Dato for udgivelse
27 maj 2011 08:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 mar 2011 11:29
SKM-nummer
SKM2011.369.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-0381-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Miljøafgifter
Emneord
Udledningstilladelse, spildevandsmængde, vandmængde, vandforbrug, renseanlæg, udledning
Resumé

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde spildevand skulle ikke ske efter måler efter § 7, stk. 1, men på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. § 7, stk. 2.

Landsretten fastslår indledningsvis, at udtrykket "udledt" i § 7 må forstås som de vandmængder, der løber fra renseanlægget og ud i søer, vandløb eller havet.

Landsretten fastslår herefter, at der efter indholdet af udledningstilladelsen ikke var stillet krav om måling af udledningen af vandmængderne fra renseanlægget.

Landsretten fandt videre ikke, at der i spildevandsafgiftslovens regler var hjemmel til at ændre lovens § 7, således at det ved bekendtgørelse kan bestemmes, at en pligt efter udledningstilladelsen til måling af den tilledte mængde vand giver grundlag for at kræve, at afgiften beregnes af den tilledte vandmængde.

Reference(r)
Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 1
Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 2
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2011-1 G.13.4.1.1
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2011-1 G.13.4.1.2

Parter

H1 A/S
(tidligere H1x under ...1 Kommune)
(advokat Lida Hulgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten).

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Karen Foldager og Erik P. Bentzen

Indledning og påstande

Denne sag, som er anlagt den 21. december 2009, er ved kendelse af 4. marts 2010 af byretten henvist til Vestre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 A/S, ved opgørelsen af spildevandsafgift for 2005 og indtil lov nr. 522 af 12. juni 2009 træder i kraft, er berettiget til at opgøre mængden af spildevand efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvordan den afgiftspligtige mængde spildevand til brug for beregning af spildevandsafgift kan opgøres af H1 A/S for 2005, og indtil en ændring af spildevandsafgiftslovens § 7 træder i kraft. Spørgsmålet er, om den revision af H1 A/S' udledningstilladelse, som det daværende ...2 Amt foretog i 2004, indebærer en pligt for H1 A/S til at måle den udledte mængde vand, således at den afgiftspligtige mængde spildevand kun kan opgøres på baggrund af den udledte mængde vand efter måler, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, og ikke som påstået af H1 A/S på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug med et tillæg på 50 %, jf. lovens § 7, stk. 2 og stk. 6.

Sagsfremstilling

Den omtvistede opgørelse vedrører udledning af spildevand fra det tidligere H1x, som var ejet af ...1 Kommune, og som pr. 1. januar 2010 blev overdraget til H1 A/S. Renseanlægget renser spildevand og er derfor omfattet af lov om afgift af spildevand. Udledningstilladelser til renseanlægget blev indtil kommunalreformen i 2007 meddelt af det daværende ...2 Amt. Det fremgår, at der blev meddelt ny udledningstilladelse til renseanlægget i 1989, og at der i 1992 og 1995 blev foretaget en renskrivning af tilladelsen.

Den 26. april 2004 udstedte ...2 Amt en revideret udledningstilladelse vedrørende renseanlægget, hvori der bl.a. blev meddelt tilladelse til overløb af kun primær renset spildevand via overløb AU 1 og af opspædet spildevand via overløb AU 2. Det var et krav, at indløbsflowet skulle måles kontinuerligt hele året rundt, og overløbsflowet i de to overløb blev begrænset i forhold til indløbsflowet til henholdsvis <7 % for overløb AU 1 og <2 % for AU 2. Tilladelsen til overløb af primær renset spildevand via AU 1 blev tidsbegrænset til den 31. december 2007. ...2 Amt foretog endnu en revision i en tilladelse dateret 27. august 2004, hvori der blev meddelt tilladelse til at udlede yderligere urenset spildevand i form af opspædet spildevand i et nødoverløb AU 2.1. Der blev ikke fastsat begrænsninger vedrørende mængden af spildevand fra nødoverløbet. Kravene i tilladelsen var uændrede i forhold til tilladelsen fra april samme år.

Den 25. oktober 2005 traf ToldSkat afgørelse om, at ...1 Kommune fra og med den 1. januar 2005 for det omhandlede renseanlæg skulle opgøre den afgiftspligtige mængde spildevand på grundlag af de målte mængder spildevand, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Ved en kendelse af 30. september 2009 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Klagen skyldes, at kommunen ved opgørelse af spildevandsafgift ikke er anset for berettiget til at opgøre mængden af spildevand på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug med tillæg af 50 %, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Kommunen har vedrørende H1x i perioden indtil den 31. december 2004 opgjort den udledte mængde spildevand på grundlag af den målte udledte spildevandsmængde, jf. spildevandsafgiftslovens § 6. Efter anmodning fra kommunen har ToldSkat godkendt, at den udledte mængde spildevand kan opgøres på grundlag af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2. På grundlag heraf er der foretaget regulering for spildevandsafgift for perioderne 1. januar 2000 - 30. juni 2000 og 1. januar 2002 - 31. december 2004.

Med virkning fra 1. januar 2001 udstedte ...2 Amt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om

"...

Revision af godkendelserne til udledning af renset spildevand fra de kommunale renseanlæg i ...1 Kommune

..."

vedrørende bl.a. H1x. Af "Øvrige vilkår", punkt 6, fremgår, at der skal føres en driftsjournal, der som minimum bør indeholde bl.a. den dagligt målte vandmængde gennem anlægget, dvs. døgnmængde og maksimal timemængde. Den 19. december 2000 udstedte ...2 Amt supplerende vilkår, der dog ikke er relevante for nærværende sag.

Herefter har ...2 Amt den 26. april 2004 udstedt revideret tilladelse til ud- ledning af renset spildevand og overløbsvand fra H1x gældende fra 1. januar 2005. Efterfølgende har amtet udstedt henholdsvis den 10. maj 2004 en rettelse og den 27. august 2004 justeringer i udledningstilladelsen. Derudover har amtet den 1. september 2005 foretaget renskrivning og opdatering af anlæggets udledningstilladelse. Følgende fremgår bl.a. af udledningstilladelsen:

"...

Vilkår og kontrol

(...)

Tilledning og udledning af renset spildevand

(...)

Indløbskontrol:

Indløbsflowet skal måles kontinuerligt hele året rundt og senest tre uger efter et årsskifte skal det samlede tilledte årsflow meddeles amtet.

(...)

Afløbskontrol:

(...)

..."

Derudover fremgår af punkt 8 i øvrige vilkår, at der skal føres en driftsjournal, der som minimum bør indeholde bl.a. dagligt målt vandmængde gennem anlægget, dvs. døgnmængde og maksimal timemængde.

Kommunen har fremlagt en fra ...2 Amt den 12. januar 2006 afgiven udtalelse vedrørende hvilke ændringer, der er sket i den reviderede udtalelse af 27. august 2004. Det fremgår bl.a. heraf, at overordnet er den væsentligste ændring i den seneste tilladelse, at der nu foreligger tilladelser til samtlige udledninger, der finder sted fra rensningsanlægget. Hidtil har der således ikke foreligget nogen form for godkendelse af tre overløb. Vedrørende udledning af det rensede spildevand sker det i stor udstrækning på samme vilkår som i den hidtil gældende udledningstilladelse fra 2000. Der er dog foretaget mindre justeringer af flowmængderne og de enkelte parameters stofkoncentrationer. Selve prøvetagningen og kontrollen er uforandret. Videre fremgår, at der som noget nyt er opstillet kontrolkriterier for de tre overløb. Kontrollen er for de to overløb baseret på en størrelse, der kontrolleres ud fra den samlede årlige tilledning til renseanlægget. Det er således udelukkende for at kunne kontrollere overløbene, at der skal måles årligt indløbsflow.

Kommunen har anmodet ToldSkat om tilladelse til også efter den 1. januar 2005 at opgøre mængden af spildevand på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug med tillæg af 50 %, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2, jf. stk. 6.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har anset kommunen for pligtig fra den 1. januar 2005 at opgøre den afgiftspligtige mængde spildevand på grundlag af de målte udledte mængder spildevand, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, og har således ikke imødekommet kommunens anmodning.

I den af amtet udstedte udledningstilladelse vedrørende H1x gældende fra 1. januar 2005 har kommunen pligt til kontinuerligt at måle de tilførte vandmængder til renseanlægget.

Den i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, nævnte pligt til at måle den udledte mængde vand omfatter både måling, der skal foretages i tilløbet til renseanlægget og måling, der skal foretages i afløbet fra renseanlægget, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2002 om måling af spildevand m.v.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er i overensstemmelse med spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1. Målebekendtgørelsens bestemmelse må anses som udtryk for en præcisering af lovens § 7, stk. 1, i forhold til praksis m.h.t. installering og opsætning af målere til registrering af de udledte vandmængder, jf. udledningstilladelsen.

Der er ikke nogen principiel forskel på, om man foretager måling af de udledte vandmængder i tilløbet eller afløbet til renseanlægget, da de tilførte vandmængder i det væsentligste må være de samme, som de udledte vandmængder.

Klagerens påstand og argumenter

Kommunens repræsentant har nedlagt påstand om, at kommunen ved opgørelse af spildevandsafgift fortsat er berettiget til at opgøre spildevandsafgiften efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2.

Den reviderede udledningstilladelse fra ...2 Amt stiller fortsat ikke krav om, at kommunen kontinuerligt måler den udledte mængde spildevand. Udledningstilladelsen stiller alene krav om, at renseanlægget skal måle indløbsflowet kontinuerligt hele året rundt, og at det samlede tilledte årsflow skal meddeles amtet en gang årligt.

Da kommunen ikke har pligt til kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand, kan kommunen vælge mellem at opgøre spildevandsafgiften efter den udledte mængde spildevand, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, eller på baggrund af de tilsluttede ejendommes vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2. Spildevandsafgiftsloven må forstås således, at spildevandsafgiften kan opgøres efter § 7, stk. 2, i alle tilfælde, hvor udledningstilladelsen ikke indebærer pligt til måling af den udledte mængde vand.

Den af ToldSkat antagne sammenhæng mellem spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, og målebekendtgørelsens § 1, stk. 3, eksisterer ikke. Måling i tilløbet og måling i afløbet kan ikke sidestilles i relation til lovbestemmelsen, der omtaler "måling af den udledte mængde vand".

Spildevandsafgiftsloven handler konsekvent om spildevand, der udledes fra renseanlægget, og ikke om spildevand, der ledes til renseanlægget. De to måleprincipper har forskelligt formål. Måling af vand, der ledes til renseanlægget, har ingen som helst konsekvenser for opgørelse af spildevandsafgiften, der opgøres på basis af prøver, taget fra det udledte vand, når der ikke foretages kontinuerlig måling af udledt spildevand.

Disse synspunkter er uddybet med følgende:

Ifølge spildevandsafgiftslovens § 1 betales spildevandsafgiften af "spildevand, der udledes...". Det samme gælder efter § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2. Ifølge lovens § 6 beregnes den afgiftspligtige mængde som udledningen af vand i afgiftsperioden ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen. Ifølge § 7, stk. 1, opgøres den udledte mængde vand efter måler. Det samme gælder de afgiftspligtige efter § 2, stk. 2. Ifølge § 8 opgøres koncentrationen i det udledte vand.

Den udledte mængde spildevand er dermed noget andet end den tilledte mængde spildevand, og koncentrationen af stoffer er i øvrigt forskellig før og efter rensningen.

Endvidere er tilledningen af spildevand noget helt andet end den udledte mængde spildevand, idet lovgiver i lovens § 8 anfører "tilledning af spildevand" i en helt anden sammenhæng.

At spildevandsafgiftsloven bruger ordene "udledning" og "tilledning" i forskellige sammenhænge viser med klar tydelighed, at de to ting ikke kan sidestilles som ellers bekendtgørelsens § 1, stk. 3, gør.

At amtet i udledningstilladelsen har pålagt kommunen at måle tilløbet kontinuerligt året rundt, har intet at gøre med spildevandsafgiften. Det skyldes derimod, at amtet søger at konstatere, om renseanlægget fungerer tilfredsstillende. Renseanlægget er blevet ombygget og har fået forøget sin kapacitet, men der har i ombygningsfasen været problemer med kvaliteten af rensningen. Det er af hensyn til denne kontrol, at amtet har pålagt renseanlægget måling af indløbsflowet.

At der i udledningstilladelsen stilles krav om, at der skal foretages målinger i prøvedøgn af den udledte mængde spildevand, kan ikke indebære, at der skal ske opgørelse på grundlag af den målte udledte mængde spildevand, jf. herved SKM2003.199.TSS.

