Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og underholdsbidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren bor sammen med sin ægtefælle og deres 3 børn.

Klagerens gæld til det offentlige er pr. 30. april 2009 opgjort til i alt 80.771,13 kr. Gælden består af følgende restancer:

Kontanthjælp §§ 91-94 (netto)	13.345,87
Kontanthjælp §§ 91-94 (brutto)	5.548,90
Underholdsbidrag	61.626,36
Gebyr til SKAT for rykker 14.4.2009	250
i alt	80.771,13

Den 13. juni 2007 aftalte klageren med skattecentret, at han i perioden fra 2. maj 2007 til 1. juli 2008 skulle afdrage gælden med et månedligt afdrag på 2.000 kr. Afdragsordningen blev forlænget fra 1. september 2008 til og med 2. januar 2009, efter at klageren den 15. august 2008 havde betalt afdraget pr. 1. juli 2008 samt et rykkergebyr, som han var blevet pålagt i forbindelse med en rykker den 14. juli 2008.

Skattecentret fastsatte den 9. februar 2009 en afdragsordning, hvorefter klageren skulle afdrage gælden med et månedligt afdrag på 5.150 kr., første gang den 2. marts 2009. Afdraget var fastsat ud fra klagerens årsindkomst, som ud fra oplysninger om klagerens indkomst for november 2008 var opgjort til 269.880 kr. I brevet anførte skattecentret endvidere følgende vedrørende indsendelse af budgetskema:

"Budgetskema

Hvis du mener, at din husstand efter den fastsatte afdragsordning ikke har et rimeligt rådighedsbeløb, eller der er særlige forhold, som du mener skal indgå i vurderingen, skal du inden 14 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema hertil. Sammen med budgettet skal du vedlægge dokumentation for de faste udgifter (seneste kvittering) og kopi af de seneste 3 lønsedler for hele din husstand.

Vi vil herefter foretage en vurdering af din betalingsevne efter kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1365 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan fastsættes et højere afdrag, vil der blive fastsat en afdragsordning overfor dig med dette højere afdrag. Du vil så modtage en ny afgørelse fra SKAT."

Skattecentret modtog den 19. februar 2009 et brev fra klageren, hvori han anførte, at han ikke kunne betale det fastsatte afdrag på 5.150 kr. pr. måned. Han tilbød samtidig at afdrage gælden med et månedligt afdrag på 2.500 kr., første gang den 1. april 2009. Sammen med brevet indsendte han en oversigt over husstandens budget samt lønsedler.

Af klagerens lønsedler for uge 1-2, 3-4 og 5-6 i 2009 fremgår, at hans lønudbetaling udgjorde henholdsvis 8.946,58 kr., 9.303,90 kr. og 9.583,43 kr., svarende til en gennemsnitlig lønudbetaling for en 2-ugers periode på 9.277 kr. Af klagerens ægtefælles lønseddel for perioden fra 26. januar til 8. februar 2009 fremgår, at ægtefællens lønudbetaling efter regulering for afspadsering udgjorde 7.412,21 kr.

Af budgettet fremgår følgende om husstandens udgifter:

Husleje - lejlighed	5.194 kr. (pr. måned)
El - lejlighed	2.300 kr. (pr. kvartal)
Licens	2.200 kr. (pr. år)
El-varme hus	8.300 kr. (pr. kvartal)
Forsikring - hus	4.100 kr. (pr. år)
Vand- hus	1.500 kr. (pr. år)
Telefon	3.000 kr. (pr. måned)
Internet	400 kr. (pr. måned)
Forsikring - bil	3.500 kr. (pr. år)
Vægtafgift	3.800 kr. (pr. år)
A-kasse (klageren)	885 kr. (pr. måned)
F1-Bank	1.521 kr. (pr. måned)
Diverse afdrag til boligforeninger	900 kr,. (pr. måned)
Afdrag til kommune	650 kr. (pr. måned)
Afdrag til SKAT, Indrivelsescentret	500 kr. (pr. måned)
Afdrag til børnebidrag	2.000 kr. (pr. måned)
F2-Bank - afdrag på lån	400 kr. (pr. måned)
Skolepenge til efterskole fra 1/8-09	? kr.
Transport og lommepenge	1.000 kr. (pr. måned)
F3-Bank	330 kr. (pr. måned)
Forsikring campingvogn	1.882 kr. (pr. år)

Skattecentret fastsatte den 19. februar 2009 en ny afdragsordning, hvorefter klageren skulle afdrage gælden med et månedligt afdrag på 11.000 kr., første gang den 1. april 2009. Afdraget var fastsat ud fra en vurdering af klagerens betalingsevne, der var foretaget på baggrund af de indsendte budgetoplysninger.

Skattecentret modtog den 11. marts 2009 et brev fra klageren, hvori han på ny anførte, at han ikke var i stand til at betale det fastsatte afdrag på 5.150 kr. pr. måned, og at han derfor heller ikke var i stand til at betale det afdrag på 11.000 kr. pr. måned, der blev fastsat ud fra de indsendte budgetoplysninger. Han klagede derfor over den fastsatte afdragsordning. Klageren anførte bl.a., at skattecentret ikke havde taget hensyn til husstandens udgifter til licens og internet.

Skattecentret har oplyst, at klagerens lønudbetaling for uge 7-8 og 11-12 i 2009 i henhold til oplysninger fra eIndkomstregistret udgjorde henholdsvis ca. 10.317 kr. og ca. 8.189 kr., og at klagerens ægtefælles lønudbetaling for perioden fra 9. til 22. marts 2009 og fra 23. marts til 5. april 2009 i henhold til oplysninger fra eIndkomstregistret udgjorde henholdsvis ca. 7.866,99 kr. og ca. 8.343,28 kr.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten indsendte klageren kopi af sine lønsedler for uge 9-10 og 13-14 i 2009, hvoraf fremgår, at hans lønudbetaling udgjorde henholdsvis 6.492,60 kr. og 8.047,12 kr. Klageren indsendte endvidere kopi af et brev fra G1, hvoraf fremgår, at klageren skulle på kursus i perioden fra 4. til 15. maj og i perioden fra 25. maj til 10. juni 2009.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har skattecentret oplyst, at den udgift på 2.000 kr. i klagerens budget, der er benævnt "Afdrag til børnebidrag", vedrører den afdragsordning, som klageren har haft med SKAT vedrørende hele sin offentlige gæld i perioden fra 2. maj 2007 til 2. januar 2009, og som hovedsagelig vedrører betaling af gæld vedrørende børnebidrag.

Klageren har således været pligtig at betale børnebidrag til en datter, som blev 18 år i august 2008, og den 13. oktober 2008 var sidste gang, klageren blev pålignet at betale børnebidrag.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har fastsat det månedlige afdrag på gælden til 6.550 kr. pr. 1. april og 1. maj 2009. Fra 1. juni 2009 er det månedlige afdrag fastsat til 9.700 kr. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Afdraget er fastsat ud fra en vurdering af klagerens betalingsevne, og er sket med hjemmel i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, jf. § 5, stk. 6.

Klagerens betalingsevne for april og maj 2009 er opgjort således, idet alle beløb er udregnet som gennemsnitlige månedlige beløb:

	Klageren	Ægtefælle	I alt
Indtægter:
Løn - netto	19.075,00 kr.	16.059,79 kr.	35.134,79 kr.
Fagforening	-885,00 kr.	-975,54 kr.	-1-860,54 kr.
Nettoindkomst (§ 14)	18.190,00 kr.	15.084,25 kr.	33.274,25 kr.
Boligudgift (§ 15)
Husleje	2.597,00  kr.	2.597 kr.	5.194,00 kr.
El	383,33 kr.	383,33 kr.	766,66 kr.
El-varme, forsikring og vand vedr. hus	1.616,67 kr.	1.616,67 kr.	3.233,33 kr.
Samlet boligudgift	4.597,00 kr.	4.597,00 kr.	9.194,00 kr.
Rådighedsbeløb (§ 21)
5.170 kr. + 3.600 kr.	4.385,00 kr.	4.385,00 kr.	8.770,00 kr.
Rådighedsbeløb børn (§ 16)			1.747,33 kr.
Barn 1 (se nedenfor)	873,67 kr.	873,66 kr.	1.747,33 kr.
Barn 2 (se nedenfor)	873,67 kr.	873,66 kr.	1.747,33 kr.
Barn 3 (se nedenfor)	873,67 kr.	873,66 kr.	14.011,99 kr.
Samlet rådighedsbeløb	7.006,01 kr.	7.005,98 kr.
Betalingsevne før ægtefælles gæld	6.586,99 kr.	3.481,27 kr.	10.068,26 kr.
Ydelser på ægtefælles gæld (§ 22)
Boligselskaber		900,00 kr.	900,00 kr.
Kommunen		650,00 kr.	650,00 kr.
SKAT		500,00 kr.	500,00 kr.
F1-Bank		1.521,00 kr.	1.521,00 kr.
Samlet ydelse på ægtefælles gæld		3.571,00 kr.	3.571,00 kr.
Betalingsevne efter ægtefælles gæld	6.586,99 kr.	(må ej blive negativ)	6.586,99 kr.
Betalingsevne - afrundet	6.550,00 kr.		6.550,00 kr.
Rådighedsbeløb pr. barn (§ 16)			2.600,00 kr.
- børnefamilieydelse			-852,67 kr.
Netto pr. barn pr. måned			1.747,33 kr.

