Parter

A
(Advokat Carsten Lorentzen og advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af byretsdommerne

Poul Holm, Merete Strøm og Sine Nascou

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, har i personligt regi drevet virksomheden H1 og har siden 1997 været direktør for G1 ApS. I perioden 2001 til 2006 anvendte sagsøgeren 2 udenlandske kreditkort til hævninger af kontante beløb og til betaling af diverse udgifter. Kreditkortene tilhørte et udenlandsk selskab, G2. Den 9. september 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse om sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 - 2006. Ved kendelsen stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter sagsøgeren var blevet anset for skattepligtig af de beløb, der var blevet hævet på de udenlandske kreditkort. For indkomstårene 2001 - 2004 beløb forhøjelserne sig til 2.021.103 kr. og for indkomstårene 2005 og 2006 til 962.494 kr. Den samlede forhøjelse beløb sig således til 2.983.597 kr., svarende til det samlede beløb, som sagsøgeren i de pågældende indkomstår havde hævet på 2 kreditkort.

Sagsøgerens påstande er følgende:

1. For så vidt angår indkomstårene 2001 - 2004 principalt:

De foretagne forhøjelser for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 kendes ugyldige som følge af forældelse.

2. For så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 principalt og for så vidt angår indkomstårene 2001 - 2004 subsidiært:

Sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser i alt 2.980.597, bortset fra et beløb på 20.361 kr.

3. For så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 subsidiært og for så vidt angår indkomstårene 2001 - 2004 tertiært:

Sagen hjemvises med henblik på, at SKAT foretager en vurdering af, hvorvidt de enkelte hævninger er tilgået sagsøgeren privat, og dermed er skattepligtige for sagsøgeren.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsøgte har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige personlige indkomster for indkomstårene 2001 - 2006.

Sagsøgtes hovedsynspunkt er, at de udenlandske kreditkort, der tilhører et selskab med en uklar ejerstruktur, men i realiteten sagsøgeren, er anvendt i forbindelse med en "sort økonomi", hvorved sagsøgeren har udeholdt væsentlige indtægter fra sine erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark og i udlandet. De udeholdte indtægter overstiger efter skattemyndighedernes opfattelse væsentligt de beløb, der er hævet på kreditkortene, men skattemyndighederne har ved de skønsmæssige ansættelser alene forhøjet ansættelserne med de beløb, der er hævet på de udenlandske kreditkort.

Sagsøgerens ene hovedsynspunkt er, at sagsøgeren ikke kan anses som den endelige modtager af de hævninger og betalinger, der er foretaget med de udenlandske kreditkort og derfor heller ikke kan beskattes af disse betalinger. Sagsøgeren erkender dog at have udeholdt et beløb på 20.361 kr. Sagsøgerens andet hovedsynspunkt er, at adgangen til at ændre skatteansættelserne for 2001 - 2004 var forældet, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, da ændringerne blev foretaget. Ved vurderingen af dette forældelsesspørgsmål er parterne ikke enige om, hvilken betydning der kan tillægges en ransagning hos sagsøgeren den 3. september 2008 og en efterfølgende afhøring hos politiet den 16. marts 2009.

Sagsøgte har gjort gældende, at forældelsesfristen ikke kan regnes fra noget tidligere tidspunkt end datoen for sagsøgerens afhøring hos politiet. Sagsøgte har derfor bestridt, at skatteforvaltningslovens § 27 kan føre til, at der ikke har kunnet foretages ændringer også med virkning for indkomstårene 2001 - 2004.

Sagen er i byretten behandlet med 3 dommere.

Sagens oplysninger

Fra Landsskatterettens kendelse citeres:

"...

Det fremgår af klagerens familiemæssige forhold, at han bor sammen med BA og sammen har de to hjemmeboende børn:

...

Klageren er konsulent og har i indkomstårene 2001 - 2006 haft følgende overskud af virksomhed:

2001	2002	2003	2004	2005	2006
34.481 kr.	198.930 kr.	332.327 kr.	549.294 kr.	736.805 kr.	492.242 kr.

Klageren har endvidere i 2005 haft lønindkomst før AM-bidrag på 206.093 kr.

Klageren har siden 1. marts 1997 drevet virksomheden H1. Virksomheden er beliggende ...1, ...2, som ligeledes er klagerens private adresse. Virksomheden har ingen ansatte.

Klageren er desuden registreret som direktør for følgende selskaber i perioden 2001 medio 2006:

G1 ApS fra 1. juli 1997.

G3 ApS fra 28. april 2004.

G4 ApS fra 4. september 2001 - 23. december 2002 og fra 7. april 2005.

G5 UK indtil 10. januar 2003.

G1 ApS og G3 ApS har adresse ...3, ...4, medens G4 ApS har adresse på ...1, ...2.

G1 ApS er i 2004 ejet af G2 LLC, ...5, USA, men i følge selvangivelse for 2005 er det ejet af et engelsk selskab, G5, som igen er ejet af G2, Gibraltar.

Vedrørende G3 ApS ejes det i 2003 af G2, Gibraltar med 51 pct. og af G4 ApS med 49 pct. I 2004 ejes selskabet af G4 ApS, G2, ...5, USA og BA. I 2005 ejes selskabet af G7, som igen er ejet af G2, Gibraltar med 51 %., medens G4 ApS ejer de resterende 49 %.

G4 ApS er ejet af klagerens samlever, BA samt deres to sønner.

Det har ikke været muligt for SKAT at få oplyst, hvem der er den ultimative ejer af henholdsvis selskabet G2, USA eller G2, Gibraltar.

Sagens oplysninger

SKAT har indhentet oplysninger fra Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) om hævninger foretaget i Danmark ved anvendelse af Credit Card med bankkonto m.v. i udlandet. SKAT har endvidere indhentet oplysninger i forretninger, pengeinstitutter m.v. for at kunne identificere de kunder, som har benyttet Credit Cards med konto i udlandet. SKAT har bearbejdet disse oplysninger og i den anledning konstateret, at klageren i perioden juli 2001 - august 2006 har hævet 2.980.597 kr. på to udenlandske Credit Cards. Begge credit cards er udstedt af F1-Bank, London, United Kingdom.

Identifikation af kort ... er bl.a. foretaget via G9, ..., hvor klageren den 23. marts 2003 har lejet en bil. ...

Endvidere er identifikation af kort: ... foretaget via G10, hvor klageren har betalt en overnatning den 3. december 2003. ...

Ud fra de af klageren selvangivne indtægter sammenholdt med oplysningerne om hævningerne på de udenlandske Credit Cards var det SKATs opfattelse, at klageren havde haft væsentlige indtægter, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.

SKAT anmeldte derfor klageren til politiet for skattesvig af særlig grov karakter.

På baggrund af SKATs anmeldelse blev der foretaget ransagning på klagerens privatadresse ... Ved ransagningen blev der beslaglagt indhold på computere samt diverse bilag.

Ransagningen blev foretaget den 3. september 2008. Advokat Carsten Lorentzen havde på vegne klageren ønsket, at første gennemgang af det beslaglagte materiale skulle foregå i retten, og der blev berammet retsmøde den 7. oktober 2008. Den 5. oktober 2008 frafaldt advokat Carsten Lorentzen retsmødet, og SKAT kunne starte gennemgangen af materialet den 6. oktober 2008.

...

Klageren er blevet anmodet om at indsende bankkontoudtog vedrørende danske samt udenlandske bankkonti. SKAT har kun modtaget bankkontoudtog vedrørende danske bankkonti - ikke noget vedrørende de udenlandske konti.

Ved politiets afhøring af klageren den 16. marts 2009 oplyste han bl.a. følgende:

"...

I 2009 fik sigtede overladt et udenlandsk kreditkort fra F1-Bank, London af formentlig LG fra firmaet G2. Sigtede fik kortet, fordi han skulle udføre opgaver for VT fra G2. Der var ingen skriftlig aftale om brug af kortet, men sigtede måtte bruge det til at afholde omkostninger for firmaet G2 med tilknyttede selskaber. Den 22. marts 2007 afleverer han bankkortet til LG, da opgaverne han skulle lave var færdige.

Sigtede har ikke lavet regnskab for brug af kortet, men forespurgt LG om eventuelt brug af kortet og LG har derefter givet mundtligt tilsagn om forbruget. Sigtede har også i nogle tilfælde talt med VT om brug af kortet.

Sigtede blev foreholdt et dokument, som er fundet på hans computer vedr. formueopgørelse. Sigtede forklarer, at dette er et "legedokument" og den formue der er angivet til 1.448.825,28 pund er den værdi han har sat sine 20 % af anparterne i G7 ApS til. ...

Sigtede fik forelagt PR strategi fra 2006 for G1 af den 200206 fra G14. Af disse skrivelser fremgår det som om, at A styrer G1. Sigtede forklarer, at oplægget var for dårligt og de brugte det ikke.

..."

Klageren havde til afhøringen medbragt en redegørelse vedrørende hævningerne på kortet samt en beskrivelse af, hvad de hævede penge er gået til. Klageren fortalte, at de 20.361 kr., som er nævnt under andet, er anvendt til privatforbrug og ved en fejl hævet på kortet.

Ifølge klagerens redegørelse har de hævede beløb på de udenlandske Credit Cards været anvendt til følgende:

Cash	1.927.000 kr.
Hotel	54.265 kr.
Repræsentation	543.190 kr.
Billet	38.518 kr.
Gaver	273.102 kr.
Tøj/erhverv	128.918 kr.
Andet	20.361 kr.