Det forhold, at udledningstilladelsens krav om måling af tilløbet og prøvemålinger af udledningen intet har at gøre med, hvordan spildevandsafgiften skal opgøres, illustreres med klar tydelighed af, at bekendtgørelsens § 1, stk. 3, ikke kan danne grundlag for at fastslå, at kommunen skal opgøre spildevandsafgiften efter lovens § 7, stk. 1.

ToldSkats fortolkning af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan således ikke tiltrædes. Såfremt bekendtgørelse skal fortolkes, som antaget af ToldSkat, er der modstrid mellem loven og bekendtgørelsen, hvorefter sidstnævnte må vige. Modstriden opstår ved, at bekendtgørelsen går videre end lovens ordlyd og formål.

For det første fremgår det direkte af lovens ordlyd, at der er tale om udledte mængder spildevand og ikke den mængde, som ledes til renseanlægget. At der er tale om to vidt forskellige ting følger af, at koncentrationen af stoffer ikke er den samme ved til- og afløb.

Dernæst følger det af grundideen bag indførelse af spildevandsafgiften i 1996. Formålet var at afgiften skulle medvirke til at nedbringe de samlede udledninger af forurenende stoffer. Der er herved henvist til skatteministerens fremsættelse af lovforslag L 249 den 17. april 1996, hvor følgende fremgår:

"...

Spildevandsafgiftens formål er at medvirke til at nedbringe de samlede ud ledninger af forurenende stoffer fra landets rensningsanlæg Afgiftspligten skal omfatte den endelige udledning af spildevand til vandløb og have samt nedsivning. Mængderne af udledt spildevand skal som hovedregel opgøres ved måling, men der foreslås også regler om standardmæssig opgørelse af udledte mængder for mindre spildevandsanlæg.

..."

Endvidere fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger:

"...

Afgiften giver tilskyndelse til at reducere de udledte vandmængder. Dette kan dels ske ved, at de tilsluttede ejendomme nedbringer tilledningerne til renseanlægget, men også ved, at kloakledningerne tætnes, og regnvand separeres fra det egentlige spildevand. På et renseanlæg, der renser ned til en given forureningsgrad, vil den samlede udledning være proportional med tilledningen af vand. En reduktion af vandforbruget vil i disse tilfælde give en proportional nedsættelse i forureningen.

Da afgiften betales i forhold til indholdet af de forurenende stoffer, vil renseanlæggene også få tilskyndelse til at optimere rensningen, herunder forbedre rensningen i forhold til de nuværende krav i det omfang omkostningerne forbundet hermed ikke overstiger afgiften.

..."

Endvidere er henvist til lovforslagets miljømæssige konsekvenser.

Formålet med indførelse af spildevandsafgiften er således at sørge for at reducere udledningen af forurenende stoffer, og i den forbindelse kan det med rette anføres, at bekendtgørelsens § 1, stk. 3, hverken helt eller delvist bidrager til, at dette formål nås.

Af bemærkningerne til lovens § 7 fremgår, at et krav om måling af den tilledte mængde spildevand i udledningstilladelsen intet har at gøre med krav om måling af udledningen i henhold til udledningstilladelsen.

Derudover er bekendtgørelsen slet ikke udstedt for at præcisere lovens § 7, stk. 1, men derimod for at præcisere lovens regnskabsbestemmelser, afregning af afgiften samt kontrolbestemmelser. Dette følger direkte af indledningen til bekendtgørelsen, hvor der ikke henvises til § 7.

Det skal således lægges til grund, at der ikke er hjemmel i spildevandsafgiftsloven til, at bekendtgørelsen skal fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved "udledning" i relation til på hvilket grundlag afgiften skal opgøres. Loven indeholder ikke en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte bestemmelser vedrørende afgiftspligtens omfang.

Af spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 7, jf. bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006, fremgår, at et spildevandsanlæg starter ude hos husholdninger og virksomheder, der er tilsluttet anlægget, og omfatter således også rørledningen frem til anlægget. Måling af spildevand ved tilledningen starter således "midt" i anlægget, hvorimod udledning er udledning til recipienten. Det tyder også på, at kontinuerlig måling ved tilledningen ikke er det samme som måling ved udledningen.

Der er forskelle på måling ved tilledning og ved udledningen:

-

Renseanlægget har tilladelse til at have overløb, og det urensede spildevand, der løber ud via overløb, indgår ikke i afgiftsberegningen og indgår ikke i udledningen.

-

Det kan også tænkes, at der tilføres vand på renseanlægget til fortynding af snavset, urenset spildevand. Sådant vand indgår ikke ved måling af det tilledte vand.

-

Endelig er der mulighed for regn, indsivning af grundvand mv. til systemet på renseanlægget, som heller ikke indgår i den målte tillledning. Måling i tilløbet og måling i afløbet er altså ikke det samme.

Kommunens repræsentant har fremlagt notat om "Principper for opgørelse af udledt mængde spildevand" udarbejdet af Kommunernes Revision den 29. september 2006.

Endvidere er henvist til, at det af udtalelsen fra ...2 Amt fremgår, at måling af indløbsflowet sker med henblik på at kontrollere overløbene. Derudover fremgår, at den i august 2004 givne udledningstilladelse har - bortset fra overløbene - samme vilkår som den tidligere og i 2000 givne tilladelse, på grundlag af hvilken afgiftsmyndigheden har godkendt opgørelse efter lovens § 7, stk. 2.

I relation til den foreliggende skønserklæring og skønsmandens afhjemling er anført, at denne bekræfter, at selvom der i den aktuelle sag er pligt til at måle den tilledte vandmængde kontinuerligt, kan denne måling ikke erstatte eller sammenlignes med en kontinuerlig måling af den udledte vandmængde. Skønsrapporter bekræfter således, at der er væsentlig forskel på den måling, man foretager af den tilledte vandmængde, og de vandmængder, man reelt udleder fra renseanlægget. Derudover bekræftes, at disse forskelle i øvrigt varierer meget fra år til år afhængig af kraftig regn, belastninger mv. Målingen af hhv. indløbsvandføringen og udløbsvandføringen sker ved anvendelse af helt forskellige måleudstyr med forskellig grad af præcision. Sammenfattende kan således udledes, at der overhovedet ikke er nogen brugbar sammenhæng mellem de tilledte vandmængder og de afledte vandmængder på det omhandlede renseanlæg, idet disse på ingen måde er proportionale. Således som det omhandlede renseanlæg er opbygget og målingerne foretages, er der således fem forskellige faktorer, der påvirker vandmængdemålingerne i forskellig grad, ligesom der er forskelle i målemetoderne. Den i lovbemærkningerne indeholdte forudsætning om, at på et renseanlæg, der renser ned til en given forureningsgrad, vil den samlede udledning være proportinal med tilledningen af vand, holder således ikke stik i det konkrete tilfælde.

Den i loven indeholdte valgfrihed af opgørelsesmetoden underbygges ligeledes af, at skønsmanden i sin rapport fastslår, at kravet til kontinuert måling af indløbsvandføring ikke er stillet af hensyn til måling af udløbsvandføring, men er en kontrol af de stillede krav om maksimale procentvise overløbsvandmængder via overløb. Endvidere fremgår af rapporten, at det ikke er nødvendigt at bestemme vandmængden i afløbet for at kunne opfylde kravet om at måle årsvandmængden i indløbet. Kravet om at måle årsvandmængden i indløbet fører derfor ikke implicit til krav om kontinueret måling af vandmængden i afløbet.

At der ikke skal foretages en sondring mellem begreberne "tilledning" og "afledning" er i direkte modstrid med de tekniske forhold på et renseanlæg.

Derudover er endelig henvist til den ved lov nr. 522 af 12. juni 2009 foretagne ændring af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, hvor det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at ændringen af, hvornår måling kræves til opgørelse af afgift, foretages for at opretholde intentionerne i den oprindelige lov, idet der "desværre ikke [er] håndfaste regler for, hvornår tilladelsesmyndigheder skal kræve pligt til måling i udledningstilladelsen" og "Der er en tendens i retning af, at flere udledere opgør deres afgift på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct.". Myndighederne er således klar over, at lovens ordlyd ikke opfylder de oprindelige intentioner, hvor en ændring er påkrævet.

SKATs udtalelse

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet. I vilkårene til den pr. 1/1 2005 gældende udledningstilladelse er indeholdt et krav om førelse af en driftsjournal, hvori bl.a. de dagligt målte vandmængder skal indgå. Allerede som følge heraf vil renseanlægget være omfattet af lovens § 7, stk. 1. Da der i øvrigt de facto foretages en række målinger i anlægget, foreligger således relevante data. Lovændringen i 2009 skete på baggrund af en anmodning om objektiviserede regler for at imødegå den vilkårlighed, der har foreligget i praksis.

Retsgrundlaget

Følgende fremgår af spildevandsafgiftslovens § 7:

"...

For den, hvis udledningstilladelse indebærer pligt til måling af den udledte mængde vand, opgøres den udledte mængde vand efter måler. Den, der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør dog altid udledningen efter måler, såfremt den årlige udledning overstiger 50.000 m3.

Stk. 2. Andre opgør den udledte mængde efter måler eller på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. stk. 3-6.

(...)

Stk. 6 For spildevandsudledere med mere end 10 tilknyttede ejendomme, som opgør den ud ledte mængde på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, tillægges 50 pct. til den opgjorte mængde.

Stk. 7. Spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, som betaler afgift af den målte udledning, og som indeholder fælles kloaknet, kan fratrække en mængde svarende til 2,5 gange bassinvolumen i det fælleskloakerede net pr. afgiftsperiode. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder

..."

Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelsen af den oprindelige spildevandsafgiftslov, jf. lov nr. 490 af 12. juni 1996. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 249, fremgår følgende:

"...

Afgiften giver tilskyndelse til at reducere de udledte vandmængder. Dette kan dels ske ved, at de tilknyttede ejendomme nedbringer tilledninger til renseanlægget, men også ved, at kloakledningerne tætnes, og regnvand separeres fra det egentlige spildevand. På et renseanlæg, der renser ned til en given forureningsgrad, vil den samlede udledning være proportional med tilledningen af vand. En reduktion af vandforbruget vil i disse tilfælde give en proportional nedsættelse i forureningen. Da afgift betales i forhold til indholdet af de forurenende stoffer, vil renseanlæggene også få tilskyndelse til at optimere rensningen, herunder forbedre rensningen i forhold til de nuværende krav, i det omfang omkostningerne forbundet hermed ikke overstiger afgiften.

(...)

Regnvand, der bortledes gennem fællessystemer, renses på renseanlægget og giver derved anledning til samme form for forurening som alt andet renset spildevand. I forbindelse med kraftige regnskyl kan der imidlertid opstå overløb uden om rensningsanlægget, og derved udledes der en blanding af regnvand og spildevand, der er væsentlig mere forurenet end regnvand udledt gennem separatsystemer. Den mest direkte tilskyndelse til at nedbringe forureningen ville kunne opnås, hvis der betales afgift af disse overløb. Det kan imidlertid være relativt kompliceret at bestemme udledningeme fra overløb. Ved at etablere overløbsbassiner reduceres udledningerne via overløb, idet blandingen af regnvand og spildevand da udledes via renseanlæg.

..."

Af de særlige bemærkninger til § 7 fremgår følgende:

"...

Såfremt den afgiftspligtige skal måle udledningen i henhold til udledningstilladelsen, skal der foretages en løbende måling af størrelsen af udledningen.

Andre - typisk mindre anlæg og enkelt udledere - kan vælge mellem at måle den faktiske udledning eller opgøre mængden som vandforbruget i de tilknyttede ejendomme. (...)

Ud over ejendommenes vandforbrug vil der ofte udledes regnvand og indsivet grundvand fra fælles spildevandsanlæg. For ikke at stille spildevandsanlæg, der måler den faktiske udledning, dårligere end anlæg, der opgør afgiftsgrundlaget efter ejendommenes vandforbrug, foreslås det, at der for fællesanlæg med mindst 10 tilknyttede ejendomme, tillægges 50 pct. til ejendommenes vandforbrug.

Spildevandsanlæg, hvor regnvand ledes i samme kloaknet som det egentlige spildevand, kan nedbringe de regnvandsbetingede overløb ved at bygge bassiner, der virker som buffer ved kraftige regnskyl. Herved vil den målte udledning afhænge af bassinvolumenet.

..."

Med ikrafttræden den 1. januar 2010 er spildevandsafgiftsiovens § 7, stk. 1, ændret, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 522 af 12. juni 2009, og har herefter følgende ordlyd:

"...

For anlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 personækvivalenter (PE) eller derover opgøres den udledte mængde vand efter måler. Den, der er afgiftspligtig efter § 2, stk. 2, opgør udledningen efter måler, såfremt udledningen overstiger 50.000 m3.

..."

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 204) fremgår, at der er tale om en teknisk justering hvorved intentionerne i den oprindelige lov opretholdes. Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:

"...

Det foreslås med denne bestemmelse, at der indsættes en grænse i § 7, stk. 1 over hvilke anlæg, der skal opgøre deres udledninger efter måling. Grænsen er baseret på oplysninger fra Miljøstyrelsen og ligger på spildevandsanlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 PE (person ækvivalenter) eller derover. Det er miljømyndighederne, der godkender anlæggene.

Ved at fastsætte den pågældende grænse for pligt til måling af den udledte mængde vand sikres det, at de spildevandsanlæg, der oprindeligt var tiltænkt en pligt til at foretage måling af den udledte mængde vand, rent faktisk foretager måling.

Størrelsen på den spildevandsafgift, som et spildevandsanlæg skal betale efter spildevandsafgiftsloven, afhænger bl.a. af, hvor mange m3 spildevand, der udledes. Reglerne giver mulighed for, at man, hvis krav om måling ikke fremgår af udledningstilladelsen, i stedet for at betale afgift efter måling, kan betale afgift efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug evt. plus 50 pct. (hvis der er mere end 10 tilknyttede ejendomme). Som forholdene er i dag, giver det en lavere spildevandsafgift, hvis afgiften opgøres efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct. end i de tilfælde, hvor den udledte mængde opgøres efter måling. Der er i dag ikke specifikke regler for, hvornår tilladelsesmyndigheder skal kræve pligt til måling i udledningstilladelsen, og siden kommunalreformen har det været kommunernes opgave at give de kommunale rensningsanlæg udledningstilladelse.

Intentionerne med at indføre loven i 1996 var, at afgiften skulle tilskynde til at reducere de udledte vandmængder. Denne tilskyndelse er ikke længere til stede, hvis den udledte mængde kan opgøres efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug og ikke efter måling. Der er en tendens i retning af, at flere udledere opgør deres afgift på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug tillagt 50 pct., og dette vil derfor betyde et mindre samlet provenu i spildevandsafgift. For at bibeholde de oprindelige intentioner bag indførelsen af loven samt at tilstræbe at fastholde det nuværende provenu, foreslås det altså at ændre bestemmelsen om, at den udledte mængde spildevand skal opgøres efter måler, hvis udledningstilladelsen indebærer pligt til måling, og i stedet indsætte en fast grænse for, hvornår afgiften kræves opgjort efter måler.

..."

I medfør af § 13, stk. 4, og § 15, stk. 5, i lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand blev udfærdiget bekendtgørelse nr. 1057 og 6/12 1996 om måling af spildevand m.v. hvoraf følgende fremgår:

"...

Måling af udledningen

§ 1. Måling af den udledte mængde spildevand skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr.

Stk. 2. Målingerne skal opfylde de krav der er fastsat af tilsynsmyndighederne i forbindelse med kontrol af anlægget.

Stk. 3. Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr.

Stk. 4. Registrerede virksomheder, der svarer afgift efter § 2, stk. 2, i lov om afgift af spildevand, og som opgør den udledte mængde vand efter måling, kan dog opgøre udledningen på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, såfremt en sådan måling kan indrettes således at den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

..."

Dette fremgår ligeledes af henholdsvis § 1 i bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2002 om måling af spildevand m.v. og § 1 i bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005 om måling af spildevand m.v. gældende fra 1. november 2005.

Af spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4, der er placeret i lovens kapitel benævnt "Regnskabsbestemmelser" fremgår følgende:

"...

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for spildevandsudlederes regnskabsførelse, måleudstyr og regler for måling mv.

..."

Af ToldSkats Vejledning om spildevand fra december 1996 fremgår bl.a. følgende:

"...

Hvis virksomheden efter udledningstilladelsen har pligt til at måle den udledte mængde spildevand, skal virksomheden opgøre mængden efter måler. Udledningen opgøres ved måling af enten tilløbet til eller afløbet fra virksomheden.

..."

Af ToldSkats meddelelse af 12. maj 2003 refereret i SKM2003.199.TSS fremgår følgende:

"...

Hvis amtets udledningstilladelse ikke stiller krav om en kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand, kan anlægget opgøre den udledte mængde enten efter måling, jf. ovenfor, eller efter de tilknytte ejendommes vandforbrug, jf. lovens § 7, stk. 2-6.

Spildevandsanlæg med en udledningstilladelse, der alene kræver måling af vandmængden i forbindelse med prøvetagningen (døgnprøven), kan således vælge at opgøre spildevandsmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Det gælder uanset, om amtets tilladelse evt. indeholder krav om, at anlægget skal have et stationært måleudstyr.

..."

Meddelelsen er indarbejdet i Punktafgiftsvejledningens afsnit G.13.4.1.1 vedrørende opgørelse af den udledte mængde efter måler og afsnit G.13.4.1.2 vedrørende opgørelse af udledt mængde efter vandforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ordlyden af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, finder retten, at der ikke er grundlag for at fortolke den heri anvendte formulering "udledning" som alene omfattende afløb fra renseanlægget. En sådan indskrænkende fortolkning har ikke støtte i forarbejderne til bestemmelsen, lovens formål eller formuleringen af § 7 i øvrigt. Det forhold, at spildevandsafgiftslovens § 8 anvender begrebet tilledning, kan - henset til den sammenhæng hvori denne formulering konkret indgår - ej heller føre til, at der i relation til § 7 skal foretages en sondring mellem begreberne tilledning og udledning. Den af kommunen påberåbte fortolkning af bestemmelsen har ej heller støtte i den med virkning fra 1. januar 2010 gældende formulering af bestemmelsen eller de i forbindelse med lovændringen udarbejdede lovforarbejder hvoraf bl.a. fremgår, at ændringen skyldes manglende specifikke regler for hvornår tilladelsesmyndigheder, dvs. miljømyndighederne, skal kræve pligt til måling i udledningstilladelsen. Endvidere bemærkes, at det forhold, at der er forskel både fsva. vandmængder, målemetoder og miljømæssigt formål i målinger foretaget i henholdsvis tilløbet og afløbet fra et renseanlæg, jf. bl.a. den foreliggende syns- og skønsrapport, kan ikke tillægges betydning i relation til fortolkningen af lovens § 7, stk. 1.

Den i lovens § 7, stk. 1, forudsatte pligt til, i henhold til udledningstilladelsen at foretage måling af den udledte mængde, kan i medfør af målebekendtgørelsens § 1, stk. 3, omfatte målinger i både til- eller afløbet fra renseanlægget.

Af målebekendtgørelsen fremgår, at denne er udstedt med hjemmel i bl.a. spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4, hvorved er givet skatteministeren en bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler for måling mv.

Retten finder, at de i bekendtgørelsens § 1 fastsatte regler for måling af den udledte mængde har hjemmel i spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4. Henset til at den givne bemyndigelse udtrykkeligt omfatter fastsættelse af nærmere regler for måling mv., kan det ikke tillægges betydning, at bemyndigelsesbestemmelsen er indsat i lovens kapitel om regnskabsbestemmelser.

På grundlag af det ovenfor anførte finder retten videre, at de i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fastsatte regler er i overensstemmelse med spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Da der i den af ...2 Amt den 26. april 2004 udstedte reviderede udledningstilladelse med efterfølgende justeringer fremgår, at H1x skal måle indløbsflowet kontinuerligt hele året rundt, finder retten, at kommunen med rette er anset for at skulle opgøre den udledte mængde efter lovens § 7, stk. 1, og derfor ligeledes med rette ikke er anset for berettiget til at foretage opgørelse efter lovens § 7, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Retten træffer endvidere afgørelse om, at der ikke gives fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til syns- og skønsforretning i denne sag, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

..."

Til brug for Landsskatterettens behandling af sagen har PhD og professor i Miljøteknologi, VJ , udarbejdet en skønserklæring, hvor han på baggrund af bl.a. udledningstilladelserne fra 2004 og en besigtigelse af renseanlægget har foretaget en beskrivelse af renseanlæggets opbygning og funktion og besvaret de stillede spørgsmål således:

"...

Opbygning og funktion af H1x

Det første trin i H1x er et indløbsbygværk, fra hvilket spildevandet via en indløbspumpestation bliver løftet, så det selv kan løbe gennem den første del af renseanlægget. I forbindelse med indløbspumpningen ledes spildevandet gennem en rist og derpå gennem et sand- og fedtfang efterfulgt af en forklaringstank - også kaldet primær bundfældningstank eller blot primærtank. I denne tank bundfælder en del af det partikelbundne stof i spildevandet og bortpumpes som primærslam. Under ét kaldes denne del af anlægget for den mekaniske rensedel (Figur 1).

Efter den mekaniske rensedel løfter en mellempumpestation atter spildevandet, således at det kan løbe af sig selv gennem den biologiske rensedel. Først ledes spildevandet til de biologiske tanke, hvor biologiske processer omsætter forurenende stoffer i spildevandet. Derpå løber spildevandet til efterklaringstankene, hvor det biologiske slam separeres fra det rensede spildevand, der så ledes til udløbet.

Figur 1

Figur 1 Den principielle opbygning af et aktiv slamanlæg som H1x

Overløb af spildevand på H1x

Ligesom de fleste danske renseanlæg, renser H1x spildevand fra et kloaksystem, der håndterer en blanding af regnvand og spildevand. Ved regn er vandmængden mange gange større end under tørvejr, og renseanlæg kan generelt ikke håndtere disse store vandmængder. For at udjævne vandtilførslen til renseanlægget bygges derfor bassiner på strategiske steder i afløbssystemet. Med mellemrum forekommer der dog regn, der giver mere vand end bassinerne kan klare. I denne situation sker der kontrolleret overløb af fortyndet spildevand fra afløbssystemet til vandløb, søer og hav. Det sidste overløb før spildevandsrensning forekommer almindeligvis i umiddelbar forbindelse med renseanlægget og før den mekaniske rensedel.

I umiddelbar forbindelse med H1x er der mulighed for overløb tre steder på anlægget (Figur 2):

1.

AU 2: Kontrolleret overløb efter indløbspumper og ristebygværk men før sand- og fedtfang.

   

2.

AU 2.1: Nødoverløb efter overløb AU 2 og før sand- og fedtfang. Nødoverløbet er kun i drift ved tekniske uheld på anlægget.

   

3.

AU 1: Kontrolleret overløb mellem den mekaniske og den biologiske rensedel. Vandet fra dette overløb blandes med det rensede spildevand fra den biologiske rensedel før udledning gennem fælles udløb til udløbet.

Figur 2

Figur 2 Overløb på .H1x

Måling af vandføring og prøvetagning

Vandføring måles 4 steder på anlægget (Figur 3):

-

Flowmåler A: Vandføring i overløb AU 2 måles efter indløbspumperne men før måling af vandføringen i indløbet til sand- og fedtfang. Målingen sker ved hjælp af en venturi kanal.

-

Flowmåler B: Vandføringen i indløbet til sand- og fedtfang måles efter overløb AU 2 og før nødoverløb AU 2.1 samt før sand- og fedtfang. Målingen sker ved hjælp af en venturi kanal.

-

Flowmåler C: Vandføringen til den biologiske del måles efter overløb AU 1 og før returslamføringen fra efterklaringstankene. Målingen sker ved hjælp af en fuldtløbende elektromagnetisk flowmåler.

-

Flowmåler D: Udløbsvandføringen måles efter blanding af renset spildevand og overløbsvand fra overløb AU 1. Målingen sker ved hjælp af en fuldtløbende elektromagnetisk flowmåler.

Vandføringen i overløb AU 1 bestemmes indirekte som forskellen mellem vandføringen til den biologiske rensedel (flowmåler C) og den samlede udløbsvandføring (flowmåler D).

Prøvetagning i relation til overholdelse af påbud og tilladelser foregår som følger:

-

Indløb: I forbindelse med måling af vandføringen i indløbet og efter indløbspumpestationen.

-

Udløb: Efter den biologiske rensedel og før spildevand fra overløb AU 1 blandes med biologisk renset spildevand (Figur 3).

