Parter

A
(Advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Jytte Munkholm Hansen

Stævning er modtaget den 5. februar 2008.

Sagen drejer sig om ekstraordinær ansættelse jf. dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5, nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr., 5,

Under sagen har sagsøgeren A overfor sagsøgte Skatteministeriet nedlagt følgende påstande:

"...

at As skatteansættelse for

indkomståret 1998 nedsættes med kr. 349.216

indkomståret 1999 nedsættes med kr. 391.370

indkomståret 2000 nedsættes med kr. 519.707 (512.928 + 6.779).

Påstanden for indkomståret 2000 fremkommer således

Ikke medregnet udenlandsk indkomst fra Norge	kr.	512.928
Ikke medregnet renteindtægt fra Norge	kr.	6.779
I alt	kr.	519.707

..."

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 6. november 2007 traf Landsskatteretten følgende afgørelse

"...

Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset det for berettiget, at skatteansættelsen er blevet genoptaget, og har forhøjet den skattepligtige indkomst med 349.216 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset det for berettiget, at skatteansættelsen er blevet genoptaget, og har forhøjet den skattepligtige indkomst med 391.370 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen

Personlig indkomst 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset det for berettiget, at skatteansættelsen er blevet genoptaget, og har forhøjet den skattepligtige indkomst med 519.707 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde m.v.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Der er anmodet om retsmøde. Retsmødeanmodningen er afskåret i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, idet sagen skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1995 været ansat som direktør i et dansk selskab - H1s - norske datterselskab. Desuden har klageren varetaget et job som logistikchef hos H1 i Danmark, således at klagerens arbejdsuge var fordelt med 3 dage i Norge og 2 dage i Danmark.

I forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 1997 har klageren indsendt en opgørelse over, hvilken del at den optjente indkomst, der hidrører fra arbejdet udført henholdsvis i Danmark og i Norge. Desuden har klageren fremsendt en kopi af den norske selvangivelse. I dette år har klageren selvangivet såvel dansk som udenlandsk lønindkomst i Danmark.

Klagerens arbejde har været tilrettelagt på samme måde i årene 1998-2002 som i 1997. I disse år har klageren dog ikke indberettet den udenlandske lønindkomst ved indsendelsen af den danske selvangivelse. For indkomstårene 1998 og 1999 har klageren haft udvidede selvangivelser, mens selvangivelserne for 2000 til 2002 har været print-selvs-elvangivelse.

I 2002 konstaterede skatteforvaltningen i forbindelse med udtrækning af skattelister for Norge, at klageren har haft indtjening i Norge, som ikke var blevet selvangivet i Danmark. Klageren har derefter fremskaffet dokumentation for de omhandlede år.

Myndighederne har foretaget en ansvarsvurdering af forholdet omkring den manglende selvangivelse af udenlandsk indkomst i henhold til skattekontrollovens regler. Sagen er blevet sluttet, uden at der er gjort ansvar gældende.

Skattenævnets afgørelse

Det er med rette, at skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2000 er blevet genoptaget i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Der er lagt vægt på, at klageren er ansat som direktør i H1 og derfor må antages at have en vis økonomisk indsigt, at klageren i 1997 indsendte såvel norsk som dansk selvangivelse og således selvangav både dansk og udenlandsk indtægt, og at der i 1997 blev foretaget en regulering af skatteansættelsen vedrørende den danske og den norske indtægt.

Endvidere er der lagt vægt på, at klagerens arbejdsgiver via sin revisor blev opmærksom på problemet i 1997, at klageren i 1998-2002 har arbejdet på samme vilkår som i 1997, og at han har modtaget udvidede selvangivelser til selvangivelse af den udenlandske indkomst.

Klageren har desuden undladt at reagere på en for lav skatteansættelse, idet han burde have set på årsopgørelsen, at indkomsten fra Norge ikke var oplyst til skattemyndighederne.