Sammen med redegørelsen har klageren afleveret en mappe, som skal vise, hvem der har modtaget de kontante beløb. Der er ikke noget i mappen, som dokumenterer, at personerne har modtaget de kontante beløb.

Klageren forklarede videre til afhøringen:

"...

Sigtede forklarer, at de kontante hævninger er brugt til at betale de personer der er nævnt i hans redegørelse. Betalingen er sket kontant til personerne uden nogen form for kvittering.

Sigtede ved ikke, om han har mulighed for at fremskaffe regnskaber for firmaerne G2 og G5, men vil forsøge.

Sigtede forespurgt om han vidste, hvor de penge der blev indsat på kontoen for kortet stammede fra, men det vidste han ikke.

...

Vedr. LG forklarer sigtede, at han mener han er med i flere virksomheder i Gibraltar og England. LG er i firmaet G5 direktør (financial controller).

..."

SKAT har endnu ikke modtaget regnskaber vedrørende G5 og G2.

SKAT har via Companies House, Gibraltar fået udskrevet en "Latest/Current Available Information of Company" vedrørende G2, Gibraltar. Ifølge den har der ikke været indberettet regnskaber vedrørende selskabet. VT har været chartered accountant (hyret bogholder) fra 22. juli 1998 indtil 29. juni 1999 og LG har været accountant (bogholder) fra 29. juni 1999.

SKAT har via Companie House fået udskrevet "Abbreviated Accounts" (sammendraget regnskab) pr. 31. december 2006 for G5. Regnskabet indeholder kun en balance, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad indtægter og udgifter har været. SKAT har endvidere fået udskrevet en "Director´s Report and Financial Statements" pr. 31. december 2004. Den viser, at der ikke har været indtægter i indkomstårene 2003 og 2004, samt af LG samt WN står som direktører. En UK Data LTD Director Report vedrørende klageren viser, at han har stået som direktør i G5 indtil den 10. januar 2003.

...

SKAT har gennemgået det af klageren afleverede ark over hævninger og sammenholdt det med de udgiftsbilag, som han har fået refunderet af det danske selskab G1 ApS. I perioden 3. oktober 2002 - 27. oktober 2005 har han umiddelbart fået refunderet 326.276 kr., som er fratrukket som udgift i det danske selskab, hvor udgiften er afholdt med det udenlandske Credit Card.

Refusionen af udgifter fremgår af klagerens mellemregningskonto med G1 ApS.

SKAT er ikke i besiddelse af bogføringsmateriale samt bilag for G1 ApS for hele perioden, hvorfor det ikke har været muligt at konstatere, hvad klageren samlet har fået refunderet for hele perioden.

Endvidere har SKAT også konstateret, at klageren i flere tilfælde har fået refunderet udgifter, som har været afholdt med det udenlandske Credit Card, men ikke er med i oplysningerne oplyst til SKAT.

SKAT har ud fra klagerens samt BA's indkomst og formueoplysninger beregnet deres privatforbrug for indkomstårene 2001 til 2006 til følgende

2001	neg. 344.688 kr.
2002	346.876 kr.
2003	221.4811kr.
2004	neg. 58.561 kr.
2005	1.115.121 kr.
2006	neg. 35.524 kr.

...

Ifølge bilag fundet på klagerens computer er der fundet budgetter m.v. vedrørende G5/G2, hvor der er anført Fee´s 712.800 Gbp/MC samt "Income and expenditure alle in GBP" for G2 og G20, hvor MC salary er 42.504.

En gennemgang af det ved ransagningen beslaglagte materiale samt søgning på Internettet viser, at klageren repræsenterer G5.

Klageren har ikke i indkomstårene 2001 - 2006 selvangivet udenlandsk indkomst.

I materialet fra ransagningen er der fundet en underskrevet ansættelseskontrakt mellem klageren og G1 ApS. Klageren har skrevet under for begge parter den 1. januar 2003. Ifølge kontrakten er klageren ansat fra 1. januar 2003 som direktør til en månedsløn på 42.500 kr. Lønnen har ikke været lønoplyst af G1 ApS og er ikke selvangivet af klageren.

Klageren har ikke afleveret bankkontoudtog vedrørende den udenlandske konto,...

..."

Under Landsskatterettens behandling af sagen fremkom sagsøgeren via sin revisor med nye privatforbrugsopgørelser, således:

	SKATs beregning	Sagsøgerens beregning
2001	neg. 344.688 kr.	421.548 kr.
2002	346.876 kr.	376.021 kr.
2003	221.481 kr.	307.051 kr.
2004	neg. 58.561 kr.	379.813 kr.
2005	1.115.121 kr.	791.482 kr.
2006	neg. 35.524 kr.	488.332 kr.

SKAT har ikke været enig i revisorens opgørelser og har bemærket, at det kun for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 har været muligt at opgøre de direkte privatforbrug, da SKAT kun har været i besiddelse af bankkontoudtog for disse indkomstår, men ikke indkomstårene 2001 - 2003. SKATs beregning viser følgende (anført i første kolonne):

2004	446.957 kr.	neg. 58.561 kr.	379.813 kr.
2005	1.088.004 kr.	1.115.121 kr.	791.482 kr.
2006	584.918 kr.	neg. 35.524 kr.	488.332 kr.

Der er under hovedforhandlingen fremlagt nye beregninger af sagsøgerens privatforbrug foranlediget af afhøringen af registreret revisor PG.

Det hedder videre i Landsskatterettens afgørelse:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten bemærker, hvad angår ugyldighedsindsigelsen om overskridelse af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, at klageren ikke har selvangivet lønindkomst eller lignende fra de i sagen omhandlede udenlandske selskaber, hvori klageren er direktør. SKAT fremsendte derfor anmeldelse til politiet om skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Den 6. oktober 2008 fik SKAT adgang til det materiale, som politiet havde beslaglagt ved ransagningen hos klageren den 3. september 2008, og den 16. marts 2009 blev klageren afhørt af politiet. Retten finder herefter, at SKAT først efter den 16. marts 2009 er kommet til kundskab om, hvorledes klageren er forbundet med de udenlandske selskaber. Da SKAT har afsendt varsel om forhøjelse af klagerens indkomstansættelse den 3. april 2008 [2009.red.SKAT], ligger varslingen om forhøjelsen inden for en frist på 6 måneder fra kundskabstidspunktet, og den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren er skattepligtig af de foretagne hævninger med udenlandske kreditkort. Retten har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, hvem der er ejer af kreditkortene, ligesom han ikke har dokumenteret, at de afholdte udgifter er afholdt for et udenlandsk selskab. Den dokumentation, der er fremlagt i form af en redegørelse om, hvilke udgifter klageren har afholdt, er baseret på efterrationaliseringer, der i øvrigt ikke er dokumenterede. Der er således ikke fremlagt kvitteringer eller lignende fra de personer, der efter det oplyste har modtaget beløb fra klageren. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren har modtaget løn eller lignende fra de udenlandske selskaber, som han ifølge det oplyste skulle være ansat i.

..."

Sagens oplysninger i øvrigt

Det fremgår af sagen, at anmeldelsen om skattesvig af særlig grov karakter blev indleveret den 12. marts 2007. Et tillæg til anmeldelsen blev indleveret 2. oktober 2007. Anmeldelsen af 12. marts 2007 vedrører perioden juli 2001 til oktober 2004 og hævninger til i alt 1.865.816 kr. Tillægsanmeldelsen vedrører perioden primo oktober 2004 til 25. august 2006 og hævninger på i alt 1.114.783,30 kr., således at der i den samlede periode foreligger hævninger med i alt 2.980.599,75 kr.

Det er oplyst, at G5 blev registreret i Gibraltar den 30. marts 1993. Som "shareholder" er anført G2. Som direktør er anført sagsøgeren. Den 31. oktober 1997 købte G2 anparterne i ApS G1, og den 2. december 1997 blev der afholdt generalforsamling i selskabet, hvor sagsøgeren, der mødte for G2, blev valgt som direktør. Der blev vedtaget nye vedtægter, hvorefter selskabets navn var G1 ApS. Der er fremlagt en repræsentationsaftale mellem G2 og G1 ApS. På en generalforsamling den 16. september 1999, hvor sagsøgeren repræsenterede anpartsejeren, G2, blev selskabets vedtægter ændret, således at selskabets formål var at drive international handel.

Af et koncerndiagram for 2003, udarbejdet på grundlag af selvangivelser, fremgår, at G1 ApS var 100 % ejet af G2, USA. G3 ApS ejedes for 49 %´s vedkommende de af G4 ApS og for 51 % af G2. Af en tilsvarende opgørelse for 2004 fremgår, at G3 ApS nu ejes af selskaberne G2 og G4 ApS samt BA med henholdsvis 27 %, 48 % og 25 %.

Af et koncerndiagram for 2005 fremgår, at G5 100 % ejes af G2 og 100 % ejer G1 ApS og G25 ApS og med 51 % G3 ApS, hvor de resterende 51 % ejes af G4 ApS. Det fremgår, at sagsøgeren har været direktør siden 2. december 1997 uden at få løn. BA har været ansat med årsløn på 294.305 kr. (2003), 376.805 (2004) og 549.082 (2005).