Figur 3

Figur 3 Flowmåling og prøvetagning på H1x

Ud over spildevand fra ...1 kloakopland, modtager renseanlægget bitilløb fra tømning af slamsugere, såvel som bitilløb af spildevand fra renseanlæggets mandskabsfaciliteter (bad, toilet, osv). Spildevandet fra ...1 kloakopland, fra mandskabsfaciliteter og septisk slam blandes før indløbspumperne, det vil sige før såvel overløb AU 2 som måling af indløbsvandføring (Figur 4).

Figur 4

Figur 4 Bitilløb, biudløb og interne strømme på H1x.

...

Besvarelse af stillede spørgsmål

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes beskrive den måling, der foregår af tilledt vandmængde, herunder:

1.1 Hvor i systemet måles indløbsvandmængden?

De forskellige udledningstilladelser og påbud udstedt af ...2 Amt er uklare med hensyn til definitionen af begrebet "indløbsvandmængde", og det kan ikke af tilladelser og påbud entydigt læses, hvorvidt indløbsvandmængden inkluderer eller ekskluderer overløb via AU 2. Det er derfor uklart hvorvidt der med "indløbsvandmængde" menes den mængde vand der tilledes renseanlæggets indløbsbygværk, eller om der alternativt menes den mængde vand der tilledes renseanlæggets procesdele efter sand- og fedtfang.

Afhængig af hvordan begrebet "indløbsvandmængde" skal fortolkes er svaret derfor:

-

Enten: Mellem indløbspumpestationen og sand- og fedtfang, som summen af flowmåling i overløb AU 2 samt flowmåling i tilløb til sand- og fedtfang (flowmåler A+B, Figur 3).

-

Eller: Mellem indløbspumpestationen og sand- og fedtfang, som flowmåling i tilløb til sand- og fedtfang (flowmåler B, Figur 3).

1.2 Sker der dobbeltmåling af vandmængden ved indløbet?

Vandmængden i indløbet måles én og kun én gang. En mindre del af vandføringen i indløbet stammer dog fra sand- og ristegodsvaskeren, dette vand har tidligere passeret indløbsflowmåleren og kan derfor siges at blive målt 2 gange (Figur 4). Vandmængden fra sand- og ristegods vaskning udgør cirka 280.000 m3/år og dermed knap 3% af den samlede tilledte vandmængde.

1.3 ...2 Amt benytter indløbsmålingen til kontrol af funktionen af anlægget. Skønsmanden bedes beskrive, hvad der måles i relation til vandmængde og koncentration af stoffer, hvor ofte der måles, og hvad indløbsmålingen af ...2 Amt benyttes til?

Jævnfør svar på spørgsmål 1.1 er definitionen på begrebet "indløbsvandmængde" og dermed "indløbsmåling" ikke entydig. Den årlige vandmængde tilledt renseanlæggets indløbsbygværk måles som summen af målingen fra flowmåler B i indløbet til sand- og fedtfang samt flowmåler A i overløb AU 2 (Figur 3), mens den årlige vandmængde tilledt renseanlæggets procesdele fra og med sand- og fedtfang måles ved flowmåler B i indløbet til sand- og fedtfang. Måling af vandmængden i indløbet benyttes til at kontrollere kravet om overløbsvandmængder via overløb AU 1 og AU 2. Endvidere benyttes målingen til - sammen med stofmålingerne - at kunne beregne belastninger og rensegrader.

Måling af indløbsvandføring samt vandføring i overløb AU 2 måles kontinuert.

I forbindelse med koncentration af stoffer i indløbet udtages 6 vandføringsvægtede døgnprøver, der bestemmes for COD, B15-umodificeret, total fosfor, total kvælstof og døgnvandmængde. Endvidere har renseanlægget bl.a. målt og registreret mindste og højeste pH, suspenderet stof, nedbør, temperatur, mindste timevandmængde samt største timevandmængde. I tidligere udgaver af udledningstilladelsen var der krav om at måle pH ved start og slut af prøvetagning.

1.4 Hvad er formålet med målingen af tilledt vand efter amtets tilladelser og påbud?

Formålet med måling af den tilledte vandmængde er at kontrollere krav om overløbsvandmængder via overløb AU 1 og AU 2. Endvidere benyttes målingen til - sammen med stofmålingerne - at kunne beregne belastninger og rensegrader.

1.5 Er måleudstyret af samme type som ved måling af udledt vandmængde?

Ved måling af tilledt vandmængde benyttes venturi kanal måleudstyr, der ud fra veldefinerede hydrauliske og geometriske karakteristika af kanalen tillader en beregning af vandføringen ud fra en måling af vanddybden i kanalen. Ved måling af udledt vandmængde benyttes fuldtløbende elektromagnetiske flowmålere, der måler vandføringen ved at det strømmende vand inducerer en elektrisk strøm i flowmåleren. Der er altså tale om to væsensforskellige principper.

1.6 ...2 Amt har pålagt H1x at måle tilløbets vandmængde kontinuerligt hele året rundt, jf. bilag 2. Skønsmanden bedes oplyse, om dette krav er stillet for

-

samtidigt at kunne kræve tilsvarende måling ved afløbet?

-

udelukkende at kunne dokumentere de procentvise aflastninger/overløb, der er godkendt til at måtte finde sted mellem anlæggets ind- og afløb?

Kravet til kontinuert målingen af indløbsvandføring er ikke stillet af hensyn til måling af udløbsvandføring. Formålet med kravet om kontinuert måling af den tilledte vandmængde er kontrol af de stillede krav om maksimale procentvise overløbsvandmængder via overløb AU 1 og AU 2.

1.7 På H1x sker ingen aflastning af tilløbsvandet forud for måling af tilløbsvandmængden. Er det sædvanligt, eller adskiller dette forhold sig fra forholdene på andre renseanlæg? Der bedes redegjort for effekten af dette forhold sammenholdt med renseanlæg, hvor der sker aflastning af tilløbsvandet forud for måling af tilløbsvandmængden.

Jævnfør svar på spørgsmål 1.1 er definitionen på begrebet "tilløbsvandmængde" ikke entydig defineret i tilladelser og påbud, og påstanden i første linje af det stillede spørgsmål er følgelig uklar. Med dette i mente svares som følger:

Det er sædvane at måle vandføringen ind på et renseanlæg efter en eventuel aflastning af opspædet spildevand. På H1x måles denne vandmængde ved flowmåler B (Figur 3). Årsagen er, at denne vandføring sædvanligvis ikke kun benyttes til at dokumenterer overholdelse af myndighedskrav, men også til at styre diverse processer på anlægget. På dette punkt adskiller H1x sig dermed ikke væsentligt fra andre danske renseanlæg.

Det er endvidere sædvane at integrere et overløbsbygværk for aflastning af opspædet spildevand forud for renseanlæggets mekaniske rensedel. Ofte findes et sådant overløbsbygværk på renseanlæggets egen matrikel men før indløbspumpestationen. På H1x findes dette overløbsbygværk umiddelbart efter indløbspumpestationen og vandføringen i overløbet måles ved flowmåler A (Figur 3). Årsagen til dette design formodes at være af hydraulisk karakter, og relateret til at tilløbskloakken til renseanlægget ligger dybt i forhold til vandstanden i udløbet. Principielt set er der ingen funktionel forskel på om overløbsbygværket befinder sig før eller efter indløbspumpestationen.

Ifald betegnelsen "indløbsvandføring" benyttet i tilladelser og godkendelser skal fortolkes som summen af overløb målt i AU 2 og tilløb til sand- og fedtfang (altså flowmåling A plus flowmåling B) ville dette være usædvanligt. Almindeligvis betegner indløbsvandføringen den vandmængde, der tilledes renseanlæggets mekaniske rensedel (som målt ved flowmåler B), idet det er denne vandmængde, der er væsentlig for renseanlæggets drift og funktion.

Aflastning af primært renset spildevand før den biologiske rensedel er usædvanligt (overløb AU 1). Er den hydrauliske kapacitet af den biologiske rensedel mindre end den hydrauliske kapacitet afprimærtankene, løses dette almindeligvis ved overløb forud for renseanlæggets mekaniske rensedel. På H1x ville dette svare til, at overløbene fra AU 1 skulle foregå i forbindelse med overløbsbygværk AU 2 og dermed uden at blive målt af indløbsflowmåleren (flowmåler B).

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes beskrive den måling, der foregår af udledt vand fra H1x, herunder:

2.1 Hvor i afløbssystemet måles afløbsvandmængden?

I forbindelse med H1x er begrebet "afløbsvandmængde" ikke veldefineret og kan dække over følgende fortolkninger:

a.

Det biologiske rensede spildevand der løber fra renseanlægget og som måles ved flowmåler C (Figur 3). Krav i amtets udledningstilladelse relaterer sig til denne vandstrøm, og det er fra denne vandstrøm, der udtages prøver til analyse af stofkoncentrationer i udløbsvandet.

b.

Den samlede vandmængde der forlader renseanlægget gennem udløb AU 1 til ..., og som måles ved flowmåler D (Figur 3). Ud over det biologiske rensede spildevand indbefatter denne vandstrøm spildevand fra overløb AU 1.

Endvidere bestemmes vandføringen i overløb AU 1 som forskellen mellem vandmængderne målt ved flowmåler D og flowmåler C (Figur 3).

2.2 ...2 Amt benytter afløbsmålingerne til kontrol af funktionen af anlægget. Skønsmanden bedes beskrive, hvilke målinger der foretages, hvor ofte der måles, hvad der måles i relation til vandmængde og koncentration af stoffer, og hvilke målinger der benyttes til kontrollen?

Målingerne omfatter i alt 24 afløbsprøver i udløbet fra den biologiske rensedel. Målingerne analyseres for COD, B15-modificeret, total-fosfor, total-kvælstof, suspenderet stof såvel som pH ved opstilling og nedtagning af prøveudstyr. Endvidere analyseres 6 af de 24 prøver for bly, krom, kobber, nikkel, sølv, zink, olie/kulbrinte samt olie/fedt. For samtlige afløbsprøver bestemmes endvidere døgnvandføringen og døgnets største timevandføring. Vandmængder og stofindholdet i renset spildevand måles før det biologisk rensede spildevand blandes med spildevand fra overløb AU 1. Det er således ikke den til ... udledte stofkoncentration eller stofmængde der måles og benyttes til kontrol af udlederkrav, men stofkoncentrationen udledt fra det biologiske rensetrin alene.

2.3 Hvad er formålet med målingen af udledt vandmængde efter amtets påbud og tilladelser

-

at finde vandmængden i prøvedøgnet eller

-

at bruge vandmængden for at finde døgnstofmængden?

Formålet med at måle den udledte vandmængde er ikke eksplicit formuleret i amtets påbud og tilladelser. Der stilles dog krav til såvel udledte vandmængder som til udledte stofkoncentrationer fra det biologiske rensetrin. Generelt betragtet er det dog ikke vandmængden i sig selv, der er relevant i forhold til en belastning af vandmiljøet, men stofmængderne der udledes over kortere eller længere tidsrum.

De i udledningstilladelsen stillede kravværdier relaterer sig til stof i det biologisk rensede spildevand alene og ikke til den samlede udledning til ..., dvs. ikke til summen af stof i renset spildevand og stof i overløb af primært renset spildevand via overløb AU 1. Sidstnævnte reguleres alene som en accepteret vandmængde i forhold til indløbsvandføringen. I praksis kontrollerer amtets påbud og tilladelser derfor snarere renseanlæggets funktion end den absolutte miljøbelastning der forekommer.

2.4 Benyttes samme type af udstyr til måling af udledt vandmængde som til måling af tilledt vandmængde?

Ved måling af tilledt vandmængde benyttes venturi kanal måleudstyr, der ud fra veldefinerede hydrauliske og geometriske karakteristika af kanalen tillader en beregning af vandføringen ud fra en måling af vanddybden i kanalen. Ved måling af udledt vandmængde benyttes fuldtløbende elektromagnetiske flowmålere, der måler vandføringen ved at det strømmende vand inducerer en elektrisk strøm i flowmåleren. Der er altså tale om to væsensforskellige principper.

2.5 Forårsager kravet om måling af årsvandmængden i indløbet automatisk krav om kontinuerlig måling af vandmængden i afløbet?

For at kunne opfylde kravet om at måle årsvandmængden i indløbet, er det ikke nødvendigt at bestemme vandmængden i afløbet. Kravet om at måle årsvandmængden i indløbet fører derfor ikke implicit til krav om kontinueret måling af vandmængden i afløbet.

Spørgsmål 3:

Finder der andre målinger sted af vandmængde og koncentrationer af stoffer i spildevandet på renseanlægget end måling af tilledt vandmængde og måling af udledt vandmængde?

-

Hvordan dokumenteres kravet om maksimalt overløb på 2% af indløbet?

