Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 1 samt fradrag for udgifter til råstofefterforskning efter LL § 8 B, stk. 2. Derefter behandles reglerne om fradrag for udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt til efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3. Endvidere omtales reglerne om fradrag for udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1, forskningsgaver efter LL § 8 H. Endelig gennemgås reglerne om skattekreditter efter LL § 8 X.

Afsnittet indeholder:

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt til grundforskning efter LL § 8 B, stk. 1
Udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2
Udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3
Udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1
Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter efter LL § 8 X
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt til grundforskning efter LL § 8 B, stk. 1

Regel

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som en skattepligtig afholder i tilknytning til sit erhverv, kan:

fratrækkes fuldt ud i det år, udgifterne er afholdt

eller alternativt

afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår.

Den skattepligtige bestemmer selv, hvilken fradragsmetode han eller hun vil bruge. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den skattepligtige har afholdt forsøgs- og forskningsudgifterne, inden erhvervsvirksomheden er kommet i gang, kan den pågældende som hovedregel først trække udgifterne fra i det år, virksomheden er kommet i gang, eller alternativt afskrive udgifterne fra og med dette indkomstår. Se LL § 8 B, stk. 1, 3. pkt.

Dog kan den skattepligtige trække disse udgifter fra allerede i det år, de er afholdt, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis SKAT har tilladt, at udgifterne må trækkes fra eller alternativt afskrives, før virksomheden er kommet i gang. Se LL § 8 B, stk. 1, 3. pkt., sidste led, og LL § 8 B, stk. 1, 4. pkt.

Bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. gælder ikke for udgifter til at efterforske råstoffer. Se LL § 8 B, stk. 1, 1.pkt., 1. led. Se afsnittet nedenfor om udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2.

Udgifter til grundforskning, som en igangværende erhvervsvirksomhed har afholdt, kan:

fratrækkes fuldt ud i det år, udgifterne er afholdt

eller alternativt

afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår.

Den skattepligtige bestemmer selv, hvilken af de to fradragsmetoder, han eller hun vil bruge. Se LL § 8 B, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt.

Udgifter til grundforskning kan efter bestemmelsen kun trækkes fra, hvis det er en virksomhed, der er i gang, som har afholdt dem.

Udgifter til efterforskning efter råstoffer er ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1, men af samme bestemmelses stk. 2. Se LL § 8 B, stk. 1, jf. stk. 2.

Udgifter til maskiner, inventar og øvrigt driftsmateriel samt fast ejendom og skibe er heller ikke omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 1, men kan kun trækkes fra eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. LL § 8 B, stk. 1 og nedenfor under afsnittet om udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3.

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstår man ifølge bemærkningerne til loven den såkaldte anvendte forskning; dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. I bemærkningerne til den oprindelige lov, hvor grundforskning ikke var særskilt nævnt, anføres det nemlig, at fradragsreglerne i princippet ikke omfatter den såkaldte grundforskning.

Grundforskning

Ved grundforskning forstår man ifølge bemærkningerne til loven originale undersøgelser for at tilegne sig ny viden og forståelse af videnskabelig karakter, uden at undersøgelserne primært retter sig mod at nå nogle givne mål og resultater, der kan bruges rent praktisk. Fradragsregler for udgifter til grundforskning er tilføjet og er dermed udtrykkeligt gjort fradragsberettigede med virkning fra og med 1988 for at forbedre Danmarks konkurrenceevne.

Begrundelse for reglen

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter er ofte af en sådan karakter, at de enten skulle behandles som etableringsudgifter, der ikke kan trækkes fra, fordi de er omfattet af SL § 6 in fine, eller være udgifter, som savner den fornødne nødvendige og naturlige tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder udgifter til den anvendte forskning i almindelighed og udgifter til grundforskning i særdeleshed.

Dette råder bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, bod på samtidig med, at den for forsøgs- og forskningsudgifternes vedkommende muliggør en fradragsret, selv om udgifterne er afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er kommet i gang med at drive erhverv.

Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang.

Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne.

Omfattet personkreds

Bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, omfatter såvel fysiske som juridiske personer.

De skattepligtige skal beskæftige sig med forsøgs- og forskningsvirksomhed, så de enten driver en erhvervsvirksomhed inden for det aktuelle felt allerede på det tidspunkt, forsøgs - og forskningsudgifterne afholdes, eller agter at starte en sådan erhvervsvirksomhed senere.

LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. forudsætter, at forsøgs- og forskningsudgifter knytter sig til den skattepligtiges erhverv, for at kunne anses for fradragsberettigede udgifter. Se nedenfor om de omfattede udgifter.

Derfor tilkommer fradragsretten kun den, der har skabt resultatet og derved har udnyttet det forskningsarbejde, der svarer til udviklingsudgifterne. Der skal derfor være identitet mellem den, der har skabt resultatet, fx en opfindelse, der er grundlag for erhvervsvirksomheden, og den, der har ret til fradrag.

I LSRM 1983.85 LSR var dette imidlertid ikke tilfældet, og betalingen for udviklingsomkostningerne blev derfor ikke anset for fradragsberettigede udgifter efter LL § 8 B, stk. 1.

I TfS 1996, 845 LSR kunne en vejformand, der havde afholdt forsøgs- og forskningsudgifter for at lave byggematerialer af halm, nægtet fradragsret, fordi han ikke selv udnyttede sin opfindelse; på den måde knyttede forsøgs- og forskningsudgifterne sig ikke til den skattepligtiges erhverv, og betingelsen i LL § 8 B, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Med hensyn til grundforskningsudgifter gælder, at det kun er egentlige erhvervsvirksomheder med grundforskning, der kan få fradrag for deres udgifter efter LL § 8 B, stk. 1. Bestemmelsen forudsætter nemlig dette ved at bruge ordvalget "igangværende virksomhed". Se LL § 8 B, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at såvel fysiske som juridiske personer, der ikke er kommet i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed med grundforskning, ikke får fradrag for de udgifter, de har afholdt, før den erhvervsmæssige virksomhed med grundforskning kom i gang.