Klagerens påstand og argumenter

Skatteansættelserne skal ikke genoptages, og indkomsten for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 skal nedsættes til det selvangivne.

Betingelserne for genoptagelse i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, er ikke opfyldt. Ansvarsvurderingen er afsluttet, og der er ikke blevet gjort et strafansvar gældende. I medfør af skattekontrollovens § 13, kan en person straffes, såfremt vedkommende har handlet groft uagtsomt. Det må ikke være den samme ansvarsvurdering [Det må være den samme ansvarsvurdering.red.SKAT], der skal finde sted i forhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.

Klageren arbejder som en slags varechef og har intet økonomisk ansvar eller uddannelsesmæssig baggrund. Han er uddannet maskiningeniør.

I 1997 korrigerede klageren selv sin selvangivelse over for det danske skattevæsen, og i den forbindelse indsendte han kopi af sin norske selvangivelse. Årsagen til korrektionen var, at klageren var blevet opmærksom på de forskellige beskatningsforhold, idet hans arbejdsgivers revisor havde opdaget, at der var et problem i forhold til opdelingen af lønindkomsten mellem landene. I den forbindelse blev der lavet et lønsplit, således at indtægten blev fordelt mellem det danske og det norske skattevæsen. Der er fremlagt dokumentation for ovenstående i form af selvangivelse for 1997 samt brevet til SKAT, hvori klageren korrigerede sin tidligere selvangivelse.

Herefter aftalte det danske og det norske skattevæsen direkte indbyrdes, hvorledes den af klageren indbetalte skat for 1997 skulle fordeles.

I de efterfølgende år var det klagerens opfattelse, at det kun var indtægten, der var optjent i Danmark, der skulle selvangives i Danmark, og at indtægt optjent i Norge alene skulle oplyses til det norske skattevæsen.

I 1997 oplyste klageren skatteforvaltningen om indtægten fra Norge, og derfor burde skatteforvaltningen være blevet opmærksom på klagerens ukorrekte selvangivelser på et tidligere tidspunkt.

Det forhold, at klageren i de påklagede indkomstår modtog en udvidet selvangivelse, gjorde ikke, at han blev opmærksom på, at han skulle selvangive udenlandsk indkomst. Klageren havde også i årene forud for 1998 modtaget en udvidet selvangivelse, da han har en udlejningsejendom. Han troede derfor, at han modtog den udvidede selvangivelse i anledning af udlejningsejendommen og havde ikke tænkt nærmere over det.

Det har aldrig været klagerens hensigt at skjule noget. Da skatteforvaltningen i 2002 havde spurgt, om han havde haft indtægter fra Norge i de forudgående år, havde han straks oplyst, at det var tilfældet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattemyndigheden kan ikke afsende varsel om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af den tidligere skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, følger, at en skatteansættelse, uanset fristen i § 34, stk. 1, kan foretages eller ændres efter skattemyndighedernes bestemmelse, såfremt skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er med rette, at skatteansættelsen er blevet ekstraordinært genoptaget i indkomstårene 1998 - 2000. Der er herved lagt vægt på, at klageren i indkomståret 1997 blev opmærksom på, at der var særlige forhold, der gjorde sig gældende omkring beskatningen af indkomst optjent i udlandet, at klageren i de pågældende indkomstår modtog en udvidet selvangivelse, hvor der specifikt forespørges, om der har været optjent udenlandsk indkomst, og at klageren herefter ved ikke at selvangive den i Norge optjente lønindkomst groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er blevet ansat på et urigtigt grundlag.

..."

Vedrørende indkomståret 1997 skrev sagsøgeren den 24. februar 1998 sålydende til skattemyndighederne:

"Vedr. selvangivelse for A ...

Der er desværre lavet en fejl fra min arbejdsgiver da jeg de første 9 måneder har betalt skat til Danmark af min indtægt vedr. det arbejde som jeg udfører for H1 Norge. H1 laver en korrektion vedr. fordelingen af min indtægt, som sendes til skattemyndighederne i både Danmark og Norge. Korrektionen vil vedrøre NOK 289202 svarende til 9 x 31700 + 3902 (fast løn + udlodning) Evt. spørgsmål vil jeg naturligvis gerne svare på, da jeg er meget usikker på udfyldelsen af selvangivelsen.