-

Hvordan dokumenteres kravet om maksimalt overløb på 7% af indløbet?

Spildevandføring måles 4 steder på anlægget (Figur 3):

-

Flowmåler A: Vandføringen i overløb AU 2 måles efter indløbspumperne men før måling af vandføringen i indløbet til sand- og fedtfang.

-

Flowmåler B: Vandføringen i indløbet til sand- og fedtfang måles efter overløb AU 2 og før nødoverløb AU 2.1 samt før sand- og fedtfang.

-

Flowmåler C: Vandføringen til den biologiske del måles efter overløb AU 1 og før returslamføringen fra efterklaringstankene.

-

Flowmåler D: Summen af udløb af biologisk renset spildevand og overløbsvand fra overløb AU 1 måles efter blanding af disse to vandstrømme og før udløb til ...

Vandføringen i overløb AU 1 bestemmes indirekte som forskellen mellem vandføringen til den biologiske rensedel (flowmåler C) og den samlede udløbsvandføring (flowmåler D).

Vandføringen i tilløbet til renseanlæggets indløbsbygværk kan endvidere bestemmes som summen af vandføringen i flowmåler A og flowmåler B.

Kravet om maksimalt overløb på 2% af indløbet i overløb AU 2 bestemmes ved direkte måling af flow i overløb AU 2 (flowmåler A). Hvorvidt de 2% relaterer sig til summen af flow målt med flowmåler A og flowmåler B, eller til flow målt med flowmåler B alene er ikke entydigt defineret i tilladelser og påbud, jf. svar på spørgsmål 1.1.

Kravet om maksimalt overløb på 7% af indløbet i overløb AU 1 bestemmes ved indirekte måling af flow, nærmere betegnet som differencen mellem flow målt ved flowmåler D og flowmåler C. Hvorvidt de 7% relaterer sig til summen af flow målt med flowmåler A og flowmåler B, eller til flow målt med flowmåler B alene er ikke entydigt defineret i tilladelser og påbud, jf. svar på spørgsmål 1.1.

Ud over de tidligere nævnte målinger af stoficoncentrationer i ind- og udløb, må det formodes at renseanlægget bestemmer et antal parametre af betydning alene for renseanlæggets drift og funktion.

Spørgsmål 4

4.1 Skønsmanden bedes beskrive, hvilke stoffer der måles for på H1x, dels i tilledt spildevand, dels i afledt spildevand?

I forbindelse med koncentration af stoffer i indløbet bestemmes COD, B15- umodificeret, total fosfor, total kvælstof og døgnvandmængde. Endvidere har renseanlægget bl.a. målt og registreret mindste og højeste pH, suspenderet stof, nedbør, temperatur, mindste timevandmængde samt største time- vandmængde.

Vandmængder og stofindholdet i renset spildevand måles før det biologisk rensede spildevand blandes med spildevand fra overløb AU 1. Der måles ingen stofkoncentrationer i den samlede afledning af spildevand til ... I spildevand afledt fra den biologiske rensedel måles koncentrationer af COD, B15-modificeret, total-fosfor, total-kvælstof, suspenderet stof såvel som pH ved opstilling og nedtagning afprøveudstyr. Endvidere analyseres 6 af de 24 prøver for bly, krom, kobber, nikkel, sølv, zink, olie/kulbrinte samt olie/fedt. For samtlige afløbsprøver bestemmes endvidere døgnvandføringen og døgnets største timevandføring.

4.2 Hvilke af disse stoffer indgår ved beregningen af spildevandafgiften?

Total kvælstof, total fosfor samt organisk stof målt som B15-modificeret der udledes her i landet til søer, vandløb eller havet.

4.3 Er der forskel på koncentrationerne af stoffer i det vand, der ledes til et renseanlæg, og det vand, der ledes ud af et renseanlæg?

Det er renseanlæggets funktion at reducere stofindholdet i spildevand før dette udledes til vandmiljøet. Stofindholdet i spildevand udledt fra et renseanlæg er følgelig mindre end stofindholdet i spildevand tilledt til et renseanlæg.

4.4 Er det stofferne i det tilledte eller det udledte vand, der er grundlag for afgiftsberegningen?

Det er stofferne i det vand der udledes til søer, vandløb eller havet, der er grundlag for afgiftsberegningen.

Spørgsmål 5:

Som udgangspunkt beregnes den afgiftspligtige mængde som udledningen af vand i afgiftsperioden ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen.

Skønsmanden bedes beskrive, hvilken forskel det giver, om afgiften beregnes på basis af de udledte vandmængder spildevand eller på basis af de tilledte mængder af vand?

Jævnfør svar på spørgsmål 1.1 og 2.1 er definitionerne på tilledt vandmængde og på afledt vandmængde ikke entydige i tilladelser og påbud, men kan fortolkes på hver to forskellige måder. Oversigten i

Tabel 1 viser scenarier for de heraf afledte 2x2 mulige svar på spørgsmål 5.

Tabel 1 Scenarier for kombinationer af definitioner på tilledte og afledte vandmængder

 

Tilledte mængder målt i tilløb til anlæggets procesdel (flowmåler B)

Tilledte mængder målt efter indløbsbygværket (flowmåler A+B)

Afledte mængder målt i udløb til ... (flowmåler D)

Scenarie a

Scenarie b

Afledte mængder målt i udløb fra biologisk rensedel (flowmåler C)

Scenarie c

Scenarie d

Scenarie a: Forskellen på måling af den tilledte og den afledte vandmængde bestemmes af følgende vandmængder og forhold:

a.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods og returføres til indløbsbygværket

b.

Vandmængden tilledt ...1 Kraftvarmeværk

c.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primær slam og biologisk slam

d.

Systematiske fejl på flowmålere

Scenarie b: Forskellen på måling af den tilledte og den afledte vandmængde bestemmes af følgende vandmængder og forhold:

a.

Vandmængden der går i overløb i AU 2

b.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods og returføres til indløbsbygværket

c.

Vandmængden tilledt ...1 Kraftvarmeværk

d.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primær slam og biologisk slam

e.

Systematiske fejl på flowmålere

Scenarie c: Forskellen på måling af den tilledte og den afledte vandmængde bestemmes af følgende vandmængder og forhold:

a.

Vandmængden der går i overløb AU 1

b.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods og returføres til indløbsbygværket

c.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primær slam

d.

Systematiske fejl på flowmålere

Scenarie d: Forskellen på måling af den tilledte og den afledte vandmængde bestemmes af følgende vandmængder og forhold:

a.

Vandmængden der går i overløb AU 1

b.

Vandmængden der går i overløb i AU 2

c.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods og returføres til indløbsbygværket

d.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primær slam

e.

Systematiske fejl på flowmålere

Til alle scenarier kommer et bidrag fra nedbør minus fordampning på anlæggets åbne tanke, der dog i denne sammenhæng vurderes at være uvæsentlig.

Til at eksemplificere betydningen af at benytte afledte vandmængder frem for tilledte vandmængder benyttes årsvandmængder målt i 2006, 2007 og 2008 i kombination med værdier vurderet af ingeniør NT (Tabel 2). Sammenlignes tallene i tabellen ses umiddelbart at massebalancen for vand til og fra anlægget ikke går op. Middelfejlen over de tre år er 5,9 % set i forhold til vandføringen målt ved flowmåler D. Årsagen hertil formodes at være systematiske usikkerheder ved flowmålingerne. Under hensyntagen til måleteknikker og de forhold hvorunder der er i øvrigt er målt, må en usikkerhed af denne størrelsesorden betragtes som værende sædvanlig og acceptabel.

Tabel 2 Vandmålinger på H1x i 2006-08

 

Indløbsflow-
måler (1)

Overløb
AU 2(2)-

Overløb
AU 1(3)

Mellemflow-
måler (4)

Udløbsflow-
måler (5)

Vaskevand,
sand, ristegods

...1 Kraftvarmeværk

Afvandet slam

 

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

[m3/år]

2006

7.102.820

4.923

446.466

6.403.336

6.849.802

280.000

9360

30.000

2007

10.933.502

40.156

1.148.970

8.680.218

9.829.188

280.000

3744

30.000

2008

10.080.088

14.123

612.022

8.372.816

8.984.838

280.000

0

30.000

1) Flowmåler B, hvilket fremgår entydigt af Ingeniør NTs notat

2) Flowmåler A

3) Flowmåler D minus flowmåler C

4) Flowmåler C

5) Flowmåler D

Den relative forskel på om der benyttes vandføringer målt i indløb til H1x eller i anlæggets udløb fremgår af

Tabel 3. Forskellene er beregnet på baggrund af årsvandmængderne givet i Tabel 2. Som det ses viser indløbsmålingen cirka 9 % mere end udløbsmålingen hvis den til ... udledte vandmængde benyttes til sammenligningen. Benyttes i stedet vandmængden udledt fra den biologiske rensedel fås cirka 19 % mere vandføring. Af disse forskelle skyldes de knap 6 % systematisk forskel (fejl) på visning af indløbsflowmåler (B) og udløbsflowmåler (D).

Tabel 3 Den relative forskel mellem måling af tilledt vandmængde og afledt vandmængde. Tallene viser hvor meget mere vandføring der måles i tilløbet i forhold til afløbet afhængig af definitionen af begreberne "tilløb" og "afløb".

 

Tilledte mængder målt i tilløb til anlæggets procesdel (B)

Tilledte mængder målt i tilløb til indløbspumpestation (A+B)

Afledte mængder målt i udløb til ... (D)

9,0 %

9,3 %

Afledte mængder målt i udløb fra biologisk rensedel ©

19,1 %

19,3 %

Spørgsmål 6

Hvilke målinger af vandmængde og stoffer er benyttet som grundlag for afgiftsberegningen før og efter 1. januar 2005?

Efter 1. januar 2005 bliver vandmængden opgjort efter afledt spildevandsmængde. Synsmanden er ikke bekendt med om der her er tale om vandmængden som målt ved flowmåler C eller som målt ved flowmåler D. Forskellen på de to måder at opgøre vandmængderne på er i størrelsesorden 9 %. Stofkoncentrationer er opgjort som udledning fra den biologiske rensedel og før blanding med vand fra overløb AU 1.

Før 1. januar 2005 blev vandmængden først opgjort efter de udledte vandmængder. Efterfølgende blev opgørelsen ændret til at ske efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Synsmanden er ikke bekendt med hvordan stofindholdet i spildevandet er opgjort, men antager at det er sket på samme vis som efter 1. januar 2005.

Spørgsmål 7

Skønsmanden bedes redegøre for, om der er nogen forskel på mængden af vand, der ledes til og fra H1x, dels set ud fra en generel og principiel synsvinkel, dels konkret i relation til H1x? Det ønskes beskrevet, om der fjernes vand mellem ind- og afløb, herunder via overløb, og som kølevand til forbrændingsanlægget?

Ud fra en generel og principiel synsvinkel er den til et renseanlæg tilledte vandmængde over tid altid lig den udledte vandmængde. Derimod er der ikke generel og principiel sikkerhed for, at alle tilledte og udledte vandmængder også bliver målt. Endvidere vil enhver måling være behæftet med en måleusikkerhed hvilket gør, at de faktiske vandmængder bestemmes med en vis fejlmargen.

Konkret for H1x afhænger svaret på spørgsmålet af hvor på renseanlæggets matrikel det tilledte og afledte vand konkret bliver målt og dermed defineret. Som tidligere diskuteret er tilløb og afløb fra renseanlægget ikke entydig definerede, hvorfor der gennemgås flere scenarier, jf

Tabel 1:

Scenarie a: Forskellen på tilledt og afledt vandmængde udgøres af følgende vandmængder:

a.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods løber 2 gange gennem indløbsflowmåler B, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåling B benyttes som udtryk for udløbsflowmåling D

b.

Vandmængden tilledt ...1 Kraftvarmeværk løber fra anlægget før udløbsflowmåling D, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåling B benyttes som udtryk for udløbsflowmåling D

c.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primære slam og biologiske slam føres fra anlægget før udløbsflowmåling D, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåling B benyttes som udtryk for udløbsflowmåling D

Scenarie b: Forskellen på tilledt og afledt vandmængde udgøres af følgende vandmængder:

a.

Vandmængden der går i overløb i AU 2 måles ikke i udløbsflowmåler D, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler D

b.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods løber 2 gange gennem indløbsflowmåler A+B, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler D

c.

Vandmængden tilledt ...1 Kraftvarmeværk løber fra anlægget før udløbsflowmåler D, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler D

d.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primære slam og biologiske slam føres fra anlægget før udløbsflowmåler D, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler D

Scenarie c: Forskellen på tilledt og afledt vandmængde udgøres af følgende vandmængder:

a.

