Indhold

Dette afsnit beskriver omfanget af momsfritagelsen af ydelser, som leveres "i forbindelse med" forsikringsvirksomhed.

Afsnittet indeholder

  • Definition: Leveret "i forbindelse med forsikringsvirksomhed" af forsikringsmæglere- og formidlere
  • Eksempler på ydelser, som leveres af forsikringsmæglere- og formidlere "i forbindelse med" forsikringsvirksomhed
  • Forsikringsselskabers salg af kreditgodkender
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Indholdet af bestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 10, er i vidt omfang fastlagt i praksis.

Se også

Se også:

  • Afsnit D.A.5.10.2 om momsfritagelse for forsikringsvirksomhed.
  • Afsnit D.A.5.10.4 om momsfritagelse for ydelser i forbindelse med forsikringsvirksomhed leveret af forsikringsmæglere- og formidlere.

Definition: Leveret "i forbindelse med forsikringsvirksomhed" af forsikringsmæglere- og formidlere

En ydelse anses for leveret "i forbindelse med" forsikringsvirksomhed, når der er tale om tjenesteydelser i forbindelse med transaktioner, der vedrører overdragelse af en nærmere afgrænset risiko.

Eksempler på ydelser, som leveres af forsikringsmæglere- og formidlere "i forbindelse med" forsikringsvirksomhed

Her ses en række eksempler på ydelser, der kan anses for leveret "i forbindelse med" forsikringsvirksomhed:

  • Anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et vederlag
  • Undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for klienter på det internationale marked
  • Risikoanalyse, dvs. at kundens virksomhed gennemgås for hvilke risici, kunden løber med henblik på at afdække kundens forsikringsmæssige behov
  • Analyse af eksisterende dækning, dvs. gennemgang af eksisterende policemasse for at afdække, om kundens behov er dækket, samt påvise eventuelle mangler eller overdækning
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, dvs. det grundlag hvorpå der indhentes eller modtages tilbud om forsikringsaftaler
  • Foreståelse af forsikringslicitation
  • Vurdering af indkomne tilbud og udarbejdelse af sammenligningsgrundlag
  • Placering/indgåelse af forsikringsaftaler, herunder bistand til kunden ved dennes møder med forsikringsselskaberne

Forsikringsselskabers salg af kreditgodkender

Salg af kreditgodkendelser i forbindelse med tegning af kreditforsikringer behandles momsmæssigt som kreditforsikringen og er derfor momsfri. Se SKM2005.247.LSR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2005.247.LSR

Et forsikringsselskabs gebyrer opkrævet i forbindelse med kreditgodkendelse m.v. af forsikringskunderne blev anset for momsfritagne vederlag.

Kreditgodkendelsen blev anset for en biydelse til kreditforsikringen, se afsnit D.A.4.1.6.2.