Dette afsnit handler om reglerne for ekstraordinær varsling og fastsættelse på SKAT´s initiativ
Afgørelser
|
Afgørelsen i stikord
|
Kommentarer
|
Landsretsdomme
|
xSKM2015.689.VLRx
|
xSKATs forslag til afgørelse indeholdt oplysninger om, hvorfra den ikke selvangivne renteindtægt hidrørte og størrelsen heraf, og der var endvidere henvist til statsskattelovens § 4, litra e, ligesom det var anført, at ændringerne for indkomståret 2002-2005 blev foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 22 var derfor opfyldt, og det kunne ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrundede anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5.x |
|
xSKM2015.513.VLRx
|
xLandsretten afviste, at SKATs afgørelse led af begrundelsesmangler, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed.
Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, SKM2014.201.BR, dog således at appellantens momstilsvar blev nedsat for så vidt angår den ene konkrete bil.x
|
xTidligere SKM2014.201.BRx |
xSKM2015.396.VLRx
|
xByretten fandt ikke, at betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var opfyldt, men fandt, at genoptagelse kunne ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsretten tiltrådte derimod, at der var tale om en kontrolleret transaktion således, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse.
For indkomstårene 2006 og 2008 fastslog landsretten, at appellanten med rette var blevet udlodningsbeskattet af manglende fakturering af svendearbejde på samleverens bopæl og manglende fakturering af arkitekt- og arbejdsudgifter vedrørende hans ægtefælles sommerhus.x
|
xTidligere SKM2014.29.BR - VLR tager ikke stilling til spørgsmålet om begrundelse. I byretsdommen bemærkes det, i sagsfremstillingen, at forholdet anses for omfattet af ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3, idet ansættelsen anses for foretaget på forkert grundlag med forsæt eller groft uagtsomt. Da SKATs begrundelse angiver de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn der har ført til sagens afgørelse, fandt Retten, at SKATs begrundelse var tilstrækkelig, jf. FVL § 24.x
|
SKM2013.550.VLR
|
SKATs afgørelse angav ikke hovedhensynene for anvendelse af bestemmelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, men ud fra sagens øvrige begrundelse, må det havde været åbenbart for klageren hvorfor ansættelsen var omfattet af SFL § 27, stk. 1, og ansættelsen var derfor gyldig.
|
Tidligere SKM2012.53.BR |
SKM2012.168.ØLR
|
Landsretten fandt, at den manglende præcisering af hjemlen til fristoverskridelsen, ikke kunne antages at have haft betydning for afgørelsernes indhold eller klagerens mulighed for at anfægte afgørelserne, begrundelsesmanglen var derfor uden konkret væsentlighed og afgørelserne var derfor gyldige.
|
|
SKM2012.12.ØLR
|
Landsretten fandt, at den manglende begrundelse for fristoverskridelsen (SFL § 27, stk. 1), under de foreliggende omstændigheder var af uvæsentlig betydning og derfor ikke medførte ugyldighed
|
|
Byretsdomme
|
SKM2014.29.BR
|
Sagen drejede sig om begrundelse i forbindelse med fristoverskridelse. Retten udtalte, at der fremgår ikke nogen henvisning til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 i selve afgørelsen, men i afgørelsen henviser SKAT til, at det er den manglende fakturering, der medfører, at ansættelsen forhøjes med maskeret udbytte og der henvises til de relevante retsregler. I sagsfremstillingen fremkommer SKAT med en uddybende begrundelse og der henvises i relation til fristen for forhøjelse både til SFL § 26, stk. 5 og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 med kopi af lovteksten. Det bemærkes i sagsfremstillingen, at forholdet anses for omfattet af ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3, idet ansættelsen anses for foretaget på forkert grundlag med forsæt eller groft uagtsomt. Da SKATs begrundelse angiver de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn der har ført til sagens afgørelse, fandt Retten, at SKATs begrundelse var tilstrækkelig, jf. FVL § 24.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2010.93.LSR
|
Vægtafgift - Efteropkrævning af vægtafgift kunne ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL §§ 31 og 32), således at efteropkrævning kunne ske for perioden inden for den ordinære ansættelsesfrist, hvorimod der ikke kunne ske efteropkrævning ud over denne frist, da SKATs afgørelse ikke omtalte hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32.
|
|
SKM2007.160.LSR
|
Et selskab havde ikke afgiftsberigtiget et beløb. Angivelsesfristen udløb 25. april 2002. SKAT´s forslag til afgørelse blev afsendt 26. april 2005 og dermed efter udløbet af 3 års fristen. I SKAT´s afgørelse af 4. juli 2005 var fristoverskridelsen ikke omtalt eller begrundet, og afgørelsen var derfor ugyldig vedrørende dette punkt. Endvidere var 6 måneders fristen også overskredet.
|
|