Vandmængden der går i overløb AU 1 måles ikke i udløbsflowmåler C, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler B benyttes som udtryk for udløbsflowmåling C

b.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods løber 2 gange gennem indløbsflowmåler B, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

c.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primær slam føres fra anlægget før udløbsflowmåler C, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

Scenarie d: Forskellen på tilledt og afledt vandmængde udgøres af følgende vandmængder og forhold:

a.

Vandmængden der går i overløb i AU 2 måles ikke i udløbsflowmåler C, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

b.

Vandmængden der går i overløb AU 1 måles ikke i udløbsflowmåler C, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

c.

Vandmængden der benyttes til vask af sand og ristegods løber 2 gange gennem indløbsflowmåler A+B, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

d.

Vandmængden indeholdt i det fra anlægget bortkørte afvandede primære slam føres fra anlægget før udløbsflowmåler C, hvorfor denne vandmængde måles for meget hvis indløbsflowmåler A+B benyttes som udtryk for udløbsflowmåler C

..."

Skønsmanden har den 27. maj 2009 i byretten besvaret spørgsmål i relation til skønsrapporten til brug for Landsskatterettens behandling af sagen. Af referatet i retsbogen fremgår:

"...

VJ forklarede, behørigt formanet, til side 1, andet hovedafsnit, første afsnit, at indløbsbygværk ligger på renseanlæggets matrikel, og er en del af renseanlægget. Til andet og tredje afsnit, figur 1, forklarede VJ , at en mindre del af det biologiske slam overgår til overskudsslam, mens hovedparten går til returdelen, derfor er der anført to pile efter figuren vedrørende efterklaringstanken. Vedrørende slam fra forklaringstanken, forklarede VJ , at her fjernes partikler, der findes i tilknytning til spildevandet. Ved slamafvandingen separeres vand fra slammet. Slammet indeholder meget vand, og det ville være dyrt at køre disse mængder vand væk. Derfor separeres så meget vand fra slammet som muligt. Vandet, jf. figur 3, returføres. De 30.000 kubikmeter, der nævnes i rapporten, er mængden af det afvandede slam.

Til erklæringen side 2, andet afsnit, figur 2, forklarede VJ , at der er sket bygning af bassiner på strategiske steder for at forsinke vandet. Det er hans opfattelse, at han ikke har set bassiner inden for hegnet af anlægget. AU 2 ligger midt i den mekaniske rensedel, før sandfanget, men efter risten. Det er AU 2, der henvises til med sætningen "Det sidste overløb før (...) før den mekaniske rensedel". Det sidste overløb forekommer normalt før man behandler vandet og i hvert fald før sand og fedtfang, risten er første renseterin. AU 2 kan ligge forskelligt alt efter designfunktionen. AU 1 er her placeret usædvanligt, men placeringen forekommer.

Til erklæringen side 3, figur 3, forklarede VJ , at overløbsflowmåler A måler den vandmængde, der går i overløbet før indløbet, altså før sand- og fedtfanget. Sådanne målinger foretages til kontrol af, hvor meget vand der løber udenom renseanlægget. Kontrollen foretages på baggrund af de tilladelser, der gælder for sådanne anlæg. Indløbsflowmåler B på figur 3 er en kanal, der indsnævres som det ses på billedet. Vandet løber i udløbsretning. Konstruktionen medfører entydig sammenhæng mellem vanddybde og vandføring. Vanddybde måles enten med trykmåler eller berøringsfri føler, fx en ultralydsniveau måler. På figur 8, billedet side 17, ses den anden venturikanal op imod strømmen. Der er i forbindelse med denne kanal placeret en vanddybde måler. På figur 9, billedet side 18, ses på venstre side nødoverløbet, det vil sige, at når vandet stuves op, vil det stige og løbe op over det røde område på billedet og videre over trækanten. Amtet har udtalt, at venturikanaler skal måles kontinuerligt i indløbet. Præcisionen i en elektromagnestisk måler er bedre end præcisionen i en venturikanal.

Mellemflow måler C, figur 3, er til brug for måling af vandføringen for at styre rensningen i biologien. Der er tale om en fornuftig løsning vedrørende placering af mellemflowmåleren. Overløb AU 1 er en usædvanlig konstruktion. Mellemflowmåler C kunne være placeret før overløb under forudsætning af, at udløbsflowmåler D var flyttet op på den røde streg på figur 3. De tekniske overvejelser vedrørende placering af mellemflowmåler C går på, at måleren skal styre renseprocesserne. VJ vil umiddelbart antage, at anlægget er bygget i etaper. Han ville selv have valgt den skete placering af måler C og D.

Udløbsflowmåling under D har til formål at sikre, at anlæggets drift overholder offentligretlige forskrifter vedrørende mængden af vand i overløb AU 1. Han har ikke kendskab til, at måleren tjener andre formål.

Målerne C og D er elektromagnetiske, jf. figur 11, billedet side 20. I vandet er der ioner, hvilket er elektrisk ladede partikler. Når ioner løber gennem et magnetfelt, så induceres strøm omkring målerne. Herfra kan hurtigheden af vandføringen bestemmes med angivelse i liter pr. sekund (tidsenhed). Der er tale om en vandføringsmåler.

Præcisionen af dette måleudstyr er bedre end venturikanal måleudstyr. 10 cm vand i kanal vil bevæge sig lidt, derfor er det svært at måle vanddybde, sker med mm unøjagtighed. Sådanne målinger kræver veldefinerede hydrauliske forhold, hvilket er svært i praxis. Det er derfor vanskeligt med dette måleudstyr at opnå samme præcision som opnås ved elektromagnetisk måling, hvor målinger sker ned til 2 % unøjagtighed.

Der er ikke fra amtets side udstedt krav om kontinuerlig måling af udløb, men der er krav om måling af døgn vandmængde og af samlede vandmængde i AU 1. Målerne C og D måler ikke stofkoncentration.

Til figur 3, side 3, 3. afsnit, forklarede VJ til markeringerne med gult og orange, at indløbsprøvetagning er måling af koncentration af stof, der transporteres forbi den angivne station ved prøvetagningstidspunktet. Formålet hermed er at foretage en belastningsopgørelse og til at udfinde rensegrader, der angiver, hvor meget stof, der kommer ind henholdsvis fjernes. Baggrunden for disse opgørelser er et driftsparameter. Såvel indløbs - som udløbsprøvetagning er pligtige. Udløbsprøvetagning er fortsat en stofprøvetagning. Formålet hermed er udelukkende at kontrollere kvaliteten af den biologiske rensedel og funktionen af samme del.

Figur 4, side 3, forklarede VJ vedrørende vand fra sand- og ristegodsvasker, at han har modtaget oplysning om mængden af spildevand gennem et tilsendt notat i sagen, hvoraf fremgår, at mængden udgør 280.000 kubikmeter pr. år. Han har ikke kunnet skønne over tallets rigtighed. To typer af slam er årsag til de to blå streger på figuren. Returvand fra afvanding af primær slam og biologisk slam påvirker flowmåler C. Kølevand til forbrænding tages efter efterklaringstanken, jf figur 4 nederst. Der bruges vand til at spule det beskidte sand, der herefter kan deponeres på losseplads og anvendes til vaskesand. Sand og ristegods kommer fra sand og ristegodsvasker.

Ad sprm. 1:

1.1.

VJ forklarede, at han normalt ville betegne måler B som indløbet. AU 2´s placering er sket af praktiske årsager, hvorved vandet kan løbe op således, at udløbet ikke løber tilbage i kloaksystemet.

1.3.

VJ forklarede, at BI5-umodificeret, jf sprm. 4.2, betyder Biologisk Iltforbrug over 5 døgn. Der er tale om et mål for beregning af omsætning af organisk stof og ammonium og ammoniak.

6 døgnprøver betyder, at man har sin prøvetager og for hver gang, der løber et antal kubikmeter vand gennem prøvetageren, så tages der en lille prøve vand, fx nogle få dl vand. Kilogram stof, der føres forbi målepunktet, er det svar man får ved prøvningen. 6 gange døgnprøver om året er krav fra amtet.

Ad sprm. 2:

2.1.

VJ forklarede, at begrebet "afløbsvandmængde" ikke er veldefineret. På figur 3 fjernes ca. 40 % af BI5-umodificeret før overløb AU 1, det vil sige, at der sker en ikke uvæsentlig rensning af spildevandet i forløbet af passagen af forklaringstanken. Derfor vil han fortolke renseanlæggets udløb som dét sted, der løber gennem D. Overløb AU 1 er placeret som sket, fordi biologien er for lille eller har mindre kapacitet end forklaringstanken.

2.2.

VJ forklarede, at 24 afløbsprøver tages som døgnprøver, det vil sige over et døgn. Prøverne tages jævnt fordelt over året i 24 dage aftalt med amtet.

Det er en udløbsprøvetagning, hvor der udtages flowvægtede prøver. Det har ikke noget med C og D at gøre. Flowmåler C styrer dog forløbet afprøvetagningen antageligvis således, at målingen de facto sker ved flowmåler C.

Vandstanden varierer ikke meget gennem anlægget, og derfor er det muligt trods C placering at lade C have den styringsfunktion. Det, der styrer prøvetagningen, indeholder også det afvandede slam vand.

2.3.

VJ forklarede, at der er tale om andre vandmængder ved måler D end ved måler C, primært pga. overløbet ved AU 1. Koncentrationen ved udløbsflowmåler D er højere end ved udløbsprøvetagningen.

Flowmåler C - vandet, der løber herigennem, har samme stofkoncentration, som det vand, der løber i overløb før biologi AU 1. Der er sammenfattende tale om 3 forskellige stofkoncentrationer.

Udløbsprøvetagningen er den samme type prøvetager som er ved indløbet. Der er tale om en selvprøvetager, der fungerer ved vakuum med undertryk, hvorved der sker sugning op i glas. Denne prøvetagning er væsensforskellig fra de grønne målere.

Ad sprm. 5:

VJ tilføjede til sin erklæring, at de 125.000 kubikmeter mængde fra slamvand også påvirker flowmåler C, og dermed scenarie C og D. "Uvæsentlig" efter (e) betyder promiller eller derunder. Afledte mængder er totale gennemsnit for de 3 år, 2006-2008, - hvis de 125.000 kubikmeter var taget med, kunne 19,1 og 19,3 % forhøjes med 1 procentpoint. Man ser på, hvor meget vand, der tilledes flowmåler B, fx er tallet i 2007 10.933.502 kubikmeter. 9.829.000 kubikmeter giver en forskel på ca. 1.100.000 kubikmeter. Der er målt 9 % mindre i indløbet end i udløbet.

Ad de 9,0 % forskellen er i 2006 3,7 %, i 2007 11,2 %, i 2008 12,2 % eksklusive indregning af de 125.000 kubikmeter.

Ad de 19,1 % forskellen er i 2006 10,9 %, i 2007 26,0 %, i 2008 20,4 %.

Der er tale om en stor varians, hvilket skyldes, at der nogle år render mere vand i åen end i andre år. Anlægget belastes forskelligt i årene. Kraftig regn nogle år medfører overløb af vand fra anlægget. Der er tale om en meget variabel belastning af anlægget.

Forskelle afspejler ikke en måleusikkerhed, og en usikkerhed varierer ikke mellem årene, idet målere er støbt i beton og er stabile.

Ad sprm. 6:

VJ forklarede, at måling af vand og koncentration sker to forskellige steder på anlægget, hvilket er lidt usædvanligt. På større renseanlæg vil der typisk være flere flowmålere.

Ad sprm. 7:

Scenarie D er relevant i forhold til kommunens anlæg.

De 125.000 kubikmeter vand mangler igen.

VJ forklarede supplerende til figur 3, at hvis målingen i stedet for udløbsmåler D skete på AU 1, så ville det opfylde amtets krav. Det er muligt, at udløbsmåler D kun er i funktion ved overløb, og det er tilstrækkeligt til at opfylde amtets krav. Han stiller ikke spørgsmålstegn ved det fornuftige i driften, når målinger foretages, hvor det sker (c). Hvis man skal kontrollere overholdelse af udløbningstilladelse, så skal der ikke ske prøvetagning i overløbsdelen.

..."

