Parter

A

og

BA
(Advokat Stine Larnæs)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 13. juli 2012 og angår, om sagsøgerne har krav på ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, af vurderingerne for 2001 og 2002 af ejendommen matr.nr. ...3, beliggende ...1, ...2, herunder hvilken betydning om nogen det skal have, at vurderingen for netop 2001 og 2002 med tillæg af årlige reguleringsprocenter i medfør af ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, fremadrettet danner grundlag for et maksimal beløb vedrørende påligningen af grundskyld og dermed har betydning for sagsøgernes fremtidige skattebetalinger.

Sagsøgerne, A og BA, har som grundejere med erhvervet ejendomsret fra den 1. september 2009 nedlagt følgende påstande:

- Principalt at SKAT skal tilpligtes at genoptage ejendomsvurderingerne for 2001 og 2002 for grunden beliggende ...1, ...2, matr.nr. ...3.

- Subsidiært at SKAT tilpligtes at genoptage ejendomsvurderingerne for 2001 og 2002 for grunden beliggende ...1, ...2, matr.nr. ...3, idet den ændrede ansættelse af ejendomsvurderingen for 2001 og 2002 dog alene skal tillægges betydning fra skatteåret 2011 og frem.

Sagsøgte, Skatteministeriet, påstår frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, forhandlet sammen med rettens sag nr. BS 1470/2012 - CA mod Skatteministeriet.

CA var oprindelig ejer af både den under denne sag omtvistede ejendom, matr.nr. ...3, beliggende ...1, ...2, og den under BS 1470/2012 omtvistede ejendom matr.nr. ...5, beliggende ...4, ...2.

CA klagede efter modtagelen af 2006 vurderingerne for de to matrikler over disse vurderinger med henvisning til, at der ikke var taget højde for matriklernes kuperede terræn og ukurante form. Henvendelsen førte til, at 2006 ejendomsvurderingerne ved SKATs afgørelser af 1. november 2007 for hver af matriklerne blev nedsat med 20 procent fra 5.265.000 kr. til 4.212.000 kr. Nedsættelsen af ejendomsvurderingerne førte imidlertid ikke til påligning af en mindre grundskyld for ejendommene henset til bestemmelsen i ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, hvorefter den afgiftspligtige grundværdi for en ejendom, der danner grundlag for påligning af grundskyld, ikke kan overstige den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Med overtagelsesdag den 1. september 2009 overdrog CA den omtvistede ejendom til A og BA.

Ved brev af 25. august 2010 anmodede advokat LJ med henvisning til SKATs afgørelse fra 2007 på vegne ejerne af de omtvistede ejendomme om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, af ejendomsvurderingerne for 2001 ved forelæggelse for Skatterådet.

SKAT afslog ved afgørelse af 4. april 2011 at forelægge vurderingen for 2001 og fremefter for Skatterådet, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 13. april 2012.

I Landsskatterettens kendelse af 13. april 2012 hedder det bl.a.:

"...

Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2001-2005, idet SKAT har givet afslag på forelæggelse af anmodningen for Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Sagens oplysninger

Ejendommen, der i vurderingsårene 2001-2005 var en ubebygget grund, er første gang vurderet pr. 1. januar 2002. I den forbindelse blev der foretaget en omberegning af ejendommens grundværdi i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 18 (nyudstykkede grunde), med 2001 som basisår.

CA, der indtil den 1. september 2009 var ejer af ejendommen ...1, påklagede den 27. juni 2007 ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2006.

Grundværdien pr. 1. oktober 2006 blev herefter ved SKATs afgørelse af 1. november 2007, som følge af en "uhensigtsmæssig form af grund eller terræn", nedsat med 20 %.

CA overdrog pr. 1. september 2009 ejendommen ...1 til BA og A. BA er datter af CA.

Den 25. august 2010 anmodede klagerne, med baggrund i SKATs afgørelse af 1. november 2007, om ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne for 2001-2005 med henblik på korrektion for grundens uhensigtsmæssige form også i disse vurderingsår.