Herning d. 24/2 -98

A
(sign.)

* Dette beløb er modregnet i det indberettede beløb på 560805 iht følgende

Indberettiget	560805
korrektion 0,92 x 289202	266066
	294739

3/5 -98
A
(sign.)"

Sagsøgerens arbejdsgiver udarbejdede lønsplit for sagsøgeren, og sagsøgeren indsendte såvel selvangivelse til de danske og norske myndigheder. Kopi af den norske selvangivelse blev tilsendt de danske myndigheder. Det resulterede i en årsopgørelse for 1997 med udskrivningsdato den 29. juni 1998, hvor sagsøgerens personlige indkomst blev opgjort således:

"...

Overskud virk./udl.	38.453
Kapitalafkast i k.ord	-36.500
Resultat af virksomhed	1.953
Lønindkomst	294.739
Udl. personlig indkomst	339.204

..."

I skatteberegningen blev der ydet nedslag for udenlandsk personlig indkomst med 172.940,13 kr.

Den 31. august 1998 skrev ToldSkat med kopi til sagsøgeren sålydende til skatteforvaltningen

"De Norske skattemyndigheder har krav på beskatningsretten til beløb, som er indtjent af ovennævnte for arbejde i Norge, vedrørende 1997 hos H1 A/S iflg. Norsk anmodning om overførsel, dateret den 18 august 1998.

Skatteberegning vedlægges.

Overførsel af skatter til Norge nødvendiggør ikke, at skatteansættelsen ændres, men for at opgøre de skattebeløb, der kan overføres, skal kommunen foranledige indberetningen til slutligningssystemet ændret, således at indtjeningen i Norge medtages som udenlandsk indkomst.

Hvis den, fra ovennævnte arbejdsgiver/-givere angivne indkomst, den selvangivne indkomst eller det på R75 anførte lønbeløb er mindre end det nettobeløb Norge angiver, skal det mindre beløb anvendes.

Kopi af årsopgørelsen og den overskydende skat indsendes til ToldSkat, hvilket bedes meddelt kommunens betalingskontor.

Den overskydende skat kan indbetales på check eller på postgirokont nr. 069-4630. Cpr-nr., journalnr. samt "Nordisk krav" bedes anført."

Sagsøgerens udvidede selvangivelser for 1998 og 1999 er dokumenteret.

Af disse selvangivelser fremgår, at sagsøgeren har opgivet skattepligtige indkomster med henholdsvis 329.768 kr. og 291.506 kr.

Af vejledningen til selvangivelserne fremgår bl.a.

"Andre selvangiver

Hvis De har udenlandsk virksomhedsindkomst eller anden udenlandsk indkomst, skal De sammen med selvangivelsen indsende selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst eller selvangivelse for udenlandsk indkomst for 1998."

Vejledningerne er ens bortset fra angivelse af indkomstår.

Sagsøgeren har ikke sat kryds i rubrik 71 vedrørende udenlandsk indkomst eller vedlagt selvangivelse for udenlandsk indkomst.

Den 16. december 2004 skrev skatteforvaltningen bl.a følgende til sagsøgeren

"Skatteafdelingen har tidligere sendt Dem et forslag til ændring af skatteansættelsen for ovennævnte indkomstår.

Vi har nu modtaget Deres indsigelse over ændringen. De accepterer ændringer for 2002 og 2001, men mener ikke at Skatteafdelingen kan genoptage ansættelserne for 2000, 1999 og 1998 i.h.t. Skattestyrelseslovens § 35, idet De ikke mener at handlingen kan karakteriseres som "groft uagtsom".