Forklaringer

Skønsmanden, PhD og professor i Miljøteknologi, VJ , har forklaret, at han oprindeligt er ingeniøruddannet. Han har arbejdet med rensningsanlæg i mange år. Han har forklaret nærmere om det omhandlede renseanlægs opbygning og funktion og har bl.a. forklaret, at når spildevandet ledes ind i anlægget, foretages der som det første en mekanisk rensning. Vandet løber først gennem en rist, hvor de største partikler sies fra, derefter gennem et sand- og fedtfang og endelig gennem en forklaringstank. Der bliver ikke betalt spildevandsafgift af ristegodset, der er det affald, der bliver siet fra i risten. I sand- og fedtfanget bundfældes en del af det sand, der kommer ind med spildevandet, hvorefter sandet skrabes sammen og føres over i sandvaskeren, hvor yderligere organiske partikler renses fra. Vaskevandet føres tilbage til indløbsbygværket og måles i princippet med to gange i flowmåler B og C. Der betales ikke afgift af det, der renses fra. I forklaringstanken bundfældes primært organiske partikler, og slammet pumpes til slamafvanding. Slammet køres væk, mens overskudsvandet føres tilbage til renseanlægget efter flowmåler B, men før flowmåler C, således som det fremgår af figur 4 i skønsrapporten Der betales heller ikke afgift af slammet. Der fjernes op til 30-50 % af de forurenende stoffer før den biologiske rensning. Resten fjernes ved den biologiske rensning. Slammet køres fortrinsvis til landbruget som gødning. I efterklaringstanken sker der en intern proces, der har med anlæggets drift at gøre. Noget af slammet bliver tilbage af hensyn til den biologiske proces.

Der er fælles rørføring til spildevand og regnvand til renseanlægget. Der er derfor etableret overløb for at beskytte anlægget mod en for stor vandbelastning i regnvejr. Der kunne alternativt være anlagt bassiner til regnvandet uden for matriklen. Det er sædvanligt, at der etableres overløb før forklaringstanken, så der ikke løber mere vand ind i forklaringstanken, end anlægget kan bære, men det er usædvanligt at etablere et overløb efter forklaringstanken og før efterklaringstanken, som det er tilfældet med overløb AU 1. Han tror, at dette overløb kun er i funktion, når det regner. Man kunne have valgt at lede overskydende vand ud gennem overløb AU 2, men ved at lede noget ud gennem AU 1, og således efter forklaringstanken, så er overløbet herfra dog renset for en del stoffer. Overløbene AU 2 og AU 1 må ikke være i funktion i tørvejr.

Flowmålerne måler kun vandmængder, mens der ved indløbs- og udløbsprøvetagning måles stofkoncentrationer i mg/l. Prøverne foretages således i en kendt vandmængde. Hvis der tages prøver et sted, men måles vandmængde et andet, vil det ikke være repræsentativt. På dette anlæg har man både flowmåler og prøveudtagningsapparatur ved indløbet. Ved udløbsprøvetagningen bruges flowmåler C til at måle den vandmængde, som prøveudtagningen foretages i. Det er dog ikke præcis den samme vandmængde, der måles i flowmåler C, som den vandmængde, der løber fra anlægget. Det vand, der forsvinder ud til slamafvanding, bliver målt for meget. Det giver dog ikke en stor forskel. Vaskevandet måles for meget i såvel flowmåler B og C, hvilket svarer til ca. 2-3 %. Der foretages ikke prøvetagninger i overløbene, hvorfor man ikke kender stofkoncentrationen i overløbene.

De flowmålere, som han har beskrevet som "magnetiske flowmålere", svarer til den type målere, som han så på anlægget ved besigtigelsen. Fuldløbende elektromagnetisk flowmåler er det samme. Alle flowmålerne, bortset fra D, måler også andet end vandflowet. Flowmåler C styrer således prøvetagningen ved udløbet. Flowet i C er dog lidt større end ved udløbet. Derved bliver stofkoncentrationen, der beregnes i forhold til vandmængden i C, ikke for højt.

Opspædet spildevand er spildevand blandet med regnvand.

I skemaet i skønsrapportens side 11 har han skønnet mængden af afvandet slam til 30.000 m3 pr. år. 125.000 m3 vand er presset ud af slammet og sendt retur. De afledte mængder målt i udløb fra biologiske rensedel (C) angivet til henholdsvis 19,1 % eller 19,3 % er de relevante tal. Variable belastninger af anlægget skyldes naturlige årsager i form af varierende regnmængder.

I de reviderede tilladelser til udledning af spildevand fra 2004 er der ikke stillet krav om, at prøveudtagning skal ske ved flowmåler D. En sådan prøveudtagning ville tage overløbet fra AU 1 med, men i tilladelsen har man ikke krævet prøveudtag fra overløb AU 1. Han ville have stillet krav om prøveudtagning i forbindelse med D. Det har amtet imidlertid ikke gjort.

Det, han har beskrevet som scenarie d, svarer til det, han har kunnet læse sig til ud fra tilladelserne fra 2004. Tilladelserne stiller ikke krav om, at man laver prøveudtagninger i overløb AU 1.

Vaskevandet mv. medregnes i flowmåler B og C. Flowmåler D måler mest vand, men når overløbet fratrækkes, måler D mindre vand i forhold til C. Målingen af vandmængden i flowmåler D er således den mest gunstige i forbindelse med afgiftsberegningen, forudsat at overløbet i AU 1 fratrækkes. Undlader man at tage prøver ved kraftigt regnskyl, vil stofkoncentrationen i flowmåler C og D være den samme.

Efter hans opfattelse har amtet ikke stillet krav om en kontinuerlig måling af udløbet. Det bygger han på indholdet af tilladelserne og de dokumenter, han i øvrigt har gennemgået. Det primære formål med flowmåler C er at styre de interne renseprocesser, men den styrer i øvrigt også prøveudtagningen ved udløb.

Ingeniør SI, ...1 Kommune, har forklaret, at han er ingeniøruddannet og blev ansat i ...2 Amt i 1978, hvor han hovedsageligt arbejdede med spildevand. Ved kommunalreformen blev han overført til kommunen.

Ifølge den gældende tilladelse skal der tages prøver af stofkoncentrationen i både ind- og udløbet. Vandmængden måles over 24 timer i prøvedøgnene, og der udtages vandprøver til måling af koncentrationen af stoffer. Stofkoncentrationen ganges med vandmængden i prøvedøgnet. Det svinger fra anlæg til anlæg, hvor mange prøvedøgn der skal være. Udledningstilladelsens anbefaling om etablering af vandføringmålere vil lette udtagningen af prøver og lette styringen af driften af anlægget. Det er derved underforstået, at der skal forefindes prøveudstyr til at måle vandmængden i prøvedøgnet. Som tilsynsmyndighed har man kun interesse i og brug for at kende vandmængden i prøvedøgnene. Tilsynsmyndigheden har ikke i øvrigt interesse i at kende vandmængden, og der er ikke lagt op til eller krævet, at der - ud over i de enkelte prøvedøgn - skal foretages måling af vandmængden i øvrigt. Det måleudstyr, der skal måle flowet i prøvedøgnene, behøver således kun at være tændt i prøvedøgnene. I egen interesse kan det være tændt hele tiden. Tilløbskontrollen bruges til at måle belastningen og renseeffekten på renseanlægget. Tilløbsprøver er udelukkende prøver til måling af stofkoncentrationen. Afløbsprøverne er også stofkontrollerende. Det, han har forklaret, er udtrykt i punkt 2 i udledningstilladelsen af 27. august 2004 under afsnittet "Øvrige vilkår", hvor det fremgår, at "Den til anlægget tilledte og afledte døgnvandmængde og største timevandmængde i prøveudtagningsdøgnene, registreres og anføres på de respektive analyseskemaer".

Det fremgår i øvrigt af disse vilkårs punkt 8, at der skal føres en driftsjournal. Denne journal bruges af tilsynsmyndigheden til at tjekke for eventuelle fejl, uheld, driftsstop eller lignende. Det letter tilsynet, hvis journalen indeholder de anførte anbefalede oplysninger herunder "Målt vandmængde gennem anlægget" - men der er alene i den henseende tale om en anbefaling og ikke en pligt. Anbefalingen om at måle vandmængden gennem anlægget vedrører den vandmængde, der løber gennem flowmåler C. Tilsynsmyndigheden har ikke brug for at kende den samlede vandmængde gennem anlægget ud over i prøvedøgnene. Dette anlæg har langt hen ad vejen indrettet sig i overensstemmelse med amtets anbefalinger til måling af vandmængden - både i indløb og afløb - og kan ved behov oplyse herom. Ved udløb forstår han den mængde vand, der løber ud i ... Flowmåler D måler alt det vand, der udledes til udløbet. I regnvejr måler denne flowmåler alt det vand, der udledes, også fra overløb, hvorfor målingen i regnvejr ikke svarer til den totale mængde spildevand, der udledes i udløbet. Det er flowmåler C, der måler vandmængden gennem anlægget .

Formålet med at revidere udledningstilladelsen i 2004 var at få styr på, at anlægget med de tre overløb ikke blev overbebyrdet. Ud over kravene til kontrol af overløb, var de reviderede tilladelser stort set identiske med den tidligere tilladelse.

I de reviderede tilladelser fra 2004 var kravene vedrørende udledning af primær renset spildevand i overløb AU 1 ikke endegyldige krav, men kun krav i normalsituationer. Overløb AU 1 kommer før den biologiske rensning, og udledningen herfra må højst være 7 % af det samlede indløbsflow, der er summen af flowmåler A og B. Der er ikke krav om prøveudtagning i overløbene. Tilladelsen til overløb AU 1 blev tidsbegrænset til 31. december 2007. Baggrunden herfor var, at man ville presse kommunen til at udbygge anlægget. Den største mængde urenset spildevand kommer ud ved dette overløb. Biologidelen i anlægget er lavt dimensioneret. Udvidelse af anlægget var ikke på plads ved tidsfristens udløb. Med hensyn til måling af vandmængderne er der fortsat kun interesse i og krav om måling af mængderne i prøvedøgnene.

I relation til indløbskontrollen blev der i forbindelse med de reviderede tilladelser indføjet en pligt til at måle indløbsflowet kontinuerligt hele året. Dette krav blev stillet af hensyn til kontrollen af de givne begrænsninger ved overløb AU 1 og AU 2. Flowet i flowmålerne A og B skal derfor måles hele året. Ingen af de reviderede tilladelser fra 2004 indeholder en pligtmæssig kontinuerlig måling af udledningen. Der er alene krav om måling af vandmængder og stofkoncentration i prøvedøgnene.

Kravene vedrørende registrering af overløb fra AU 1 opfyldes ved flowmålerne C og D, idet overløb fra AU 1 måles ved at trække flowet i C fra flowet i D. Flowmåler D skal være aktiv og foretage målinger, når der er overløb i AU 1, ellers behøver flowmåler D ikke at være aktiv. Når der er overløb i AU 1, aktiveres en impuls i flowmåler D. Så snart vandmængden er normal, er der ikke i udledningstilladelsen krav om, at flowmåler D måler vandmængden. Driftsherren kan dog have en interesse i at kende vandmængderne ud over det, som tilladelsen stiller krav om.

Overløb i AU 2 måles af flowmåler A, der kun aktiveres, når der er overløb, og som måler mængden ved overløbet. Nødoverløbet AU 2.1 er indrettet på samme måde. Pligten til at måle vandmængden i indløbet relaterer sig til flowmåler B i tørvejr og flowmåler A og B i regnvejr. Der er derimod ingen pligt til at måle mængden i flowmåler C og D. Der er en måler på overløbskanten ved nødoverløbet, hvormed kravene til måling af nødoverløbet opfyldes.

Der er krav om, at der føres en driftsjournal i forbindelse med det daglige arbejde og tilsyn på anlægget. Formålet med driftsjournalen er, at man kan gå tilbage og se eventuelle hændelser. Det letter kontrollen og gør det nemmere at finde frem til, hvordan anlægget fungerer. Angivelserne af, hvad driftsjournalen "bør" indeholde, er alene anbefalinger, ikke krav.

Han blev kontaktet af SKAT i anledning af denne sag og kan bekræfte, at han i den forbindelse oplyste, at der i de reviderede tilladelser fra 2004 ikke var krav om kontinuerlige målinger af den udledte mængde spildevand. Det er ikke forekommet ofte, at han har fået en henvendelse som denne. Han har da også i sit brev af 12. januar 2006 til advokat Lida Hulgaard anført, at det var af hensyn til kontrollen med overløbene, at kravet om måling af vandmængden ved indløb kom med i de reviderede tilladelser i 2004. For at kunne kontrollere, om begrænsningerne til vandmængderne i overløbene blev overholdt, var det nødvendigt at kende vandmængden i indløbet.

