Indhold

Dette afsnit handler om hvilke typer af krav, der kan overdrages.

Afsnittet indeholder:

• Transport af krav
• Transport af garantier
• Transport af sociale ydelser og ikke udbetalt løn
• Transport af erstatningskrav for personskade mv.
• Krav på SKAT, som kan borttransporteres
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Transport af krav

Det er muligt for transportgiver at borttransportere næsten alle typer af fordringer.

Visse fordringer, nemlig dem, der ikke kan foretages udlæg i, kan som udgangspunkt ikke overdrages. Se nedenfor.

Transport af garantier

Garantier, der er stillet af fx forsikringsselskaber eller banker, kan der som regel ikke gives transport i. Dette skyldes, at der ikke nødvendigvis er tale om et krav, som overdrageren har på garantistilleren. En garanti kan fx bestå i en indeståelse fra garantigiver til at dække en økonomisk udgift under nærmere vilkår. I en sådan situation er det kun garantihaver, der har krav på beløbet, og dette kan derfor ikke overføres til andre, da det bortfalder

• hvis den aktuelle dækningssituation ikke opstår, eller
• som følge af indfrielse hvis situationen faktisk opstod.

Der kan ikke gives en udtømmende opremsning af de garantier, der ikke kan gives transport i. Det afhænger af ordlyden af de enkelte garantier samt af den lovgivning, der regulerer de enkelte garantier.

Det kan fx nævnes, at de garantier, som en virksomhed giver til SKAT som sikkerhed efter de enkelte punktafgiftslove eller OPKL § 11, ikke kan borttransporteres af virksomheden, da disse garantier skal være betryggende for SKAT. Se opkrævningsbekendtgørelsens § 5.

Se også

Se også UfR 1992, 352 ØLK, hvor købere af en fast ejendom stillede en bankgaranti. Handelen blev ophævet, og køberne blev dømt. Sælger kunne dog ikke gøre udlæg i garantien, da denne ikke var noget aktiv for de domfældte.

Vognmandsgarantier

En vognmand kan ikke give transport i garantibeløb, som er stillet i forbindelse med godskørsel for fremmed regning til at opfylde krav i forbindelse med driften af vognmandsvirksomheden. Se bekendtgørelse nr. 1489 af 12. december 2007 om godskørsel § 6, stk. 3, om kravet om garanti.

Det er Færdselsstyrelsen, der fastsætter ordlyden af garantidokumentet, og denne ordlyd kan ikke fraviges. RIM skal anmelde et eventuelt krav over for garantistilleren. Sådanne krav kan også være foreløbige fastsættelser og skønsmæssige ansættelser. Anmeldelsestidspunktet er afgørende for prioritetsstillingen.

Transport af sociale ydelser og ikke udbetalt løn

I nogle love om pengekrav af offentligretlig karakter er der bestemmelser om, at kravene er uoverførlige. Uoverførlighed betyder, at der ikke kan foretages udlæg i beløbet, og at skyldner heller ikke kan transportere beløbet ved frivillig aftale. Krav på børne- og ungeydelsen kan fx ikke overdrages. Se lov om børne- og ungeydelse § 11.

Transport i et endnu ikke udbetalt arbejdsvederlag (løn) kan også tilsidesættes af arbejdsgiveren under visse omstændigheder. Det kan ske ud fra en betragtning om, at

• der kan være fare for, at arbejdstagers motivation til at udføre det aftalte arbejde herefter ikke er særlig stor
• beskytte lønmodtagerens interesser. Dette gælder særligt, hvis lønnen ikke er særlig høj.

Hvis arbejdsgiveren derfor betaler lønnen til arbejdstageren, uanset at lønnen måtte være borttransporteret til en anden, kan dette under visse forudsætninger anses for at ske med frigørende virkning. Retspraksis har fastslået dette i nogle ældre domme. Se UfR 1934, 356 VLD, og UfR 1932, 826 ØLD, hvor en arbejdsgiver med frigørende virkning kunne udbetale løn til en ansat, selv om arbejdsgiveren havde modtaget en transport i den ansattes endnu ikke optjente løn. I sidstnævnte dom fremhævede retten, at det var i den ansattes interesse, at den endnu ikke optjente løn blev sikret til den ansatte.

En eventuel transport kan dog tænkes at ske for en del af lønnen, hvis lønnen er forholdsvis høj. De nævnte domme må dog stadig gælde i de tilfælde, hvor lønnen ikke er særlig stor, fx minimumslønnen i henhold til overenskomster.

Transport af erstatningskrav for personskade mv.

Krav på erstatning og godtgørelse for personskade, samt krav på forsørgertabserstatning kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller fastslået ved domstolene. Se erstatningsansvarslovens § 18, stk. 1

Hvis en del af erstatnings- eller godtgørelseskravet er blevet anerkendt eller fastslået ved endelig dom i forbindelse med en udstykning af kravet, kan denne del overdrages.

Krav på erstatning for arbejdsskade kan ikke gøres til genstand for udlæg eller overdrages af skadelidte. Se arbejdsskadesikringslovens § 30.

Krav på SKAT, som kan borttransporteres

Et selskab, virksomhed eller personlig skatteyder, der har et krav på SKAT, kan borttransportere dette krav til tredjemand. Overdragelsen er dog ikke i alle tilfælde ubetinget, men afhænger af opfyldelsen af visse betingelser.

I hovedtræk drejer det sig om følgende krav:

• Negative (overskydende) afgiftstilsvar, som fx moms, lønsumsafgift. Det samme gælder udbetaling af punkt- og/eller miljøafgifter.
• Overskydende skat, som fx indkomstskat, selskabsskat, AM-bidrag mv., herunder også beløb, som udbetales efter KSL § 55.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: