., England
H1 ApS
H1
MB/A

Virksomhederne har oplyst at have modtaget fakturaer udstedt af MB/A, H2 og H1 med adresse ...1. Kunderne kan som fakturaerne foreligger ikke være vidende om, at de skulle have handlet med en filial af et engelsk selskab. Det er ikke tilstrækkeligt, at fakturaerne er påført den engelske filials CVR-nr. Det skal klart og tydeligt fremgå, hvem der har udstedt fakturaen. Der henvises til bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006, kapitel 11, § 40, om krav til fakturaens indhold. Det fremgår af stk. 1, nr. 4, at den registrerede virksomheds navn og adresse skal fremgå. En udenlandsk virksomhed, som er registreret ved en herboende repræsentant, skal i fakturaen endvidere anføre navn, adresse og repræsentantens CVR-nr. SKAT kan på det foreliggende grundlag ikke anerkende, at virksomheden i Danmark har været drevet af filialen af det engelske selskab.

At MB har styret de administrative rutiner i virksomheden ændrer ikke på, at der har været tale om et interessentskabslignede forhold. Det fremgår af et brev fra MB af 24. november 2009, at han og klageren naturligvis skal have lige meget, og at de skal mødes for at få et overblik over, hvad de hver især har fået, og for at lave en opgørelse over de samlede udbetalinger. Der er desuden nogle fællesarbejdsredskaber, som han og klageren skal dele. Herefter vil de begge komme ud af deres mangeårige samarbejde på en ordentlig måde. Ifølge oplysningerne i brevet har der været aftalt en ligedeling af virksomhedens årlige resultater mellem klageren og MB. Der er henvist til, at klageren havde fuldmagt og dankort til filialens bankkonto ...3 og dermed adgang til at hæve på kontoen på samme betingelser som MB.

Klageren har ikke været aflønnet som lønmodtager, idet hans udbetalinger fra virksomheden ikke er registreret som indkomst, og der ikke er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag. Det af klageren anførte om fordelingen af indtægterne anses for et internt anliggende mellem klageren og MB. Klageren har ikke selvangivet A-indkomst i nogen af årene 2004 - 2008. Ifølge kommunen har klageren modtaget sygedagpenge for perioden 9. juni 2008 til 29. august 2008 som værende selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren har for indkomståret 2006 selvangivet 208.000 kr. som personlig indkomst. Det godkendes at klagerens del af virksomhedens overskud for 2006 reduceres med dette beløb. Beløbet overføres til overskud af virksomhed. De beløb, som klageren ønsker at selvangive, har SKAT ikke taget stilling til, men forholder sig kun til de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Af samme årsag - herunder det sene tidspunkt - har SKAT ikke foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for 2007 og 2008 op til et passende privatforbrug. SKAT har opgjort klagerens privatforbrug ifølge selvangivelserne til positive beløb for 2005 og 2006 og negative beløb for 2007 og 2008. Det er fremhævet, at klagerens samlever BA ifølge folkeregistret er tilflyttet ...2, 3.th. den 4.august 2008, og den 23. september 2008 er hun tilflyttet ...2, 4.th.

De fremlagte lægeerklæringer viser efter SKATs opfattelse ikke, at klageren har været ude af stand til at arbejde som håndværker i perioden fra 2005 til 2008. En af erklæringerne er udstedt i december 2008, og de øvrige er udstedt i 2009.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de påklagede afgiftsforhøjelser for 2005, 2006, 2007, og 2008 på henholdsvis 172.435 kr., 418.901 kr., 89.876 kr. og 146.350 kr. nedsættes til 0 kr.

Klageren kan ikke acceptere at skulle være medansvarlig medejer af den eller de virksomheder, som MB drev fra medio 2005 og fremefter. Klageren har ingen indflydelse eller indsigt haft vedrørende driften af disse selskaber, men har alene udført lønarbejde i begrænset omfang for MB efter konkret aftale mellem parterne. Klagerens indtægter er udelukkende lønudbetalinger, der er overført via netbank af MB til klageren. Klageren kan derfor kun acceptere, at der sker efterregulering for alle årene 2005-2008 i forhold til den relativt beskeden løn han har modtaget. Klageren anerkender, at de modtagne beløb ikke er blevet beskattet fuldt ud. Klageren har selvangivet for lavt for 2007 og 2008, idet han har været sygdomsramt i perioden. Dette udlignes dog af SKATs forslag til beskatning for 2006, som er sat for højt. Klageren har været af den opfattelse, at der var betalt A-skat af udbetalingerne fra MB. Klageren har fremlagt følgende oversigt over indtægterne:

	Løn	Lån
2005	2.500 kr.	76.000 kr.
2006	115.000 kr.	23.000 kr.
2007	150.000 kr.
2008	120.000 kr.	52.000 kr.

Det er alene MB, der har været ansvarlig indehaver af de engelske selskaber, hvilket bestyrkes af, at han købte biler og løsøre ud af anpartsselskabets konkursbo med henblik på at videreføre selvstændig virksomhed. Oplysningen omkring bilerne vil kunne bekræftes af konkursboet. At det ene selskab kaldes H2x Ltd. skyldes formentlig MBs ønske om at videreføre arbejdsopgaver i forhold til kunderne. Dette er ikke udtryk for, at klageren har deltaget i oprettelsen af de engelske selskaber. Klageren har ikke haft kendskab til, at der ikke blev afregnet moms og A-skat. At MB - i en intern korrespondance med klageren efter at SKAT er påbegyndt sagsbehandlingen - taler om en deling, er ikke udtryk for det reelle forhold mellem klageren og MB.

MB har været daglig leder i den fortsættende virksomhed siden 2005, og han har såvel i praksis som formelt tegnet virksomheden udadtil. Han har formelt været eneste tegningsberettigede vedrørende de engelske selskaber, jf. udskrift vedrørende registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for den danske filial af H2x Ltd., U.K. Den skal underskrives af samtlige tegningsberettigede. Eneste underskriver er MB. På den tilknyttede revisorerklæring har MB underskrevet som filialbestyrer. Af registreringen fremgår at MB er Director, og at klageren er angivet som Company Secretary med britisk statsborgerskab. Disse oplysninger er afgivet uden klagerens viden eller accept. At klageren skulle være britisk statsborger er grebet ud af luften, men har formentlig været nødvendigt for at selskabet kunne registreres i England. Klageren havde ikke undret sig over, at MBs selskaber havde navne, der lignede H1 ApS. Han hæftede jo ikke for noget, idet der var tale om selskaber med begrænset hæftelse. I forhold til de tidligere kunder i anpartsselskabet har MB formentlig anvendt begge navne for at give indtryk af, at det gamle danske selskab ApS blev videreført.

