Indhold

Dette afsnit beskriver reglen, som positivt nægter fradrag for bestikkelsesudgifter, herunder hvad reglen omfatter, og hvad der falder uden for dens virkeområde.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Bestikkelse
  • Baggrund for reglen
  • Omfattede modtagere
  • Omfattede givere
  • Omfattede udgifter
  • Strafbar bestikkelse i private retsforhold.

Regel

Udgifter til bestikkelse efter straffelovens § 144 kan ikke trækkes fra som en driftsudgift. Det gælder bestikkelse såvel til danske som til udenlandske embedsmænd. Se LL § 8 D.

Det er afgørende for den manglende fradragsret for bestikkelsesudgifter, at modtageren ville kunne straffes for at modtage den pågældende ydelse, hvis personen var dansk embedsmand. Derimod er det ikke afgørende, at den, der betaler ydelsen, kan straffes.

Bedømmelsen af, om der er tale om bestikkelse, sker derfor ud fra en dansk standard selv i de tilfælde, hvor ydelsen og modydelsen udveksles i udlandet.

Uden for reglen falder de gaver mv. som gives til modtagere, der ikke er embedsmænd ved danske eller udenlandske myndigheder.

Udgifter til bestikkelse og lignende kan ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, hvis det er strafbart at give ydelsen efter straffelovens § 299, nr. 2, herunder jf. § 306, stk. 1, som angår bestikkelse i private retsforhold. Der skal opfyldes yderligere betingelser. Se i afsnittet om strafbar bestikkelse i private retsforhold.

Bestikkelse

Begrebet bestikkelse afgrænses efter samme kriterier som gerningsindholdet i straffelovens § 144, der også fastsætter strafferammen for den, der modtager bestikkelse. Se LL § 8 D.

Herudover bestemmer straffeloven i § 122 om den, der tilbyder bestikkelse:

I straffeloven § 144 står: "Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år."

I straffeloven § 122 står: "Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Bestikkelse kan på baggrund af straffeloven i relation til yderen (den som den eventuelle fradragsret vedrører) defineres som: Noget, der uberettiget ydes, loves eller tilbydes nogen, fx en gave eller anden fordel, for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten.

Baggrund for reglen

Reglen er blevet til på anbefaling fra OECD i forsøg på at bekæmpe korruption internationalt.

I disse bestræbelser har man ophævet den tidligere praksis, hvor danske erhvervsvirksomheder under visse betingelser kunne fratrække udgifter til bestikkelse af udenlandske embedsmænd efter SL § 6, stk. 1, litra a. På det tidspunkt omfattede den manglende fradragsret nemlig kun udgifter til bestikkelse af danske embedsmænd, men med den aktuelle bestemmelse omfatter det nu også udgifter til bestikkelse til udenlandske embedsmænd.

Omfattede modtagere

Modtagerne af ydelserne, dvs. dem, der modtager bestikkelse, skal være personer, der er i offentlig tjeneste eller hverv, uanset om det er for Danmark, Færøerne, Grønland eller for en fremmed stat, eller for en fremmed organisation, der er stiftet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.

Offentlig tjeneste eller hverv omfatter tjeneste eller hverv ved alle lovgivende, administrative eller dømmende myndigheder eller organer, uanset om det er for en stat eller dens lokale myndigheder eller politiske underafdelinger.

Personer i offentlig tjeneste og hverv er dels mennesker, der er ansat til at tjene offentlige myndigheder mv., dels mennesker, der er udnævnt til at virke for offentlige råd mv. og endelig mennesker, der sidder i folkevalgte repræsentationer. Man kalder kort og godt disse personer for embedsmænd.

Bemærk

Da reglen også omfatter udenlandske embedsmænd, kan det være vanskeligt at afgrænse personkredsen nøjagtigt.

Omfattede givere

De, der yder, lover eller tilbyder bestikkelse, dvs. de, der aktivt bestikker, vil som udgangspunkt være erhvervsvirksomheder, hvad enten de drives i personligt regi eller i selskabsform. Det bemærkes dog, at personkredsen ikke er afgrænset i straffeloven, herunder § 122, som blot specifikt vedrører, den, der bestikker.

Omfattede udgifter

Udgangspunktet er, at embedsmænd m.fl. kun modtager løn eller vederlag fra deres arbejdsgiver. Selv om en embedsmand behandler en sag for en virksomhed mv. skal han eller hun derfor ikke også have betaling eller vederlag fra virksomheden mv.

Positivt afgrænset omfatter LL § 8 D om bestikkelse alle ydelser, der kan skabe tvivl om, om modtageren udøver sine beføjelser i forhold til yderen uden at tage hensyn til yderens gavmildhed.

Det er dog en samlet vurdering, om ydede gaver mv. anses for bestikkelse. I vurderingen indgår bl.a. følgende faktiske forhold:

  • Ydelsernes art
  • Ydelsernes omfang
  • Tidsmæssig sammenhæng mellem "udveksling" af gave og beføjelsesudøvelse
  • Forholdet mellem gavegiver og -modtager.