G5 UK har 2 direktører: LG og WN. I ejerbogen for G1 ApS er det den 15. december 2005 noteret, at selskabskapitalen nu tilhører G5 UK.

I skrivelse af 7. januar 2005 indkaldte SKAT med henblik på en revisionsmæssig gennemgang af sagsøgerens skatteansættelser for 2001, 2002 og 2003 regnskabsmateriale vedrørende nærmere angivne poster. I brev af 28. januar 2005 meddelte skatteforvaltningen, at selvangivelsen for 2001 nu var godkendt.

I brev af 26. september 2005 varslede skatteforvaltningen en ændring af skatteansættelsen for G1 ApS for indkomstårene 2003 og 2004, idet udgifter til gaver til udenlandske forretningsforbindelser ikke fuldt ud kunne godkendes. Af skatteforvaltningens sagsfremstilling fremgår, at anpartshaveren i selskabet var G2, USA.

Det er oplyst, at sagsøgeren sammen med sin revisor deltog i et møde den 17. august 2004 med skatteforvaltningen. På mødet blev det oplyst, at sagsøgeren ikke ejer aktier i det amerikanske moderselskab, og at sagsøgeren heller ikke modtog A-indkomst herfra. Imidlertid havde han modtaget vederlag for udført konsulentarbejde. Det hedder videre i skatteforvaltningens sagsfremstilling:

"...

For arbejdet som direktør [for G1 ApS] har han endvidere modtaget 49 % af aktierne i G3 ApS, ... Dette ejer han gennem selskabet G26 ApS, ... G26 ApS ejer således de 49 %. A har foræret halvdelen af G26 ApS til sin samlever BA. De resterende 51 % af G3 ApS ejes af det amerikanske moderselskab. ...

Sagen blev udtaget, fordi direktør A umiddelbart hverken modtog løn fra selskabet eller ejede aktier [i] selskabet direkte eller indirekte.

Som det ses, er dette ikke tilfældet, ... Herefter giver sagen ikke anledning til problemer for selskabets vedkommende, hvorfor den er henlagt.

..."

Skatteansættelserne blev ændret ved SKATs brev af 5. maj 2009. Ændringerne var blevet varslet den 3. april 2009. Sagsøgeren meddelte, at han ikke kunne godkende ændringen, men havde ikke haft konkrete bemærkninger til ændringerne.

Af det dokument, "G5/G2 Budget financial 2005", der blev fundet ved ransagningen hos sagsøgeren, fremgår, at der for 2005 er budgetteret med "Fee´s" på "at 5.500 Gbp/Mc". Af et andet dokument, der kom til veje på samme måde, med overskriften "G2 og G20", fremgår, at selskabet er belastet med "MC salary element" og "MC expenses".

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, har sagsøgeren udarbejdet en omfattende oversigt over anvendelsen af de beløb, der er hævet ved hjælp af de udenlandske kreditkort. Oversigten er udarbejdet opdelt efter år og modtagere. Det er således anført, at der i august 2001 er udbetalt kontant til professor SL, 25.000 kr. Som formål med udbetalingen angives "månedsbetaling". I en kolonne med overskriften "projekt" anføres det, at SL var den forsker, der oprindeligt havde udviklet et produkt: ... . "Havde stående instruktion fra Moderselskabet til at betale SL 25.000,- per måned kontant.". Af en oversigt over de enkelte hævninger, der er udarbejdet af SKAT, fremgår, at der i august måned i betalingsautomater 9 gange er hævet kontante beløb på mellem 1.000 kr. og 4.000 kr. til et samlet beløb på 25.000 kr. I november s.å. er det i sagsøgerens oversigt anført, at der blev udbetalt 75.000 kr. kontant til "dækning af 3 kvartal 2001".

Det fremgår ligeledes af oversigten, at der vedrørende en anden forsker, professor MD TJ, i 2001 er blevet udbetalt en lang række beløb i forbindelse med møder, overnatning og "entertainment", f.eks. 10.400 kr. den 8. november 2001 på ... Casino. Der er endvidere anført en række diverse hævninger, herunder den 26. september 2001 af 36.933 kr. vedrørende aktivitet og projekt: "Arbejdstøj". Som "personer" er anført "n/a".

Af oversigten for 2006 fremgår bl.a. - og eksempelvis - at der til et kinesisk foretagende, "G27", ad 4 gange er udbetalt i alt 105.000 kr. "til dækning af omkostninger". Til NM er der henholdsvis juni 2006 og juli 2006 udbetalt henholdsvis 20.000 kr. og 35.000 kr. til dækning af formålet: "Logo design og hjemmeside".

Grundfortællingen

Under ransagningen hos sagsøgeren blev der fundet et oplæg, dateret 20. februar 2006 til en "grundfortælling" om "G1", udarbejdet af G14 A/S. Dokumentet er omtalt i Landsskatterettens kendelse under gengivelsen af sagsøgerens forklaring til politiet.

Det hedder i oplægget:

"...

Virksomheden

-	G1 er en dansk iværksættervirksomhed, der udvikler og producerer funktionelle healtcare-produkter inden for blandt andet hudpleje og every day diagnosticering.
-	G1 i Danmark er påstartet i 1997 af den dengang 31 årige udlandsdansker, Direktør A, der i dag er koncerndirektør i virksomheden - med bopæl i ...4.
-	G1 beskæftiger ca. 10 medarbejdere på kontoret i ...4, mens virksomhedens aktiviteter beskæftiger mere end 75 medarbejdere fordelt på 12 lokationer verden over.
...
-	G1 råder over og har adgang til blandt andet produktionsfaciliteter i Danmark, Italien og Asien, mens forsknings- og udviklingsaktiviteter typisk outsources til universitetsforskere i Scandinavien og det øvrige Europa. ...
-	G1 har bevidst holdt en lav profil i Danmark, men forventer at blive mere synlig i løbet af 2008 ...

Produkterne

...
-	I Danmark er G1's ... blandt de mest sælgende på markedet ...

Organisationen

-	Koncerndirektør for G1 A er uddannet civiløkonom ...
-	Chef i G1 er A/S. Professor TJ, der tidligere har været ass. professor på ...7's universitet ...
-	Chef i G1 er læge OE, der er tidligere forskningschef i det tyske firma G28

..."

Der er fremlagt et program - eller et udkast til et sådant -, fremkommet under ransagningen, til et møde i G2 den 15. maj 2007. Bortset fra velkomsten og regnskabet for 2006 er sagsøgeren anført som indleder/ansvarlig for de enkelte punkter på dagsordenen.

Årsregnskaber for G1 ApS for de regnskabsår, som sagen vedrører, er fremlagt. Af årsregnskabet for 2005 fremgår, at bruttofortjenesten steg fra 1.815 kr. til 6.603.716 kr. For 2006 er bruttofortjenesten opgjort til 44.360.447 kr. Årets resultat, 30.476.865 kr. (2005: 3.512 kr.) vurderes i ledelsesberetningen som "tilfredsstillende". Der er ligeledes fremlagt årsregnskaber for sagsøgerens personligt drevne firma, H1, og for G3 ApS. Endelig er årsregnskaber fremlagt for G4 ApS (der i 2001 hed G29 ApS, i 2002 ændret til G26 ApS og i 2004 ændret til det nuværende navn).

Andre oplysninger

Det er oplyst, at BA den 16. december 2004 kl. 9.07 anmeldte til politiet, at der i tidsrummet 15. december kl. 19.00 til 16. december kl. 9.00 var begået indbrud i G1 ApS´ kontorlokaler i ...3. Ved indbruddet var der bl.a. blevet stjålet 6 bærbare computere og 2 eksterne harddiske.

Sagsøgeren har fremlagt "Statements" fra TJ og OE (vedrørende indkomstårene 2005 og 2006), og erklæringer fra NM og NP, der angiveligt er direktør for G27 (vedrørende 2005 og 2006) og fra sagsøgeren selv.

TJ oplyser i sine erklæringer, at han i 2005 i to omgange har modtaget omkring 45.000 kr. og en gave, og i april 2006 25.000 kr. og 2 sæt Hugo Boss tøj. OE oplyser i sine erklæringer, at han i begyndelsen af juli 2005 har modtaget omkring 450.000 kr. og i november samme år et Hugo Boss jakkesæt. I maj 2006 modtog han "a cash lump sum of approximately 20.000,- Dkr."

I erklæringen fra NM oplyser denne, at han husker at have modtaget acontoafregninger for designarbejde "omkring juni og juli måned i 2006". Beløbet har været i størrelsesordenen 30. - 50.000 kr., der blev betalt kontant eller på en check direkte af sagsøgeren. I erklæringen fra NP beskrives samarbejdet mellem G27 og G1. og det er anført, at sagsøgeren i midten af 2006 betalte "Cash lump sum of app. 7.000 Euro."

Forklaringer

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han er 46 år og uddannet civiløkonom med speciale i markedsføring. Han var i årerne 1988-1992 ansat som konsulent ved G30 og beskæftigede sig med markedsføring inden for ...industrien. I slutningen af 1992 blev han kontaktet af SD, der var marketingdirektør i virksomheden G31 A/S i ...8. Virksomheden ønskede hjælp til en strategi vedrørende en ny tablet til .... SD blev senere ansat i selskabet G21 og sad i selskabets bestyrelse. Selskabet blev stiftet af IR og blev registreret i Gibraltar. SD ønskede sagsøgerens hjælp til markedsføringsstrategier.

