Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for delvis toldfritagelse.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelse
- Toldbeløb.
Hovedregel
Varer, der tilhører en fysisk eller juridisk person etableret uden for EU, kan indføres midlertidigt med delvis toldfritagelse, hvis varerne
- ikke kan indføres midlertidigt med fuldstændig toldfritagelse
- er omfattet af bestemmelserne om fuldstændig toldfritagelse, men hvor betingelserne ikke fuldt ud er opfyldt.
Se TK artikel 142.
Proceduren kan fx anvendes for entreprenørmateriel, der indføres i forbindelse med anlægsarbejder.
Undtagelse
Proceduren for delvis toldfritagelse kan ikke anvendes, når der er tale om nærings- eller nydelsesmidler. Se GB artikel 554.
Toldbeløb
Det toldbeløb, der skal betales, udgør 3 pct. pr. måned eller pr. del af en måned, i hvilken varen har været henført under proceduren for midlertidig indførsel, af det toldbeløb, der skulle have været betalt, hvis varerne var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev angivet til midlertidig indførsel.Se TK artikel 143.