Indhold

Afsnittet handler om muligheden for at få ophævet en allerede stadfæstet gældssaneringskendelse.

Afsnittet indeholder:

  • Betingelser for at få ophævet gældssaneringskendelsen
  • Svigagtigt forhold
  • Skyldner groft tilsidesætter sine pligter
  • Retspraksis
  • Møde i skifteretten
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Betingelser for at få ophævet gældssaneringskendelsen

Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten. Se KL § 229, stk. 1. Dette kan ske hvis

  • det konstateres, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold
  • skyldneren groft tilsidesætter sine pligter efter gældssaneringskendelsen.

Misligholder skyldneren gældssaneringsordningen i forhold til en kreditor, kan denne søge afdraget inddrevet ved fogedretten. Er fordringen tillagt udpantningsret kan RIM selv inddrive fordringen.

Svigagtigt forhold

Skifteretten kan ophæve en kendelse om gældssanering, hvis skyldner under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold. Se KL § 229, stk. 1, nr. 1. At der skal være tale om svig, betyder, at skyldner skal have afgivet bevidst urigtige oplysninger eller bevidst have fortiet oplysninger for skifteretten om forhold, som skyldner måtte indse havde væsentlig betydning for skifterettens afgørelse om gældssanering.

At skyldner påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen, selvom skifteretten ved afgørelsen havde forudsat, at skyldneren ernærede sig som lønmodtager, kan ikke i sig selv begrunde ophævelse af en gældssaneringskendelse. Hvis skyldner derimod allerede under gældssaneringssagen havde til hensigt at påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen og fortiede dette, kan dette dog begrunde ophævelse.

Fortielse om fremtidige indtægter af en vis størrelse kan også begrunde ophævelse af gældssaneringen. Hvis skyldner fx fortier oplysninger om forventede store lønstigninger, kan dette begrunde ophævelse. Det samme kan gøre sig gældende, hvis skyldner fortier oplysninger om falden arv, hvis han var bekendt med, at der herved ville tilfalde ham et større beløb. Hvis skyldner under gældssaneringssagen har kendskab til mulighed for udbetaling af overskydende skat, men har fortiet dette for skifteretten, kan dette også begrunde ophævelse. I en sag havde skyldneren under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Se UfR 1987, 742/2 ØLK. Hvis skyldner derimod ikke reelt havde kendskab til muligheden for udbetaling af overskydende skat, kan gældssaneringen ikke ophæves.

Skyldner groft tilsidesætter sine pligter

Hvis skyldneren groft misligholder gældssaneringsordningen, kan skifteretten ophæve kendelsen, og den oprindelige skyld genoplives. Se KL § 229, stk. 1, nr. 2. Ophævelse kræver en meget grov tilsidesættelse af gældssaneringens vilkår, hvorfor udgangspunktet ved skyldners misligholdelse heraf er, at gældssaneringen ikke ophæves.

At en skyldner udebliver med et enkelt afdrag i henhold til gældssaneringens vilkår om afdragsvis afvikling af den bestående del af gælden, kan derfor ikke bevirke ophævelse af gældssaneringen. Hvis skyldner derimod i længere tid undlader at betale i overensstemmelse med vilkårene, kan en ophævelse af gældssaneringen eventuelt komme på tale.

Hvis skyldner ved umådeholdent forbrug, ydelse af større gaver eller ved letsindig forretningsførelse bliver ude af stand til at betale forfaldne afdrag, kan dette eventuelt bevirke ophævelse af gældssaneringen.

Hvis skyldners manglende betalingsevne derimod skyldes generelle eller branchebestemte konjunkturændringer, sygdom eller andre forhold, som skyldner reelt er uden indflydelse på, kan ophævelse ikke komme på tale.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes;

  • UfR 1998, 342 V. Landsretten ophævede gældssaneringskendelse, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved at skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr. måned.
  • UfR 1995, 923 V. Selv om skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet efter KL § 229, stk. 1, nr. 2.
  • UfR 1987, 742/2 Ø. Skyldneren havde under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Han ønskede ikke, at dette beløb skulle komme kreditorerne til gode. Betingelserne for ophævelse af kendelse om gældssanering var derfor til stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbet blev fordelt mellem dem, og da skyldneren nu var indforstået hermed, ophævede landsretten kendelsen, og sagen hjemvist til fortsat behandling i skifteretten.

Møde i skifteretten 

Inden skifteretten træffer afgørelse om at ophæve gældssaneringskendelsen, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Se KL § 229, stk. 1 og 2.

Se også UfR 2004,886 V. Dommen udtaler, at afgørelse om ophævelse af gældssanering ikke kunne træffes uden forudgående indkaldelse af kreditorerne. Da skifteretten ikke havde indkaldt kreditorerne, ville en fortsat behandling ved landsretten stride mod afgørende hensyn til de øvrige kreditorer. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten.

Ophævelse af en gældssanering bevirker, at denne i sin helhed bortfalder. Skyldner må derfor indgive fornyet begæring om gældssanering, hvis han fortsat ønsker sin gæld bortsaneret. Gældssaneringen kan dog i disse tilfælde meddeles på samme vilkår som den ophævede gældssanering.

Den ved gældssaneringen bortfaldne del af gælden genopstår, hvis en gældssanering ophæves. SKAT kan herefter søge sig fyldestgjort for hele deres krav mod skyldner ved udlæg, lønindeholdelse eller anden form for tvangsinddrivelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 2004,886 V

Afgørelse om ophævelse af gældssanering kunne ikke træffes uden forudgående indkaldelse af kreditorerne.

 

UfR 1998, 342 V

Gældssaneringskendelse ophævet, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved at skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr. måned.

 

UfR 1995, 923 V

Selv om skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet.

 

UfR 1987, 742/2 Ø

Skyldneren havde under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Betingelserne for ophævelse af kendelse om gældssanering var derfor til stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbet blev fordelt mellem dem, ophævede landsretten kendelsen, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i skifteretten