Da der ikke ses at være tilgået nye oplysninger, anser Skatteafdelingen stadig de manglende norske indkomster som en groft uagtsom handling, jf. ovenstående paragraf.

Dette fordi der i ansættelsen for 1997 er foretaget en regulering vedr. dansk og norsk indtægt, som for efterfølgende år burde være selvangivet, da De jo stadig arbejdede på tilsvarende vilkår, som i 1997. Der må i vurderingen medtages det faktum, at De var direktør/leder i H1 med økonomisk indsigt, og dermed ikke uden viden om tal og regnskaber.

Det anses videre for sandsynligt, at da Deres arbejdsgiver i 1997 via revisor bliver opmærksom på problemet, ikke som minimum gør Dem opmærksom på, at efterfølgende år, skal behandles nøjagtigt som i 1997.

At Skatteafdelingen ikke selv er opmærksom på den manglende norske indkomst for 1998 og frem, kan skyldes, at Deres øvrige danske indkomst hele perioden har ligget på et indkomstniveau, der efter danske forhold godt kunne antages at være en helårig "normalindkomst".

De har også tidligere i brev til Skatteafdelingen oplyst, at Deres svigermor arbejder med selskabsskat, hvorfor Skatteafdelingen ikke kan udelukke, at generelle skatteforhold omkring udlandsbeskatningen kan have været drøftet med hende.

Der henvises videre til 2 Østre Landsretsdomme af hhv. 9. maj 2003 og 9. september 2003 (vedlagt), hvoraf fremgår forhold, der blev karakteriseret som "groft uagtsomt" uagtet at tiltalte mente ansættelserne var korrekte, havde modtaget delvis assistance fra anden side og i det hele taget var uvidende om økonomiske og skattemæssige forhold. Skatteafdelingen anser derfor genoptagelsen foretaget med rette, jf. Stattestyrelseslovens § 35 stk. 1 nr. 5.

..."

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren. Forklaringen er ikke medtaget i dommen, der således er uden fuldstændig sagsfremstilling jf. princippet i retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Anbringender

Sagsøgerens anbringender er sålydende

"...

at	betingelserne for genoptagelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35 af skatteansættelserne for 1998, 1999 og 2000 ikke er opfyldt, herunder at As manglende angivelse af udenlandsk indtægt fra Norge i de danske selvangivelse for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 ikke er groft uagtsomt.
at	Skatteforvaltningen blev oplyst om indtægten fra Norge i 1997, hvorfor skatteforvaltningen på et tidligere tidspunkt burde have været opmærksom på As ukorrekte angivelse af indtægtsforholdene.

Til støtte for at A ikke har handlet groft uagtsomt, gøres det gældende, at A var af den opfattelse, at indkomsten fra Norge alene skulle undergives beskatning i Norge.

Vedrørende selvangivelsen 1997 og selvangivelserne 1998, 1999 og 2000 gøres nedenstående gældende:

Selvangivelsen 1997

Årsagen til, at sagsøger korrigerede sin selvangivelse for 1997, var, at han blev opmærksom på de forskellige beskatningsforhold, idet hans arbejdsgivers revisor havde opdaget, at der var et problem i forhold til opdelingen af lønindkomsten mellem landene. I den forbindelse blev der lavet et lønsplit, således at indtægten blev fordelt mellem det danske og det norske skattevæsen. Som det fremgår af sagsøgers selvangivelse for indkomståret 1997 (sagsøgtes bilag B), er der fremlagt dokumentation for ovenstående. Det danske og det norske skattevæsen aftalte herefter direkte indbyrdes, hvorledes den af klageren indbetalte skat for 1997 skulle fordeles.