Skønsmanden har ret i sin antagelse om, at det biologisk rensede spildevand måles ved flowmåler C, skønsrapportens spørgsmål 2. 1. a. Det er også korrekt, det skønsmanden har anført under punkt 2.2 og 2.3. Det er selvfølgelig betænkeligt, at der finder overløb af urenset spildevand sted, men noget renses dog fra i den primære rensedel. Der sker således en vis rensning for fosfater i primærdelen.

Driftsjournalen føres på anlægget, og han tror, at vandmængderne måles kontinuerligt i både flowmåler C og D - ikke kun i prøvedøgnene. Han ved dog ikke, om flowmåler D foretager målinger hele året rundt. Tilsynsmyndighedens anbefalinger, bl.a. vedrørende driftsjournalen, kan begge parter have glæde af, men anbefalingerne, herunder minimumsanbefalingerne, er ikke pligtmæssige. Det er pligtmæssigt at føre driftsjournalen. Heri skal eventuelle driftsstop angives.

Procedure

H1 A/S har gjort gældende, at selskabet har kunnet vælge at opgøre de afgiftspligtige spildevandsmængder efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2, og stk. 6. H1 A/S er efter udledningstilladelsen fra amtet forpligtet til kontinuerligt at måle den tilledte mængde spildevand, men der er ikke en tilsvarende forpligtelse til at måle den udledte mængde spildevand. Opgørelsen af spildevandsafgiften er knyttet op på, om miljømyndighederne har pålagt en pligt til at måle den udledte mængde spildevand, og da H1 A/S' udledningstilladelse ikke indeholder en sådan forpligtelse, kan selskabet vælge at opgøre afgiften på grundlag af de tilknyttede ejendommes vandforbrug med tillæg af 50 %. En opgørelse af mængden af det spildevand, som tilledes rensningsanlægget, kan ikke erstatte en opgørelse af mængden af det spildevand, som udledes fra anlægget. SKAT må henholde sig til miljømyndighedernes forståelse af udledningstilladelsen, og efter forklaringen fra ingeniør SI har amtet ikke pålagt H1 A/S at måle den udledte mængde spildevand. H1 A/S skal føre en driftsjournal, men der er ikke krav om, at driftsjournalen skal indeholde oplysning om vandmængden pr. døgn. Det er alene en anbefaling, at driftsjournalen skal indeholde oplysning om den målte vandmængde pr. døgn. Det er uden betydning, at H1 A/S af egen drift har foretaget måling af den udledte spildevandsmængde, idet det afgørende er indholdet af udledningstilladelsen.

H1 A/S har bestridt, at bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005 om måling af spildevand m.v., der har afløst de tidligere tilsvarende bekendtgørelser 961 af 1. december 2002 og 1057 af 6. december 1996, og som bl.a. er udstedt i medfør af spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4, ifølge loven har hjemmel til at fortolke spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Hjemlen til at afgøre, om H1 A/S har pligt til at opgøre den afgiftspligtige spildevandsmængde på grundlag af den udledte mængde vand, findes alene i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. punktum. Kun hvis en spildevandsudleder efter den meddelte udledningstilladelse er forpligtet til at måle den udledte mængde vand, træder bekendtgørelsens bestemmelser om måling af udledningen i kraft og beskriver, hvordan spildevandsudlederen kan eller skal foretage sin måling af den afgiftspligtige spildevandsmængde. Bekendtgørelsen pålægger ingen pligt til at måle den udledte mængde spildevand, men fastslår alene, at målingen skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr, hvis miljømyndighederne har pålagt en pligt til at måle den udledte spildevandsmængde, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, giver valgfrihed mellem måling i tilløbet til eller afløbet fra rensningsanlægget. Bekendtgørelsen hverken fortolker, erstatter eller ændrer spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. punktum. Dette har da også formodningen mod sig, idet bekendtgørelsen er udstedt i medfør af andre afsnit i spildevandsafgiftsloven end det afsnit, som bl.a. omfatter § 6 og 7.

Skatteministeriet har gjort gældende, at det efter amtets udledningstilladelse kan lægges til grund, at der skal foretages en kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand. H1 A/S foretager da også måling af vandmængden både i tilløbet til rensningsanlægget ved flowmåler B og i afløbet fra anlægget ved flowmåler D. Spildevandsafgiften skal derfor fastsættes i overensstemmelse med spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, efter måling af vandmængde og ikke efter § 7, stk. 2, på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug. Spildevandsafgiftslovens § 7 angiver to metoder til at opgøre vandmængden, nemlig ved måling efter stk. 1 eller ved opgørelse af de tilknyttede ejendommes forbrug. Ved begge metoder opgøres "den udledte mængde".

Efter udledningstilladelsen skal der foretages måling ved indløbet - flowmåler B - og i overløbet AU 2. Der skal også foretages måling i overløb AU 1, men det kan efter ingeniør SIs forklaring lægges til grund, at der ikke er en selvstændig måler. Derimod foretages der en registrering i flowmåler D, når overløb AU 1 er i brug, men SI vidste ikke, om flowmåler D målte vandmængden kontinuerligt. Vandføringen i overløb AU 1 bestemmes derfor indirekte af forskellen mellem vandføringen til den biologiske rensedel (flowmåler C) og den samlede udløbsvandføring (flowmåler D). Flowmåler D er således en måler, som opfylder den pligtmæssige måling efter udledningstilladelsen af overløb AU 1. Målingerne opfylder samtidig vilkåret i udledningstilladelsens pkt. 8 under overskriften "øvrige vilkår" om, at der skal føres driftsjournal, og at denne skal indeholde oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn. Anvendelsen af ordet "bør" vedrørende oplysningerne i driftsjournal må forstås som et forpligtende påbud. Der er tre udledninger fra rensningsanlægget, nemlig overløbene AU 2 og AU 2.1 samt ved flowmåler D, og udledningstilladelsen kræver, at der løbende sker en pligtmæssig måling af disse udledninger. Dermed er kravet i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1, til måling opfyldt.

Hvis udledningstilladelsen alene stiller krav om måling i indløbet til rensningsanlægget, har Skatteministeriet i anden række gjort gældende, at dette sammenholdt med bekendtgørelse om måling af spildevand m.v. § 1, stk. 3, er tilstrækkeligt til at konstatere, at der efter udledningstilladelsen er en pligtmæssig måling. Dette er i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter spildevandsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der bl.a. betales afgift af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Den afgiftspligtige mængde beregnes som udledningen af vand i afgiftsperioden ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen, jf. § 6.

Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at den udledte mængde vand opgøres efter måler i de tilfælde, hvor udledningstilladelsen indebærer pligt til måling af den udledte mængde vand. I andre tilfælde opgøres den udledte mængde vand efter måler eller på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. § 7, stk. 2. For spildevandsudledere med mere end 10 tilknyttede ejendomme, som opgør den udledte mængde på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, tillægges 50 % til den opgjorte mængde, jf. § 7, stk. 6.

Efter de almindelige bemærkninger til spildevandsafgiftsloven og den daværende skatteministers skriftlige fremsættelse af lovforslaget (jf. citaterne heraf i Landsskatterettens kendelse), sammenholdt med ordlyden af lovens § 1, stk. 1, og en naturlig sproglig forståelse, må udtrykket "udledte" i lovens § 7, stk. 1, forstås som de vandmængder, der løber fra renseanlægget og ud i "søer, vandløb eller havet". "Udledning" omfatter ikke i denne sammenhæng den udledning, som sker fra de tilknyttede ejendomme og til renseanlægget. Det afgørende for afgiftsberegningen er koncentrationen af stoffer i det rensede spildevand ganget med den vandmængde, der udledes fra renseanlægget til vandmiljøet.

Ved vurderingen af, om H1 A/S efter bestemmelsen har pligt til at måle den udledte mængde vand til ..., er indholdet af udledningstilladelsen således afgørende.

H1 A/S' udledningstilladelse af 27. august 2004 stiller krav om prøveudtagninger til brug for måling af koncentrationen af stoffer i vandet. Vedrørende måling af vandmængderne stiller tilladelsen krav om måling af indløbsflowet, hvilket må forstås som tilledningen til renseanlægget, måling af overløb af primær renset spildevand før biologien via AU 1 og måling af overløb af opspædet spildevand før sandfanget via AU 2. Indløbsflowet skal måles kontinuert hele året, og senest tre uger efter et årsskifte skal det samlede tilledte årsflow meddeles amtet - i dag kommunen. For begge overløbsmålinger er der krav om, at disse som minimum kontinuert og automatisk foretager registrering af tidspunktet for overløb, overløbsvarighed og overløbsflowet i de enkelte overløbshændelser. For så vidt angår nødoverløb af opspædet spildevand før primærdelen via AU 2.1 er der også krav om måling heraf, men denne måling skal alene som minimum kontinuert og automatisk foretage registrering af tidspunktet for overløb og overløbsvarighed i de enkelte overløbshændelser.

Overløbet i AU 1 skal efter udledningstilladelsen være mindre end 7 % af indløbsflowet, og overløbet i AU 2 skal være mindre end 2 % af indløbsflowet. Der er ingen begrænsninger for nødoverløbet i AU 2.1. Som forklaret af ingeniør SI og efter skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 1.4 og 1.6 blev kravet om måling af det samlede indløbsflow stillet af hensyn til kontrollen af begrænsningerne ved overløb AU 1 og AU 2.

Landsretten lægger til grund, at der ikke er monteret stationært måleudstyr ved overløb AU 1 til registrering af bl.a. vandmængderne i forbindelse med overløbshændelser. Udledningstilladelsens krav herom bliver opfyldt ved, at registrerede vandmængder i (udløbs)flowmåler D fratrækkes de registrerede vandmængder i (mellem)flowmåler C. Denne målemetode er godkendt af tilsynsmyndigheden. Efter ingeniør SIs forklaring er det alene et krav, at flowmåler D er aktiv og foretager målinger, når der er overløb i AU 1, og at dette sker ved, at en impuls aktiverer flowmåler D. Så snart vandmængden er normal, er der ikke i udledningstilladelsen krav om, at flowmåler D fortsat skal måle vandmængden, men H1 A/S kan selv have interesse i at måle den samlede udledte vandmængde.

Landsretten lægger efter indholdet af udledningstilladelsen og forklaringen fra ingeniør SI herefter til grund, at der i tilladelsen ikke er krav om måling af udledningen af vandmængderne fra renseanlægget. Den omstændighed, at kravet om registrering af bl.a. overløbsflowet i AU 1 bliver opfyldt ved, at målingen i flowmåler C trækkes fra målingen i flowmåler D, indebærer ikke en pligt til at måle den samlede udledte mængde vand. Udledningstilladelsens angivelse om, at driftsjournalen bl.a. "bør" indeholde oplysninger om målte vandmængder gennem anlægget pr. døgn, kan kun forstås - som også forklaret at ingeniør SI - som en anbefaling til H1 A/S og ikke et krav, der indebærer en forpligtelse til kontinuerligt at måle de udledte vandmængder.

Bekendtgørelsen om måling af spildevand m.v. er udstedt i medfør af spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4, (lovens afsnit om regnskabsbestemmelser), § 15, stk. 3, (lovens afsnit om afregning og afgiften), og § 20 (lovens afsnit om kontrolbestemmelser). Ingen af disse bestemmelser er omfattet af lovens afsnit om "Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde", der indeholder § 5-8.

På denne baggrund, og da der hverken i spildevandsafgiftslovens § 13, stk. 4, eller øvrige bestemmelser i loven er hjemmel til at ændre lovens § 7, stk. 1, således at det ved bekendtgørelse kan bestemmes, at en pligt efter udledningstilladelsen til måling af den tilledte mængde vand indebærer, at den tilledte mængde vand skal opgøres efter måler, kan Skatteministeriet heller ikke på dette grundlag kræve, at afgiften beregnes af den tilledte vandmængde. Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, om, at "målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget", finder derfor alene anvendelse i de tilfælde, hvor udledningstilladelsen indebærer en pligt til måling af den udledte mængde vand. Spildevandsudlederen kan da vælge, om målingen skal foretages enten i tilledningen til i eller udledningen fra renseanlægget.

Efter det anførte tager landsretten H1 A/S' påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1 A/S med i alt 100.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift, 8.470,54 kr. ekskl. moms til dækning af udgifter til skønsmandens fremmøde i landsretten og i øvrigt et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S, ved opgørelsen af spildevandsafgift for 2005 og indtil lov nr. 522 af 12. juni 2009 træder i kraft, er berettiget til at opgøre mængden af spildevand efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til H1 A/S med 100.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, som forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.