Parter
A
(advokat Olav Willadsen)
mod
1) Skatteministeriet
2) Landsskatteretten
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)
Afsagt af landsdommerne
M. Stassen, Michael Kistrup og Kolja Staunstrup (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 22. april 2010 (BS 10C-2511/2007) er anket af A, som har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellanten har været berettiget til omkostningsdækning i sagen SKM2005.20.ØLR A mod Toldskat, og |
| |
| |
|
|
2. |
Landsskatteretten tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 18. april 2007 i sagen 2-8-1730-0034 annulleres. |
Subsidiært påstås, at Skatteministeriet tilpligtes at give appellanten 50 % omkostnings-dækning i sagen SKM2005.20.ØLR A mod Toldskat.
Appellanten har endvidere nedlagt påstand om, at sagen præjudicielt forlægges for EU-Domstolen efter Traktatens art. 267 med henblik på fortolkning af Den Europæiske Unions Charter Om Grundlæggende Rettigheder art. 47.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Indstævnte, Landsskatteretten, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse.
De indstævnte har over for påstanden om præjudiciel forelæggelse nedlagt påstand om, at påstanden ikke tages til følge.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten, der har forklaret, at han ikke skyldte for børnebidrag, da der allerede var sket modregning. Han blev på et tidspunkt udsat for lønindeholdelse. Han opsagde derfor sit job, fordi han ikke kunne acceptere en arbejdsgiver, der godtog sådan svindel. Han har netop modtaget et skattekrav på ca. 230.000 kr. SKAT lader blot hans gæld stige med de beløb, som han skal have udbetalt efter retslige afgørelser, og SKAT vil ikke respektere disse afgørelser. Han har ikke fået rådgivning af nogen art fra SKAT, men kun trusler. Samfundet knuser de personer, der som han, benytter deres ytringsfrihed.
Advokat VO har som vidne forklaret, at han ikke har modtaget de sagsomkostninger, som ...1 Kommune blev pålagt. I foråret 2007 bad han om fristforlængelse i Landskatteretten, fordi han passede en syg slægtning. Han fik ikke medhold heri.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Appellanten har til støtte for sin anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen gjort gældende, at Den Europæiske Unions Charter Om Grundlæggende Rettigheder har traktatniveau og er udtryk for fælleseuropæiske retsprincipper, der stedse har været gældende. Det er i strid med disse principper, at appellanten ikke har opnået omkostningsdækning. Da landsrettens afgørelse i denne sag ikke kan ankes, skal sagen forlægges EU-Domstolen præjudicielt.
Indstævnte har til støtte for sin påstand om, at appellantens påstand om præjudiciel forelæggelse ikke tages til følge, gjort gældende, at appellanten ikke kan påberåbe sig charterets art. 47. Charteret blev først gennemført ved Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009, mens landsretssagen, som sagen angår, blev afsluttet i december 2004.
Charteret angår alene gennemførelse af EU-retten, mens reglerne om omkostningsgodtgørelse er en ren dansk ordning, hvorfor appellantens påstand også af denne grund ikke skal tages til følge. Manglende omkostningsdækning vil i øvrigt ikke være i strid med charterets art. 47, og forelæggelse vil være overflødig.
Landsrettens begrundelse og resultat
Allerede fordi Den Europæiske Unions Charter Om Grundlæggende Rettigheder ikke var gennemført på tidspunktet for de afgørelser, som appellanten påstår omkostningsgodtgørelse for, skal appellantens påstand om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen ikke tages til følge.
Ved Højesterets dom af 8. december 2010 (SKM2011.24.HR) har Højesteret fastslået, at domstolsprøvelse af administrative afgørelser i skattesager, som har været indbragt for Landsskatteretten, men i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbringes for domstolene, uden at Landsskatteretten har truffet afgørelse, ligesom prøvelse i sager, i hvilke Landsskatteretten har truffet afgørelse, skal ske ved sagsanlæg mod Skatteministeriet, og at der ikke er adgang til at inddrage Landsskatteretten som medsagsøgt. Landsretten tiltræder derfor, at sagen er afvist for så vidt angår indstævnte Landsskatteretten.
Da landsretten i øvrigt er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, stadfæster landsretten byrettens dom.
Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til de indstævnte med i alt 25.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten A betale 25.000 kr. til de indstævnte, Skatteministeriet og Landsskatteretten.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.