Ejendommens grundværdi har været ansat således:

Omberegnet grundværdi, 2001-niveau:	1.441.000 kr.
1. januar 2002:	Grundværdi, 1.703.000 kr.
1. oktober 2003:	Grundværdi, 1.788.200 kr.
1.oktober 2004:	Grundværdi, 1.938.800 kr.
1. oktober 2005:	Grundværdi, 2.035.700 kr.
1. oktober 2006:	Grundværdi, 4.212.000 kr.	(nedsat fra 5.265.000 kr.)
1. oktober 2008:	Grundværdi, 2.651.600 kr.
1. oktober 2010:	Grundværdi, 2.131.800 kr.

SKATs afgørelse

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse ved forelæggelse for Skatterådet er afslået.

Det anføres, at der er lagt vægt på, at der ikke foreligger væsentlige fejl ved vurderingerne, at klagerne ikke er blevet vildledt i betydelig grad til ikke at benytte deres klagemulighed, og at klagerne ikke har klaget over vurderingerne inden for klagefristerne for de omhandlede vurderinger.

Ejerens påstand og argumenter

Klagerne har nedlagt påstand om, at SKAT skal tilpligtes at indstille til Skatterådet, at der skal imødekommes ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Til støtte herfor er anført følgende:

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er begrundet i, at ejendomsværdiskat og grundskyld beregnes med udgangspunkt i ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001, som ikke er blevet korrigeret og derfor fortsat er fejlbehæftede.

Det fremgår at Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], at afgørelsen af, om en ansættelse indstilles til ekstraordinær genoptagelse, beror på en samlet individuel bedømmelse at forhold som væsentlighed, objektive fejl i vurderingen, myndighedsfejl og særlige omstændigheder i øvrigt.

Det gøres gældende, at ændringsbehovet, som udgør 20 procent af vurderingsansættelserne, er væsentlig. Vurderingerne fra 2001-2005 bør allerede at denne grund indstilles til ændring, dels idet de nominelle beløb tilsiger dette, og dels idet der er tale om en ændring baseret på en korrigeret faktuel viden om de konkrete matriklers terræn og form, nemlig matriklernes særligt kuperede terræn og ukurante form, og således en korrektion af en objektiv fejl i vurderingerne. Det bemærkes, at det følger af Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], at hvis der foreligger objektive fejl i vurderingen, vil ændringsbehov, der overstiger 10-15 procent at vurderingsansættelsen, ofte anses som væsentlige.

Endvidere gøres gældende, at der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt i forhold til vurderingerne pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002, idet behovet for ekstraordinær ændring skyldes den principielle uhensigtsmæssighed, at de senere års og fremadrettede opkrævninger af grundskyld og ejendomsværdiskatter i praksis beregnes på baggrund af ejendomsvurderinger (2001/2002), som er uden for fristerne for ordinær ændring.

Hertil kommer, at der er tale om fejl i 2001- og 2002-vurderingerne, som fremadrettet og tidsubegrænset vil medføre opkrævninger af grundskyld og ejendomsværdiskat, der ubestridt er for høje. Dette forekommer både stødende og uholdbart. I den forbindelse må der også henses til, at CA på grund af reglernes komplicerede og tekniske karakter ikke har haft mulighed for at gennemskue behovet for en ændring af vurderingerne for 2001.

Særligt i forhold til de nye ejere af matrikel ...3, BA og A, skal det fremhæves, at de har været afskåret fra at påklage ejendomsvurderingerne for 2001, indtil de blev ejere af ejendommen. De har således aldrig under en ordinær frist kunnet påklage den ejendomsvurdering, som lægges til grund for alle deres fremtidige opkrævninger af grundskyld og ejendomsværdiskat. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], særligt fremhæver som et eksempel på en vægtig grund til genoptagelse, at ejeren har været afskåret fra at klage tidligere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3:

"...

Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.

..."

Idet SKAT har afvist klagernes anmodning om forelæggelse for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse, har Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, herefter kompetence til at tage stilling til, om sagen skal forelægges for Skatterådet.

