Når pantefogeden har foretaget udlæg i et aktiv, skal det straks undersøges, om eventuelle sikringsakter og fratagelse af legitimation skal foretages.

Sikringsakten tjener til at beskytte udlægget over for skyldnerens senere kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Sikringsakten giver en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for disse personer, så udlægget i det pågældende aktiv ikke fortrænges af senere rettigheder.

Udover iagttagelse af sikringsakter skal RIM ved udlæg i visse aktiver sørge for, at skyldneren straks fratages legitimationen til at råde som kreditor over aktivet (legitimationsvirkningen). Det gælder især, når der foretages udlæg i fordringer.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.3.2 Sikringsakter og afsnit G.A.3.2.2.1.3.3.4 Legitimationsvirkning.