De af SKAT indhentede fakturaer er alle udstedt og underskrevet af MB, der har været enerådende vedrørende virksomhedens indtægter og udgifter. Han har modtaget et beløb fra virksomheden, som er ca. 5 gange større end det klageren har modtaget. Klageren har siden medio 2007 har været syg, og han har kun kunnet arbejde i begrænset omfang. Der er vedlagt forskellige lægeerklæringer til belysning af klagerens helbredstilstand siden medio 2007. Klageren har primært problemer med fordøjelsessystemet og leddene, og har i forbindelse med tidligere ægtefælle og børn tillige psykosociale problemer. At klageren i begrænset omfang har modtaget dagpenge som selvstændig erhvervsdrivende, skyldes det forhold, at MB ikke har varetaget de normale opgaver for en arbejdsgiver, herunder ansættelseskontrakt og indeholdelse af A-skat.

Klageren har alene modtaget relativt beskedne beløb, som dels fremgår af virksomhedens konto, dels af klagerens private konto ...5. Virksomheden har gennem hele forløbet stort set anvendt konto ...3 i Jyske Bank, og det er alene MB, der har haft adgang til kontoen via netbank og haft ret til at disponere over kontoen. Klageren har på intet tidspunkt selv kunnet hæve på kontoen, idet alle beløb er overført til klageren af MB. Ifølge Jyske Bank har der været udstedt dankort til MB, JM og klageren. JM og klageren har udelukkende haft dankort med henblik på indkøb af byggematerialer. Repræsentanten har foreslået SKAT at indhente oplysninger om, hvorvidt klageren har anvendt dankortet til privatbrug. Det kunne ske ved stikprøvevis kontrol af bevægelserne på kontoudtogene. Dette har SKAT ikke ønsket, hvorfor det ikke er godtgjort, at klageren har anvendt dankortet til privatbrug.

Klagerens privatforbrug i perioden fra medio 2005 til ultimo 2008 er afspejlet i det til SKAT udleverede kontoudtog af bankkontoen. Det har præget klagerens økonomi i perioden 2005 - 2008, at han har modtaget beløb/løn fra den af MB drevne virksomhed, og at han i et vist omfang overførte beløb fra en byggekredit til privatforbrug. Samlivet med BA har gjort det muligt at begrænse privatforbruget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig. Der skal således betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos SKAT. Dette fremgår af momslovens §§ 1, 4 og 47. De momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring af den indgående og den udgående afgift. Hvis regnskabet ikke opfylder regnskabskravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Klageren og MB var anpartshavere og ansatte i H1 ApS indtil selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. juni 2005. SKAT har konstateret betydelige erhvervsmæssige indsætninger på MBs bankkonto i Jyske Bank efter selskabet blev taget under konkursbehandling. Der er tale om indsætninger vedrørende arbejde faktureret af MB/A, H2 og H1 med adressen ...1, hvor MB bor. Klageren har oplyst, at bankindsætningerne vedrører H2x Ltd., filial af H2x Ltd., England samt H2 Ltd., filial af H2 Ltd., England begge med adresse på MBs bopæl. Der er imidlertid ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsendt selvangivelser for filialerne. H2x Ltd. er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5. marts 2007 og H2 Ltd. er slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. september 2008.

Klageren har oplyst, at han ikke havde ejermæssige interesser i de engelske selskaber, og at han alene har været ansat og aflønnet med almindelig løn, der dog ikke har været lønindberettet til SKAT. MB var imidlertid registreret som Director i H2x Ltd., England, og klageren var registreret som Company Secretary. Selskabet blev registreret i England den 4. juli 2005 og er nu anført som ophørt. H2 Ltd. blev registreret i England den 5. december 2006, men selskabet er nu anført som ophørt. Der foreligger kun sparsomme oplysninger omkring selskabets civilretlige registrering mv. Ifølge udtræk af European Comprehensive Report fremgår, at selskabets Director er H3 A/S [Ltd.red.SKAT], ...6, på Seychellerne.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for Jyske Bank konto ...3 vedrørende Filial af H2x Ltd., hvor der ligeledes er indsætninger vedrørende arbejde faktureret af MB/A, H2 og H1. Virksomhederne, der har modtaget fakturaerne, kan ikke være vidende om, at de skulle have handlet med en filial af et engelsk selskab. Kravene til fakturaernes indhold, jf. bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006, kapitel 11, § 40, er ikke opfyldt. På ovenstående baggrund har SKAT med rette konkluderet, at virksomheden i Danmark ikke har været drevet af engelske selskaber.

Klageren og MB havde begge fuldmagt og dankort til filialens bankkonto ...3, og har begge modtaget pengeoverførsler fra bankkontoen. Fakturaernes oplysninger om firmanavne og adresser sammenholdt med bankoplysningerne peger efter en samlet vurdering entydigt på, at klageren og MB i fællesskab har drevet den omhandlede uregistrerede virksomhed i forlængelse af H1 ApS konkursbehandling. At MB har styret de administrative rutiner i virksomheden ændrer ikke på, at der har været tale om et interessentskabslignede forhold, jf. blandt andet MBs brev af 24. november 2009. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at klageren og MB har været rette indkomstmodtagere af indbetalingerne.

SKAT har på den baggrund været berettiget til at foretage de påklagede ansættelser af afgiftstilsvar, idet ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 har været suspenderet for 2005, indtil SKAT i november 2009 modtog diverse kontroloplysninger i form af fakturaer fra virksomhedens kunder, samt fra Jyske Bank modtog oplysning om, at klageren og MBs havde dankort til bankkonto ...3, der var registeret som H2x Ltds bankkonto. Det lægges således til grund, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget afgiftsansættelsen for 2005 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

De påklagede ansættelser tager udgangspunkt i de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti. Indsætningerne, reduceret med diverse tilskud og refusioner mv., udgør grundlaget for omsætningen og salgsmomsen i virksomheden. I mangel af virksomhedens udgiftsbilag har SKAT været berettiget til skønne over virksomhedens fradragsberettigede udgifter, der er ansat til 30 % af omsætning, hvilket har udgjort grundlaget for opgørelsen af købsmomsen. Det er ikke fra klagerens side godtgjort, at SKATs omsætningsopgørelser og skøn over de fradragsberettigede driftsudgifter for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 hviler på et urigtigt grundlag. Der er godkendt fradrag for dokumenterede lønudbetalinger til ansatte på i alt 606.260 kr. svarende til 11,7 % af omsætningen, der af SKAT er opgjort til i alt 5.170.384 kr. Der er således ikke tale om en løntung virksomhed, idet arbejdet for størstedelens vedkommende må antages udført af klageren og MB. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at virksomheden har anvendt underleverandører. Uanset den gennemsnitlige bruttoavance i branchen i årene 2005 - 2008 har udgjort 52,2 %, jf. Danmarks Statistik, er der derfor ikke grundlag for at godkende yderlige fradrag for driftsomkostninger.