Sagsøgeren mødte første gang IR og VT i maj 1993 i forbindelse med et møde i Spanien. På mødet bliver han tilbudt og fik et job som marketingchef i G32 (Spanien), der er et datterselskab af G21. Han boede derfor i Spanien indtil februar 1995. På dette tidspunkt begyndte det at gå dårligt for selskabet, og han fik derfor ingen løn. G32 blev afviklet, og alle aktiver og rettigheder blev overdraget til det engelske selskab, G33., som WN var direktør for. Han tog selv tilbage til Danmark i 1995. Han var i en periode på dagpenge, videreuddannede sig og afholdt forældreorlov. I 1997 påbegyndte han i personligt regi en konsulentvirksomhed, H1. Virksomheden beskæftigede sig med at hjælp til at opstarte virksomheder. Den 17. oktober 1997 deltog han i et møde vedrørende G2. VT, der i 1996 havde stiftet G2 LLC, besluttede at stifte et selskab i Danmark. VT ønskede, at sagsøgeren skulle være direktør for det danske selskab. G2 erhvervede et skuffeselskab, og sagsøgeren skrev under i henhold til en fuldmagt. Det erhvervede selskab blev navneændret til G1 ApS, og sagsøgeren blev registreret som direktør. Den 9. januar 1998 blev der indgået en repræsentationsaftale mellem selskaberne, som sagsøgeren underskrev på vegne af G1 ApS.

Sagsøgeren gav møde for G2 i den forbudssag, hvor Byretten afsagde kendelse den 26. november 2007. Kendelsen satte en stopper for, at G34 A/S kopierede G2's produkter. VT afgav partsforklaring under sagen.

Om det møde i ...9 i maj 2007, som G2 afholdt, har sagsøgeren forklaret, at virksomheden på dette tidspunkt gik rigtig godt, og G2 ville gerne knytte ham tættere til koncernen. Han blev derfor tilbudt at købe 20 % af aktierne i G1 ApS og fik en favorabel ansættelseskontrakt som direktør pr. 1. juni 2006 med en månedsløn på 1 million kroner og 9 ugers ferie. Han stiftede derfor G35 ApS. Tidligere havde han kun fået konsulenthonorar. Efter 2007 fik han en mere fremtrædende rolle i koncernen.

En tidligere ansættelseskontrakt pr. 1. januar 2003 blev aldrig realiseret. Han underskrev selv ansættelseskontrakten, også på vegne af G1 ApS. Ifølge denne kontrakt skulle han have en månedsløn på 42.500 kr. og 1 års opsigelse. LG ville imidlertid ikke tiltræde ansættelseskontrakten på grund af en bestemmelse om 12 måneders opsigelse. LG tiltrådte den nye ansættelseskontrakt i 2007.

I 2006 blev han uopfordret kontaktet af G14 A/S. Han havde et møde med en medarbejder fra selskabet på cirka 10-15 minutter. G14 udarbejdede derefter "Oplæg til grundfortælling". De faktuelle informationer i grundfortællingen er helt forkerte. G14 A/S kom aldrig til at lave noget arbejde for G1.

Sagsøgeren er direktør for 2 andre danske selskaber, G3 ApS og G4 ApS. Han blev i 1997 kontaktet af G36 og ikke i 1995, som der står i politirapporten af 16. marts 2009.

Han blev indkaldt til et møde hos SKAT den 2. november 2004. På mødet deltog ligeledes hans revisor PG. Han gjorde på mødet SKAT opmærksom på, at årsagen, til at han ikke havde modtaget løn fra G1 ApS, var, at han var ansat på konsulentbasis og derfor gennem H1 fakturerede for det udførte arbejde. Han fremlagde på mødet fakturaerne. Sagsøgeren har ikke haft et negativt privat forbrug. I 2000 solgte han og samleveren en ejerlejlighed med overtagelse i 2001. Ejerlejligheden havde tilhørt et I/S. Han har ligeledes modtaget cirka 146.000 kr. som en foreløbig erstatning i forbindelse med et færdselsuheld. Der skal derfor lægges cirka 770.000 kr. oven i hans indtægt, og hans privatforbrug vil derfor være positivt med ca. 400.000 kr. Heller ikke privatforbruget for 2006 er rigtigt beregnet, da indestående på en bankkonto er medtaget 2 gange.

Han kan bekræfte rigtigheden af det koncerndiagram, som SKAT har udarbejdet for 2003. Det er korrekt, at han siden 1997 har været direktør for G1 ApS. Han har ikke modtaget løn, men konsulenthonorar. På mødet den 2. november 2004 med SKAT drøftede de ligeledes G2. Han fortalte SKAT, at hans formål med virksomheden var at investere penge i andre selskaber med henblik på vækst. Han oplyste ligeledes til SKAT, at LG repræsenterede aktionærerne. Han nævnte også VT.

Det er korrekt, at han samlet har hævet 2.980.599 kr. på de to udenlandske kreditkort, oprettet med F1-Bank. Kortene blev afleveret 22. marts 2007, da opgaven var afsluttet. Kortene blev registreret erhvervsmæssigt. Det var ikke kreditkort. Han kunne derfor kun hæve penge, hvis der var penge på kortet. Forbruget skulle godkendes af VT. Efter mødet den 2. november 2004 lå sagen stille hos SKAT indtil september 2008, hvor ransagningen fandt sted. De udenlandske kreditkort var på dette tidspunkt leveret tilbage. Foruden de to udenlandske kort har han også haft andre danske kreditkort. Det var en fejl, at han fik refunderet 236.276 kr. af G1, som han havde hævet på det udenlandske kreditkort. Han må ved en fejl have placeret bilagene i en forkert bakke, hvorved beløbene blev ført på mellemregningskontoen. Den fremlagte regning fra G37 den 17. december 2002 vedrører et ophold for en ansat og var derfor ikke privat.

Det finansielle budget fra G1 og G2 for 2005, som SKAT fandt på hans computere i forbindelse med ransagningen, er udarbejdet af LG. Beløbet 712.800 kr. under "Fee´s" svarer nogenlunde til det beløb, som H1 modtog i konsulenthonorar og stemmer overens med det beløb, der er nævnt i H1´s årsrapport fra 2005 under nettoomsætningen, hvis beløbene under udført arbejde, 546.311 kr., og udført arbejde udland, 186.435 kr., sammenlægges.

Han fik i 2002 tilsendt budgettet fra 2002 vedrørende G2 og G20. Han erindrer ikke hvorfor. Posten: MC salary element, på 42.504 kr. svarer til det beløb, han har fået udbetalt for arbejdet i 2002. Beløbet fremtræder i årsregnskabet for 2003 for H1. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse, da der er tale om foreløbige budgettal og endelige tal i regnskabet.

LG var i april 2005 i ...4. De havde et møde med advokaterne NE og KJ fra G38 vedrørende oprettelse af domænenavn. De blev henvist til advokat PJ, der tog sig af sager vedrørende immaterielle rettigheder. Der var i den forbindelse en mail-korrespondance mellem parterne. PJ mailede til ham, da det var hans navn, der automatisk kom op, når man skrev G1 i afsenderfeltet. Han sendte mailen videre til kassereren. Advokat PJ havde noteret "A" i fuldmagten. Det fik han rettet og gjorde advokaten opmærksom på, at han ikke var tegningsberettiget.

G1 ApS modner produkterne og gør dem klar til markedet. G2 er et kapitalselskab, der investerer i den ... industri. G1 ApS står for markedsføringen. G5, der ejes af G2, forvalter de intellektuelle rettigheder, domæner, enerettigheder m.v. Det er LG, der er den udfarende person i koncernen. Sagsøgeren er ikke selv inde over beslutningerne i G2 og G5. I 2002 fik han som en del af sin ansættelse lov at købe 49 % i G3 ApS. Han ejer ligeledes 20 % i G1 ApS. Repræsentationsaftalen af 9. januar 1998 mellem G2 og G1 ApS står fortsat ved magt. Det fremgår af aftalens punkt 5, at G2 skal bistå G1 ApS med omkostningerne i forbindelse med arbejdet, der udføres i henhold til kontrakten. Det var blandt andet i den forbindelse, at han senere fik udleveret hævekortet. Arbejdet med de intellektuelle rettigheder lå indtil 2005 hos G2, hvorefter de overgik til G5.

Han fik udleveret hævekortene af LG. VT var ligeledes til stede. Han formoder, at det var G2, der var kontohaver. Han har spurgt både LG og VT om ejerforholdet, men han kunne ikke få det oplyst. LG fulgte hele tiden med i forbruget. Han ringede til LG, der godkendte hævningerne. Han skulle løbende redegøre for hævningerne. Hvis han havde været ude at spise et dyrt sted, skulle han oplyse, hvem han havde spist sammen med.