Omfattede udgifter

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt "i tilknytning til den skattepligtiges erhverv" betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1 og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.

I SKM2004.187.VLR fandt landsretten ikke, at et selskabs udgifter til at udvikle en elmåler kunne anses som fradragsberettigede forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi den skattepligtiges erhvervsvirksomhed aldrig kom i gang. Et anbringende om, at virksomheden var i gang allerede, da udviklingsselskabet blev stiftet, dvs. året før de omstridte udviklingsomkostninger blev afholdt, tillagde retten ikke afgørende vægt; for elmåleren kom aldrig i produktion, og selskabet likviderede kort tid efter.

I SKM2008.641.BR fandt retten derimod, at en opfinders udgifter til at udvikle og patentere enreollampe kunne fratrækkes som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi den anså hans virksomhed for at værei gang som erhvervsvirksomhed allerede i 2003, hvor han havde afholdt udgifterne. Byretten traf efter en konkret vurdering denne afgørelse på trods af, at lampen aldrig kom i produktion, virksomheden ikke fik nogen indtægter, og patentet aldrig blev udnyttet. Forinden havde Landsskatteretten i samme sag - ud over at afvise, at opfinderens forsøgsvirksomhed var i gang i 2003 - nægtet at anse hans virksomhed som en erhvervsvirksomhed, han senere ville starte. Derfor nægtede Landsskatteretten opfinderen at trække sine udgifter fra, både som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, og som forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatterettens bedømmelse af opfinderens subsidiære påstand om fradrag efter LL § 8 B, stk. 1, skyldes formentlig, at opfinderen rent faktisk havde opgivet sit projekt, da Landsskatteretten afsagde sin kendelse medio 2007, hvor man i bagklogskabens lys kunne konstatere, at der i 2003 ikke var nogen erhvervsvirksomhed "på trapperne", som de afholdte udgifter kunne relateres til.

I LSRM 1983.98 LSR blev en universitetslektor i teoretisk fysik og kemi nægtet fradrag for forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1 for sine udgifter til tre forskningsrejser til udlandet. Landsretten fandt ikke, at udgifterne knyttede sig til hans erhverv som selvstændigt erhvervsdrivende, men til hans lønnede stilling på universitetet, men alligevel blev lektoren også nægtet fradrag for sine udgifter som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradraget omfatter nærmere udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til erhvervsvirksomheden. Det gælder fx anvendelse af videnskabelig eller tekniske viden til at fremstille nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

Fradraget omfatter desuden udgifter til den anvendte forskning. Det er fx udgifter til originale undersøgelser, som retter sig mod at opnå en ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk.

Ydermere omfatter fradraget grundforskningsudgifter, som er afholdt af en igangværende virksomhed. Det er fx udgifter til originale undersøgelser for at tilegne sig ny viden og forståelse af videnskabelig karakter, uden at undersøgelserne primært retter sig mod at nå nogle givne mål og resultater, der kan bruges rent praktisk.

Endelig omfatter fradraget udgifter til at informere om forsøgs- og forskningsarbejde, forudsat at udgifterne er knyttet tilstrækkeligt tæt til den skattepligtiges virksomhed.

Dog er udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Disse udgifter kan alene fratrækkes eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.

Til gengæld kan aktiver, der afskrives efter andre regler end afskrivningsloven, fratrækkes efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1; det forudsætter dog, at aktiverne bruges til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed.

I SKM2015.281.SR fandt Skatterådet, at udviklingsudgifter til virksomhedens selvskabte knowhow kunne anses for afholdt med henblik på at opnå den særlige viden og den særlige værdi, der kendetegner knowhow og anerkendte således, at opnåelse af den særlige viden kunne anses for selve formålet med at afholde udgiften. Udgiften blev således anset for en udviklingsomkostning i henhold til LL § 8 B.

Samlet set er de mest almindelige udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed formentlig lønudgifter, udgifter til råstoffer samt lejeudgifter til lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Hertil kommer betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er udført af andre, og måske honorarudgifter til konsulenter med kommunikative kompetencer.

Se i den forbindelse TfS 1996, 776 LSR, hvor et medicinalfirma kunne fratrække rejse- og opholdsudgifter til en række læger. Det var oplyst, at lægerne til brug for et forskningsarbejde afprøvede nogle lægemidler, som endnu ikke fandtes på markedet. Lægerne udførte forskningen efter en aftale, som medicinalindustrien havde indgået med lægestanden, og lægerne fik ikke løn for deres indsats.

Derimod blev et medicinalselskab i SKM2004.502.LSR nægtet fradrag for udgifter til bl.a. rejser, symposier og uddannelse for eksterne læger og sygeplejersker, fordi udgifterne ikke blev anset for forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, men i stedet for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret efter LL § 8, stk. 4. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på

at selskabet var en salgsfilial
at selskabet hverken forskede i eller producerede lægemidler
at ingen af udgifterne kunne sidestilles med udgifterne i TfS 1996, 776 LSR
at selskabet ikke havde kontraktlig pligt til at afholde de omstridte udgifter.

Bemærk

Bemærk, at udgifter til efterforskning af råstoffer er omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 2, og derfor formelt set falder uden for de udgifter, som dette afsnit handler om. Se LL § 8 B, stk. 1.