De påklagede ansættelser af afgiftstilsvar for årene 2005, 2006, 2007, og 2008 på henholdsvis 172.435 kr., 418.901 kr., 89.876 kr. og 146.350 kr. stadfæstes derfor.

..."

Parternes påstande

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om

1) Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers resultat af virksomhed og dermed skattepligtige indtægt for årene 2005-2008 skal nedsættes med 323.346 kr., 850.884 kr., 165.430 kr. og 294.045 kr.

2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers afgiftstilsvar for årene 2005-2008 nedsættes med 172.425 kr., 418.901 kr., 89.876 kr. og 146.350 kr.

Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om en mindre nedsættelse efter rettens afgørelse.

Sagsøger har mere subsidiært nedlagt påstand om sagen hjemvist til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Hovedforhandlingen fandt sted den 29. januar 2013 i tiden kl. 09.15 til kl. 15.45 og den 31. januar 2013 kl. 09.15 til kl. 12.15.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøger samt af vidnerne MB og JM.

Sagsøger har forklaret, at han begyndte at arbejde sammen med MB i 2001. I det gamle selskab ejede de 50 % hver. De havde en stor opgave, hvor kunden ikke betalte. Arbejdet var blevet godkendt af bygherres rådgiver. SKAT ville ikke vente på at få betaling af skyldig moms og skat, og derfor blev selskabet erklæret konkurs. Bagefter talte sagsøger ikke med MB om, hvad der skulle ske, men MB købte aktiverne ud. MB købte 3 biler samt værktøj ud, og han videreførte firmaet med 2 eller 3 lærlinge. JM er sagsøgers søsters søn og var en overgang ansat som lærling.

Der blev etableret en ny virksomhed. Sagsøger var ikke involveret i stiftelsen af de engelske selskaber, og han har aldrig talt med MB om, at de skulle drive virksomhed sammen i regi af et engelsk firma. Sagsøger vidste ikke, at han var noteret i et engelsk firma. Det blev han først klar over, da han fik oplysninger fra SKAT herom.

Sagsøger arbejdede bare i firmaet og havde intet at gøre med driften. Sagsøger begyndte dagen efter konkursen i det nye selskab. Sagsøger og MB aftalte, at sagsøger alene skulle være lønarbejder. Så vidt sagsøger tror, arbejdede han efter konkursens indtræden med nye opgaver. Det var MB, der fandt kunderne. Kunderne traf ikke aftaler med sagsøger, men kun med MB. Der var ikke nogen kunder, der rettede henvendelse til sagsøger. Sagsøger regnede med, at det klarede MB. Han regnede med, at der var afregnet A-skat i de udbetalinger, han fik. Sagsøger fik udbetalt 115.000 kr., 175.000 kr. og 102.000 kr. i årene 2006 - 2008. Sagsøger regnede også med, at MB afregnede moms. Sagsøger stillede ikke spørgsmål til MB, hverken om momsafregning eller skattebetaling, og MB drøftede ikke disse emner af sig selv. Sagsøger har aldrig udstedt fakturaer. Der var kun ansat MB, sagsøger samt et par lærlinge.

MB spurgte sagsøger, om han godt måtte kalde det første engelske selskab også med sagsøgers navn. Sagsøger svarede, at det havde han ikke noget imod. Sagsøger tror, at det var på grund af goodwill, at MB ønskede begges navne også på det nye firma. Sagsøger tænkte ikke over, at det på grund af det engelske selskabsnavn ville se ud, som om han og MB drev virksomheden sammen. Han omtalte selv virksomheden som MB og A. Såfremt det var et firma, der var ejet 50 % af sagsøger og MB, er det dybt uretfærdigt, at han skal betale skyldige skatter og afgifter. Sagsøger kan ikke huske, hvorfra han ved noget om en skattegæld.

Sagsøger havde ikke netbank til H2x Ltds driftskonto. Det var MB, der foretog posteringerne. Sagsøger havde derimod dankort til kontoen, og det samme havde JM, fordi de købte byggematerialer. Sagsøger kunne uden videre rekvirere det som bilag 18 fremlagte kontoudtog vedrørende driftskontoen.

Sagsøger har ad bilag 28, delkontoudskrift vedrørende den omtalte driftskonto, forklaret, at indkøbet den 4. januar 2007 hos G1 er sket til virksomheden. Det samme er tilfældet for indkøb den 8. januar 2007 hos G2, og diverse indkøb hos G3. Beløbet hævet den 17. januar 2007 til G4 A/S må vedrøre en bil, sagsøger har brugt, som har været til reparation. Sagsøger købte også benzin til bilen via sit kort til driftskontoen, og han har købte forskellige materialer til brug for virksomheden. Den 17. januar 2007 hos G5 A/S vedrører indkøb af grus og jord. Posten den 20. februar 2007 hos G6 ApS vedrører betaling for et TV, som var en gave fra firmaet til sagsøger. I Ikea kan sagsøger have købt skabe til brug for virksomheden. Silvan A/S er en trælasthandel, G7 er stenhugger. Den 27. marts 2007 kan sagsøger have købt pensler eller afdækningsplastik. G8 er en trælasthandel. Sagsøger må have købt ind i Kvik arbejdsmæssigt. Sagsøger har ikke kunnet huske, hvad han har købt ind hos G9. G10 er en benzin station.

Posten vedrørende G11 drejer sig om, at MB gav et golf kursus med henblik på et fremtidig kundegrundlag. Den 12. juni 2007 vedrører køb af golf aktie. Sagsøger og MB købte hver en aktie for at lokke kunder til. Sagsøger spillede lidt golf dengang, sagsøger spiller ikke golf længere. Posten den 23. maj 2007 T. Hansen er noget til biler, den 23. maj vedrører køb af golfbolde. Sagsøger ved ikke, hvad der blev købt i Bilka, men tror, at det må have været noget arbejdsmæssigt relateret. Harald Nyborg er en værktøjsbutik. Sagsøger har ikke kunnet erindre, hvad der den 17. juli 2007 blev betalt for til G12 A/S eller hvad der blev købt den 3. september 2007 i G9. G13 og G14 vedrører kloak- og el. artikler, G15 A/S er en flise og klinkeforretning, G16 er en farvehandel. Sagsøger har ikke kunnet erindre, hvad der blev betalt for på posthus. Bauhaus er et byggemarked, G17 handler med skruer og bolte.

Udtoget for 2007, fremlagt som bilag 28 er retvisende for den måde, sagsøger brugte dankortet på. De eneste ikke arbejdsmæssige udgifter, som sagsøger har hævet på kortet, er posterne benævnt TV samt golfspil den 14. maj 2007, og disse beløb er hævet efter aftale med MB.