Efter praksis foretages ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering jf. skatteforvaltningslovens § 33 stk. 3, når der foreligger væsentlige afvigelser, hvilket som udgangspunkt vil sige en ændring på mindst 30 - 35 % i forhold til den oprindelige vurdering for samme år, eller i tilfælde af objektivt konstaterbare fejl, der ligger ud over den normale skønsusikkerhed. Der henses endvidere til, om der forekommer myndighedsfejl eller lignende, der har betydet, at en ejer i betydelig grad er blevet vildledt og dermed ikke har benyttet sin klagemulighed.

Landsskatteretten bemærker, at manglende hensyntagen til ejendommens uhensigtsmæssige grundform er at anse for en skønsmæssig fejl, idet det beror på et skøn om og i givet fald i hvilket omfang, der skal gives nedslag i grundværdien.

Landsskatteretten bemærker videre, at klagerne erhvervede ejendommen den 1. september 2009, men først den 25. august 2010 anmodes der om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2001-2005.

Som følge af klagemes familiære relationer til CA, lægger Landsskatteretten til grund, at klagerne også forud for erhvervelsen af ejendommen var bekendte med SKATs afgørelse af 1. november 2007.

Henset til, at klagerne først har benyttet deres klagemulighed i august 2010, at der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen, samt at der ved ejendomsvurderingerne for 2001-2005 ikke foreligger væsentlige, skønsmæssige fejl eller afvigelser på mindst 30 %, finder Landsskatteretten, at grundlaget for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ikke er til stede i den konkrete sag.

SKATs afslag på anmodning om forelæggelse for Skatterådet stadfæstes hermed.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

"...

SKAT er forpligtet til at genoptage 2001 og 2002 vurderingen, idet vurderingerne har betydning for sagsøgernes løbende og fremtidige skattebetaling, og klager over grundlaget for fremtidige løbende skatteansættelser kan ikke afskæres.

Betydningen af 2001 og 2002 vurderingen som grundlag for fremtidige løbende skattebetalinger gør vurderingen for disse år materiel atypiske i forhold til reglerne om påklage af ejendomsvurderinger, som derfor ikke finder anvendelse på ejendomsvurderingen for disse år. Formålet med reglerne om påklage af ejendomsvurderinger er, at historiske skattebetalinger efter en vis tid skal være endelige, uanset at de muligvis ikke er korrekte. Såfremt reglerne bringes i anvendelse på 2001 og 2002 vurderingen vil reglerne betyde, at fremtidige løbende skattebetalinger opkræves på et notorisk forkert grundlag.

Det strider mod forholdets natur og almindelige skatteretlige principper, at en løbende fremtidig skattebetaling opkræves på et notorisk forkert grundlag uden at skatteyderen har mulighed for at anfægte grundlaget for de fremtidige løbende skattebetalinger.

Uanset at genoptagelse er hjemlet af andre grunde gøres det gældende, at de involverede beløb er af en sådan størrelse, at ekstraordinær genoptagelse er hjemlet i henhold til sædvanlig praksis for ekstraordinær genoptagelse.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har krav på ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

I skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, der angår genoptagelse udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, fastslås følgende:

"...

Stk 3. Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.

..."

Bestemmelsen er ifølge forarbejderne en videreførelse af den tidligere § 19, stk. 1, i skattestyrelsesloven.

Bedømmelsen af, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse beror på et forvaltningsretligt skøn, jf. bl.a. SKM2006.142.H [?.red.SKAT]. Ejendommens ejer har ikke et retskrav på genoptagelse.

I Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], fremgår bl.a. følgende om ekstraordinær genoptagelse:

"...

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fx. på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.

Ved bedømmelsen af hvilke sager, der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene. Der lægges blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger.

Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold.

Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10-15 % af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30-35 %, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

..."

Det gøres gældende, at Landsskatterettens afgørelse om ikke at imødekomme genoptagelsesanmodningen er baseret på relevante og saglige hensyn, og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Det gøres herved gældende, at der ikke har været tale om myndighedsfejl eller objektive fejl i forbindelse med foretagelsen af de ældre vurderinger. Det grundværdisystem, SKAT benyttede ved vurderingen, indeholder ikke oplysninger om grundenes særlige form, jf. vurderingsvejledningen, afsnit C.2, og SKAT har således ikke overset tilgængelige oplysninger. Om og i givet fald i hvilket omfang en grunds uhensigtsmæssige form, terræn m.v. skal medføre et nedslag i grundværdien, beror endvidere på en konkret bedømmelse af individuelle forhold.

En nedsættelse af grundværdien for de omtvistede år svarende til det nedslag, der blev indrømmet ved afgørelsen vedrørende vurderingen for 2006 indebærer heller ikke en væsentlig ændring, hvorved bemærkes, at det nedslag, der blev indrømmet ved 2006-vurderingen, udgjorde 20 %. Bedømmelsen af, om der foreligger en væsentlig ændring, afhænger af forskellen mellem den oprindelige faktiske grundværdiansættelse og den ændrede faktiske ansættelse og det forhold, at grundværdiansættelsen for 2002 (med 2001 som basisår) har betydning for fremtidige skattebetalinger, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, medfører ikke, at der foreligger en væsentlig ændring. Bedømmelsen af, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse beror i øvrigt også på en samlet vurdering, hvorfor beløbsmæssig væsentlighed ikke alene kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det er også berettiget, at Landsskatteretten har taget hensyn til, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse først blev fremsat i august 2010, knap tre år efter SKATs afgørelse af 1. november 2007. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerne på grund af den nære familiemæssige tilknytning til CA var bekendt med SKATs afgørelse forud for ejendommens erhvervelse i 2009

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det beror på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering udenfor den ordinære genoptagelsesfrist skal optages til revision i medfør af skatteforvaltningslov § 33, stk. 3. Om udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn hedder det i Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], bl.a.:

"...

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. .... Ved bedømmelsen af hvilke sager, der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene. Der lægges blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

..."

Retten kan tiltræde en administrativ praksis for skønsudøvelsen, hvor der anlægges en restriktiv fortolkning af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, således at der skal foreligge vægtige grunde før, der gives tilladelse til revision efter udløb af den ordinære genoptagelsesfrist. Retten kan endvidere tiltræde, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens individuelle forhold, og at de forhold, der er nævnt i Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit A A 8.6 [A.A.8.4.3.red.SKAT], og som særligt er fremhævet ovenfor, alle er forhold, der er relevante og saglige at inddrage. Endelig kan retten tiltræde, at det, således som det også er sket i den for retten indbragte afgørelse fra Landsskatteretten af 13. april 2012, skal inddrages som et moment i den samlede vurdering, om den tidsmæssige fristoverskridelse er væsentlig.

I den foreliggende sag har sagsøgerne som grundejere henvist til matriklens særligt kuperede terræn og ukurante form, og det kan lægges til grund, at matriklen har særlige individuelle forhold vedrørende terræn og form, idet det er et faktum, at da den tidligere grundejer den 27. juni 2007 i forbindelse med en klage over ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2006 gør SKAT opmærksom på de uhensigtsmæssige forhold omkring grund og terræn, fører dette til en nedsættelse af ejendommens grundværdi med 20 procent.

Forholdene omkring en matrikels form og terræn fremgår ikke af et offentligt register, og der er ikke grundlag for at antage, at SKAT forud for den 27. juni 2007 kendte eller burde kende til ejendommens individuelle forhold vedrørende grund og terræn. Der er ikke i sagen påvist myndighedsfejl vedrørende ejendomsvurderingerne for 2001 og 2002, og SKAT har ikke overset for dem tilgængelige oplysninger i forbindelse med vurderingerne. Det beror på et konkret skøn over matriklens individuelle forhold vedrørende grundens form og terræn, om der foreligger en sådan uhensigtsmæssighed, at det skal føre til en nedsættelse af ejendomsvurderingen - og i givet fald i hvilket omfang. Uanset at SKAT ved afgørelse af 1. november 2007 har skønnet, at matriklens uhensigtsmæssige form og terræn kan begrunde en nedsættelse af ejendommens grundværdi pr. den 1. oktober 2006 med 20 procent, og denne nedsættelse med 20 procent også er tilkendt ved senere vurderinger, følger det ikke af afgørelsen af 1. november 2007, at der pludselig foreligger objektive fejl i forbindelse med alle tidligere vurderinger af matriklen. Der er for 2001 og 2002 tale om fejl i vurderingsskønnet vedrørende individuelle forhold for matriklen, som SKAT hverken kendte eller burde kende til før efter den 27. juni 2007.