Alligevel kan indholdet i dette afsnit bruges analogt på udgifter til efterforskning af råstoffer, fordi disse udgifter også anses for forsøgs- og forskningsudgifter, men blot udgør en delmængde heraf.

Fradragsmåde

Dette afsnit handler bl.a. om, hvordan og hvornår udgifterne til forsøg og forskning samt til grundforskning, kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen efter LL § 8 B, stk. 1.

Bestemmelsen gælder ikke udgifter til efterforskning af råstoffer, som hører under bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 2, hvilket forudsættes i det følgende.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der knytter sig til den skattepligtiges erhverv, kan som hovedregel enten fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, udgifterne er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store beløb over 5 år, der starter med det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Se LL § 8 B, stk. 1, l. pkt.

Den skattepligtige kan frit vælge, hvilken af de to fradragsmetoder den pågældende ønsker at anvende. Se LL § 8 B, stk. 1, l. pkt.

I TfS 1992, 442 LR tillod Ligningsrådet en elektronikvirksomhed (et selskab) at skifte princip, så virksomheden med virkning fra og med 1991 og fremefter kunne trække forsknings- og udviklingsudgifter fra i det indkomstår, udgifterne var afholdt. På den måde forlod virksomheden det fradragsprincip, som virksomheden hidtil havde brugt, nemlig at afskrive de nævnte udgifter over en femårs periode. Derimod nægtede Ligningsrådet virksomheden at skifte princip i et afskrivningsforløb, som den havde påbegyndt og én gang valgt for omkostninger, den have afholdt i tidligere år.

Hvis udgifterne til forsøg og forskning er afholdt, før erhvervsvirksomheden er påbegyndt, kan disse først trækkes fra i det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang, eller afskrives med lige store beløb over fem år fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Se LL § 8 B, stk. 1, 3 pkt.

Bestemmelsen om det udskudte fradragstidspunkt hænger sammen med, at det som regel først, er muligt at dokumentere, at forsøgene og forskningen har haft den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv, efter at erhvervsvirksomheden er kommet i gang. Hertil kommer, at den skattepligtige normalt har økonomisk fordel af at vente med at fratrække udgifterne fuldt ud eller afskrive på dem, indtil erhvervsvirksomheden er kommet i gang og er begyndt at give overskud.

SKAT kan dog tillade, at udgifterne trækkes fra eller afskrives efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. Se LL § 8 B, stk. 1, 4. pkt. Med en sådan tilladelse kan en skattepligtig trække forsøgs- og forskningsudgifter fra, respektive begynde at afskrive på dem allerede i det år, udgiften er afholdt, selv om virksomheden ikke er kommet i gang på dette tidspunkt.

I SKM2015.281.SR bekræftede Skatterådet, at udviklingsomkostninger, som i forbindelse med afholdelsen, i henhold til LL § 8 B havde kunnet fradrages/afskrives over en femårig periode, men hvor fradragsretten ikke var udnyttet (og ikke inden for den ordinære genoptagelsesfrist kunne udnyttes), ville kunne indgå som anskaffelsessum i forbindelse med avanceopgørelsen med hensyn til virksomhedens selvskabte knowhow opstået som følge af den pågældende udviklingsaktivitet.

For udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed, er der også frit valg mellem at fratrække udgifterne fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller afskrive dem med lige store beløb over dette og de 4 følgende indkomstår.

Det betyder omvendt, at udgifter til grundforskning, som den skattepligtige har afholdt, før den erhvervsmæssige virksomhed kom i gang; ikke kan trækkes fra, men anses som etablerings- eller private udgifter efter SL § 6 in fine.

Udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom, kan ikke fratrækkes efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1, men kan kun kan trækkes fra eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.

Udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2

Regel

Udgifter til efterforskning af råstoffer, som en skattepligtig afholder i tilknytning til sit erhverv, kan som hovedregel fratrækkes fuldt ud ved indkomstopgørelsen for det år, hvor udgifterne er afholdt. Se LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt.

Der er dog en modifikation:

Udgifterne kan i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, ikke fratrækkes fuldt ud i afholdelsesåret, men kan trækkes fra med lige store årlige beløb over 5 år med en afskrivning, der starter fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Dette gælder i følgende tilfælde:

Når udgifterne er afholdt, før den skattepligtige begyndte at drive erhvervsvirksomhed

eller

Når udgifterne i det indkomstår, hvor de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Overskuddet opgøres efter de regler, der er anført umiddelbart nedenfor.

Overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres sådan:

Overskud uden fradrag og afskrivninger efter LL § 8 B, stk. 2,
Plus: renteudgifter og valutatab
Minus: rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af overskuddet
Minus: valutagevinst, som også indgår i opgørelsen af overskuddet.

SKAT kan dog tillade, at de udgifter, som den skattepligtige har afholdt, før han eller hun begyndte med at drive erhvervsvirksomhed med råstofefterforskning, må fratrækkes eller afskrives, før erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Når omstændighederne taler for det, kan SKAT desuden tillade, at de aktuelle udgifter må trækkes fra på én gang, selv om efterforskningsudgifterne overstiger 30 pct. af skatteyderens overskud ifølge opgørelsen ovenfor.

Udgifter til maskiner, inventar og øvrigt driftsmateriel samt fast ejendom og skibe kan dog kun trækkes fra eller afskrives efter afskrivningslovens regler. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. LL § 8 B, stk. 1, og nedenfor under afsnittet om afskrivning.

Definition

Efterforskning af råstoffer er forsøgs- og forskningsvirksomhed, som råstofefterforskning er en delmængde af.