Sagsøger ved ikke, hvorfor ingen af udbetalingerne på driftskontoen er benævnt løn. Sagsøger har videre forklaret, at driftskontoen den 17. august 2009 var negativ. Sagsøger har ikke overført det beløb, der står under posteringen den 17. august 2009 med ordlyden "Overført fra A".

Sagsøger har vedrørende sin talkonto, jf. bilag 29, forklaret, at han havde solgt et hus i ...10 og sat provenuet fra salget ind på kontoen. Den 2. februar 2006 købte sagsøger en lejlighed, og for at banken kunne have sikkerhed for lånet, hævede banken 325.000 kr. på kontoen og satte pengene over på en anden konto. Sagsøger optog en byggekredit i anledning af købet, og fik fra denne 350.000 kr., som blev indsat på hans totalkonto. Banken styrede hans konti, så det er svært at huske.

Der fremgår af posteringsoversigten fremlagt som bilag 21, for den 5. januar 2006 en indsættelse på 48.155 kr. Denne postering vedrører et beløb, som sagsøger fik tilbage fra skat i anledning af, at han havde betalt for meget i skat. Han kan ikke huske baggrunden for tilbagebetalingen.

Sagsøger var ofte syg i 2008. Han havde været syg i mange år, før han søgte læge. Han arbejdede ikke på fuld tid. Sagsøger ved aldrig, hvordan han har det, når han vågner om morgenen. Han tror, at han kun arbejdede ½ tid. Da han søgte sygedagpenge, var han stadig medlem af sin gamle fagforening. Det var hans eneste mulighed for at få dagpenge at søge fagforeningen. Sagsøger har ingen som helst erindring om, hvorfor der står både kryds i ja og nej rubrikken under punkt 1 i anmodningen om sygedagpenge af 11. juni 2008. Sagsøger lagde ikke mærke til blankettens overskrift.

Sagsøger skrev det som bilag G fremlagte brev til MB, fordi han blev irriteret over, at han pludselig hang på MBs skattegæld. Han havde fået et chok, da han fik at vide, at han hang på en gæld. Det var i desperation, at han highlightede kontoudtoget. På daværende tidspunkt havde han fået en indkaldelse fra SKAT.

Sagsøger har først forklaret, at da han modtog svaret fra MB i brev af 24. november 2009, bilag 13, blev han meget overrasket, og det kom bag på ham, at de nu skulle dele det hele. Han opfattede det således, at MBs holdning skyldtes opstarten af en skattesag. Han har derefter forklaret, at han ikke ved, om hans brev eller MBs brev kom først. Sagsøger var meget chokeret. De skulle ikke dele nogle arbejdsredskaber, da MB købte alle arbejdsredskaberne lige efter konkursen. Sagsøger reagerede ikke på bilag 13. Det er sagsøger, der har udleveret bilag G og 13 til SKAT.

Det, der står på side 1, næstsidste afsnit i bilag F om sagsøgers udtalelse, skal forstås således, at sagsøger har udtalt, at såfremt SKAT anså, at han var medejer, var han blevet snydt for ca. 5.- 600.000 kr. af MB.

Sagsøger har ikke opgivet nogen A-indkomst for årene 2005 - 2008. Han kan ikke givet anden forklaret herpå end sygdom.

Sagsøger har videre forklaret, at man i mange små firmaer, ikke har ansættelseskontrakter. Der er derfor ikke noget underligt i, at sagsøger ikke fik en ansættelseskontrakt, mens han var ansat hos MB. Hertil kom, at sagsøger var syg i alle årene, og ikke tænkte over, at han burde have lønsedler. Han interesserede sig ikke for, hvordan de beløb, han modtog, var sammensat. Han undrede sig ikke over, at han altid fik udbetalt runde beløb.

Sagsøger har supplerende efter afhøringen af de to vidner forklaret, at han slet ikke kender en person ved navn NJ, og at han ikke kan huske, at han har været til møder med ham.

Det er rigtigt, at firmaet har udført arbejde i sagsøgers lejligheder, når der ikke var noget at lave. Det er firmaet, der lønnede de ansatte. Det er ikke rigtigt, at der er købt materialer over firmaets konto, sagsøger havde sin egen byggekonto.

Sagsøger har ikke lovet vidnet MB halvdelen af provenuet, når lejlighederne blev solgt.

MB har som vidne forklaret, at han på et tidspunkt har haft et selskab, der gik konkurs. Vidnet ejede 1/2 af selskabet. Sagsøger og vidnet var interesseret i at føre firmaet videre, og vidnet købte i første omgang aktiverne ud af det konkursramte selskab.

Der gik derefter et par måneder, inden de fik den nye selskabskonstruktion op at stå. Virksomheden ApS er et dansk selskab, som var et datterselskab af et engelsk selskab. NJ fortalte, at de kunne stifte et selskab billigere gennem ham. Vidnet har ikke kunnet oplyse andet om NJ end, at han stod for den engelske selskabskonstruktion.

Da der blev oprettet en konto i banken til virksomheden, var sagsøger medunderskriver. Vidnet kender ikke den som bilag 16 fremlagte revisorerklæring af 20. marts 2006, og ved ikke, om det er ham selv, der har underskrevet på bilaget. Vidnet ved heller ikke, om det er vidnet selv, der har underskrevet skemaet til registrering af virksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligeledes af 20. marts 2006. Vidnet har i den forbindelse forklaret, at sagsøger også kunne skrive under som vidnet.

De oplysninger, der står i bilaget "European Comprehensive Report", er oplysninger NJ bad dem om. Både vidnet og sagsøger er, som det ses, nævnt som "Current Principals" med vidnet som direktør og sagsøger som "Company Secretary". I et andet engelsk selskab var rollerne byttet om, og vidnet blev anført som noget andet end direktør, og sagsøger stod som direktør. Vidnet har aldrig været direktør i et engelsk firma.

Vidnet har ikke kunnet huske, hvorfor man skiftede navn fra H2x Ltd til H2 Ltd. Vidnet kender ikke de to selskaber, der står som principals for H2 Ltd, H3 A/S [Ltd.red.SKAT], direktør, og H4 Ltd, Company Secretary. Vidnet opfattede det således, at firmaet blev drevet i et datterselskab af et engelsk selskab.

I perioden fra 2005 til 2008 var der mange, der aftalte med sagsøger, at der skulle udføres noget rarbejde. Vidnet tror, at kunderne ringede mere til sagsøger end til vidnet.