Fra den 1. juni 2009 er betalingsevnen opgjort til 9.700 kr. pr. måned, idet husstanden på grund af tvangsauktionen fra dette tidspunkt ikke længere har en månedlig udgift på 3.233,33 kr. til el-varme, forsikring og vand vedrørende hus. Denne ændring betyder til gengæld, at samtlige ydelser på ægtefællens gæld på i alt 3.571 kr. kan fratrækkes ved opgørelsen af betalingsevnen.

De udgifter, der ikke er nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsen, kan ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen. Udgifterne må derfor afholdes af det rådighedsbeløb, som er medregnet i opgørelsen. Udgifterne til licens, telefon, internet og forsikring på campingvogn skal således afholdes af rådighedsbeløbet.

Med hensyn til klagerens indtægt er denne opgjort som et gennemsnit af klagerens løn for uge 1-12 i 2009. Ægtefællens månedlige indtægt er opgjort ved at omregne hendes løn for perioden fra 26. januar til 8. februar 2009 til et månedligt beløb. Der er herved taget hensyn til regulering for afspadsering.

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til bil, idet klageren og hans ægtefælle på grund af den korte afstand til arbejde ikke har behov for at have en bil til rådighed, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3. Det er i øvrigt en betingelse for fradrag efter denne bestemmelse, at en transportudgift overstiger en bundgrænse på 640 kr. pr. person pr. måned. En eventuel udgift til offentlig transport er ikke skønnet at overstige det beløb.

Der er endvidere ikke godkendt fradrag for den oplyste månedlige udgift på 2.000 kr. til børnebidrag, idet der ikke er tale om en løbende bidragsforpligtelse, men derimod en restance på børnebidrag, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 4, jf. § 18.

Udgift til skolepenge og transport til efterskole kan kun medtages i opgørelsen, hvis barnet har et ganske særligt behov for at komme på efterskole. Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. § 20. Da der ikke er tale om en aktuel udgift, må klageren kontakte skattecentret, hvis barnet bliver optaget på efterskolen, og hvis klageren kan sandsynliggøre, at barnet har et ganske særligt behov for at komme på efterskole. Opgørelsen af betalingsevnen vil i givet fald blive ændret.

Klagerens ydelser på gæld til F2-Bank, F3-Bank og boligforeninger kan ikke medregnes ved opgørelsen, idet der ikke er tale om ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509 om opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for klagerens og hans husstand, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 9, jf. § 23.

Ydelser på ægtefællens gæld er medregnet i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst med fradrag af halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1-7.

Ved oversendelsen af klagen til Landsskatteretten har skattecentret supplerende anført, at der i afgørelsen af 27. marts 2009 blev medregnet den korrekte gennemsnitlige lønudbetaling for klageren og hans ægtefælle på daværende tidspunkt.

Da der er tale om svingende indkomst, og da der samlet set ikke er nogen større forskel i forhold til den indtægt, som blev medregnet i opgørelsen af betalingsevnen, er der ikke fundet grundlag for at ændre opgørelsen af betalingsevnen. Såfremt dette skulle ske, ville betalingsevnen blive forøget.

Opgøres klagerens gennemsnitlige månedlige lønudbetaling således som et gennemsnit af ugerne 7-14 i 2009, ville denne have udgjort 17.898 kr., eller 1.177 kr. mindre pr. måned end i afgørelsen af 27. marts 2009. Opgøres ægtefællens gennemsnitlige månedlige lønudbetaling som et gennemsnit af perioden fra 9. til 22. marts 2009 og fra 23. marts til 5. april 2009, ville denne have udgjort 17.561,13 kr., eller 1.501,34 kr. højere end i afgørelsen af 27. marts 2009.