Eksempler på efterforskning af råstoffer i Danmarks undergrund er indvinding og udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, fx boring efter vand, og på søterritoriet boring og udnyttelse efter olie- og naturgas mv.

I SKM2008.154.SR blev seismiske undersøgelser og to boringer efter varmt vand anset for efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2, i lighed med boring efter vand.

Begrundelse for reglen

Før 1977 var udgifter til efterforskning af råstoffer omfattet af reglen i LL § 8 B, stk. 1, fordi også efterforskning af råstoffer hører under begrebet forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Fra og med indkomståret 1977 lempede man reglerne for at fratrække udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i LL § 8, stk. 1. Det gjorde man ved at gøre det nemmere end hidtil at trække udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra på én gang i stedet for at afskrive udgifterne over en årrække. Helt konkret fik de skattepligtige frit valg mellem at fratrække disse udgifter på én gang eller at afskrive udgifterne med lige store årlige beløb over en femårig periode, uanset hvor stor en del, udgifterne udgjorde af overskuddet.

Dog ønskede man ikke, at denne lempelse skulle gælde fradrag for udgifter til efterforskning af råstoffer, fordi gældende skatteregler indgår som naturlige forudsætninger, når der udstedes eneretsbevillinger og tilladelser til at forske efter råstoffer, hvorfor det ville forekomme urigtigt at ændre disse forudsætninger.

Fradragsreglerne for udgifter til efterforskning af råstoffer blev derfor udskilt fra LL § 8 B, stk. 1, og i stedet placeret i stk. 2 som en særskilt bestemmelse, der fik nogenlunde samme ordlyd, som stk. 1 havde haft, før den blev ændret.

Omfattet personkreds

Se i afsnittet om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 1, ovenfor, som også bruges på efterforskning af råstoffer; for efterforskning af råstoffer anses også for forsøgs- og forskningsudgifter, blot en underafdeling heraf.

Dog skal der ses bort fra indholdet i den del af afsnittet, som handler om grundforskning, der derfor ikke kan bruges tilsvarende her.

Omfattede udgifter

Se i afsnittet om udgifter til forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, ovenfor, som også bruges på efterforskning af råstoffer; for udgifter til efterforskning af råstoffer anses også for forsøgs- og forskningsudgifter, blot en underafdeling heraf.

I SKM2008.154.SR blev seismiske undersøgelser og boring efter vand anset som fradragsberettigede efterforskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 2. Skatterådet lagde i sit svar vægt på, dels at de seismiske undersøgelser og boring efter vand kunne sidestilles med efterforskning af vand som fx vandboringer efter LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt., dels at fjernvarmeværket, der skulle forestå undersøgelsen og vandboringen, kunne anses for en igangværende virksomhed efter LL § 8 B, stk. 2. Skatterådet bemærkede også, at når en omkostning blev anset som fradragsberettiget efter LL § 8 B, stk. 2, var den ikke omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 1.

Fradragsmåde

Udgifter, som afholdes til at efterforske råstoffer, og som knytter sig til den skattepligtiges erhverv, kan som hovedregel fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt.. Se LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt.

Hvis udgifterne til at forske efter råstoffer er afholdt, før erhvervsvirksomheden er kommet i gang, skal udgifterne dog afskrives med lige store beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Hvis udgifterne i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, afskrives udgifterne også med lige store beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Erhvervsvirksomhedens overskud opgøres sådan:

Overskud uden fradrag og afskrivninger efter LL § 8 B, stk. 2,
Plus: renteudgifter og valutatab
Minus: rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af overskuddet
Minus: valutagevinst, som ligeledes indgår i opgørelsen af overskuddet.

Hvor en erhvervsvirksomhed drives i interessentskabsform, skal SKAT undersøge, om efterforskningsudgifterne er betydelige for hver enkelt interessent, dvs. overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKAT kan, når omstændighederne taler for det, tillade, at udgifterne til at forske efter råstoffer fratrækkes eller afskrives, før den erhvervsvirksomhed, som efterforskningen af råstoffer sigter imod, er startet. Se LL § 8 B, stk. 2, 4. pkt.

Se i den forbindelse TfS 1999, 147 LR og kommentaren til den i TfS 1999, 148 TSS (artikel). I sagen tillod Ligningsrådet, som dengang havde kompetencen, et fuldt ud grønlandskejet selskab, der var sambeskattet med et dansk moderselskab, at trække efterforskningsudgifter fra i det år, udgifterne var afholdt, selv om erhvervsvirksomheden ikke var i gang.

Ligningsrådet lagde ved sin afgørelse vægt på følgende:

Forsøgene og udforskningen var erhvervsmæssigt begrundet.
Der var stor sandsynlighed for, at forsøgene eller efterforskningen ville føre til, at en produktiv virksomhed blev sat i gang.

Derimod lagde Ligningsrådet ikke afgørende vægt på, at fremtidige overskud i den forventede erhvervsvirksomhed ikke ville blive beskattet i Danmark. Bemærkningerne til LL § 8 B omtaler nemlig ikke denne problematik.

SKAT kan desuden dispensere fra 30 pct. reglen, så efterforskningsudgifterne kan fratrækkes på én gang, selv om udgifterne overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud efter opgørelsen ovenfor. Se LL § 8 B, stk. 2, 5. pkt.

Det fremgår af TfS 1999, 148 TSS (artikel), at Ligningsrådet i flere tilfælde har dispenseret fra 30 pct. reglen, og at der i disse tilfælde bl.a. har været tale om særligt kapitalkrævende aktiviteter.

Udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3,

Regel

Udgifter til køb af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. LL § 8 B, stk. 1, og til at forske efter råstoffer, jf. LL § 8 B, stk. 2, kan kun fratrækkes eller afskrives efter reglerne i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3.

Det betyder, at udgifter til de nævnte aktiver, kun kan trækkes fra eller afskrives, hvis der er hjemmel til det i afskrivningsloven. LL § 8 B, stk. 1 og 2 danner derfor ikke grundlag for at fratrække eller afskrive udgifter til de nævnte aktiver.

Udgifter til køb af driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed (LL § 8 B, stk. 1)

Udgifter til køb af driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed kan afskrives straks. Se AL § 6, stk. 1, nr. 3.

Se også

Se også C.C.2.4.2.4.2.5 om straksafskrivning.

I SKM2005.315.ØLR kunne en virksomheds (selskab) udgifter til at købe edb-udstyr ikke afskrives på én gang efter reglerne i AL § 6, stk. 1, nr. 3, der vedrører driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at edb-udstyret blev brugt i en virksomhed, der solgte edb-konsulentassistance og ikke, som anført af virksomheden selv, erhvervsmæssige forsøgs- og forskningsaktiviteter.

Udgifter til køb af maskiner, inventar og lignende driftsmidler til efterforskning efter råstoffer (LL § 8 B, stk. 2)

Udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler for skal afskrives efter AL § 5, når udgifterne afholdes til at forske efter råstoffer. Disse udgifter kan nemlig ikke afskrives på én gang efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, som det var tilfældet med driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2 Afskrivninger på driftsmidler og skibe.

Udgifter til køb af bygninger og installationer til forsøgs- og forskningsvirksomhed (LL § 8 B, stk. 1)

Udgifter til anskaffelse af bygninger og installationer, der skal bruges i forsøgs- eller forskningsvirksomhed, skal afskrives efter AL §§ 14 og 15.

Afskrivning kan som udgangspunkt først foretages, når den virksomhed, der begrunder forsøgene eller forskningen, er sat i gang og dermed er erhvervsmæssig.

SKAT kan imidlertid efter ansøgning tillade, at der afskrives på udgifterne, før virksomheden er kommet i gang. En sådan tilladelse er dog ikke nødvendig, hvis der er tale om en aktie- eller anpartsselskab. Se AL § 51.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.4 om afskrivninger på bygninger og installationer.

Udgifter til aktiver, som ikke er omfattet af afskrivningslovens bestemmelser

Udgifter til aktiver, der ikke er omfattet af afskrivningslovens bestemmelser, og som er afholdt til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed eller erhvervsmæssig grundforskning, er omfattet af fradrag efter henholdsvis LL § 8 B, stk. 1, og § 8 B, stk. 2.

Det gælder også, selv om udgifterne kan afskrives efter andre bestemmelser end afskrivningsloven.

Se også

C.C.2.2.2.19 om opfinderudgifter.

Efter reglerne i LL § 6, stk.1, litra a, om driftsfradrag har de, der har det som erhverv at drive forskning, fradrag for deres forskningsudgifter.

Udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1

Udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder

Udgifter, der er afholdt til at erhverve knowhow (viden om særlig fremstillingsmetode og lignende) eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan enten fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller afskrives efter AL § 40, stk. 2. Den skattepligtige kan frit vælge, hvilken af de to fradragsmetoder han eller hun vil bruge. Se AL § 41, stk. 1, 1. pkt.

Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder

Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder kan afskrives på én gang. Se AL § 41, stk. 1, 2. pkt.

Fradragsreglen kan bruges af forskningsvirksomheder, der vælger at indgå i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyder interessenter en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter, og i stedet fravælger at sælge knowhow og/eller patenter.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.5.3 om afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H

Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H behandles i afsnit C.A.4.3.5.11 om fradrag for gaver til forskning. Se også afsnit C.A.4.3.5.12, liste over institutioner, der er godkendt til at modtage forskningsgaver.

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter efter LL § 8 X

Regel

Selskaber og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode SKAT om at få udbetalt skattekreditter. Se LL § 8 X.

Personkreds

De, som er omfattet af reglen er:

Selskaber, mv.
Fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed.

SKAT, Jura, finder, at "selskaber mv." også omfatter erhvervsdrivende fonde, som på den måde og i lighed med selskaber, jf. SEL § 17, stk. 1, tilhører den personkreds, der efter LL § 8 X kan få udbetalt skattekreditter.

Se SKM2012.634.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at spørgers virksomhed (selskab) måtte anses for en forsknings- og udviklingsvirksomhed, hvis udgifter i udgangspunktet var omfattet af LL § 8 B samt AL § 6, stk. 1, nr. 3. Spørger kunne derfor som udgangspunkt bruge reglerne i LL § 8 X.

Hvis det er en fysisk person, der driver erhvervsvirksomheden, er det en yderligere betingelse, at virksomheden drives under virksomhedsordningen. Se virksomhedsskattelovens kapitel I.

På den måde har fysiske personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed uden for virksomhedsordningen, ikke ret til at få skattekreditter efter LL § 8 X.

Ydermere skal virksomheden drives inden for forsøg og forskning, hvis udgifter og virksomhedsunderskud er en forudsætning for skattekreditten. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt. Se nedenfor under skattekredit.

Begrundelse

Reglen skal tilføre likviditet til virksomheder inden for forsøg og forskning, som i begyndelsen typisk giver underskud, samtidig med at de har store udviklingsudgifter eller lignende. Derfor kan de ikke udnytte deres fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Ydermere skal bestemmelsen tilskynde til at starte ny virksomhed inden for dette felt.

