Toldgodkendt havn eller lufthavn

Skibe og luftfartøjer, der skal indgive ankomstmeddelelse, må kun ankomme til toldgodkendte havne eller lufthavne, hvor der er mulighed for at foretage sikkerhedskontrol og toldkontrol.

Losningssted

Losning af T1-varer må kun ske på områder, som er godkendt hertil af SKAT og i toldgodkendte havne og lufthavne. Hvert godkendt losningsområde i toldgodkendte havne og lufthavne tildeles en særskilt kode. For eksempel kan der tildeles koder for de forskellige fragtterminaler i en toldgodkendt havn.

Skibe og luftfartøjer, der medbringer varer til flere losningsområder i den samme havn eller lufthavn, skal kun indgive én ankomstmeddelelse for transportmidlets ankomst til det pågældende ankomststed.

Skibe, der forhales til et andet losningsområde, skal således ikke indgive en ankomstmeddelelse for hvert losningsområde i havnen.