Parter

H1 ApS
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Erik P. Bentzen, Chr. Bache og Nikolaj K. Andersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 31. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9-706/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS (holdingselskabet), gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Holdingselskabet har yderligere anført, at det af hensyn til servicering af kunderne var helt naturligt, at vikarselskaberne havde også tredjemandsvikarerne registreret i deres eget it-system. Der er ingen objektive oplysninger i form af fx ansættelsesaftaler, der peger på, at tredjemandsvikarerne var ansat af datterselskaberne i stedet for hos G2 og G1. De fremlagte fakturaeksempler fremstår som helt sædvanlige fakturaer. En virksomhed har ikke reelle muligheder for at undersøge, om en underleverandør afregner moms mv.

Der er ikke grundlag for at antage, at direktør A vidste eller burde vide, at der blev arbejdet sort.

Efter momslovens regler er G2 og G1's ydelser klart momspligtige, og momsen er klart fradragsberettiget hos vikarselskaberne. Fakturaerne opfylder kravene efter bekendtgørelsen herom. Højst mangler i det ene fakturaeksempel angivelse af momssatsen. Adgangen til fradrag må bero på de oplysninger, der forelå ved modtagelsen af fakturaerne, jf. momssystemdirektivets artikel 167 ff. G2 var momsregistreret, hvilket var en tilgængelig oplysning også på det pågældende tidspunkt.

Det er fastslået ved EU-Domstolens dom af 21. juni 2012 i nogle momssager fra Ungarn, at nægtelse af momsfradrag som følge af manglende momsafregning fra en medkontrahent kræver, at skattemyndigheden på grundlag af objektive forhold godtgør, at den fradragsberettigede vidste eller burde have vidst, at en transaktion var udtryk for momssvig. Det er endvidere i strid med direktivets bestemmelser, at myndigheden nægter fradrag med den begrundelse, at den fradragsberettigede ikke har sikret sig, at medkontrahenten opfylder betingelserne.

Det forhold, at to medarbejdere i datterselskaberne på egen hånd og uden direktørens viden var indblandet i det sorte vikararbejde, kan ikke føre til, at selskaberne anses for at have kendt eller burde have kendt hertil. Skat har herefter ved den skete bevisførelse, herunder særligt TSs forklaring, ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at nægte momsfradrag og dermed skattefradrag for udgiften i øvrigt. Skat har med sin ensidige indgriben over for datterselskaberne reelt lukket nogle driftige virksomheder. Skatteministeriets lovudkast af december 2007 vedrørende bl.a. skattekontrolloven og momsloven er udtryk for, at Skatteministeriet erkender, at beviskravene for ond tro i disse sager er høje.

Skatteministeriet har yderligere anført, at der hos G2 og G1 ikke foregik reel selvstændig virksomhed. Der skete ingen levering af tjenesteydelser i form af rekruttering af vikarer, og der er derfor ikke momspligt efter momslovens §§ 3-4 og dermed heller ikke momsfradrag. Da vikarerne reelt var ansat i datterselskaberne, hæfter disse selskaber for skat efter kildeskatteloven. Det er endvidere med rette, at indkomsten er forhøjet med det vederlag, der tilgik de indholdsløse stråmandsfirmaer G2 og G1 På denne baggrund er det endelig med rette, at holdingselskabets indkomst er blevet forhøjet i overensstemmelse hermed.

Der er således ingen realitet i G2 og G1, og rekrutteringen af de pågældende vikarer skete da også i vikarselskaberne, der var den egentlige arbejdsgiver, hvorfra lønnen kom. Den daglige ledelse bestod af SP og TN, der begge forestod rekrutteringen af sort arbejdskraft.

Der er handlet forsætligt af den daglige ledelse, og direktøren og datterselskaberne, der overlod rekrutteringen til den daglige ledelse, må identificeres med den daglige ledelse.

EU-Domstolens dom af 21. juni 2012 ændrer ikke noget for denne sag. I sagen for EU-Domstolen var der i det ene tilfælde ikke tale om momssvig, mens der i det andet tilfælde ikke var tale om, at den fradragsberettigede havde udvist svig eller uagtsomhed med hensyn til tredjemands svig. Hertil kommer, at levering af en ydelse slet ikke er sket i nærværende sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ikke påvist, at der i noget tilfælde skete rekruttering hos G2 eller G1, hvis aktivitet efter det oplyste alene bestod i at deltage i den faktiske gennemførelse af aflønningen af vikarer, der blev rekruttereret og beskæftiget af datterselskaberne, samt tilvejebringe et fakturamateriale - alt på en sådan måde, at der kunne unddrages skat.

Den systematiske anvendelse af sort arbejdskraft, der fremgår af de fremlagte forklaringer fra TS og et betydeligt antal vikarer, må efter oplysningerne i denne sag anses for at være forestået af datterselskabernes daglige ledelse.

Uanset om A var bekendt hermed, må det herefter og under de omstændigheder, der i øvrigt er anført af byretten, anses for godtgjort, at datterselskaberne vidste eller burde vide, at fakturaerne fra G2 og G1 ikke dækkede over et reelt forretningsforhold.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 250.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 250.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.