Parter

A
(advokat Søren Koll Espensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Henrik Twilhøj og Lisbeth Christensen (kst.)

Disse sager, som i medfør af retsplejelovens § 254 er behandlet samlet, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i perioden 1994 til 2002 var fuldt skattepligtig til Danmark (skattesagen B-0576-06) samt om, hvorvidt en virksomhed med udlejning af facadearealer til reklameplads i disse år var drevet af A personligt (momssagen B-0575-06).

Momssagen drejer sig endvidere om, hvorvidt denne udlejningsvirksomhed er undtaget fra momspligt, herunder om de leverancer af el, som i den forbindelse er foretaget, er momspligtige leverancer.

Påstande

I skattesagen har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende principalt, at han ikke har været skattepligtig i Danmark i perioden 1994 til 2002, subsidiært at hans skattepligtige indkomst for denne periode fastsættes til 0 kr.

A har mere subsidiært påstået hans skatteansættelse for indkomstårene 1994 til 2002 hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

A har i momssagen påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende principalt, at udlejningsvirksomheden på ..., Danmark, i perioden fra 1994 til 2002 er sket gennem selskabet H1 International Ltd., subsidiært, at han ikke personligt er momspligtig af denne udlejningsvirksomhed, og mere subsidiært at denne virksomhed er momsfri for årene 1994 til 2002.

A har tertiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT for årene 1994-2002.

Skatteministeriet har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten har den 15. december 2005 afsagt følgende kendelse i skattesagen:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1994 til 2002
Skattepligtig indkomst
Fuld skattepligt til Danmark er anset for opretholdt efter kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 og 2.	Stadfæstes.
Indkomstårene 1995 til 2002
Personlig indkomst
Overskud ved facadeudlejning er anset for indvundet som led i personlig virksomhed.	Stadfæstes.

Møde m.v.

Klageren og hans repræsentant har afholdt møde (forhandling) med Landsskatterettens sagsbehandler. Endvidere har klageren og hans repræsentant haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer under et retsmøde.

Ad ophør af skattepligt

Sagens oplysninger

Klageren har to voksne døtre, BA og CA, fra sit ægteskab med DA. Klageren og DA blev skilt i 1986. Endvidere har klageren to børn født i henholdsvis 1988 og 1991 med BB, som klageren var samlevende med efter ægteskabet med DA.

Den 10. januar 1983 købte klageren ejendommen ..., Danmark, som han solgte til BB den 1. august 1988.

Klageren har meldt flytning til England den 31. december 1993 og har ikke efter dette tidspunkt indsendt selvangivelser til de danske skattemyndigheder, hverken som fuld eller begrænset skattepligtig. Indtil den 31. december 1993 var klageren tilmeldt folkeregistret på adressen på ..., Danmark

Den 29. december 1994 indgik klageren og BB en aftale om tilbagekøbsret, idet klageren fik ret til at købe ejendommen ..., Danmark tilbage. Denne tilbagekøbsret udnyttede klageren dog ikke, idet klagerens datter, CA, i stedet købte ejendommen den 1. januar 1996.

I forbindelse med CAs køb af ejendommen blev der udarbejdet et dokument med følgende ordlyd:

"Jeg CA træder proforma ind i skødet og ejendommen ..., Danmark, (matrikel ...) efter aftale med min Far A på følgende betingelser:

Ejendommen indgår i mit skatteregnskab underforstået, at jeg må benytte de skattefradrag denne status medfører.

Jeg kan ikke sælge ejendommen, eller afhænde ejendommen på anden vis uden min Far's tilladelse. I tilfælde af alvorlig sygdom eller død, indgår ejendommen i ligelig arv, på lige fod med andre værdier tilhørende min Far.

Såfremt min Far ønsker at overdrage ejendommen til sig selv, eller ordre, eller andre, træder jeg ud af skødet, som min Far ønsker det."

Dokumentet er underskrevet af CA og klageren den 21. maj 1996. Dokumentet er bevidnet af BA og CC, der også har været samlevende med klageren.

CA solgte ejendommen den 1. december 1999 til selskabet H2 S.A., Luxembourg, idet en del af købesummen, 2.207.887,43 kr., blev berigtiget ved et gældsbrev udstedt af H2 S.A. Gældsbrevet angiver ingen løbetid, og långiveren kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel. Der er ikke stillet sikkerhed for betalingen.

Selskabet H2 S.A. blev ifølge stiftelsesdokumentet stiftet den 2. september 1999, idet klageren og BA, hver tegnede sig for 125 aktier á 5.000 LUF. Klageren og BA ejede herefter 50 % hver af selskabet. Som Bestyrelsesmedlemmer i H2 S.A. blev udnævnt NM, BA og klageren. NM blev endvidere udnævnt til administrerende direktør. Selskabets eneste aktivitet var at eje ejendommen ..., Danmark.

På et bestyrelsesmøde i H2 S.A. den 24. november 1999 besluttede bestyrelsen at frigøre NM fra stillingen som administrerende direktør øjeblikkeligt, idet bestyrelsen i stedet indsatte klageren som administrerende direktør.

På et bestyrelsesmøde i H2 S.A. den 28. december 2001 besluttede bestyrelsen at frigøre klageren fra stillingen som administrerende direktør øjeblikkeligt, idet bestyrelsen i stedet indsatte VK som administrerende direktør.

