Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for fordelingen mellem ægtefæller mv. af de indtægter og udgifter, der knytter sig til de aktiver og passiver, ægtefællerne råder over.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ægteskabslovgivningens regler
• Ændringer i ægtefællernes fordeling
• Bindende retshandler mellem ægtefæller
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Det er den af ægtefællerne som ifølge ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller hæfter for betalingen af kapitaludgifter, som skal medtage de respektive indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst og kapitalindkomst. Se KSL § 24 A.

Se også afsnit C.F.2.4  om eventuel lempelse efter KSL § 24 B af en eller begge ægtefællers udenlandske kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte.

Ægteskabslovgivningens regler

Det er den ægtefælle, der har forpligtet sig over for kreditor ved aftale eller har gjort sig skyldig i et erstatningspådragende forhold, som hæfter for en given fordring.

Ifølge ægteskabslovgivningen råder en ægtefælle over sin bodel og eventuelle særeje, som er det, den pågældende

• ejede ved ægteskabets indgåelse
• har modtaget under ægteskabet som arv, gave eller til sit personlige underhold
• under ægteskabet har indtjent eller anskaffet for sin indtjening

samt det, der træder i stedet herfor.

En ægtefælle hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje - uanset særejets art - for de forpligtelser, der påhviler den pågældende, hvad enten disse er opstået før eller under ægteskabet.

Ændringer i ægtefællernes fordeling

Ægtefællernes selvangivne fordeling af aktiver og passiver har ikke kun betydning i skattemæssig henseende, men også ved bedømmelsen af ejerforholdet i civilretlig henseende, som fx i forhold til kreditorer og i forhold til en eventuel bodeling.

Det betyder ikke, at skattemyndighederne er afskåret fra at undersøge ægtefællernes fordeling nærmere, hvis ægtefællerne fra år til år foretager en væsentligt ændret fordeling af aktiver og passiver og de indtægter og udgifter, der knytter sig til disse. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt for skattemyndighederne at sikre, at kapitalindtægter ikke er gledet ud, og at kapitaludgifter ikke er medregnet hos begge ægtefæller.

Skattemyndighederne er også berettigede til at ændre den selvangivne fordeling, i tilfælde hvor ægtefællerne et år foretager en væsentligt anden fordeling af kapitalindkomsterne, og denne fordeling ikke er uden skattemæssig betydning, således at fordelingen bliver i overensstemmelse med KSL § 24 A. Se TfS1992.138.LSR, hvor ægtefællerne på grund af mandens arbejde i udlandet havde ændret fordelingen mellem sig for indkomståret 1988.

Vurderingen af, om et aktiv skal henføres til den ene eller den anden ægtefælles bodel eller eventuelle særeje, beror på en konkret bedømmelse af forholdet, hvor følgende momenter kan indgå:

• Hvem fremstår som den formelle ejer af aktivet?
  • For så vidt angår fast ejendom, bil og båd er spørgsmålet, hvem der er registreret som ejer.
  • For så vidt angår andre aktiver, kan det formelle ejerskab fx fremgå af købekontrakten.
• Hvem har finansieret aktivets erhvervelse?

Hvis der ikke er noget bevis for det formelle ejerforhold, eller det formelle ejerforhold har formodningen mod sig, fordi den pågældende ægtefælle ikke har haft de fornødne midler til at erhverve aktivet, må skattemyndighederne undersøge, hvordan erhvervelsen er finansieret. Se fx TfS 1997, 415 ØLR. Det kunne fx være, at aktivet er erhvervet ved arv eller som gave, der er gyldigt overdraget.

Eksempel 1: Fuld fradragsret efter samlivsophør

Den fulde fradragsret for prioritetsrenter vedrørende en ejendom, der var blevet erhvervet i lige sameje, blev tildelt manden i forbindelse med en samlivsophævelse i 1988. Landsretten lagde til grund, at der gennem en årrække havde foreligget en aftale om fordeling af rentefradragsretten til fordel for manden, samt at den senere bodelingsoverenskomst naturligt måtte forstås sådan, at denne aftale også var gældende for 1988. Se Østre Landsrets dom af 21. januar 1993 offentliggjort i TfS1993.51.ØLR.

Eksempel 2: Halv fradragsret efter skilsmisse

En skatteyder måtte efter skilsmisse kun fratrække halvdelen af renteudgifterne på lånet i den fælles ejendom, som kun han boede i. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var indgået aftale om en anden fordeling af hæftelsen. Se SKM2004.377.HR. 

Eksempel 3: Fuld fradragsret efter samlivsophør

En skatteyder hæftede solidarisk med sin nu fraseparerede hustru for gæld i fast ejendom. Skatteyderen havde hidtil betalt alle ydelser på gælden, hvilket han fortsatte med i det år, hvor samlivet blev ophævet. Skatteyderens regreskrav mod ægtefællen blev anset for uerholdeligt, således at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter. Se SKM2003.451.LSR.

Ligedeling

Hvis det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomstskattepligtigt beløb vedrører, skal hver af ægtefællerne medregne halvdelen. Se KSL § 24 A.

Denne regel gælder også i de tilfælde, hvor det er ægtefællerne, der er i tvivl om, hvem der ejer det pågældende aktiv, eller hvem den aktuelle gældspost påhviler. Se TfS 1987, 87 LSR.

Bindende retshandler mellem ægtefæller

Ægtefæller kan ifølge ægteskabslovgivningens regler indgå bindende retshandler med hinanden.

Der er derfor intet til hinder for, at ægtefæller kan indgå en aftale om udlån, og at dette lån skal forrentes. Det beror på en konkret vurdering af aftalens indhold, om SKAT kan tilsidesætte sådan en aftale.

Hvis den ene ægtefælle overdrager et aktiv, der ikke benyttes erhvervsmæssigt, til den anden ægtefælle, skal den ægtefælle, der overdrager aktivet, ikke medregne en eventuel fortjeneste eller tab ved overdragelsen. Se KSL § 26 B. Dette gælder både overdragelse fra særeje til fælleseje og omvendt.

Aktivet anses til gengæld for erhvervet af den anden ægtefælle på samme tidspunkt, for samme beløb og til samme formål som ved den oprindelige anskaffelse. Dette gælder også, selvom et aktiv, fx en fast ejendom, erhverves ved en tvangsauktion.

Se også

Se også afsnit C.C.6.7.3 om succession efter KSL §§ 26 A og 26 B.  

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2004.377.HR	Skatteyder fik kun fradrag for halvdelen af renteudgifter på et lån i en fast ejendom, som var ejet i lige sameje med en tidligere ægtefælle.	Stadfæstelse af SKM2002.444.ØLR
Landsretsdomme
TfS1997.415.ØLR	Udlæg i skatteyders bil fastholdt, uanset hans påstand om, at bilen var ejet af hustruen, som han ikke var samlevende med. Retten fandt det ikke godtgjort, at hustruen af egne midler havde anskaffet og løbende betalt ydelserne vedrørende bilen.
TfS1993.51.ØLR	Retten fandt, at ægtemanden havde fradragsret for det fulde rentefradrag i en ejendom købt i lige sameje med hustruen kort før samlivet ophørte. Det var efterfølgende aftalt i bodelingsoverenskomsten, at ejendommen skulle udlægges til manden fra tidspunktet for overtagelsen.
Byretsdomme
SKM2014.634.BR	Mandens indkomst blev forhøjet med halvdelen af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Hustruens indkomst blev ligeledes forhøjet med den anden halvdel af de ikke-selvangivne indtægter pga. det lige sameje. Hustruens forhøjelse af overskud vedr. udlejning ansås som en direkte følge af mandens forhøjelse vedr. samme forhold, SFL § 27 stk. 1, nr. 3.
SKM2008.720.BR	Tidligere ægtefælle anset for skattefri ved overdragelse af en ejendom. Overdragelsen, der skete i overensstemmelse med en køberetsaftale indgået efter skilsmissen mellem ægtefællerne, blev anset som et led i bodelingen, uanset der ikke var oprettet en bodelingsoverenskomst.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.451.LSR	Klager kunne fradrage de fulde renteudgifter for gæld i fast ejendom, som han og den daværende hustru hæftede for solidarisk. Manden havde betalt alle ydelser på gælden også efter samlivets ophør. Regreskrav mod den tidligere ægtefælle blev anset for uerholdeligt.
TfS1999.899.LSR	Klager havde erhvervet ejendom som eneejer, men hæftede solidarisk med tidligere ægtefælle for gælden. Parterne var som udgangspunkt berettigede til hver at fradrage halvdelen af renteudgifterne. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at den tidligere ægtefælle ikke hæftede for 50 pct. af gælden i ejendommen.
TfS1995.640.LSR	Klager havde ved tinglyst skøde overtaget sin tidligere samlevers halvdel af en ejendom. Han havde desuden betalt samtlige prioritetsydelser. Han var berettiget til fradrag for 100 pct. af renteudgifterne, selvom en kreditforening ikke havde accepteret ham som enedebitor.
TfS1993.347.LSR	I forbindelse med bodeling og separation havde ægtefællerne aftalt, at hustruen skulle udnytte fradragsretten for renteudgifter i ejendommen i separationsåret. Manden ejede imidlertid ejendommen og hæftede for betalingen af gælden, og retten nægtede derfor hustruen fradrag.
TfS1992.138.LSR	Fradrag for prioritetsgæld og renteudgifter for to banklån optaget med sikkerhed i ægtefællernes ejerbolig skulle fordeles med 50 pct. til hver, uanset manden udelukkende havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33A.
TfS1987.369.LSR	I forbindelse med separation skulle hver af de tidligere ægtefæller medregne kapitalindtægter og -udgifter svarende til deres respektive bodel ved indkomstopgørelsen. Retten anså det ikke for godtgjort, at der forelå en aftale mellem parterne om en ligedeling af boet.
TfS1987.87.LSR	Ægtefællerne skulle fradrage hver 50 pct. af udgifter på lån i ejendommen og for et billån, da det ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvem af parterne lånene vedrørte.
TfS1986.430.LSR	Beskatning af renter fra en bankbog og en post obligationer modtaget ved en bodelingsoverenskomst indtrådte først fra overenskomstens dato, uanset renternes forfaldstidspunkt.