Skattekredit

En skattekredit efter LL § 8 X er en slags negativ indkomstskat eller en slags lån, som virksomheden betaler tilbage, når den får overskud. Mere konkret er det en udbetaling af den skattemæssige værdi af et virksomhedsunderskud, der stammer fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet på efter LL § 8 B, stk. 1, eller AL § 6, stk. 1, nr. 3. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

Det underskud, som kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit, kan højst udgøre 25 mio. kr. for et indkomstår., hvilket betyder, at virksomheden højst kan få udbetalt et beløb på 5,5 mio. kr. for hvert indkomstår, når reglerne er fuldt indfaset. Se LL § 8 X, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Med "for hvert indkomstår" menes, at det kun er underskud for det år, der anmodes om udbetaling af skattekredit for, der kan indgå i beregningen af skattekreditten. Det betyder, at underskud fra tidligere år ikke kan indgå i beregning af skattekredit.Hvis indkomståret udgør en periode, der er mindre end 12 måneder, nedsættes maksimumsbeløbet forholdsmæssigt. Se LL § 8 X, stk. 1, 4. pkt.

Selskabsskattesatsen xer gradvist nedsat xfor indkomstårene 2014-2016, fra 25 pct. for indkomståret 2013 til 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016.

Da skattekreditten beregnes som den skattemæssige værdi af virksomhedsunderskuddet for det indkomstår, hvori underskuddet er opstået, bliver skatteværdien af underskuddet mindre, fordi selskabsskattesatsen i SEL § 17, stk. 1, som er grundlaget for beregningen af skatteværdien, mindskes, indtil selskabsskattelettelsen er fuldt indfaset i 2016. Dette gælder dog ikke for "forskningsunderskud", der er opstået i 2014, hvor selskaber mv. fortsat kan få udbetalt 25 pct. af deres underskud, selv om selskabsskatten for 2014 er nedsat til 24,5 pct., og skatteværdien derved er faldet tilsvarende.

Da loftet for det underskud, som danner grundlag for den årlige udbetaling af skattekredit, udgør 25 mio. kr., betyder det konkret, at for hver virksomhed kan

skattekreditten for 2014 udgøre højst 6,25 mio. kr., svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. ved den oprindelige selskabsskattesats på 25 pct.
skattekreditten for 2015 udgøre højst 5,875 mio. kr., svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. ved en selskabsskattesats på 23,5 pct.
skattekreditten for 2016 udgøre højst 5,5 mio. kr., svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. ved en selskabsskattesats på 22 pct.

Særligt om sambeskattede selskaber mv.

Sambeskattede selskaber efter SEL §§ 31 og 31 A anses for en samlet enhed i relation til skattekreditter. Se LL § 8 X, stk. 2, 1. pkt.

Det har følgende betydning:

Anmodning om udbetaling af skattekreditter indgives af administrationsselskabet.
Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling.
Beløbet udbetales til administrationsselskabet.
Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber mv., hvis underskud nedsættes i overensstemmelse med reglerne i SEL §§ 31, stk. 6, og 31 A, stk. 6.

Der kan for indkomståret 2015 højst udbetales et samlet beløb på 5,875 mio. kr., svarende til 23,5 pct. af 25 mio. kr. og for indkomståret 2016 højst 5,5 mio. kr. svarende til 22 pct. af 25 mio. kr.

til:

Selskaber mv., der på anmodningstidspunktet kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6,
En eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen.

Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 25 mio. kr. fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen mv. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab mv., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, som der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af. Se LL § 8 X, stk. 3.

Opgørelsen af udbetalingen for sambeskattede selskaber

En sambeskattet koncern behandles som en samlet enhed ved opgørelsen af skatteværdi af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling. Det indebærer, at skatteværdien af et eventuelt underskud skal opgøres på grundlag af sambeskatningsindkomsten, og den sambeskattede koncern kan tilsvarende højst få udbetalt skatteværdien af 25 mio. kr. Det vil sige, at der for en sambeskattet koncern kun kan ske udbetaling ifølge lovbemærkningerne, hvis sambeskatningsindkomsten er negativ.

Ved selvangivelsen for den sambeskattede koncern skal underskuddet efter LL § 8 X, stk. 4, nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling af skatteværdien. Et eventuelt resterende underskud fordeles mellem selskaberne i overensstemmelse med reglerne i SEL § 31, stk. 2. Det udbetalte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får reduceret deres underskud, efter samme regler, som gælder for kompensation for underskudsudnyttelse ved sambeskatning efter SEL § 31, stk. 6. Ved udbetaling af skatteværdi på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet anvendes reglerne i SEL § 31 A, stk. 6. Beløbet tilfalder administrationsselskabet, fordi administrationsselskabet er skattesubjekt for en eventuel genbeskatning. Udbetaling af skatteværdi på grundlag af sådanne underskud anses for udnyttelse af underskud i relation til reglerne om genbeskatning, sådan at skatteværdien medregnes til genbeskatningssaldoen.

Hvis den sambeskattede koncern er kontrolleret af en fysisk person efter LL § 8 X, stk. 3, skal udbetalingen til den sambeskattede koncern begrænses yderligere, hvis der anmodes om udbetaling til andre selskaber mv., der kontrolleres af samme fysiske person.

Det overordnede princip for beregning af skattekreditter i sambeskattede koncerner går ud på, at skattekreditten beregnes på grundlag af sambeskatningsindkomsten. Endvidere er adgangen til at anmode om skattekredit på grundlag af en sambeskatningsindkomst, der udviser underskud uafhængig af, om det selskab, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling, isoleret set har underskud efter at have straksafskrevet de afholdte udgifter.

Udviser sambeskatningsindkomsten før skattekredit et underskud på 25 mio. kr., og er der i koncernen straksafskrevet udgifter til forskning og udvikling på mindst 25 mio. kr., kan der anmodes om skattekredit svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. I forbindelse med anmodningen om skattekredit for underskuddet på de 25 mio. kr. nedsættes underskuddet i sambeskatningsindkomsten med 25 mio. kr. Nedsættelsen af underskuddet fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber i sambeskatningen, som underskuddet hidrører fra. Den udbetalte skattekredit skal herefter fordeles mellem de selskaber, der herved får nedsat deres underskud. Fordelingen af skattekreditten er uafhængig af, hvilket selskab, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling. Dette er ikke til hinder for, at selskaberne efterfølgende fx yder tilskud til det selskab, der har afholdt udgifterne til forskning og udvikling.

Eksempel 1

	FogU Omkost-ninger	Øvrige indtægt/udgifter	Skatte-pligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	0	-25
Selskab B	0	-25	-25
Sambeskat-ningsindkomst			-50

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -50 mio. kr. og de samlede afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger på 25 mio. kr. I dette tilfælde er det kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Skattekreditten skal fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får nedsat deres underskud som konsekvens af, at underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr. I det konkrete eksempel fordeles skattekreditten med halvdelen til hver, idet selskaberne har lige store underskud, der nedsættes til 12,5 mio. kr.

Eksempel 2

	FogU Omkost-ninger	Øvrige indtægter/udgifter	Skatte-pligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	10	-15
Selskab B	0	-10	-10
Sambeskat-ningsindkomst			-25

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -25 mio. kr. og sambeskatningens samlede afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr. Det er kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der anmodes om skattekredit på grundlag af de afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr., når sambeskatningsindkomsten udviser et underskud mindst svarende til dette beløb. Underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 25 mio. kr. til 0 kr., hvilket medfører, at underskuddet for både A og B ligeledes nedsættes til 0 kr.

I det konkrete eksempel fordeles skattekreditten med 15/25 til selskab A og 10/25 til selskab B.

Eksempel 3

	FogU Omkost-ninger	Øvrige indtægter/udgifter	Skatte-pligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	25	0
Selskab B	0	-50	-50
Sambeskat-ningsindkomst			-50

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -50 mio. kr. og sambeskatningens samlede afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr. Det er kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der anmodes om skattekredit på grundlag af de afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr., når sambeskatningsindkomsten udviser et underskud mindst svarende til dette beløb. Underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr., der i det konkrete eksempel fuldt ud henføres til selskab B, som er det eneste selskab med underskud.

Af samme grund fordeles hele skattekreditten til selskab B.

Eksempel 4

Dette eksempel viser, hvordan fordelingen af skattekreditten beregnes i en situation, hvor de afholdte udgifter til forskning og udvikling overstiger underskuddet i sambeskatningsindkomsten. Eksemplet drejer sig om indkomståret 2015, hvor skattesatsen efter SEL § 17, stk. 1, udgør 23,5 pct. Der kan i den situation højst opnås skattekredit efter Ligningslovens § 8 X svarende til sambeskatningsunderskuddet.

Datterselskab 1 har afholdt udgifter til forskning og udvikling med 800 i indkomståret 2015.

	Årets skattepligtige indkomst	Fordeling af skattekreditned-sættelsen af underskud	Skattepligtig indkomst efter anvendelse af underskud
Administrationsselskab	400		400
Datterselskab 1	-750	238	-512
Datterselskab 2	1.000		1.000
Datterselskab 3	-800	254	-546
Datterselskab 4	-500	159	-341
Sambeskatningsindkomst før reduktion	-650	650	0
Anmodning om skattekredit, jf. LL § 8 X	650
Sambeskatningsindkomst efter reduktion efter LL § 8 X, stk. 4, 2. pkt.	0
Underskud til fordeling (D1+D3+D4)=	-2.050

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -650 og de samlede afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger på 800. Udgifterne til forskning og udvikling overstiger dermed underskuddet i sambeskatningsindkomsten. I dette tilfælde er det kun datterselskab 1, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling. Skattekreditten skal fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får nedsat deres underskud som konsekvens af, at underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 650 til 0. Det fremgår af LL § 8 X, stk. 2, 5. pkt. I eksemplet fordeles skattekreditten således:

Datterselskab 1: 650 X 750/2.050 = 238

Datterselskab 3: 650 X 800/2.050 = 254

Datterselskab 4: 650 X 500/2.050 = 159

Selv om det kun er datterselskab 1, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling, sker der via administrationsselskabet også udbetaling af skattekredit til datterselskab 3 og 4.

Anmodning om udbetaling af skattekredit

Anmodning om skattekreditter sendes til SKAT samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Se LL § 8 X, stk. 4, 1. pkt.

Der kan anmodes om bindende svar om skattekredit. Anmodning om skattekredit efter LL § 8 X anses således ikke for en bevillingsbestemmelse (ikke omfattet af bindende svar-instituttet). Se SKM2015.316.SR.

Skattemæssig virkning af udbetaling af skattekredit

Beløb, der udbetales som skattekreditter, regnes ikke med, når den skattepligtige indkomst opgøres. Se LL § 8 X, stk. 1, 5. pkt.

Årets underskud nedsættes ved selvangivelsen med den del af underskuddet, som ligger til grund for udbetalingsanmodningen. Se LL § 8 X, stk. 4, 2. pkt. Ved udbetalingen gælder SEL § 29 B, stk. 5, om udbetaling af overskydende skat tilsvarende. Se LL § 8 X, stk. 4, 3. pkt.