Sagsøgeren har udarbejdet oversigten over hævningerne og betalingerne på kortene på grundlag af mails, mødereferater m.v. Det fremgår af oversigten, hvilke projekter der har været møder om, og hvem han har haft møderne med. Han har efterfølgende kontaktet de pågældende og bedt dem bekræfte hans oplysninger. Han har udfærdiget et udkast, som han efterfølgende har bedt de pågældende om at bekræfte. Han spurgte i forbindelse med udfærdigelsen af udkastene sine advokater til råds om, hvad erklæringen skulle indeholde. De kontante beløb, som han løbende har betalt, har han fået ved at hæve pengene. Der har været tale om forskellige valutaer og forskellige beløb. Han hævede løbende beløbene, således at han havde kontante beløb liggende. Betalingen skete på den pågældende måde, da de mennesker man søgte råd hos, ikke efterfølgende skulle gøre noget krav gældende over for det pågældende produkt, hvad der ellers - efter den almindelige opfattelse i branchen - kunne være en stor risiko for. Der blev derfor ikke udstedt en faktura, men blot udleveret penge for arbejdet. Han har ligeledes betalt NM med kontante beløb. NM udførte arbejdet for G1 ApS, og ikke G2. Han har ikke efterfølgende tilbageført de udgifter, han ved en fejl fik refunderet af G1 ApS. Han havde ikke skænket fejlen en tanke. Han har spurgt LG, hvem der er kontohaver til de udenlandske hævekort, men han har ikke kunnet få et svar, og han har heller ikke kunnet få udleveret kontoudskrifter. Han har som begrundelse fået at vide, at der også var andre selskaber, der har foretaget hævninger på kontoen. Han ved, at VT er stifter af G2. LG er den daglige leder. Han er ikke klar over, hvem der ejer selskabet. Han har ligeledes spurgt LG om ejerskabet til selskabet, men har ikke kunnet få et svar. Han har ikke haft andre udenlandske kreditkort, som han kunne foretage hævninger på. Han har haft andre danske kreditkort. Han anså sig selv som ansat direktør i et datterselskab til G2. Han har ikke haft nogen stilling i G2. Arbejdet for G2 så han som en investering i sit eget selskab, G1 ApS. LG var fysisk i Danmark for at udlevere kortene, og han har modtaget bilagene vedrørende hævningerne på kortene. LG har ikke reageret på de manglende bilag, som sagsøgeren ved en fejl afleverede til G1 ApS i forbindelse med refusionen af de ca. 236.000 kr. Det var VT, der sagde, at SL skulle vederlægges med 75.000 kr. Sagsøgeren har haft andre kontokort, der kunne bruges til betalinger, men som ikke er opdaget endnu.

Registreret revisor PG har bl.a. forklaret, at han mødte sagsøgeren på et iværksætterkursus i 1997. Senere bad sagsøgeren om hjælp til revision af et nyopstartet firma i personligt regi. Vidnet bistod ligeledes med stiftelsen af G1 ApS. Han ved, at G2 er det amerikanske moderselskab. I forbindelse med stiftelsen bad han om fuldmagter fra G2, så sagsøgeren kunne repræsentere selskabet i forbindelse med stiftelsen af det danske datterselskab. Han var klar over, at LG var bosat på Gibraltar, og at han var beskæftiget med økonomien. Han har haft to til tre møder med LG igennem årene. Han ved ikke, hvem der stod eller står bag selskabet G2. Han er bekendt med, at sagsøgeren havde et godt forhold til personerne, der stod bag G2. Han har aldrig mødt VT. I 2004 til 2005 ønskede SKAT at foretage en revisionsmæssig gennemgang af regnskaberne for G1 ApS. Han blev efterfølgende klar over, at der var en lidt skjult dagsorden fra SKAT. De blev indkaldt til et møde vedrørende G1 ApS, men fandt ud af, at det drejede sig om sagsøgeren personligt. SKAT ønskede at vide, hvorfor sagsøgeren ikke havde modtaget løn fra selskabet. Det blev afklaret, at sagsøgeren havde faktureret sit arbejde via sin virksomhed H1. Herefter gjorde SKAT ikke mere ud af det. På mødet blev der talt om sagsøgerens privatforbrug. Det var årene 2001 til 2003, der blev behandlet. Vidnet har ikke selv studeret selskabskonstruktionen, men ved, at G2 er hovedselskabet bag de andre selskaber. Formueopgørelserne fra 2004 til 2006 udarbejdede han efter anmodning fra sagsøgeren. Der er en forskel mellem de formueopgørelser, som han har udarbejdet, og SKATs. Forskellen skyldes blandt andet, at en erstatning udbetalt til sagsøgeren ikke er medtaget i SKATs beregninger. Skats formueopgørelse for 2006 er forkert, fordi et indestående på sagsøgerens bankkonto er medtaget to gange. Det er derfor ikke rigtigt, at sagsøgerens privatforbrug er negativt med 450.000 kr. Han er ikke klar over, hvorfor privatforbruget er negativt i 2011. Det kan måske skyldes, at sagsøgeren solgte en ejerlejlighed dette år.

TJ har forklaret, at han har en doktorgrad i ...n. Han er ... rådgiver og direktør i flere selskaber. Han stødte første gang på G1 i Tyskland i 1998 i forbindelse med et udviklingsarbejde. Det var i forbindelse med udvikling af en .... Han har hjulpet G1 med at evaluere nye produkter og med at udvikle nye produkter. Han havde flere møder i 1998 vedrørende udviklingen af en .... Han har underskrevet et statement i 2001, da sagsøgeren anmodede ham om det. Han fik tilsendt en skabelon. Han kiggede de enkelte datoer igennem på baggrund af sin kalender, publikationer samt interne papirer. I begyndelsen fik han alene godtgjort sine udgifter i forbindelse med arbejdet for G1. Der var tale om en langsigtet investering. Han fik betaling første gang for sin hjælp i 2005. Han kendte SL fra en anden virksomhed. SL var en god forsker og personlig ven. Han kan bekræfte, at SL har fået 75.000 kr. af sagsøgeren. Det er normalt at betale forskere for deres hjælp med kontante penge. Han har kun været budbringer for sagsøgeren og har overgivet pengene i en kuvert til SL. Han mener, at pengene var i danske kroner. Han har ikke selv set, hvor mange penge der var i kuverten, men har fået oplyst beløbene. Han modtog ingen kvittering fra SL. SL brugte pengene på rejser til Spanien og forskning inden for .... Han har mødt LG tre til fire gange, og VT har han mødt ved flere lejligheder. Han er ikke klar over deres funktion i G1. Han har ingen informationer om G1. Det er korrekt, at han i 2006 modtog 25.000 kr. Pengene skulle bruges til at dække hans udgifter. Han har ligeledes fået et Hugo Boss-jakkesæt. Han kan ligeledes bekræfte, at han har været i ...10, og at sagsøgeren har betalt for ophold samt udgifter. Han havde indtrykket af, at sagsøgeren repræsenterede hele koncernen. Han fik normalt dækket sine udlæg ved at skrive faktura til G1. Han har selv et selskab. Fakturaerne blev derfor sendt i selskabets navn. Han har aldrig selv modtaget penge i kuverter. Hans royalties er altid blevet faktureret. Det er imidlertid korrekt, at han har modtaget 25.000 kr. uden faktura. Disse penge brugte han til diverse omkostninger, frimærker, mødeudgifter, mv.

OE har forklaret, at han er norsk statsborger. Han er uddannet i ...11 og på ...12 som .... Han har siden 1971 arbejdet med ...videnskaben. Det sidste arbejde var for et amerikansk firma. Han blev introduceret for G1 i 2002 af TJ. Han arbejdede med styring af produkter. Det er korrekt, at han har underskrevet nogle statements i 2006. Han fik tilsendt en kladde eller udkast fra sagsøgeren. Han har sit eget konsulentfirma, som fakturerer for udført arbejde. Han har ikke kendskab til koncernstrukturen bagved G1. Han har kun haft kontakt med sagsøgeren og BA. Det blev aftalt på forhånd, hvad det var for et stykke arbejde, der skulle udføres. Han har ligeledes lavet projekter sammen med SL, der var forgangsmanden inden for ... problematikken. Han havde en del møder med SL, der fik forskningsbidrag fra G1. Dette har SL fortalt ham. Det var indtil 1997 almindeligt, at man fik udbetalt penge kontant for sit arbejde inden for ...industrien. Det er senere blevet mindre sædvanligt. Der var ofte nogen, der ikke betalte skat af pengene. Han har selv fået udbetalt 40.000 kr. og senere 20.000 kr. i danske kroner. Inden for ...området er arbejdssproget engelsk. Når han mailede til sagsøgeren, var det ofte på engelsk. Oplægget vedrørende statement i 2006 modtog han ligeledes på engelsk.

NM har forklaret, at han er uddannet grafisk designer. Han har arbejdet for G39, som blev fusioneret med G30, hvorfra han kender sagsøgeren. I 1997 påbegyndte han selvstændig virksomhed sammen med en kompagnon. Sagsøgeren henvendte sig til ham, da han havde brug for hjælp til grafisk design for en kunde i England. Der var tale om emballagedesign for mange slags ... til det engelske marked. Det var et ret omfattende arbejde. Han sendte normalt regninger til det selskab, som sagsøgeren repræsenterede, nemlig G1. Han har udarbejdet erklæringen vedrørende møder og projekter for sagsøgeren i perioden 2003 - 2005 på baggrund af sin hukommelse. Han fik af sagsøgerne oplyst mødedatoerne og har kontrolleret, at han deltog i møderne. Han har dog ikke udført en detaljeret kontrol. Han er blevet informeret om, hvad erklæringen skulle bruges til. Han erindrer, at han har været med til de pågældende møder, som bliver remset op på erklæringen. Dokumentet er udformet i fællesskab med sagsøgeren. Vidnet har haft kendskab til retssagen, og vidste, at han ville blive indkaldt som vidne. Han mener, at han har fået udbetalt 25.000 kr. i kontanter. Beløbet forelå i 1.000 kr.-sedler. Han lagde mærke til, at sedlerne havde et hul, som om en hund havde bidt i dem. Han fik pengene efter at have siddet til kl. 3 om natten og arbejdet. Pengene blev sat ind på hans bankkonto og er efterfølgende blevet selvangivet. Han har ikke bedt om kontant betaling, og betalingen gav lidt bøvl ved den efterfølgende bogføring. Han har modtaget beløb i checks. Han har aldrig arbejdet for et firma ved navn G2 og har ikke hørt om det.