De fakturaer, der blev udstedt af den nye virksomhed, er lavet over en skabelon fra det tidligere firma. Firmaadressen var ...1, i kælderen. De lavede intet om, det hele fortsatte som det hele tiden havde gjort. Det, der var af regnskab, samlede vidnet sammen og gav til sagsøger med henblik på udarbejdelse af regnskab. Sagsøger skulle afregne moms. Vidnet stod for betaling af løn, indbetaling af A-skat og indberetning til skattevæsenet. Vidnet har først forklaret, at han ikke har kunnet huske, om han og sagsøger fik udbetalt løn, men i det omfang, de gjorde det, har vidnet tilbageholdt A-skat, indbetalt A-skat og indberettet dette. Han har efterfølgende forklaret, at han har modtaget løn i virksomheden. Vidnet og sagsøger fik ca. 40.000 kr. om måneden. De havde den samme løn, når de fik løn, men nogle gange var der ikke penge til løn. Vidnet går ud fra, at der er indeholdt A-skat. Vidnet og sagsøger havde aftalt, at de skulle have 40.000 kr. om måneden i løn, men nogle gange var der ikke penge til udbetalingen, og så fik de ikke nogen løn.

Vidnet har vedrørende virksomhedens driftskonto forklaret, at både vidnet og sagsøger var i banken og oprettede kontoen, og at de i den forbindelse underskrev et eller andet i banken. Det var sagsøger, der gik ned i banken og lukkede kontoen. Både sagsøger og vidnet havde netbanksadgang til kontoen. Sagsøger foretog posteringer på kontoen. På et tidspunkt betalte sagsøger noget A-skat ( restskat) til SKAT. De blev enige om, at TVet var en julegave fra firmaet. På et tidspunkt meldte de sig ind i en golfklub. De havde til hensigt at invitere samarbejdspartnere til at spille golf. Alle materialer til sagsøgers ejerlejlighed blev købt over driftskontoen.

Vidnet har vedrørende enkelte posteringer på kontoudtoget vedrørende driftskontoen forklaret, at det beløb, der den 7. februar 2008 blev hævet til betaling af valuta, stort 22.732,20 kr. vedrørte valuta til ferie for vidnet, sagsøger samt vidnets og sagsøgers familier.

Den 7. og 22. februar 2008 har vidnet hævet løn til sig selv, begge gange et beløb på 40.000 kr.

Såfremt der er hævet beløb i pengeautomater, er det for at skaffe kontanter til at betale for leje af gravemaskiner, idet denne lejebetaling skete med kontante midler.

Vidnet gætter på, at de den 16. og 17. april 2008 skete automathævninger er anvendt til betaling til leverandører af trillebøre mv.

Posteringen den 28. april 2008 vedrører formentlig noget til lærlingene.

Vidnet har ikke kunnet erindre, hvad der den 22. juli 2008 betalte valuta, stor 15.172,80 kr., og det den 13. oktober 2008 overførte beløb, stort 41.000 kr. vedrører. Det samme gør sig gældende for så vidt angår det den 31. oktober 2008 overførte beløb, stort 20.000 kr. Vidnet har gættet på, at det måske er sagsøger, der har overført beløbet.

Den 24. november 2008 skete postering, rente af byggelån til Jyske Bank, stor 15.000 kr., kan muligvis være hævet af banken selv. Posteringen den 24. marts 2009, tilbagebetaling til far, kan ikke henføres til vidnet.

Vidnet har ad de seneste posteringer på driftskontoen den 17. august 2009 forklaret, at det ikke er vidnet, der har skrevet teksten. Nogle gange tog banken sig nogle friheder. Det var sagsøger, der var nede i banken og lukke kontoen.

Indtil driftskontoen for den nye virksomhed var oprettet, gik pengene i den mellemliggende periode ind på vidnets private konto. Vidnet arbejdede lige så meget med værktøj i hånden som sagsøger.

Vidnet tror ikke, at der har været et overskud på over 3 mio. kr.

Vidnet har vedrørende det som bilag G fremlagte brev fra sagsøger og vidnets brev til sagsøger af 24. november 2009 forklaret, at de i årene 2005 -2008 indrettede først den ene og så den anden af sagsøgers to lejligheder i ...2 ved hjælp af arbejdskraft fra firmaet, og at vidnet og sagsøger havde en aftale om, at vidnet skulle have halvdelen af provenuet, når lejlighederne blev solgt. Det gjorde vidnet gældende overfor sagsøger, og derefter sendte sagsøger bilag G og kontoudtogene. Vidnet og sagsøger var også uenige om skaderne på en bil. Vidnet er sikker på, at han selv har rettet henvendelse til sagsøger, for at få aftalen vedrørende delingen af provenuet ved salg af lejlighederne helt på plads. Den ene lejlighed var udlejet, og den anden boede sagsøger selv i.

Vidnet har fået to kendelser fra Landsskatteretten magen til sagsøgers. Vidnets advokat mente, at der ikke var mere at komme efter.

JM har som vidne forklaret, at han blev ansat i H1 ApS i 2002. Vidnet kan godt huske, at selskabet gik konkurs. Han blev udlært i midten af 2006, og arbejdede derefter i ca. 6 måneder som svend i firmaet. Sagsøger er vidnets onkel, vidnets moders broder.

Vidnet skulle ikke foretage sig noget som helst i anledning af den fortsatte ansættelse efter konkursen, det tog MB sig af. Han fik ikke en ansættelseskontrakt. Vidnet fik lønsedler, når han bad om det. Kun når MB blev træt af vidnets spørgsmål vedrørende løn, sagde MB: "spørg A". Vidnet spurgte om en lønseddel den sidste dag i måneden, når lønnen ikke var indgået på kontoen. Han brugte kortet til firmaets konto på køb af materialer.

Vidnet har fået en skattesag. MB sagde, at han skulle ringe til SKAT og sige, at han arbejdede i et engelsk firma og skulle betale B-skat. Det gjorde han så. Vidnet fik senere - 3 år efter - at vide, at han skulle betale almindelig A-skat, vidst nok på 12.000 kr. Vidnet spurgte ikke, hvad det engelske selskab var for noget.

Der var ingen forskel på de arbejder, han udførte før og efter konkursen. Vidnet har først forklaret, at han nogle gange var alene ude på en opgave, og andre gange kørte både sagsøger og MB ud og satte ham i gang. Han har derefter forklaret, at det var MB, der sendte ham ud på opgaver. Det gjorde sagsøger ikke, så vidt vidnet husker. Vidnet opfattede MB som direktør, og MB var den, der styrede alt papirarbejdet. Vidnet gik til MB, når det var noget med lønnen. Det var også MB, vidnet henviste til, når kunder ville vide noget. Vidnet skrev dagsedler/ugesedler. Vidnet lagde sedlerne på sædet i bilen eller på kontoret.

Vidnet har arbejdet i sagsøgers lejligheder på ...2 i nogle uger i arbejdstiden. Når vidnet ønskede at holde ferie, sagde han det til MB.

