De generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige findes i INDOG §§ 13-15.
Reglerne gælder kun for gæld til det offentlige.
Reglerne om eftergivelse er i øvrigt parallelle med gældssaneringsreglerne i konkursloven. Det betyder, at RIMs eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering, hvor bestemmelserne er enslydende.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.7 om gældssanering.
Bemærk
I inddrivelsesbekendtgørelsen § 33 findes en særregel om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger, idømte, vedtagne eller pålagte bøder (bortset fra tvangsbøder) og konfiskationsbeløb. Se afsnit G.A.3.1.6.4. I lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, findes endvidere særregler om eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper. Se afsnit G.A.3.1.6.6