Indtil sommeren 1997 fik sagsøgeren udbetalt hele sin løn i Danmark, da hverken han eller hans arbejdsgiver var opmærksomme på, at det gav problemer i relation til SKAT. Imidlertid blev sagsøgers arbejdsgivers revisor i sommeren 1997 opmærksom på, at det udgjorde et problem, at sagsøger fik hele sin løn udbetalt i Danmark. Dette oplyste revisoren til arbejdsgiveren, og der laves derfor et lønsplit mellem den danske og den norske løn, således at det er muligt at beregne den norske del af lønnen, som ifølge sagsøgers opfattelse skal beskattes til den norske stat. For at få forholdet på plads udfylder og indsender sagsøgers arbejdsgiver H1 en del materiale, herunder blandt andet en blanket E101 vedrørende forordninger om social sikring (bilag 2). Sagsøgers arbejdsgiver H1 udarbejdede en skrivelse "etablering af lønsplit for A", jf. sagsøgtes bilag D, og sagsøgers arbejdsgiver H1 sendte "Søknad om skattekort for utenlandske borgere" til det norske skattevæsen (bilag 3).

Sagsøger har på intet tidspunkt hverken i 1998 eller de følgende indkomstår været klar over, at den del af hans løn, som vedrørte H1 Norge, skulle selvangives til de danske skattemyndigheder. Den eneste årsag til, at dette skete i 1997, var, at han indtil sommeren 1997 fejlagtigt havde været af den opfattelse, at hele hans løn, altså både den løn der vedrørte H1 Norge, og den del af lønnen der vedrørte H1 Danmark, alene skulle selvangives og beskattes i Danmark. Der er således ikke tale om, at sagsøger i 1997 var opmærksom på, at hans lønindtægt fra H1 Norge skulle selvangives til Danmark. At sagsøgers lønindtægt fra H1 Norge vedrørende 1997 blev selvangivet til de danske skattemyndigheder, er alene udtryk for en naturlig følge af, at han indtil sommeren 1997 havde opgivet hele beløbet udelukkende til de danske skattemyndigheder. Sagsøgers norske indkomst fremgik ikke direkte af den danske selvangivelse vedrørende 1997, jf. sagens bilag B, men udelukkende af diverse bilag.

A var af den opfattelse, at han havde gjort det nødvendige for at undersøge, hvorledes han skulle forholde sig både i forhold til de danske og de norske skattemyndigheder, og at han havde foretaget de nødvendige foranstaltninger henset til det indsendte materiale, blanket E101 vedrørende forordninger om social sikring (bilag 2), "etablering af lønsplit for A", jf. sagsøgtes bilag D og "Søknad om skattekort for utenlandske borgere" (bilag 3).

Selvangivelsen for 1998, 1999 og 2000

Vedrørende indkomstårene 1998, 1999 og 2000 troede sagsøger, at han med de ovenfor beskrevne handlinger i indkomståret 1997 havde foretaget det nødvendige for, at hans indtægt fra såvel H1 Danmark som H1 Norge blev beskattet korrekt.

I foråret 1998 modtog sagsøger en slutopgørelse fra ToldSkat i Danmark. Sagsøger fik udbetalt ca. 50.000 kr. Samtidig havde de danske skattemyndigheder i samråd med de norske skattemyndigheder beregnet hans skyldige skat til Norge til ca. 95.000 kr. Den skyldige skat til Norge havde de danske skattemyndigheder automatisk tilbageholdt og overført til de norske skattemyndigheder. Den overskydende skat på 45.000 kr. var således udtryk for et "nettobeløb", efter at der var fratrukket skyldig skat i Norge.

Sagsøger mener, at det skattemæssige samarbejde mellem Danmark og Norge blev koordineret af Sønderborg på dansk side og Stavanger på Norsk side. Dette fik sagsøger oplyst som årsagen til, at de tilbageholdte penge var lang tid om at nå Ligningskontoret.

I løbet af sommeren 1998 modtog sagsøger sin norske slutopgørelse fra Ligningskontoret. Det fremgik heraf, at sagsøger skulle betale omkring 105.000 kr. i restskat fordelt med halvdelen i august og halvdelen i september/oktober 1998. Sagsøger fik oplyst, at restskatten skyldtes, at det tilbageholdte beløb i Danmark ikke var nået frem via Sønderborg og Stavanger. Sagsøger kontaktede derfor ligningskontoret i Norge for at undgå dobbeltbetaling, idet han kunne dokumentere, at pengene var på vej. Den norske sagsbehandler kontaktede de danske skattemyndigheder og undersøgte sagen. Dette skete telefonisk, mens sagsøger overhørte samtalen. Dette bekræftede igen sagsøgers opfattelse af, at de danske og de norske skattemyndigheder samarbejdede. På baggrund af dette konkrete hændelsesforløb havde sagsøger ingen anledning til at tro, at den norske indkomst skulle selvangives på den danske selvangivelse.

Sagsøger reagerede naturligvis ikke på af skattemyndighederne fremsendte forskudsopgørelser og årsopgørelser, hvor indtægten fra Norge ikke var medtaget, da han jo netop var af den opfattelse, at det var nok, at han havde gjort opmærksom på indtægten i 1997 og havde sørget for, at lønnen blev delt op i norsk og en dansk del, og at han herefter sørgede for at oplyse de norske skattemyndigheder om den norske del af lønnen.

For så vidt angår den omstændighed, at sagsøger modtog en udvidet selvangivelse i indkomstårene 1998 og 1999, så sagsøger intet usædvanligt heri, idet han også i årene forud for 1998 havde modtaget en udvidet selvangivelse, da han havde udlejningsejendom. Der henvises i denne forbindelse til sagens bilag B, udvidet selvangivelse 1997, hvortil der var vedlagt en følgeskrivelse vedrørende udlejning af fast ejendom."

Sagsøgtes anbringender er sålydende

"at sagsøgeren ved ikke at selvangive den i Norge optjente indtægt har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, Skattemyndighederne var derfor berettigede til at foretage en skatteansættelse uden for den sædvanlige frist.

Pligten til at selvangive følger af skattekontrollovens § 1, hvor det fremgår, at "enhver, der er skattepligtig her til landet, skal overfor skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst".

Den skattepligtige indkomst er defineret i statsskattelovens § 4, hvor det fremgår, at denne omfatter "den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke".

I overensstemmelse hermed selvangav sagsøgeren i indkomståret 1997 til de danske skattemyndigheder den indtægt, der hidrørte fra arbejdet i Danmark (bilag B), ligesom han samtidig informerede om den indtægt, der var indtjent i Norge, som han dokumenterede den den vedlagte kopi af den norske selvangivelse (bilag C).

Det fremgår af sagens akter, herunder skrivelse af 14. juni 2005 (bilag D) fra Skattesamarbejdet, at sagsøgeren i 1997 - gennem sin arbejdsgiver/arbejdsgiverens revisor - selv blev opmærksom på, at der gjaldt særlige regler for indkomst optjent i såvel Danmark som i Norge. På den baggrund foretog sagsøgerens arbejdgiver en opsplitning af sagsøgerens løn, sådan at der fremkom en dansk indkomst og en norsk indkomst.

Skatteansættelsen for 1997 kunne ses af den udskrevne åropgørelse for sagsøgeren (bilag E), hvoraf det fremgår, hvor stor den del af indkomsten, der var tjent i henholdsvis Danmark og i udlandet. Af brev 31. august 1998 fra ToldSkat (bilag H) fremgår også, at indberetningen til slutligningssystemet ændrer således, at indtjeningen i Norge medtages som udenlandsk indkomst. Det fremgår, at sagsøgeren var orienteret om brevet.

Sagsøgeren var altså bekendt med, at der gjaldt særlige regler for hans indkomstopgørelse, når han havde norsk lønindkomst. Det påhviler sagsøgeren som skatteyder at undersøge, hvordan han skal forholde sig i forhold til de danske skattemyndigheder, som naturligvis ikke kan foretage en korrekt beskatning af den norske indkomst, når de ikke oplyses om, at den findes. Hertil kommer, at der i den udvidede selvangivelse, som sagsøgeren fik tilsendt i de følgende år (bilag F og H), specifikt spørges til, om der har været udenlandsk indkomst.