Opkrævning og modregning

Hvis skattekreditten er udbetalt med et større beløb, end virksomheden er berettiget til, opkræver SKAT det for meget udbetalte beløb. I den forbindelse gælder reglerne i SEL § 29 B, stk. 4, og § 30 om opkrævning af restskat tilsvarende. Se LL § 8 X, stk. 5, 2. pkt. Samtidig omregnes det tilbagebetalte beløb til underskud for det pågældende år. Se LL § 8 X, stk. 5, 3. pkt.

Hvis virksomheden er i restance med skatter og afgifter, modregnes restancen i skattekreditten, og det eventuelt overskydende beløb udbetales.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.4. Modregning og afsnit C.D.10.4 om aconto skatteordningen for selskaber og fonde.

Lovgrundlag

Reglerne om ændringerne i skattekreditter findes i § 7 i lov nr. 791 af 28. juni 2013 samt lov nr. 93 af 29. januar 2014 og virker fra og med indkomståret 2014.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2005.315.ØLR	En virksomheds udgifter til køb af edb-udstyr kunne ikke afskrives straks efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, fordi det ikke blev anset for anvendt i forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Byretsdomme
SKM2008.641.BR	En opfinder kunne trække sine udgifter til udvikling og patentering af en reollampe fra som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi hans erhvervsvirksomhed blev anset for at være i gang i 2003, hvor han havde afholdt udgifterne.	Derfor ville opfinderen også kunne fratrække udgifterne efter den lempeligere bestemmelse i LL § 8 B, stk. 1 om fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, hvilket var en subsidiær påstand i landsskatteretssagen.
Landsskatteretskendelser
SKM2004.502.LSR	Et medicinalselskabs udgifter til bl.a. rejser, symposier og uddannelse for eksterne læger og sygeplejersker blev ikke anset for fradragsberettigede forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1.
SKM2004.187.VLR	Et selskabs udgifter til at udvikle en elmåler blev ikke anset som fradragsberettigede forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi den skattepligtiges egentlige erhvervsvirksomhed aldrig kom i gang.
TfS 1996, 845 LSR	Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed blev nægtet xfradragetx, fordi skatteyderen ikke selv udnyttede sin opfindelse, hvorved betingelsen i LL § 8 B, stk. 1, om, at forsøgene eller forskningen skulle knytte sig til den skattepligtiges erhverv, ikke var opfyldt.
TfS 1996, 776 LSR	Et medicinalfirmas udgifter til en række lægers rejser og ophold, blev anset for fradragsberettigede forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1.
LSRM 1983, 98 LSR	En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi blev nægtet at fratrække sine udgifter til forskningsrejser til udlandet som forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi udgifterne vedrørte knyttede hans lønnede stilling på universitetet.
LSRM 1983, 85 LSR	Betaling for udviklingsomkostninger kunne ikke fratrækkes efter LL § 8 B, stk. 1, fordi det udviklingsarbejde, der svarede til udviklingsomkostningerne, ikke blev udnyttet af den samme, som havde skabt resultatet.
SKAT
xSKM2016.247.SRx	xEt selskab kunne ikke, for at opnå lempelse for den i udlandet betalte skat ved at bortse fra underskud i Danmark efter bestemmelsen i LL § 33 H, fortsat opnå skattekredit efter LL § 8 X. Skatterådet udtalte, at selskabet alene havde én skattepligtig indkomst i et givet indkomstår. Selskabet måtte derfor vælge imellem LL § 8 X og LL § 33 H, idet det ikke var muligt både at få skattekredit og herefter bortse fra underskud i samme indkomstår.x
xSKM2016.199.SRx	xEt selskab havde afholdt udgifter til at udvikle et program til online lektiehjælp. Der var efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, der var udviklet med henblik på kommercialisering heraf. Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste at kunne lægge til grund, at selskabet havde afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der ville kunne gøres til genstand for fradrag efter LL § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter AL § 6,stk. 1,nr. 3. Selskabet kunne anvende skattekreditordningen efter LL § 8 X til at tilbagesøge skatteværdien af underskud vedrørende udviklingsomkostninger.x
SKM2015.316.SR	Anmodning om skattekredit efter LL § 8 X er omfattet af reglerne om bindende svar.
SKM2015.281.SR	Udgifter til virksomhedens selvskabte knowhow kunne fratrækkes som udviklingsomkostninger efter LL § 8 B.
SKM2012.634.SR	Udgifter i spørgers virksomhed blev anset for fradragsberettigede forsknings- og forsøgsudgifter efter LL § 8 B og AL § 6, stk. 1, nr. 3. LL § 8 X kunne bruges på underskud, der stammede fra disse udgifter.
SKM2008.154.SR	Udgifter til seismiske undersøgelser og boring efter vand blev anset som fradragsberettigede efterforskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 2. De kunne derfor ikke anses for fradragsberettiget efter LL § 8 B, stk. 1.
TfS 1999, 147 LR	Et fuldt ud grønlandskejet selskabs udgifter til efterforskning af råstoffer i Grønland blev tilladt trukket fra i afholdelsesåret, selv om erhvervsvirksomheden ikke var i gang.
TfS 1992, 442 LR	Ligningsrådet, tillod en elektronikvirksomhed at skifte fradragsprincip for forsknings- og udviklingsudgifter med fremtidig virkning. Derimod blev et sådant principskifte nægtet for de forsknings- og udviklingsudgifter, der allerede befandt sig i et afskrivningsforløb, der var påbegyndt og én gang valgt for omkostninger, der var afholdt i tidligere år.