Ydelsernes art

En pengegave er isoleret set mere egnet til at blive klassificeret som bestikkelse end en ting eller naturalieydelser i øvrigt. Men også sidstnævnte skal bedømmes konkret.

Derimod er honorarer, som betales for særligt udført arbejde, ikke bestikkelse. Omvendt udgør beløb, der betegnes som konsulenthonorar, kommission, provision eller lignende, ikke automatisk betaling for særligt udført arbejde, medmindre arbejdet er udført, og betalingen modsvarer arbejdets art og omfang.

Ydelsernes omfang

En enkeltstående gave er mindre egnet til at skabe tvivl om, om modtageren udøver sine beføjelser uden at lade sig påvirke af gaven; men selv mindre gaver, der modtages jævnligt fra den samme, kan blive anset for bestikkelse.

Derimod anses gaver, der gives ved særlige lejligheder som påskønnelse af modtagerens arbejde i almindelighed, ikke som bestikkelse.

Tidsmæssig sammenhæng mellem "udveksling" af gave og beføjelsesudøvelse

Umiddelbart vil en gave, der er givet forud for eller samtidig med, at embedsmanden udøver sin beføjelse, herunder passivitet, isoleret set tale for, at gaven er betaling for en ulovlig modydelse.

Dog kan der også være tale om bestikkelse i de tilfælde, hvor der hersker tvivl om, om en embedsmand kan udøve sine beføjelser i forhold til yderen uden at tage hensyn til dennes fremtidige "gavehumør". Denne efterfølgende betaling kan jo på forhånd være sat embedsmanden i udsigt, men behøver ikke at være det.

Strafbar bestikkelse i private retsforhold

LL § 8 D regulerer ikke fradragsretten for bestikkelse i den situation, hvor begge parter tilhører den private sektor, typisk forholdet mellem to selvstændigt erhvervsdrivende, virksomheder, selskaber mv.

Det betyder imidlertid ikke, at udgifter til bestikkelse i private retsforhold kan trækkes fra i forbindelse med indkomstopgørelsen.

Hvis udgifterne er knyttet til strafbare handlinger, anses de for driftsfremmede og er dermed ikke omfattet af fradraget efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Dette gælder i særdeleshed udgifter til bestikkelse i private retsforhold, hvor handlingen er strafbar efter straffelovens § 299, nr. 2, men kun, hvis Danmark har kompetencen til at afgøre straffesagen efter straffelovens §§ 6 og 7. Se præciseringen i SKM2006.469.SKAT.

Det betyder, at bestikkelsesudgifterne ikke kan trækkes fra som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a, hvis personen, virksomheden, herunder selskabet, der har ydet bestikkelse, kan straffes efter:

  • Straffelovens § 299, nr. 2, 2. led, herunder jf. straffelovens § 306, stk. 1, når bestikkeren er et selskab, og
  • Danmark har kompetence til at træffe afgørelse i straffesagen efter straffelovens §§ 6 og 7.

Lovbestemmelser om strafbar bestikkelse i private retsforhold

I straffelovens § 299, nr. 2 står:

"Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som uden at betingelserne for at anvende § 280 foreligger,

......

nr. 2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gaver eller anden fordel, samt som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel"

I straffelovens § 206, stk. 1, står:

"Der kan pålægges selskaber mv.(juridiske personer) strafansvar efter kapitel 5 for overtrædelse af denne lov."

Lovbestemmelser om Danmarks stedlige kompetence i straffesager i forhold til udlandet

I straffelovens § 6 står bl.a.:

"Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages

1) i den danske stat..."

I straffelovens § 7 står bl.a.:

"Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis

1) handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)

......

Stk. 3. Stk.1, nr. 1... finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.

Det fremgår nærmere af straffelovens § 6, at Danmark har stedlig kompetence i straffesager, bl.a. når handlingen er begået i Danmark.

Herudover har Danmark efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, også kompetence til at afgøre straffesager, der er begået i udlandet, når handlingen også er strafbar i det land, den er begået i, og hvis den sigtede person har

  • dansk indfødsret eller
  • er bosat i Danmark eller
  • har lignende fast ophold i Danmark

Det gælder også for handlinger, der er begået af en person, der har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig i Danmark. Se straffelovens § 7, stk. 3.

Bemærk

En udgift til bestikkelse, der falder uden for LL § 8 D, bliver ikke automatisk anset for fradragsberettiget, hvis den enten ikke er strafbar, eller Danmark savner kompetence til at træffe afgørelse i straffesagen. En bestikkelsesudgift skal - i lighed med andre omkostninger - bedømmes med hensyn til, om udgiften har karakter af driftsomkostning, herunder om den anses for naturlig og nødvendig at afholde for at erhverve, sikre og vedligeholde den aktuelle indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.1.2 om driftsomkostningsbegrebet.