SC har bl.a. forklaret, at han har læst matematik og datalogi. Han arbejder som selvstændig med drift af og sikkerhed med it-systemer. Han har blandt andet arbejdet for G1. Han delte kontor med en virksomhed, der beskæftigede sig med grafisk design, som havde kontakt til sagsøgeren. Sagsøgeren spurgte ham løbende til råds omkring sikkerhedsspørgsmål, data og opkobling af systemer. Sagsøgerens oplysninger og produkter var meget følsomme og skulle beskyttes. Det er korrekt, at han har skrevet under på erklæringen vedrørende mødedeltagelse i 2003. Han har gennemgået sin kalender og tjekket datoerne. Han fik et udkast til erklæringen af sagsøgeren, men har selv formuleret den pågældende erklæring. Erklæringerne vedrørende 2004 og 2005 er udarbejdet på samme måde. Han har været ude at spise adskillige gange med sagsøgeren. Hans rådgivning udmøntede sig ikke i konkrete opgaver for G1. Han har altid faktureret de ydelser, som hans firma har leveret til sagsøgeren og har aldrig modtaget kontante beløb.

TC har bl.a. forklaret, at han i 15 år har været professionel fotograf. Han har arbejdet for G1, første gang omkring 1999. Han lavede stillbilleder for G1. Han har taget billeder af produkter og fabrikkerne. Sagsøgeren bad på et tidspunkt ham om at se sin kalender igennem for at se, hvornår de havde haft møder. Han underskrev efterfølgende erklæringen vedrørende mødedeltagelse i 2004. Han fik en skabelon af sagsøgeren, men har selv lavet teksten. Han var bekendt med, at sagsøgeren havde en skattesag. Han har ikke tænkt yderligere over, hvorfor det var lige disse møder, han skulle bekræfte, og ikke de andre møder han har haft med sagsøgeren.

Parternes procedure

Forældelsesspørgsmålet

Sagsøgeren har for så vidt angår indkomstårene 2001 - 2004 til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at indkomstforhøjelserne er forældede, fordi skattemyndighederne har haft kendskab til de forhold, der begrunder indkomstforhøjelserne i mere end 6 måneder, før skattemyndighederne den 3. april 2009 udsendte en agterskrivelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det forhold, der har begrundet indkomstforhøjelserne, er sagsøgerens hævninger og betalinger med de to udenlandske kreditkort. Efter bestemmelsens forarbejder er der med den sproglige ændring fra "tilstrækkelige oplysninger" til "kundskab" ikke tiltænkt nogen ændring i retstilstanden vedrørende den mængde information, som skal være til skattemyndighedernes rådighed, før fristen begynder at løbe. Fristen begynder at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af de oplysninger, der giver SKAT et tilstrækkeligt grundlag til at varsle forhøjelsen. 6-månedersfristen skal sikre, at det ikke ensidigt overlades til skattemyndighederne at bestemme, hvornår fristen skal regnes fra. Det er skattemyndighederne, der efter officialprincippet skal tilvejebringe alle relevante oplysninger til brug for sagens afgørelse, både oplysninger der taler til gunst for skatteyderens sag, og oplysninger der taler til skatteyderens ugunst. I nærværende sag har SKATs sagsbehandling ligget stille i mere end 1 ½ år. SKAT bør sende en agterskrivelse, når SKAT ikke eller ikke uden væsentligt merarbejde kan oplyse sagen yderligere uden skatteyderens deltagelse. SKAT burde derfor have sendt en agterskrivelse til sagsøgeren og anmodet om hans supplerende oplysninger i stedet for at sætte sagsbehandlingen i bero i den tid, sagen har ligget hos politiet. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ufravigelig, og bestemmelsen må som følge heraf fortolkes indskrænkende. SKAT havde allerede senest i 2007 samtlige relevante oplysninger for at kunne foretage de indkomstforhøjelser, der er sket for indkomstårene 2001 - 2004. Hverken ransagningen eller afhøringen af sagsøgeren hos politiet har ændret grundlaget for forhøjelserne eller givet anledning til yderligere forhøjelser. Senest den 2. oktober 2007, hvor tillægsanmeldelsen blev indleveret, har SKAT været fuldt ud bekendt med det nøjagtige beløb på i alt 2.980.597 kr., som sagsøgeren havde hævet på kreditkortene for årene 2001-2006 samt alle andre relevante oplysninger til brug for fremsendelse af en agterskrivelse. Således var SKAT bekendt med ejerstrukturen vedrørende de selskaber, som sagsøgeren var knyttet til, herunder G22-koncernen. SKAT har således fuldt ud været bekendt med grundlaget for forhøjelserne for indkomstårene 2001 - 2006 i mere end 1 ½ år forud for varslingen af forhøjelserne. Agterskrivelsen skulle således være sendt senest 2. april 2008.

De bilag, der er fremlagt vedrørende ligningskontrollen i 2004/2005 af sagsøgerens personlige indkomst for 2001, 2002 og 2003, viser, at skattemyndighederne allerede på dette tidspunkt havde fuldt kendskab til relationerne imellem sagsøgeren og de involverede selskaber. Dette fremgår af SKATs mødereferat og vidneforklaringen fra revisor PG.

Det bestrides, at der i forbindelse med ransagningen den 3. september 2008 er fremkommet yderligere materiale, der har kunnet give SKAT anledning til at fremsende agterskrivelsen. Den såkaldte "grundfortælling" er ikke udarbejdet af sagsøgeren og er behæftet med fejl og er aldrig blevet anvendt. Heller ikke de øvrige dokumenter, der blev fundet ved ransagningen, herunder fuldmagten fra G2 til sagsøgeren, har nogen betydning for vurderingen af sagsøgerens personlige indkomst. Det har ingen betydning, at SKAT har været af den fejlagtige opfattelse, at ransagningen var afgørende for beregningen af 6 måneders fristen. Ved afhøringen af sagsøgeren hos politiet den 16. marts 2009 kom SKAT ikke i besiddelse af nye oplysninger, der kunne give SKAT grundlag for at fremsende agterskrivelsen. Det eneste nye var det såkaldte "legedokument", der ikke er en del af sagen.

Sagsøgeren har i relation til spørgsmålet om forældelse endvidere gjort gældende, at det er værd at bemærke, at Landsskatterettens kontorindstilling ikke er fulgt af Landsskatteretten. Kontorindstillingen gik ud på, at forældelsesfristen skulle regnes fra ransagningen. Dette har Landsskatteretten været uenig i, og med god grund, idet også Landsskatteretten har kunnet konstatere, at der ikke i forbindelse med ransagningen fremkom nyt afgørende materiale. Landsskatteretten har derfor valgt datoen for afhøringen hos politiet som begyndelsestidspunkt for beregningen af 6-månedersfristen, men som påvist, er også dette uholdbart. En gennemgang af sagens bilag viser, at skattemyndighederne senest den 2. oktober 2007 i forbindelse med den anden anmeldelse til SØK var i besiddelse af det materiale, der var nødvendigt for at kunne fremsende agterskrivelsen. Forhøjelserne af sagsøgerens personlige indkomst for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 er således forældede, hvorfor forhøjelserne skal kendes ugyldige.

Sagsøgte har om forældelsesspørgsmålet (indkomstårene 2001 - 2004) gjort gældende, at skatteansættelserne er foretaget rettidigt. Ændringen af skatteansættelserne er varslet inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2. Sagsøgeren har udeholdet skattepligtige indtægter fra selvangivelsen og har således forsætligt eller groft uagtsomt forårsaget, at grundlaget for skattemyndighedernes oprindelige skatteansættelse har været urigtigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Begrundelsen for forhøjelserne er ikke, at sagsøgeren har foretaget en række hævninger og betalinger med to udenlandske kreditkort. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 begynder ikke at løbe, før skattemyndigheden - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Skattemyndighederne hverken kan eller skal sende en agterskrivelse, før skattemyndighederne har fornødent grundlag for at træffe beslutning om ændring af skatteansættelsen, jf. også skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, hvoraf fremgår, at en agterskrivelse skal begrundes på samme måde som en forvaltningsafgørelse. Skattemyndighederne må således ikke fremsende en agterskrivelse, hvis skattemyndighederne ikke på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. SKAT kan ikke sende en agterskrivelse for at få sagsøgerens forklaring på hævningerne på kreditkortene. SKAT havde mistanke om, at der var begået noget strafbart og indleverede derfor de to anmeldelser til politiet med henblik på at få gennemført en ransagning for at undgå, at bevismateriale forsvandt. Det relevante tidspunkt for 6-måneders fristens begyndelsestidspunkt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er den 16. marts 2009, hvor sagsøgeren blev afhørt af politiet og fremkom med sine bemærkninger om hævningerne på kreditkortene. Først på det tidspunkt fik SKAT det fornødne grundlag for at afsende agterskrivelsen af 3. april 2009. Den omstændighed, at der i 2004/2005 havde fundet et møde sted mellem sagsøgeren, dennes revisor og skattemyndighederne, kan ikke føre til andet resultat. Det selskab, skattemyndighederne på daværende tidspunkt havde oplysninger om, var G1 ApS. Der var ikke på daværende tidspunkt oplysninger om G2 eller sagsøgerens relationer til G2.