Vidnet kan ikke huske præcis, hvornår han stoppede med arbejdet i virksomheden, men han tror, at det var før januar 2007.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 7. januar 2013 gjort gældende, at

"... 

-	at MB efter den 16. juni 2005 har drevet selvstændig virksomhed i årene 2005-2008
-	at A har udført lønarbejde for denne virksomhed i begrænset omfang
-	at dette bestyrkes af sagens omstændigheder, herunder
-	at det alene var MB, der købte biler og løsøre ud af konkursboet med henblik på at videreføre selvstændig virksomhed
-	at MB har taget alle ledelsesmæssige beslutninger vedr. den virksomhed, der er drevet siden 2005, herunder har udskrevet samtlige fakturaer
-	at MB både i praksis og formelt alene har tegnet virksomheden udadtil, hvilket fremgår af dokumenter vedr. selskabsregistrering
-	at MB har været enerådende vedr. virksomhedens indtægter og udgifter
-	at A alene har haft hævekort til køb af byggematerialer samt enkelte andre indkøb efter bemyndigelse fra MB, mens alle lønudbetalinger til ham er sket fra MBs side via netbank
-	at MB har modtaget et ca. 5 gange så stort beløb fra virksomheden som det, A har modtaget i løn, hvilket kan dokumenteres ved de fremlagte kontoudtog
-	at A siden medio 2007 har været syg og kun har kunnet arbejde i begrænset omfang
-	at A ud fra de af ham fremlagte og dokumenterede oplysninger har haft mulighed for et rimeligt og stabilt privatforbrug i årene 2005-2008
-	at opgørelserne af skat og moms subsidiært bør nedskrives, idet A kan anses for ejer af 15 pct. af virksomheden, og idet han ikke har noget ansvar eller har opnået nogen berigelse på grund af den manglende afregning af moms
-	at bruttoavancen subsidiært bør beregnes som 52,2 frem for 70 pct.
-	at det af de foreliggende kontoudtog dokumenteres, at overskuddet reelt har været lavere end opgjort af SKAT
-	at afgørelsen om skat for 2005 og om moms for 2005 og 2006 er ugyldige, idet fristerne i skatteforvaltningsloven for afsendelse af varsel er overskredet

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 3. januar 2013 anført:

"...

Sagen handler om skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar vedrørende uregistreret virksomhed.

Sagsøgeren, A, og MB, der begge er faguddannede, ejede og ledede i fællesskab over en række år selskabet H1 ApS, indtil det blev taget under konkursbehandling 16. juni 2005.

Sagsøgeren undlod i indkomstårene 2005 - 2008 at selvangive resultat af selvstændig virksomhed, ligesom han ikke var momsregistreret i denne periode. Det er imidlertid skattemyndighedernes opfattelse, at sagsøgeren sammen med MB efter konkursens indtræden fortsatte med at drive uregistreret virksomhed sammen.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

-	at virksomheden i Danmark ikke blev drevet af engelske selskaber (1),
-	at sagsøgeren havde en interessentlignende rolle i virksomheden (2),
-	at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar (3), og
-	at fristen for ændringen af ansættelsen ikke var overskredet for nogen af indkomstårene (4).

1. Virksomheden i Danmark blev ikke drevet af engelske selskaber.

Ifølge bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006 § 40, stk. 1, nr. 4 skal en faktura indeholde den registrerede virksomheds navn og adresse. Virksomheden, som blev drevet i tiden efter, at H1 ApS blev taget under konkurs, udstedte fakturaer i dette selskabs navn eller med angivelse af navnene "H1", "MB/A" eller "H2". Der er således intet ved virksomhedsnavnene på fakturaerne, der indikerede, at de var udstedt af en filial af et engelsk firma.

Virksomhedsnavne på fakturaerne havde i vidt omfang stor lighed med navnet på det selskab, som sagsøgeren og MB havde drevet virksomhed igennem, indtil det gik konkurs. For virksomhedens kunder har det fremstået således, at de handlede med dette selskab - eller i hvert fald med et dansk selskab.

Det gøres på denne baggrund gældende, at virksomheden i Danmark ikke blev drevet af de engelske selskaber, men at virksomheden derimod blev drevet i en uregistreret interessentskabslignende form. Sagsøgeren synes heller ikke at bestride dette.

2. Sagsøgeren havde en interessentlignende rolle i virksomheden.

Virksomheden anvendte i forbindelse med fakturering hovedsaligt navne, der var sammensat af "MB" og "A", svarende til det anpartsselskab, som sagsøgeren og MB forinden havde ejet og drevet i fællesskab.

Såvel sagsøgeren som MB var registreret som ledere af det engelske selskab, hvis filials konto blev anvendt til at oppebære indtægter fra virksomheden i Danmark, og begge havde dankort til denne konto (bilag 19). Sagsøgeren har ikke påvist, at der var fastsat indskrænkninger i hans ret til at disponere over kontoen, hvorfor det må lægges til grund, at han havde fuld dispositionsret over firmaets midler i banken på lige vilkår med MB. Dette understøttes også af, at sagsøgeren - som anført i replikken - "uden videre" kunne rekvirere udtog for kontoen (bilag 28 og 31). At sagsøgeren ikke havde adgang til kontoen via netbank må afvises, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, da sagsøgeren trods opfordring (8) herom - ikke har dokumenteret dette.

Såvel sagsøgerens brev til MB (bilag G), svarbrevet fra denne (bilag 13) og de oplysninger, som sagsøgeren fremkom med på mødet den 3. december 2009 i Skattecentret (bilag F), understøtter også, at sagsøgeren og MB drev virksomheden i fællesskab. Det er i øvrigt ikke korrekt, som sagsøgeren anfører, at det var MB, der forsynede SKAT med brevet i bilag G. Brevet blev afleveret til SKAT af sagsøgeren selv under mødet den 3. december 2009 (bilag F). Det bestrides endvidere, at brevet blev skrevet i anledning af det rejste skattekrav. Sagsøgeren anfører i replikken, at brevet blev sendt senest den 24. november 2009, og i så fald blev det sendt inden mødet hos SKAT (bilag F) og SKATs fremsendelse af varslingsskrivelse (bilag 1-4). Det gøres gældende, at brevet var motiveret af, at sagsøgeren følte sig snydt i den interne fordeling af virksomhedens midler mellem ham og MB.

