Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan fogedretten behandler de sager, som RIM fremsender til afgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Fogedrettens prøvelsesret
- Bevisførelse i fogedretten
- Fogedrettens kendelse
- Appel af fogedrettens kendelse.
Fogedrettens prøvelsesret
Fogedretten kan gå meget langt i prøvelsen af indsigelser og sædvanligvis tillade den nødvendige bevisførelse, da pantefogeden ikke kan tage stilling til indsigelser under udlægsforretningen.
Omfanget af fogedrettens prøvelsesret afhænger i høj grad af karakteren af de indsigelser, der fremføres. Prøvelsesretten vil også afhænge af, i hvilket omfang der kan tillades bevisførelse efter bestemmelsen i RPL § 501, stk. 4. Se nærmere nedenunder.
Bemærk
Ved fogedrettens prøvelsesret forstås; i hvilket omfang fogedretten kan tage stilling til parternes indsigelser.
Bevisførelse i fogedretten
Der kan normalt kun føres bevis vedrørende faktum. Bortset fra fremmed ret, kutymer og sædvaner kan der ikke føres bevis om jus (de juridiske regler mv.).
Fogedretten skal tillade den nødvendige bevisførelse
Fogedretten kan aldrig på forhånd afvise, at behandle indsigelser under henvisning til, at den skønner, at det vil blive nødvendigt med en bevisførelse, der går ud over rammerne i RPL § 501, stk. 4.
Bevismidler
Det kommer an på en konkret vurdering, hvilke bevismidler fogedretten tillader:
- Syn og skøn vil som altovervejende hovedregel ikke blive tilladt i fogedretten.
- Begæring om at fremlægge dokumenter og afhøre parter vil sædvanligvis blive tilladt.
- Begæring om at føre vidner i et rimeligt omfang, vil fogedretten sædvanligvis også tillade.
Indsigelser
Karakteren af den indsigelse, der er anledning til begæringen om bevisførelse, spiller formentlig også ind:
- Er der tale om tredjemands indsigelser, bevirker hensynet til tredjemand formentligt, at fogedretten tillader bevisførelse i fuldt omfang.
- Der er også en tendens til, at fogedretten tillader en videre bevisførelse, hvor indsigelsen er, at kravet efterfølgende er ophørt.
- Er der derimod tale om vanskelige og komplicerede juridiske spørgsmål, vil fogedretten formentlig afvise at behandle sagen.
Fogedretten afviser bevisførelse
Fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på grund af dens omfang, beskaffenhed eller andre særlige grunde bør ske under almindelig rettergang, dvs. ved en civilretssag. Se RPL § 501, stk. 4.
Finder fogedretten, at den ikke kan eller vil behandle sagen, skal parterne anlægge sag ved de almindelige domstole. I den forbindelse skal RIM forelægge sagen for Koncerncentret med henblik på evt. kære af afgørelsen.
Fogedrettens kendelse
Finder fogedretten, at indsigelse mod udlægget er begrundet, ophæver fogedretten helt eller delvist udlægget ved kendelse. RIM skal i denne forbindelse
- efterkomme fogedrettens pålæg
- følge de anvisninger, som fogedretten giver.
Afviser fogedretten skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg, stadfæstes udlægget som endeligt.
Fogedretten underretter parterne i sagen om afgørelsen
Retsplejeloven indeholder bestemmelser om, hvordan fogedretten skal udarbejde sin kendelse. Kendelsen skal normalt have følgende indhold:
- En sagsfremstilling
- Parternes påstande og anbringender
- Parts- og vidneforklaringer samt andet bevismateriale
- Fogedrettens præmisser og kendelse samt bestemmelse om sagens omkostninger
- Resultatet: "Thi bestemmes [...]".
Se RPL § 366a, stk. 1, sammenholdt med stk. 2 og 3
Kendelsen vil altid være skriftlig. Nogle fogedretter underretter telefonisk sagens parter om resultatet, men har også udarbejdet en skriftlig kendelse, som kan sendes til parterne.
Appel af fogedrettens kendelse
Uanset hvor godt RIM har forberedt en sag, før den behandles af fogedretten, kan det forekomme, at udlægget ophæves helt eller delvist.
Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt fogedrettens kendelse skal kæres til landsretten.
Bemærk
Der er ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager indført regler, hvorefter processkrifter mm. som udgangspunkt skal udveksles via domstolenes digitale sagsportal. I den forbindelse er der indsat en bestemmelse, hvorefter justitsministeriet kan fastsætte regler om at kære af fogedrettens afgørelse skal ske ved anvendelse af sagsportalen. Se RPL § 148a, stk. 8. Bestemmelsen ses endnu ikke udnyttet.
Udlæg for krav under 20.000 kr. (indtil 1. juli 2014 var beløbet 10.000 kr.)
Inden RIM tager stilling til, om kendelsen skal kæres, skal RIM være opmærksom på, at afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kun kan kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Se RPL § 584, stk. 2.
Procesbevillingsnævnet giver kun tilladelse til kære, hvis der er særlige grunde, der taler for det.
Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis give tilladelse i indtil 1 år efter afgørelsen. Se RPL § 584, stk. 3.
Det samme gælder afgørelser om sagsomkostninger med mere end 20.000 kr. Se RPL § 584 a, stk. 1.
Når RIM finder, at sagen bør kæres
Finder RIM, at fogedrettens kendelse bør kæres til Landsretten, skal sagen straks indberettes til SKAT Jura med RIMs indstilling. Det er herefter SKAT Jura, der afgør, om sagen skal kæres.
Kære af fogedrettens kendelse til Landsretten skal ske inden 4 uger efter den dato, hvor kendelsen er afsagt. Se. RPL § 586. stk. 1.
Ophæver fogedretten pantefogedens udlæg, løber kærefristen fra datoen for fogedrettens kendelse. Fogedretten kan undtagelsesvis tillade kære i indtil 1 år efter at kendelsen er afsagt. Se RPL § 586, stk. 4.
Det er RIM, der i praksis indbringer indsigelsen for fogedretten efter SKINDL § 6, og som møder i fogedretten i forbindelse med behandlingen af indsigelsen.
Hvis indsigelsen vedrører vanskelige og komplicerede juridiske spørgsmål, kan RIM forelægge sagen for Koncerncentret med henblik på, at Kammeradvokaten evt. skal inddrages i sagen.
Bemærk:
Ophæver fogedretten udlægget er dette bortfaldet. RIM kan ikke fastholde udlægget ved at kære afgørelsen. Se også afsnit G.A.2.2.3.2.2 Formaliteter og frister vedrørende indsigelser, der behandler spørgsmålet om, indsigelser har opsættende virkning.