Selv hvis 6-månedersfristen allerede begyndte at løbe på det tidspunkt, hvor SKAT fik adgang til det materiale, der fremkom ved politiets ransagning hos sagsøgeren og de danske selskaber den 3. september 2008, ville fristen have været overholdt. Under ransagningen blev der fundet dokumenter af afgørende betydning for vurderingen af, om sagsøgeren har udeholdt indtægter, herunder den såkaldte grundfortælling og ansættelseskontrakten mellem sagsøgeren og G1 ApS. Sagsøgeren har først under hovedforhandlingen forklaret, at kontrakten ikke var aktuel, fordi han i stedet blev vederlagt som konsulent gennem sit firma H1. Der blev også fundet en oversigt over udgifter i G2 samt dokumenter, der viser, at sagsøgeren har været angivet som repræsentant for G5. Sagsøgeren har hverken selvangivet indtægter fra G1 ApS, G2 eller fra G5. Derudover blev der fundet dokumenter, der viser, at sagsøgeren har fået refunderet 236.000 kr. af G1 ApS, der modsvarer hævninger foretaget på de udenlandske kreditkort. Sagsøgeren har under politiafhøringen erkendt, at han har udeholdt indtægter på 20.361 kr. Dette beløb er også hævet på de udenlandske kreditkort. Det resterende beløb på 2.960.236 kr. skulle være udgifter afholdt på vegne af G2. Sagsøgeren har til støtte for rigtigheden af denne oplysning fremlagt en oversigt over, hvad pengene var brugt til. På grundlag af disse oplysninger foretog SKAT en efterprøvelse af sagsøgerens oplysninger, og først herefter havde SKAT et forsvarligt retligt grundlag for at antage, at der var udeholdt indtægter og for at foretage en korrekt skatteansættelse. 6-månedersfristens begyndelsestidspunkt må derfor være afhøringen af sagsøgeren hos politiet.

Indkomstforhøjelserne

Sagsøgeren har gjort gældende, at hans skattepligtige indkomster skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser, bortset fra et beløb på 20.361 kr. De kontante hævninger og betalingerne ved hjælp af de udenlandske kreditkort kan ikke anses for skattepligtig indkomst for sagsøgeren. Der er tale om afholdelse af udgifter på vegne af G2 med underliggende selskaber, og det er ikke godtgjort, at sagsøgeren var den endelig modtager. Det bestrides, at der er tale om skønsmæssige forhøjelser, idet der er tale om forhøjelser, der krone for krone passer med de hævninger og betalinger, som sagsøgeren har anerkendt at have foretaget via de udenlandske kreditkort. Der er derfor ikke udøvet noget skøn af SKAT.

Såfremt det må lægges til grund, at der er foretaget skønsmæssige ansættelser, gøres det gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, fordi den ikke er korrekt begrundet, jf. forvaltningslovens § 24, hvoraf følger, at de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, skal anføres. SKAT har forhøjet indkomsten med hævningerne og betalingerne. Der er således ikke tale om tilsidesættelse af modtaget regnskabsmateriale eller andre oplysninger. Der er heller ikke tale om, at SKAT har bevist, at sagsøgeren har haft et negativt privatforbrug og som følge heraf forhøjet indkomsten. Tværtimod har sagsøgeren i samarbejde med sin revisor påvist, at dette ikke er tilfældet. Det er ikke bevist, at sagsøgeren har haft udenlandske indkomster.

De 2 kreditkort har været stillet til sagsøgerens disposition til brug for varetagelsen af G2´s erhvervsmæssige interesser, og derfor skal sagsøgeren ikke beskattes, af de stedfundne betalinger og hævninger. Der er ikke tale om kort med en tilknyttet kredit. Sagsøgeren er ikke den egentlige ejer af eller har ejerinteresser i G2. Selskabskonstruktionen er ikke uigennemsigtig og har været SKAT bekendt og fremgår da også af SKATs anmeldelse til politiet. Sagsøgeren har været ansat som direktør i G1 ApS og er blevet vederlagt som konsulent. Selskabet havde et samarbejde med G2, og sagsøgeren har afgivet en troværdig forklaring på det arbejde, han har udført både for G2 og for G1 ApS med udgangspunkt i punkt 5 i aftalen mellem G2 og G1 ApS. Det må, efter bevisførelsen på grundlag af karakteren af hævningerne og de afgivne forklaringer, lægges til grund, at der er tale om erhvervsmæssige hævninger og betalinger, der er sket i G2´s interesse.

Der kan ikke tillægges den såkaldte grundfortælling nogen betydning ved bedømmelsen af, hvorvidt sagsøgeren er ejer af eller har ejerinteresser i G2. Bevisførelsen har vist, at grundfortællingens faktiske oplysninger ikke er rigtige. Der er ingen oplysninger i sagen, der viser, at sagsøgeren har ejerinteresser i eller ejer G2. Tværtimod er der fremlagt en lang række oplysninger om G2, der viser, at det ikke er tilfældet, bl.a. fuldmagten fra G2 til sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret, at brugen af kreditkortene blev aftalt med VT og LG, der må anses for de reelle ejere. Sagsøgeren har forgæves forsøgt at skaffe nærmere oplysninger om ejerforholdet til G2. Det er ikke i kapitalselskaber og ventureselskaber usædvanligt, at ejerkredsen ønsker at forblive ukendt. Det kan ikke komme sagsøgeren til skade, at ejerforholdene ikke er oplyst. Sagsøgeren har mistet relevante dokumenter ved tyveriet natten mellem den 5. og 6. december 2004.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren med rette er anset for skattepligtig af de omtvistede beløb, og at forhøjelserne er gennemført rettidigt. Sagen vedrører ikke, om sagsøgeren er skattepligtig af de hævninger og betalinger, han har foretaget med de to udenlandske kreditkort tilhørende G2. Det er derfor uden betydning, om hævningerne er tilgået ham. Det, der skal tages stilling til, er, om sagsøgeren har haft betydelige erhvervsmæssige udenlandske indkomster, som han ikke har redegjort for. Det gøres gældende, at det er tilfældet. Betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst har derfor været til stede. Af bevismæssige grunde er forhøjelserne foretaget i overensstemmelse med hævningerne og betalingerne på de udenlandske kreditkort, idet sagsøgerens yderligere indtægter må antages at svare mindst til disse beløb. Der er fortsat tale om skønsmæssige forhøjelser efter reglerne om tilsidesættelse af regnskaber, m.v. De skete skatteansættelser er både saglige, fornuftige og yderst forsigtige. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at de udeholdte indtægter har været betydeligt større. Sagsøgeren har selv ført beviset for, at hans erhvervsmæssige aktiviteter har været baseret på en sort økonomi. Hvor der er sorte udgifter, er der erfaringsmæssigt også sorte indtægter. Den skønsmæssige ansættelse har hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Sagsøgeren har haft rod i regnskaberne og har ikke fulgt reglerne i bogføringsloven, bekendtgørelsen om skattemæssige krav til regnskaber og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Skattemyndighederne har derfor med rette foretaget en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, og afgørelsen er korrekt begrundet. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skatteansættelserne. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at kreditkortene er tilknyttet en konto ejet af G2, og det er heller ikke dokumenteret, at de pågældende hævninger og betalinger er afholdt på vegne af G2. Sagsøgerens fremstilling af de faktiske forhold, herunder hans rolle i forhold til G1- og G2 selskaberne, er ikke dokumenteret og må anses for utroværdig. Sagsøgeren har haft en meget aktiv og central rolle i selskaberne, og oplægget til en "grundfortælling" indeholder en beskrivelse af sagsøgeren som koncerndirektør, der nok ikke er så fjern fra virkeligheden. Sagsøgeren har derfor haft en bestemmende indflydelse på ledelsen af G1- og G2 selskaberne. Han har ikke selvangivet nogen løn fra selskaberne. Det er ikke sandsynligt, at han skulle have udført arbejde som repræsentant for G2 uden at have modtaget løn herfor. Sagsøgerens forklaring om, at pengene er brugt i G2´s interesse, støttes ikke af de vidner, der har afgivet forklaring. I det omfang disse vidner har udstedt fakturaer, har det ikke været til G2, men til G1 ApS. Der fremgår ingen kunderelationer til G2 Sagsøgeren har ikke selv været i stand til at redegøre for, hvilke opgaver han har udført for G2, og han har ikke kunnet redegøre for de egentlige ejerforhold i koncernen. Han har heller ikke kunnet fremlægge et kontoudtog, der viser, hvem der ejer den konto, kreditkortene var tilknyttet. Hans forklaring om at VT ikke har villet udlevere dette materiale, er helt usandsynlig, og det må komme sagsøgeren til skade, at han ikke har fremlagt bankoplysninger vedrørende kontoen, ligesom VT og LG ikke er afhørt i retten. Det samme gælder WN, som der kunne være indhentet en erklæring fra. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation i form af regnskabsbilag for anvendelsen af kreditkortene. Det eneste, der er fremlagt, er sagsøgerens egen opgørelse over anvendelsen af kreditkortene. Ud fra denne opgørelse kan ses, at 1,9 mio. kr. er penge, der er bortgivet til flere sider uden kvittering. Privatforbrugsopgørelserne kan sammen med andre oplysninger vise, om der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. I forbindelse med sagens fremsendelse til Landsskatteretten har skattemyndighederne imødegået de synspunkter om privatforbrug, som sagsøgeren og dennes revisor er fremkommet med, men i sig selv er privatforbrugsopgørelserne ikke afgørende.