Sagsøgerens påstand om, at han alene var lønmodtager i MBs virksomhed, har ingen støtte i de foreliggende oplysninger. Sagsøgeren selvangav i ingen af de relevante indkomstår A-indkomst, og ingen af udbetalingerne fra virksomheden til sagsøgeren blev opgivet til SKAT, ligesom der hverken blev indeholdt A-skat eller AM-bidrag i forbindelse hermed. Sagsøgeren havde heller ikke nogen ansættelseskontrakt, og idet der henvises til den manglende besvarelse af sagsøgtes opfordring (4), må det endvidere lægges til grund, at der ikke blev udarbejdet lønsedler i forbindelse med udbetalingerne til ham, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Ingen af udbetalingerne til sagsøgeren, der fremgår af virksomhedens kontoudtog, er benævnt som løn eller lignende, hvilket står i kontrast til udbetalingerne til de ansatte i virksomheden (se gennemgang på side 5-6 i svarskriftet), og endelig bekræfter sagsøgerens ansøgning om sygedagpenge, at han selv anså sig for selvstændig erhvervsdrivende og altså ikke lønmodtager (bilag H).

De fremlagte lægeerklæringer dokumenterer på ingen måde, at sagsøgeren kun kunne arbejde i begrænset omfang i perioden 2005 - 2008. Den eneste erklæring der er fremlagt fra denne periode er fra slutningen af 2008, og denne erklæring antyder ikke, at sagsøgerens arbejdsevne var begrænset (bilag 22).

Mønstret på sagsøgerens hævninger på virksomhedens konto med sit dankort i året 2007 synes heller ikke at understøtte det af sagsøgeren anførte om, at han siden medio 2007 var så syg, at han kun kunne arbejde i begrænset omgang (bilag 28 og opgørelsen på side 2 i processkrift A). Tværtimod synes hævningerne at vise, at sagsøgeren var aktiv i virksomheden hele året igennem.

Heller ikke den fremlagte patientjournal (bilag 30) dokumenterer, at sagsøgeren var for syg til at drive virksomheden.

De i perioden foretagne udbetalinger fra virksomhedens konto til sagsøgeren og MB, havde efter sagsøgtes opfattelse karakter af udbytteudlodning fra virksomheden. Dette understøttes af, at udbetalingerne til de to ovennævnte - i modsætning til udbetalingerne til de ansatte - konsekvent var i runde beløb, og at udbetalingerne i løbet af perioden var varierende - både i frekvens og størrelse.

Det bemærkes, at udlodning af overskud til selskabsdeltagere i et personselskab ikke i sig selv medfører nogen skattemæssige konsekvenser, hvorfor selve udbetalingerne til sagsøgeren ikke har betydning for opgørelse af dennes skattetilsvar. Det forhold, at der er enighed mellem parterne om, hvilke beløb der blev overført fra virksomhedens bankkonto (bilag 18) til sagsøgerens bankkonto (bilag 21), udelukker i øvrigt ikke, at der derudover skete kontante udbetalinger fra virksomhedens bankkonto til sagsøgeren, at der skete betaling af sagsøgerens private udgifter med midler fra kontoen, og at kontante midler, som virksomheden måtte have modtaget, blev udbetalt direkte til sagsøgeren.

Sagsøgeren har fremlagt et udtog for virksomhedens konto for 2007, hvor hævninger foretaget med sagsøgerens hævekort er identificeret af Jyske Bank (bilag 28). Kontoudtoget viser, at sagsøgeren i et ikke ubetydeligt omfang anvendte sit hævekort til kontoen til betalinger, der synes at vedrøre private forbrugsgoder (se opgørelsen på side 2 i processkrift A).

Valget om alene at foranledige de pågældende hævninger identificeret for 2007 er foretaget af sagsøgeren uden at inddrage sagsøgte. Det bemærkes i den forbindelse, at 2007 var det af de omhandlede indkomstår (2005-2008), hvor der ifølge SKATs opgørelse var den laveste omsætning i virksomheden (bilag 9, side 3-4). Sagsøgerens undladelse af at efterkomme opfordringen (6) til tillige at fremlægge tilsvarende kontoudtog for årene 2006 og 2008, må komme ham processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at sagsøgeren har brugt hævekortet til betaling af private udgifter et betydeligt antal gange i disse år.

3. Opgørelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar

Det følger af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Hvis regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Ligeledes følger det af momslovens § 47, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Disse virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. momslovens § 55. Hvis regnskabet ikke opfylder regnskabskravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da sagsøgeren havde en interessentlignende rolle i virksomheden, var skattemyndighederne berettigede til at fastsætte hans indkomst og momstilsvar skønsmæssigt, idet hverken virksomheden eller sagsøgeren indleverede nogen form for regnskabsmateriale til skattemyndighederne.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Det gælder såvel i momsmæssigt som i skattemæssigt henseende, at skattemyndighedernes skøn kun tilsidesættes af domstolene, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt eller blev udøvet på et fejlagtigt grundlag, jf. henholdsvis SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR.

Sagsøgeren har hverken påvist, at skattemyndighedernes skøn var åbenbart urimeligt, eller at det blev udøvet på et fejlagtigt grundlag.

Der er ikke fremlagt nogen fordelingsaftale mellem sagsøgeren og MB vedrørende virksomhedens løbende driftsresultater, og der gælder derfor en formodning om ligedeling. Det er helt udokumenteret, at MB fik fem gange mere udbetalt fra virksomheden end sagsøgeren.

Da MB og sagsøgeren drev virksomheden sammen i en interessentskabslignende form, hæfter de solidarisk for virksomhedens momsskyld. Det er i den forbindelse uden betydning, at sagsøgeren - som påstået - ikke havde viden om, at momsen ikke blev afregnet korrekt og ikke havde noget udbytte heraf.

Ved den skønsmæssige opgørelse af virksomhedens indtægter og momstilsvar tog skattemyndighederne udgangspunkt i de faktiske indsætninger på virksomhedens bankkonti, således at indsætningerne - reduceret med diverse tilskud og refusioner m.v. - udgjorde grundlaget for beregningen af omsætningen og salgsmomsen i virksomheden (bilag 1-4). De skønnede fradragsberettigede udgifter blev fastsat til 30 % af omsætningen, hvilket udgjorde grundlaget for opgørelsen af købsmomsen. Derudover blev der anerkendt fradrag for udbetalt løn til de ansatte i virksomheden.

Det forhold, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for virksomheder i perioden 2005 - 2008 udgjorde 52,2 %, medfører ikke, at skattemyndighedernes opgørelse bør tilsidesættes. For det første er det ikke korrekt - som sagsøgeren anfører - at bruttoavancen er fastsat til 70 %. Sagsøgeren overser, at der er anerkendt fradrag for lønudgifter i 2005 - 2007. Indregnes dette fradrag, fremkommer en bruttoavance i disse indkomstår på henholdsvis ca. 65,6 %, 57,6 % og 48,2 %. For det andet var det rimeligt at lægge vægt på, at både sagsøgeren og MB er faguddannede, hvilket mindskede virksomhedens lønudgifter betydeligt.

4. Ansættelsesfristen for så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006

Sagsøgte er ikke enig i, at fristen for at ændre ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2005 og sagsøgerens momsansættelse for 2005 og 2006 var overskredet.

Reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31 finder ikke anvendelse, da sagsøgeren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne foretog ansættelsen/fastsatte afgiftstilsvaret på et urigtigt eller fuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at det ifølge sagsøgeren skyldtes helbredsmæssige problemer, at han ikke fik udfyldt sin selvangivelse for indkomstårene 2005 - 2008.

Endvidere er ansættelserne varslet inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 32, stk. 2. Ifølge disse bestemmelser skal ansættelsen varsles senest seks måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i henholdsvis § 26 og § 31. Bestemmelserne skal forstås således, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af sådanne faktiske oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse.

Skattemyndighederne fremsatte forslaget til afgørelse vedrørende ændring af skatten og moms for 2005 og 2006 den 1. februar 2010, og det afgørende er således, hvilke oplysninger der forelå for skattemyndighederne den 1. august 2009.

Skattemyndighederne kom i besiddelse af oplysningerne, der muliggjorde konstateringen af, at skatte- og momsansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag, i forbindelse med modtagelsen af fakturaer fra virksomhedens kunder og oplysningen om, at sagsøgeren havde dankort til virksomhedens bankkonto samt i forbindelse med, at sagsøgeren gav møde ved SKAT, hvor han blandt andet fremlagde sin brevkorrespondance med MB. Samtlige af disse forhold indtraf efter den 1. august 2009.

Det er korrekt, at skattemyndighederne fik en anonym henvendelse den 28. april 2009, men denne henvendelse angik alene MB. Det er således muligt, at det var denne henvendelse, der forårsagede, at MBs - og hermed også sagsøgerens - aktiviteter blev undersøgt nærmere, men de afgørende oplysninger, der muliggjorde fravigelsen af fristerne i henholdsvis § 26 og § 31, fremkom først ultimo 2009. Hermed anses sagsøgerens opfordring (2) for besvaret.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved sagens afgørelse lægges til grund, at sagsøger, der er uddannet håndværker, i en årrække sammen med vidnet MB ejede og ledede firmaet H1 ApS, indtil dette selskab blev taget under konkursbehandling den 16. juni 2005.

Det lægges videre til grund, at sagsøger og MB efter konkursen fortsatte med at arbejde sammen uden et formaliseret samarbejde, men således at arbejdet blev udført under forskellige firmabetegnelser, hvori navnene MB og A for det meste indgik, f.eks. under navnet H2x Ltd., hvilket firma anførtes at være et datterselskab af et engelsk selskab, at MB købte visse driftsmidler af konkursboet, at de fakturaer, der blev udfærdiget af MB efter konkursen, lignede de fakturaer, der havde været udfærdiget før konkursen, idet disse havde været anvendt som "skabelon", at sagsøger i årene 2005 - 2008 ikke selvangav resultat af selvstændig virksomhed, at han ikke var momsregisteret i de pågældende år, og at sagsøger heller ikke indgav oplysning om, at han havde haft A-indkomst i de pågældende år, ligesom der ikke blev indeholdt A-skat eller AM-bidrag af de beløb, sagsøger fik udbetalinger over firmaet H2x Ltds driftskonto.

Det lægges dernæst efter den af sagsøger afgivne forklaring sammenholdt med oplysningerne fra H2x Ltds driftskonto til grund, at sagsøger i årene 2006 - 2008 fra driftskontoen fik udbetalt i kontanter 115.000 kr., 175.000 kr. og 102.000 kr., at de nævnte beløb blev udbetalt i runde beløb og med uregelmæssige mellemrum, samt at der ikke på driftskontoen er anført, at der var tale om lønudbetalinger, skønt det af andre posteringer på driftskontoen vedrørende andre personer er anført, at der var tale om lønudbetalinger. Det lægges yderligere til grund, at sagsøger kunne hæve på driftskontoen og uden videre fik tilsendt udtog af kontoen.

Det lægges videre efter sagsøgers egen forklaring til grund, at han ikke har haft nogen ansættelseskontrakt i årene 2005 - 2008, og at sagsøger den 11. juni 2008 indgav en anmodning om sygedagpenge på et skema, hvorpå der er anført "Anvendes af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller", samt at der i rubrik 1 vedrørende indkomst er sat kryds ved både nej og ja ud for udsagnet: "Har du i væsentligt omfang arbejdet som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder, heraf i den seneste måned forud for fraværsperioden", uden at sagsøger har kunnet redegøre for baggrunden herfor.

Efter det ovenfor anførte og den af vidnet MB afgivne forklaring om, at vidnet og sagsøger i fællesskab drev virksomhed efter konkursen, findes sagsøger ikke at have bevist, at han i årene 2005-2008 arbejdede som lønmodtager, og det lægges til grund, at han deltog i driften af den uindregistrerede virksomhed som en form for interessent.

Som sagen foreligger oplyst, findes sagsøger ikke at have ført det fornødne bevis for, at han skal anses som ejer af en mindre del af virksomheden end de af skattemyndighederne skønnede 50 %, og sagsøger ses endvidere ikke at have dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Retten har ved sin vurdering især lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen fordelingsaftale mellem sagsøger og MB vedrørende virksomhedens løbende driftsresultat, samt at hverken sagsøger eller virksomheden har indleveret nogen form for regnskabsmateriale til skattemyndighederne.

For så vidt angår det af sagsøger anførte vedrørende fristen for ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2005 og sagsøgerens momsansættelse for 2005 og 2006 bemærkes, at det som ubestridt lægges til grund, at skattemyndighederne ved breve af 1. februar 2010 fremsatte forslag til afgørelse vedrørende ændring af skatten og momsen for 2005 og 2006. Det lægges videre til grund, at skattemyndighederne først efter den 1. august 2009 kom i besiddelse af de oplysninger, der gjorde det muligt at konstatere, at skatte- og momsansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag, jf. sagsnotat fremlagt som bilag F, hvoraf bl.a. fremgår, at første møde mellem sagsøger og skattemyndighederne fandt sted den 4. december 2009, at sagsøgte på et tidspunkt mellem dette møde og den 9. december 2009 fandt ud af, hvorledes sagsøgers rolle i det engelske selskab var beskrevet i European Comprehensive Report samt at skattemyndighederne under mødet den 4. december 2009 blev gjort bekendt med en del kontoudskrifter vedrørende H2x Ltd. Endelig lægges til grund, at sagsøger enten forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelserne er sket på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Derfor findes den ekstraordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk.1, nr. 5, og § 32, stk. 2, jf. stk.1, nr. 3, overholdt.

Som følge af det ovenfor anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand i det hele til følge.

Sagsøger skal betale sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at sagsomkostningerne er fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang, varighed og betydning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes for de under denne sag af sagsøger A nedlagte påstande.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøger betale 110.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.