Parter
H1 GmbH
SD
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Tim Holmager
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag har sagsøger, H1 GmbH nedlagt påstand om at Skatteministeriet tilpligtes at imødekomme H1 Gmbh's anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med indbringelse af en sag for Landsretten. Det drejer sig om 4 delansøgninger i samme sag, som beløber sig til et samlet godtgørelseskrav på kr. 5.544.544,70 - eksklusive procesrenter.
Sagsøgte har påstået sagen afvist, subsidiært frifindelse.
Spørgsmålet om sagens afvisning er udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253.
Sagsøger har påstået frifindelse for sagsøgtes afvisningspåstand.
Oplysninger i sagen
Nærværende dom er affattet i medfør af retsplejelovens § 218a, stk. 2.
Den 1. juli 2009 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Sagsøger indleverede stævning den 1. oktober 2009. Stævningen var underskrevet af SD.
Procedure
Sagsøger har ikke indgivet processkrift vedrørende sagsøgtes afvisningspåstand.
Sagsøgte har bl.a. gjort gældende, at stævningen ikke er underskrevet af en person, der kan optræde som rettergangsfuldmægtig, skal der ske afvisning af sagen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Da sagsøger ikke har godtgjort, at han er ansat i firmaet, og da SD i øvrigt ikke er mødeberettiget jf retsplejelovens § 260, kan han ikke optræde som rettergangsfuldmægtig i sagen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Nærværende sag afvises.