Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvordan kan løsøre pantsættes?
• Håndpant
• Rådighedsberøvelse som sikringsakt ved håndpant i løsøre
• Udlæg i håndpantsat løsøre
• Underpant
• Tinglysning som sikringsakt ved underpant i løsøre
• Udlæg i underpantsat løsøre
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvordan kan løsøre pantsættes?

Pantsætning af løsøre kan ske enten ved håndpantsætning eller ved underpantsætning. Panteretten stiftes i begge tilfælde ved aftale mellem skyldneren som pantsætter og aftaleerhververen som panthaver. Man taler også om viljesbestemt pant.

Håndpant

Ved håndpant forstås en pantsætning, hvor ejeren (pantsætteren) fratages rådigheden over det pantsatte. Panthaveren får dermed som udgangspunkt det pantsatte i sin varetægt.

Rådighedsberøvelse som sikringsakt ved håndpant i løsøre

Sikringsakten ved håndpantsætning er således rådighedsberøvelse, dvs. at panthaver får det pantsatte "i hånden". Panthaveren skal effektivt berøve pantsætteren rådigheden over det håndpantsatte løsøre, enten ved at panthaver fysisk medtager løsøret, eller ved at pantsætteren effektivt afskæres adgangen til løsøret. Dette kan fx ske i form af nøglepant, hvor løsøret nok befinder sig i pantsætterens lokaler, men er låst inde, så kun panthaver har adgang til løsøret.

Det er dog almindelig anerkendt, at en frivillig udlevering af pantet til pantsætter for et kort tidsrum til varetagelse af et begrænset formål, fx fremvisning af pantet for en liebhaver, ikke bringer sikkerhedsretten til ophør. For at bevare sikkerhedsretten, dvs. opretholde sikringsakten, må panthaveren imidlertid sørge for at reagere med det samme og forfølge sin ret, hvis det viser sig, at løsøret ikke bliver leveret tilbage i overensstemmelse med aftalen om den kortvarige udlevering med det begrænsede formål. En tilsvarende reaktionspligt indtræder, hvis pantsætteren træder i betalingsstandsning. Se UfR 2000, 725 ØLD. Hvis panthaver ikke sørger for at håndhæve sin panteret, vil panteretten efter omstændighederne kunne bortfalde.

Håndpantsætning behøver ikke ske skriftligt. Selve rådighedsberøvelsen i forbindelse med en mundtlig aftale er tilstrækkelig, til at håndpantsætningsforholdet er etableret, og håndpanthaverens ret sikret. Derimod er indgåelse af en håndpantsætningsaftale, uden effektiv rådighedsberøvelse, ikke tilstrækkelig.

Udlæg i håndpantsat løsøre

Der kan foretages udlæg i behæftede aktiver, hvorfor der intet er til hinder for, at håndpantsætters kreditorer foretager udlæg i håndpantsat løsøre, se RPL § 508. Et sådant udlæg skal meddeles håndpanthaveren, så et eventuelt overskud ved bortsalg af løsøret bliver udbetalt til udlægshaveren, og for at håndpanthaver kan underrette udlægshaveren, hvis håndpanteforholdet ophører. Udlægget forældes dog efter 1 år, idet RIM kan begære løsøret sat på tvangsauktion uanset 3. mands håndpanteret. Se RPL § 526, stk. 4, og UfR 1995, 324 VLK.

Underpant

Underpant betegner den pantsætningsform, hvor det pantsatte forbliver hos pantsætter, men således at panthaver har sikkerhed i det pantsatte. Underpant i løsøre kræver ikke rådighedsberøvelse.

Ved etablering af underpant i løsøre skal der oprettes et løsøreejerpantebrev eller et løsørepantebrev til sikring af panthaverens ret. Dette pantebrev skal efterfølgende tinglyses, for at sikre panthaverens ret. I forbindelse med tinglysningen gælder der det formkrav, at et pantebrev i løsøre skal være oprettet på pantebrevsformular "LØSØRE" eller "SKADESLØSBREV I LØSØRE". Hvis der er tale om et motorkøretøj mv., skal pantebrevsformular "BIL" eller "SKADESLØSBREV BIL" anvendes.

I pantebrevet skal løsøret være beskrevet, så det er bindende individualiseret, således at der ikke kan ske ombytninger eller forvekslinger.

Tinglysning som sikringsakt ved underpant i løsøre

Sikringsakten for underpant i løsøre er som sagt tinglysning af pantebrevet. Se TL § 42d for så vidt angår de i TL § 42c nævnte motorkøretøjer mv. og TL § 47, stk. 1 for så vidt angår andet løsøre. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Tinglysningen skulle tidligere foretages ved pantsætterens hjemting, men da en pantsætter i tidens løb kan have boet i flere retskredse, og da sådanne tinglysninger ikke flytter med, har det været meget vanskeligt at danne sig et overblik over, om løsøregenstande har været underpantsat.

Der blev derfor ved lov nr. 281 af 29. april 1992 gennemført en central edb-baseret tinglysning af panterettigheder i løsøre, der oprindeligt blev administreret ved retten i Århus. Ved loven, der blev udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 1190 fra 1990 ("Skjult gæld i biler"), fik tinglysningsloven, foruden indførelsen af edb i tinglysningen, indsat kapitel 6a om bilbogen. Reglerne i kapitel 6a trådte i henhold til bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 i kraft den 1. juni 1993, og fra samme dato blev TL § 47, stk. 1 ændret, ligesom § 47b, stk. 2, 3. pkt. trådte i kraft denne dag. De øvrige ændringer i kapitel 7 (om tinglysning i personbogen) trådte i kraft den 1. april 1994. Se bekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 1994. Bilbogen og personbogen føres ikke længere ved retten i Århus. Selve den elektroniske tinglysning administreres nu ved retten i Hobro. Se for så vidt angår personbogen bekendtgørelse nr. 1424 af 13. december 2006 og forudsætningsvist vedrørende bilbogen bekendtgørelse nr. 1213 af 25. oktober 2010.

Udlæg i underpantsat løsøre

Da der kan foretages udlæg i behæftet løsøre, er der intet til hinder for, at der foretages udlæg i underpantsat løsøre. Se RPL § 508. Der skal gives underretning til underpanthaveren om udlæg i behæftet løsøre af hensyn til udbetaling af eventuelt overskydende provenu ved tvangssalg, og af hensyn til udlægshaverens mulighed for at overholde 8-ugers fristen efter RPL § 526, stk. 4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: