Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan varelageret skal gøres op.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelse af varelageret
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Opgørelse af varelageret

Varelagerets størrelse skal optælles eller opgøres fysisk på statustidspunktet, og indirekte beregninger af varelagerets størrelse kan normalt ikke accepteres. Dog kan en opgørelse af varelageret, der er baseret på lagerbogholderi, godtages, selv om optællingen foregår på et andet tidspunkt end statustidspunktet. Se § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og § 14 i bekendtgørelse nr. 594 af 12. december 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder).

I en konkret sag afhændede en erhvervsdrivende sit varelager i forbindelse med, at han ophørte med at drive virksomhed. Byretten nægtede ham fradrag for hans tab, fordi han ikke havde optalt sit varelager fysisk. Byretten fandt det xsåledesx betænkeligt at tilsidesætte det skøn, som Landsskatteretten havde udøvet. Se SKM2011.175.BR.

Også ukurante varer skal tages med ved lageroptællingen, fordi ukurans alene er et spørgsmål om at værdiansætte varelageret korrekt, og ikke en opgørelsesmåde i sig selv.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2011.175.BR

En frimærkehandler kunne i mangel af fysisk optælling af sit varelager ikke dokumentere sit tab, da han solgte sit varelager i forbindelse med ophør af sin virksomhed. Til trods for en sagkyndig erklæring om det urimelige i Landsskatterettens skøn, fandt byretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte dette.