I den foreliggende sag har sagsøgerne som grundejere endvidere henvist til, at vurderingen for 2001 og 2002 har betydning for fremtidige skattebetalinger henset til skatteloftet i medfør af ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Retten finder, at den særlige betydning af 2001 og 2002 vurderingen for grundejerens fremtidige skattebetalinger er et forhold, der skal inddrages i forbindelse med forvaltningens skøn over, om der foreligger sådanne vægtige grunde, at der efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, skal gives tilladelse til en revision efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, og at det er en fejl, at forholdet ikke ses at være inddraget i det samlede skøn i forbindelse med Landsskatterettens afgørelse af 13. april 2012.

Henset til at den tidligere grundejer, der erhvervede ejendomsret til matriklen forud for den første ejendomsvurdering af matriklen i 2002 med 2001 som basisår, i hele sin ejerperiode har haft kendskab til de fysisk faktiske forhold omkring matriklens form og terræn, uden at han har udnyttet sin klageadgang for ejendomsvurderingerne for 2001 og 2002, før han afhændede ejendommen pr. 1. september 2009, samtidig med, at der ikke i sagen foreligger myndighedsfejl eller objektive fejl, ligesom den tidligere grundejer ikke er blevet vildledt til ikke at benytte sin ordinære klagemulighed, og den påviste fejl i vurderingsskønnet vedrører individuelle forhold for matriklen, som SKAT hverken kendte eller burde kende til før efter den 27. juni 2007, finder retten ikke, at en skønsmæssig fejl eller afvigelse på omkring 20 procent, også når der tages hensyn til, at denne afvigelse som følge af skatteloftet i ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, vil få indflydelse på grundejerens fremtidige skattebetalinger, i sig selv er et så væsentligt forhold, at det alene kunne begrunde en adgang for den tidligere ejer til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen til sagsøgerne.

Det må antages, at sagsøgerne før de traf beslutningen om erhvervelse af den omtvistede ejendom, har haft kendskab til de fysisk faktiske forhold omkring matriklens form og terræn. Det kan endvidere lægges til grund, at sagsøgerne forud for deres beslutning om køb har haft mulighed for og anledning til at gøre sig bekendt med den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, den dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, og dermed for størrelsen af den mulige maksimale grundværdi efter ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Sagsøgerne har således haft en adgang til at lade denne viden indgå ved beslutningen om køb af ejendommen, og der er herefter ikke noget hensyn, som tilsiger, at sagsøgerne, der har erhvervet ejendommen i september 2009, skal have en videregående adgang til at opnå ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, af ejendomsvurderingerne for 2001 og 2002, end den adgang, der tilkom den daværende grundejer på tidspunktet for ejendommens overdragelse til sagsøgerne.

Herefter skal Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er fastsat til 25.000 kr. med udgangspunkt i en sagsværdi på 270.000 kr., og således at 109,50 kr. vedrører halvdelen af udgifterne til materialesamling (den anden halvdel dækkes over sagsomkostningerne i BS 1470/2012), mens resten er et skønsmæssigt fastsat passende beløb til dækning af sagsøgers udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er taget hensyn til sagens forløb og udfald, og at sagen er behandlet sammen med BS 1470/2012, der vedrører samme problemstilling som nærværende sag. Som omkostning til dækning af udgifter til advokatbistand i denne sag er udmålt et beløb, der ligger lige under intervallet for de vejledende satser vedrørende en sagsværdi mellem 200.001 - 500.000 kr., men som sammenlagt med de tilsvarende fastsatte omkostninger, der tilkendes i BS 1470/2012, ligger i den nedre del af intervallet for de vejledende satser vedrørende en sagsværdi mellem 500.001 - 1.000.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgerne, A og BA, betale sagens omkostninger til sagsøger, Skatteministeriet, med 25.000 kr.