Indhold

Dette afsnit beskriver differentiering af udstødningsnorm og definerer EURO norm.

Afsnittet indeholder:

  • Differentiering af udstødningsnorm
  • Definition af EURO norm.

 

Differentiering af udstødningsnorm

Vejafgiften afhænger af lastbilens eller vogntogets samlede antal aksler og udstødningsnorm.

Differentieringen sker på grundlag af de udstødningsnormer, der er fastsat i bilaget til direktiv 88/77/EØF som ændret ved direktiv 91/452/EØF. De fastsatte udstødningsnormer beregnes som EURO I og II og har til formål at begrænse udstødning af forurenende luftarter fra dieselmotorer.

 

Definition af EURO norm  

Ved EURO I og EURO II forstås køretøjer med de karakteristika, som er anført i henholdsvis række A og B i tabellen i afsnit 8.3.1.1 i bilag I til Rådets direktiv91/452/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer.