Indhold

Dette afsnit beskriver omfanget af momsfritagelsen af ydelser i form af kunstnerisk virksomhed.

Afsnittet indeholder:

Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed
Salg af kunstgenstande
Salg af ophavsret
Forholdet til EU-retten
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed

Vederlag, som er opnået for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed, er fritaget for moms. Se ML § 13, stk. 1, nr. 7.

Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed handler om de udøvende kunstnere i modsætning til momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter mv., der handler om momsfritagelse for arrangører mv.

ML § 13, stk. 1, nr. 7 omfatter kun kunstneren. Det fremgår direkte af standstill-bestemmelsen bilag X, jf. momssystemdirektivets art. 371, som alene nævner kunstnere. ML § 13, stk. 1, nr. 7, omfatter dog også kunstneren i selskabsform. Momsfritagelsen for kunstneriske ydelser bør ikke begrænses til fysiske personer men må også omfatte kunstneren i selskabsform iht. neutralitetsprincippet. ML § 13, stk. 1, nr. 7, omfatter fx. ikke et forlag.

Bemærk

Når en kunstners leverance udgør en momsfri kunstnerisk ydelse, har kunstneren ikke fradragsret for moms af indkøb, som skal bruges til den pågældende leverance. Se afsnit D.A.11 om fradrag.

Eksempler

Nedenstående er eksempler på henholdsvis momsfritagne og momspligtige ydelser i forbindelse med kunstnerisk virksomhed.

Tatovørers udøvelse af kunstnerisk virksomhed

I SKM2006.463.LSR fandt Landsskatteretten, at Højesterets dom, U1985.122H, skal fortolkes således, at tatovørvirksomhed ikke som branche generelt kan anses for omfattet af fritagelsen vedrørende kunstnerisk virksomhed, men at højesteretsdommen imidlertid ikke er udtryk for, at en konkret tatovørvirksomhed ikke under nogen omstændigheder vil kunne karakteriseres som kunstnerisk virksomhed.

På den baggrund foretog Landsskatteretten i SKM2006.463.LSR en vurdering af, hvorvidt den konkrete tatovør kunne anses for at udøve kunstnerisk virksomhed. I Landsskatterettens vurdering indgik en række elementer, herunder tatovørens arbejdsmetode, den kvalitative udførelse af tatoveringsarbejderne samt syns- og skønsmandens vurdering af, hvorvidt tatovørens arbejdsform og det udførte arbejde var udtryk for kunstnerisk virksomhed.

Med henvisning til Landsskatterettens kendelse, SKM2006.463.LSR, fandt Skatterådet i afgørelsen offentliggjort som SKM2015.275.SR, at arbejdsmetoden, herunder det, at der tegnes i frihånd, er ét blandt flere elementer, som skal indgå ved vurderingen af, hvorvidt tatorvører udøver kunstneriske virksomhed, idet det bl.a. også er nødvendigt at foretage en vurdering af kvaliteten af det udførte arbejde samt vurdere om det udførte arbejde kan anses som resultatet af kunstnerisk virksomhed.

For at der er tale om udøvelse af kunstnerisk virksomhed, er det således ikke tilstrækkeligt, at tatovøren arbejder i frihånd på grundlag af egne forlæg. x

Musikere

Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for deres vederlag, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entréindtægterne.

En musiker er momspligtig af entreindtægterne, hvis musikeren selv står som arrangør.

Skriftligt arbejde/foredragsvirksomhed

Fritagelsen gælder både vederlag for skriftligt arbejde og vederlag for foredragsvirksomhed.

Litterære oversættelser

Litterære oversættelser er kunstnerisk virksomhed. Derimod regnes oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for almindelig momspligtig translatørvirksomhed.

Salg af kunstgenstande

Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande.

Kunstneres salg af egne kunstgenstande er reguleret i ML § 30, stk. 3.

Se også

Se også afsnit D.A.8.1.1.9 om ML § 30, stk. 3.

Salg af ophavsret

En kunstners salg af ophavsret er momspligtig. Se bilag X til momssystemdirektivet, hvor det fremgår at standstill-bestemmelsen i momssystemdirektivets art. 371, jf. bilag X, del B, ikke omfatter overdragelse af ophavsret.

Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering om kunstneren har indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale.

Vurderes det konkret ud fra aftalens indhold, at kunstneren har indgået en forvaltningsaftale med fx et forlag, kan en sådan aftale typisk indebære følgende:

Forlaget leverer en administrationsydelse til kunstneren
Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens betaling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af ophavsretten og er den som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties mv.

Forholdet til EU-retten

ML § 13, stk. 1, nr. 7 er ikke udtryk for implementering af en tilsvarende bestemmelse i momsdirektivet. ML § 13, stk. 1, nr. 7 er udtryk for, en udnyttelse af muligheden for i en overgangsperiode, at kunne opretholde en, ved 6. momsdirektivs ikrafttræden, allerede eksisterende momsfritagelse for bestemte ydelser, bl.a. kunstneriske ydelser, jf. standstill-bestemmelsen i 6. momsdirektiv ved art. 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 2, nu momssystemdirektivets art. 371, jf. bilag X, del B. Se sag C-35/90, Kommissionen mod Spanien.

Det fremgår af bilag X til momssystemdirektivet, at ovennævnte standstill-bestemmelse i momssystemdirektivets art. 371, ikke omfatter overdragelse af ophavsret. Salg af ophavsret er derfor momspligtig.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-109/02, Kommissionen mod Tyskland	Solisters og musikensemblers ydelser er sammenlignelige og momsmæssigt skal de behandles ens. Antallet af personer, der befinder sig på scenen har ingen betydning for den momsmæssige behandling.
C-35/90, Kommissionen mod Spanien	Momsfritagelse for kunstneres ydelser evt. mod betaling af ophavsretsafgift, kan ikke genindføres. Standstill-bestemmelsen i 6. momsdirektiv ved art. 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 2, nu momssystemdirektivets art. 371, jf. bilag X, del B omfatter kun en udnyttelse af muligheden for i en overgangsperiode, at kunne opretholde een, ved 6. momsdirektivs ikrafttræden, allerede eksisterende momsfritagelse for bestemte ydelser, bl.a. kunstneriske ydelser.
Højesteretsdomme
U1985.122H	Højesteret fastslog, at i hvert fald kun en mindre del af den virksomhed, der udøves af tatovører her i landet, kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen vedrørende kunstnerisk virksomhed og konkluderede på den baggrund, at der herefter ikke var grundlag for at tilsidesætte den afgørelse, som momsnævnet havde truffet efter en generel vurdering af erhvervsudøvelsen. Af den tidligere instans afgørelse fremgår, at momsnævnet ved afgørelsen har lagt særlig ved på en udtalelse fra Akademirådet om, at "tatovering som kunst kun kan bedømmes på konkret grundlag og ikke på grundlag af en artsbestemmelse."
Landsskatteretskendelser
SKM2006.463.LSR	Landsskatteretten anførte, at Højesteretsdom, U1985.122H, skal fortolkes således, at tatovørvirksomhed ikke som branche generel kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen vedrørende kunstnerisk virksomhed, men at Højesteretsdommen imidlertid ikke er udtryk for, at en konkret tatovørvirksomhed ikke kunder nogen omstændigheder vil kunne karakteriseres som kunstnerisk virksomhed. Landsskatteretten fandt, at det måtte bero på en konkret vurdering af den udførte tatovørvirksomhed, om virksomheden kunne anses for kunstnerisk virksomhed omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Ud fra oplysningerne i syns- og skønsrapporten fandt Landsskatteretten, at den i den konkrete sag udøvede tatovørvirksomhed var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som anden kunstnerisk virksomhed. Af kendelsen fremgår, at Landsskatteretten ved afgørelsen både har lagt vægt på syns- og skønsmandens: vurdering af tatovørens arbejdsmetode vurdering af kvaliteten af det udførte arbejde faglige vurdering af, om arbejderne, dvs. tatoveringerne, og arbejdsformen konkret var udtryk for kunstnerisk virksomhed.
SKM2006.354.LSR	En kunstners udførelse af et udsmykningsarbejde på en bygning blev regnet for en kunstnerisk ydelse, og der skulle derfor ikke betales moms af vederlaget fra Statens Kunstfond, fordi ydelsen var momsfritaget.
SKM2004.136.LSR	En selvstændigt udøvende kunstners aktiviteter med lysskulpturer/lyssætninger blev regnet for levering af kunstneriske ydelser, der er momsfritagne.
SKAT
SKM2015.420.SR	Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, omfatter kun kunstneren. Det fremgår direkte af standstill-bestemmelsen i bilag X, jf. momssystemdirektivets artikel 371, som alene nævner kunstnere. Henset til at spørger ikke kunne anses for at formidle tatoveringsdesignernes ydelser i eget navn og for tatoveringsdesignernes regning, jf. momslovens § 4, stk. 4, fandt Skatterådet, at spørgers salg af tatoveringsdesign ikke kunne være omfattet af momsfritagelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 7.
SKM2015.275.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets ansatte kunne anses for at udøve kunstnerisk virksomhed og dermed var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, når de ansatte tatovører arbejder i frihånd.
SKM2010.838.SR	Den af spørger egenproducerede guideydelse var momsfri, når guideydelsen var af samme karakter, som guideydelserne behandlet i SKM2009.233.SR, og når leveringsstedet var i Danmark.
SKM2009.233.SR	De guideydelser, som spørgeren leverede til rejsebureauer, skulle behandles som en selvstændig ydelse. Hovedindholdet bestod af fortællinger og foredrag om kulturelle, historiske og øvrige seværdigheder, der efter de konkrete omstændigheder var momsfritaget som kunstnerisk virksomhed.
SKM2007.540.SR	En kunstners samlede leverance i form af udsmykning af en hall og et gangareal i en bygning var momsfritaget. Leverancen bestod i en installation bestående af granitskulpturer, lys- og vandinstallationer samt granitpaneler, integreret i bygningens gulv og loft.