Ydelse på en eventuel gæld opstået ved tvangsauktionen den 28. april 2009 vil kunne fradrages, såfremt ægtefællen betaler afdrag herpå, og hvis hendes indtægt, fratrukket de nævnte udgifter, helt eller delvist kan dække ydelserne. Der vil derimod ikke kunne ske fradrag for klagerens afdrag på eventuel gæld opstået ved tvangsauktionen, idet betaling af gæld vedrørende en tidligere bolig ikke kan anses for medgået til at opretholde et beskedent hjem.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at den fastsatte afdragsordning ændres, således at det månedlige afdrag nedsættes til 3.000 kr.

Klageren har ikke mulighed for at betale mere end 3.000 kr. pr. måned. Han er gået en del ned i løn, og fra den 4. maj til den 10. juni 2009 skal han på kursus, hvor han kun får deltagergodtgørelse svarende til dagpengesatsen.

Klagerens hus skal godt nok på tvangsauktion den 28. april 2009, men det ender formentlig med en stor gæld, som der også skal betales af på.

SKAT Hovedcentrets udtalelse

Landsskatteretten har under sagens behandling anmodet SKAT Hovedcentret om en udtalelse om, hvorvidt skattecentret har været berettiget til at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.

SKAT Hovedcentret har udtalt, at skattecentret har været berettiget til at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering, idet klageren har fremsat anmodning herom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

SKAT har efter forvaltningslovens § 7 en vejledningspligt over for skyldnere. Hensigten med vejledningspligten er at sikre, at SKAT gør skyldnere bekendt med muligheden for, at der kan foretages en konkret betalingsevnevurdering, såfremt skyldnerne mener, at SKAT bør lægge andre supplerende oplysninger til grund for afgørelsen.

Afsnittet vedrørende indsendelse af budgetskema i afgørelsen om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket er således ikke en opfordring til klageren om at indsende budgetskemaet, men derimod et udslag af SKAT's vejledningspligt. Klageren kan derfor ikke have en berettiget forventning om, at en indsendelse af budgetskemaet vil bevirke, at SKAT fastsætter et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket.

Når en skyldner indsender et budgetskema, skal SKAT lade budgettet indgå i en vurdering af, hvorvidt skyldner har det nødvendige beløb til eget og sin families underhold, jf. SKM2007.647.SKAT.

Dette medfører, at når SKAT har foretaget en konkret betalingsevnevurdering, kan SKAT fastsætte en afdragsordning for skyldner med det afdrag, som fremgår af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget i henhold til tabeltrækket, idet retstilstanden jo netop forudsætter, at en skyldner betaler efter evne. Dette er også baggrunden for, at SKAT oplyser skyldneren om, at en indsendelse af budgetskema kan føre til fastsættelse af et højere afdrag.

Da klageren har anmodet om, at afdragsordningen fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, har skattecentret ikke skullet begrunde, at der forelå særlige forhold for at fastsætte afdraget efter en konkret betalingsevnevurdering.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), skal afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden, fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat.

Det beløb, som skal afdrages årligt, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41 reguleres hvert år. Det regulerede beløb for 2009 er offentliggjort i SKM2009.5.SKAT.

Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsættes den årlige indkomst efter stk. 1 som seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret omregnet til årsindkomst. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, jf. SKM2009.20.SKAT.

Ud fra oplysninger om klagerens indkomst for november 2008 har skattecentret opgjort klagerens årlige indkomst til 269.880 kr.

Da klageren har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2009.5.SKAT, medføre, at der skulle betales et afdrag på 23 % af den årlige indkomst eller 5.150 kr. pr. måned.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, at afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder herom. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, i kapitel 6 fremgår følgende:

"Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,
2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,
3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 16-17,
4. bidragsforpligtelser, jf. § 18,
5. udgifter til særlige behov, jf. § 19,
6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,
7. et rådighedsbeløb, jf. § 21,
8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og
9. ydelser på anden gæld, jf. § 23."

For så vidt angår opgørelsen af klagerens og hans ægtefælles månedlige nettoindkomst tiltræder Landsskatteretten, at denne kan opgøres til henholdsvis 19.075 kr. og 16.059,79 kr., idet der ved den foretagne beregning, der er et gennemsnit af flere lønperioder, er taget højde for, at klagerens lønudbetaling for de enkelte lønperioder varierer. Der er endvidere taget højde for regulering for afspadsering ved opgørelsen af klagerens ægtefælles nettoindkomst.

Det forhold, at klageren skal på kursus i maj/juni 2009, og at han i denne periode ifølge det oplyste alene vil modtage løn svarende til dagpengesatsen, har ikke betydning for vurderingen af klagerens betalingsevne på tidspunktet for skattecentrets afgørelse den 27. marts 2009.

Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 640 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3.

Henset til afstanden mellem klagerens og hans ægtefælles hjem og deres respektive arbejdspladser foreligger der ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at husstandens udgifter til bilforsikring og vægtafgift kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten. Da det endvidere ikke er godtgjort, at husstandens eventuelle månedlige udgift til offentlig transport mellem hjem og arbejde ville overstige 640 kr. pr. person, kan der ikke foretages fradrag for transportudgifter ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Udgiften til afdrag på børnebidrag skal ikke indgå i opgørelsen af betalingsevnen, idet denne sag netop drejer sig om fastsættelsen af størrelsen af dette afdrag.

De anførte udgifter til skolepenge, transport og lommepenge i forbindelse med et af klagerens børns eventuelle ophold på en efterskole fra august 2009 kan heller ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, idet der ikke er tale om aktuelle udgifter, der påhviler husstanden. Såfremt barnet bliver optaget på efterskolen, må klageren rette henvendelse til skattecentret med henblik på en vurdering af, om disse udgifter i givet fald ville kunne fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, pkt. 9, jf. § 23, kan visse ydelser på gæld fradrages i nettoindkomsten. Ydelser på privat gæld fradrages, når gælden vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, dvs. erhvervelser, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden livsførelse for skyldneren og dennes husstand.

Det er ikke godtgjort, at afdragene på lån til F2-Bank og F3-Bank vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509. Afdragene kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Afdragene på lånene skal derfor, ligesom klagerens udgifter til licens, telefon, internet og forsikring af campingvogn, afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 41. Det således regulerede beløb for 2009 udgør 8.770 kr., jf. SKM2009.5.SKAT.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at klagerens betalingsevne kan opgøres til 6.550 kr., såfremt udgifterne til el-varme, forsikring og vand vedrørende klagerens tidligere bolig medregnes.

Et afdrag fastsat efter klagerens betalingsevne er derfor højere end det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, er det en betingelse for at kunne fastsætte et afdrag, der overstiger det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at særlige forhold taler derfor, eller at skyldneren anmoder herom.

Skattecentret opfordrede i afgørelsen af 9. februar 2009 om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, klageren til at indsende et budgetskema, såfremt klageren mente, at hans husstand efter den fastsatte afdragsordning efter tabeltrækket ikke havde et rimeligt rådighedsbeløb, eller der var særlige forhold, som klageren mente, at der skulle indgå i vurderingen.

Denne opfordring kan ikke med rimelighed forstås på anden måde, end at indsendelsen af budgetskemaet sker med henblik på fastsættelse af en afdragsordning med et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket.

Klagerens indsendelse af budgetskemaet efter opfordring fra skattecentret kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højere afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

Det bemærkes herved, at skattecentrets generelle bemærkning i afgørelsen af 9. februar 2009 om, at en betalingsevnevurdering foretaget på baggrund af det indsendte budgetskema kunne medføre, at der blev fastsat en afdragsordning overfor klageren med et højere afdrag, ikke kan føre til et andet resultat.

Endvidere bemærkes, at forvaltningslovens regler om SKAT's vejledningspligt over for skyldnere heller ikke kan føre til et andet resultat.

For så vidt angår SKAT Hovedcentrets bemærkning om, at SKAT har pligt og dermed også ret til at fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, uanset om der herved fastsættes et højere afdrag end efter tabeltrækket, bemærkes, at adgangen til at fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering er begrænset af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, og at betingelserne for at anvende denne bestemmelse ikke er opfyldt i denne sag.

Da skattecentret ikke har nærmere begrundet, hvilke forhold, der kunne begrunde, at afdraget fastsattes efter betalingsevnevurderingen, nedsætter Landsskatteretten afdraget til 5.150 kr. pr. måned, jf. ovenfor.

Skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.