Sagsøgeren reagerede endvidere ikke på de af skattemyndighedernes senere fremsendte forskudopgørelser og årsopgørelser, hvor indtægten fra Norge - i modsætning til årsopgørelsen for 1997 (bilag E) - således ikke var medtaget. Af årsopgørelsen for 1997 fremgår det således tydeligt, at der betales skat i Danmark af den norske indkomst, og at der ved beregningen af den danske skat lempes for den i Norge betalte skat af den udenlandske indkomst. For de efterfølgende femår har sagsøgeren alene betalt den - væsentligt lavere - norske skat af den udenlandske indkomst. Også denne betydelige økonomiske forskel i forhold til indkomståret 1997 burde have fået sagsøgeren til at reagere og undersøge forholdene nærmere.

Sagsøgeren havde således - særligt da han vidste, at hans arbejdsforhold i 1997 havde haft betydning for skatteansættelsen - al mulig anledning til på ny at tage kontakt til revisor eller til skattemyndighederne, når de samme arbejdsmæssige forhold gjorde sig gældende i de efterfølgende indkomstår.

Henset hertil må den manglende angivelse af hele lønindkomsten anses som groft uagtsom, hvorfor skattemyndighederne i kraft af skatteforvaltningens § 27, stk. 1, nr. 5, har været berettigede til at ansætte sagsøgerens skattepligtigt indkomst uden for den ordinære frist.

Til sagsøgerens anbringende om, at skatteforvaltningen burde have været opmærksom på den ukorrekte selvangivelse på et tidligere tidspunkt bemærkes, at skattemyndighederne ikke havde nogen viden om, at søgsøgeren fortsat havde udenlandsk indkomst, og sagsøgeren havde ikke, jf. bilag F og G, en så lav indtægt ved sit arbejde i Danmark, at dette naturligt skulle føre til en mistanke om, at sagsøgeren også havde arbejde andetsteds, og at han således selvangav i strid med de gældende regler.

At skattemyndighederne har valgt ikke at gøre bødeansvar gældende, at selv om det er myndighedernes opfattelse, at sagsøgeren har handlet groft uagtsomt, er udelukkende en fordel for sagsøgeren, og påvirker ikke myndighedernes mulighed for at foretage en fornyet skatteansættelse, hvis sagsøgeren faktisk har handlet groft uagtsomt."

Rettens begrundelse og resultat

Af skattekontrollovens § 1 fremgår, at enhver der er skattepligtig her til landet, skal overfor skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst.

Af statsskattelovens § 4 fremgår bl.a., at den skattepligtige indkomst omfatter "de skattepligtige samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Sagsøgeren var allerede i forbindelse med indsendelse af selvangivelse for 1997 og senere modtagelse af årsopgørelse for samme år blevet bekendt med, at der gjaldt særlige regler for hans indkomstopgørelse, når han både havde dansk og norsk lønindkomst, ligesom der i indkomstopgørelserne for de følgende år er vejledt om udenlandsk indkomst samt i rubrik 71 er en afkrydsningsrubrik med angivelse af, at udenlandsk selvangivelse skal vedlægges. Da sagsøgeren på trods af den viden, han erhvervede i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen for 1997, samt vejledningen og ordlyden af rubrik 71 for de senere indkomstår ikke overfor skattemyndighederne har oplyst om indkomst fra Norge, findes han at have handlet groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 1998 - 2000, jf dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, jf. nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan påhvile skattemyndighederne at holde øje med, om sagsøgerens ansættelsesforhold er uændrede i forhold til tidligere år, ligesom den opgivne indkomst ikke er så lav, at det isoleret ser burde give anledning til mistanke.

Under de overfor anførte omstændigheder frifindes sagsøgte.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand betale 47.000 kr. samt til dækning ag udgifter til materialesamling betale 590 kr. Beløbet inkluderer moms.