Efter de foreliggende oplysninger om selskabskonstruktionen kan det lægges til grund, at sagsøgeren helt tilbage i 1993 har spillet en aktiv rolle i selskaberne. Det er således i kendelsen af 26. november 2007 fra Byretten lagt til grund, at sagsøgeren i perioden fra 1993 til 1995 har underskrevet aftaler på vegne af selskabet G21, Gibraltar. Sagsøgeren har siden stiftelsen af G1 ApS i 1997 været hovedaktionær i selskabet og medejer af de øvrige selskaber. Sagsøgeren har ifølge fuldmagt optrådt på vegne af G2. Sagsøgeren har fået refunderet ca. 236.000 kr. af G1 ApS, som stammer fra hævninger foretaget med de udenlandske kreditkort, han hævder tilhører G2. Disse omstændigheder kan kun forklares, hvis der er tale om sagsøgerens private kreditkort. Han har kunnet råde over kortene og har ikke skullet stå til regnskab over for nogen for de dispositioner, han foretog. Der er ikke på fyldestgørende måde redegjort for hævningerne og betalingerne. Sagsøgerens redegørelse er udokumenteret. Hertil kommer, at det er helt usandsynligt, at en virksomhed skulle have foretaget kontante betalinger på op til 75.000 kr. for licenser til produkter og lignende uden at få nogen form for kvittering herfor, ligesom det må undre, at en virksomhed skulle have betalt sine forretningspartnere med Hugo Boss-jakkesæt og smykker.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at sagsøgeren i realiteten har udøvet sine erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark og udlandet under dække af en uigennemskuelig selskabskonstruktion. Der er efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, skattemyndighederne har udøvet ved forhøjelserne af sagsøgerens skattepligtige indkomster.

Hjemvisningsspørgsmålet

Sagsøgeren har til støtte for påstanden om hjemvisning gjort gældende, at sagen skal hjemvises til fortsat behandling af skattemyndighederne, såfremt retten ikke når frem til, at indkomstforhøjelserne skal bortfalde enten som følge af forældelse eller som følge af en retlig prøvelse af de enkelte betalinger og hævninger. SKAT har alene kontrolleret de to betalinger til billeje og hotel, og det gøres derfor gældende, at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling, hvor der kan foretages en konkret vurdering af de enkelte betalinger og hævninger, sammenholdt med sagsøgerens forklaring og sagens øvrige oplysninger. Sagsøgeren er enig i, at der i tilfælde af sagens hjemvisning også skal tages skattemæssigt hensyn til det beløb på 236.000 kr., som han ved en fejl har fået refunderet af G1 ApS, selvom hævningerne og betalingerne var sket på de to kreditkort, der tilhører G2

Sagsøgte har vedrørende hjemvisningsspørgsmålet gjort gældende, at sagen bør hjemvises med henblik på fornyet skattemæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, såfremt retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser for de omhandlede indkomstår. Den fornyede behandling vil ikke, som sagsøgeren har anført, skulle gå ud på en prøvelse af, om de enkelte betalinger og hævninger på kreditkortene er tilgået sagsøgeren personligt, men der skal ske en fornyet skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster på grundlag af samtlige oplysninger, der er fremkommet under retssagen, herunder at sagsøgeren har fået refunderet de omtalte 236.000 kr. fra G1 ApS.

Byrettens afgørelse og begrundelse

Sagsøgeren har bekræftet, at han i indkomstårene 2001 - 2006 ved hjælp af udenlandske hæve- eller kreditkort har hævet 2.983.597 kr. Der har dels været tale om kontante hævninger, dels hævninger der er medgået til betalinger i forretninger, hoteller, restauranter m.v. Mens samtlige hævninger er dokumenteret, beror hævningernes formål og eventuelle beløbsmodtagere alene på sagsøgerens egne oplysninger. Det gælder betalinger for varer og tjenesteydelser, og det gælder i særlig grad kontanthævningerne. Der foreligger således ingen kvitteringer eller anden form for sædvanlig og betryggende dokumentation for, hvad de hævede beløb er anvendt til. Det er således ikke særlig sandsynligt, at de betydelige betalinger, der angiveligt er foretaget til professor SL, skulle være fremkommet ved kontanthævninger af mindre beløb.

Det må også anses for helt usædvanligt, at personer, hvis økonomiske interesser ikke er fuldstændigt sammenfaldende med sagsøgerens, skulle have givet sagsøgeren adgang til - over nogle år - at foretage betalinger af flere millioner kr. uden - tilsyneladende - nogen form for kontrol, hverken forudgående eller efterfølgende. Sagsøgerens forklaring om, hvorfor ordningen ophørte - at der ikke var flere opgaver - fremstår uden sammenhæng med sagens oplysninger i øvrigt, herunder at der ikke er oplyst om ændringer i koncernens forretningsgange eller forretningskoncept i øvrigt.

Sagsøgerens forklaring om, at han ikke er bekendt med, hvem der er den reelle indehaver af de konti, beløbene er trukket på, er så usandsynlig, at den ikke kan lægges til grund. Det forekommer endvidere uforklarligt, at sagens omfattende bevisførelse ikke har kastet lys over det helt centrale - og for sagsøgerens sagsførelse helt afgørende - spørgsmål, hvem der er den reelle ejer af G1 koncernen og dermed, i hvis interesse de mange betalinger har fundet sted. Det er således fortsat uafklaret, hvem den reelle ejer af G2 er og dermed, hvem der reelt også ejer selskabskapitalen i G1 ApS, som sagsøgeren er direktør for og bevisligt ejer en mindre del af anpartskapitalen i. Denne uklarhed over de faktiske forhold må sammenholdes med de foreliggende oplysninger om mange ændringer i de selskaber, der indgår i "koncernen", og som ikke fremstår velbegrundede eller er søgt begrundet.

Selv om der ikke i sig selv kan tillægges den fundne "grundfortælling" nogen særlig vægt, kan det dog næppe bero på en tilfældighed, at sagsøgeren heri fremstilles som "koncerndirektør".

Hertil kommer, at sagen har afdækket, at der er sket kontante betalinger til ind- og udenlandske modtagere i et betydeligt omfang uden fakturering og uden kvittering, og også til forskere, der beskrives som højt placerede og anerkendte, i et omfang, der kun kan anses for overraskende og bemærkelsesværdigt.

Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke på nogen måde afkræftet den formodning, som de foreliggende oplysninger skaber for, at det er ham, der er den reelle ejer af G1 koncernen, og dermed også ham der reelt ved de foretagne dispositioner har disponeret over egne midler.

I det omfang sagsøgerens forklaring om betalingsformålet kan lægges til grund, fremstår betalingerne som erhvervsmæssige og dermed som modydelser for erhvervsmæssige ydelser eller som repræsentationsudgifter. Disse ydelser må henføres til G1 ApS og til sagsøgeren som den reelle indehaver af koncernen. Der er derfor et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at sagsøgeren personligt, direkte eller indirekte, har haft indtægter, der er blevet udeholdt fra beskatning. Der kan herefter ikke lægges afgørende vægt på de aflagte regnskaber og selvangivelser, og det må lægges til grund, at sagsøgerens virksomhed i et ikke uvæsentligt omfang har været baseret på en "sort økonomi". Der er således et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomster i de pågældende indkomstår.

Sagsøgeren har erkendt, at det beror på en fejl, at en mindre del af de foretagne betalinger (i alt 236.000 kr.) efterfølgende har belastet hans mellemregning med G1. Denne fejl begrunder i sig selv en forhøjelse af sagsøgerens indkomst, men er også med til at bestyrke antagelsen af, at der ikke kan tillægges regnskabsførelsen afgørende betydning.

Under de foreliggende omstændigheder er det ikke afgørende, om beregningerne af sagsøgerens privatforbrug for de pågældende indkomstår i sig selv kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse.

Ved den skønsmæssige forhøjelse, der er foretaget, kan det ikke antages, at sagsøgerens indkomster er blevet fastsat for højt ved, at der tages udgangspunkt i størrelsen af de "sorte" betalinger og hævninger. Der er heller intet grundlag for at antage, at den begrundelse som SKAT har anført for indkomstforhøjelserne, ikke er tilstrækkelig.

Det tiltrædes, at skattemyndighederne ikke inden den politimæssige afhøring af sagsøgeren den 16. marts 2009, hvor sagsøgerens forklaring blev søgt indhentet også til de dokumenter, der blev fundet ved ransagningen den 3. september 2008, havde fået en sådan viden om sagsøgerens økonomiske forhold, herunder hans relationer til de udenlandske selskaber, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var sprunget ved SKATs varsling af forhøjelserne den 3. april 2009.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af statskassens udgifter til advokat. Dette beløb fastsættes efter sagens værdi og omfang til 100.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 100.000 kr.