Den 20. august 2002 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i H2 S.A., hvor det blandt andet blev besluttet, at NM, BA og klageren skulle fratræde som bestyrelsesmedlemmer. Samtidig udpegede generalforsamlingen VK, TT og LM som selskabets ny bestyrelse. Som aktionærer i H2 S.A. er registreret VK og SN.

VK er identisk med V. (også kaldet PK), som indtil den 24. juni 2000 hed K. VK bor på ejendommen ..., Danmark og arbejder for H1 International Ltd.

Ved skriftlig aftale af 8. juni 2002 mellem VK og klageren, har VK bekræftet, at hendes indtræden i selskabet H2. S.A. var midlertidig, og at hun ville træde ud på enhver aktuel opfordring fra klageren eller anden repræsentant fra familien AA. VK erkendte samtidig, at hun ikke kunne gøre krav gældende imod selskabet H2 S.A. eller i ejendommen ..., Danmark.

Den 1. januar 2002 blev ejendommen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til 5.450.000 kr., hvoraf 2.632.400 kr. blev henført til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne findes der på ejendommen, der har et matrikuleret areal på 1.924 m², et fritliggende enfamilieshus opført i 1922 og om- eller tilbygget i 1976 med et beboet areal på 180 m² indrettet med 7 værelser, 2 toiletter og 2 badeværelser. Endvidere findes der på ejendommen en carport på 24 m² og et udhus på 74 m².

Den selvstændige bygning, der er vurderet som et udhus, indeholder 3 værelser med hver sin særskilte indgang. Disse værelser blev i den omhandlede periode anvendt til udlejning. Der har således været tilmeldt en række forskellige personer på adressen.

BB har været tilmeldt folkeregistret på adressen ..., Danmark i perioden fra den 1. januar 1984 til den 28. marts 1995. CA har været tilmeldt folkeregistret på adressen fra den 27. juli til den 20. november 1999. I perioden fra den 22. oktober 1997 til den 10. december 1999 har CC været tilmeldt folkeregisteret på adressen. Siden 24. april 2001 har VK været tilmeldt folkeregisteret på adressen.

I regnskabsåret 1994/95 blev klageren eneaktionær i selskabet H1 International Ltd. Der er tale om et såkaldt 2 £'s selskab registreret i England. Selskabets primære aktivitet er udvikling og salg af olieprodukter. Selskabet er skattepligtigt i England. Selskabet har haft et kontorlokale i ejendommen på ..., Danmark og betalt husleje til henholdsvis CA og selskabet H2 S.A.

Selskabet har i årene1995/96 - 2001/02 haft følgende regnskabsmæssige resultater:

1995/96	22.267£
1996/97	-40.241£
1997/98	6.514£
1998/99	-20.704£
1999/00	22.658£
2000/01	1.806£

Ved skrivelse af 23. oktober 2002 anmodede ToldSkat politiet om bistand efter skattekontrollovens § 22 til foretagelse af ransagning på adressen ..., Danmark. Ved ransagningen, som fandt sted den 23. januar 2003, blev der beslaglagt regnskabsmateriale vedrørende klagerens virksomheder samt bilag og andet materiale til belysning af klagerens skattepligtsforhold.

I det ved ransagningen beslaglagte materiale har man fundet kontoudtog vedrørende klagerens konto i Danske Bank. De manglende kontoudtog har politiet fået udleveret i banken ved forevisning af editionskendelse.

I det ved ransagningen beslaglagte materiale har man endvidere fundet kontoudtog vedrørende klagerens konto oprettet i Jyske Bank den 6. maj 2002. Samtlige kontoudtog vedrørende denne konto har politiet fået udleveret i banken ved forevisning af editionskendelse.

ToldSkats afgørelse

Klageren anses for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1994 til 2002.

Det findes bevist, at klageren er og hele tiden har været fuld skattepligtig til Danmark, idet klageren gennem hele perioden har haft rådighed over en bolig i Danmark og rent faktisk har boet i ejendommen, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

I bopælsbegrebet efter kildeskatteloven ligger ikke alene, at man skal have bopæl her landet. Alene den faktiske rådighed over en helårsbolig er af afgørende betydning ved bedømmelsen af skattepligten. Ejendommen ..., Danmark har gennem hele perioden været i familiens eje, idet den først var ejet af klageren, der solgte den til sin daværende samlever, som dernæst solgte den til klagerens datter, der solgte ejendommen til klagerens selskab, H2 S.A.

Klageren har således gennem hele perioden haft rådighed over ejendommen, idet hans selskaber, H1 International Ltd. og H.1.2 Administration, har haft kontor i ejendommen. Det er endvidere ToldSkats opfattelse, at klageren også rent faktisk har boet i ejendommen gennem hele perioden, idet han primært har opholdt sig i Danmark.

At det reelt var klageren, der havde rådighed over ejendommen, ses blandt andet af, at klageren i forbindelse med en gennemgribende ombygning af ejendommen udarbejdede et memorandum den 19. december 1998, som indledes på følgende måde: "Der skrives historie i 1998 hvor A moderniserer ejendommen, med en ny tagkonstruktion".

Ved ransagning bar huset præg af at være beboet. Der var mange steder i huset opstillet billeder af familien. Huset fremstod som normalt møbleret. Såvel børneværelserne som soveværelset bar præg af at blive brugt. Børneværelserne, der tilhører de to børn, som klageren har med BB, bar tydeligt præg af at blive brugt dagligt, idet der blandt andet lå skolebøger og breve fra børnenes skole på bordene.

I kontoret var der et stort skrivebord, hvor der lå store mængder papirer og mapper. I et skab med skydedøre placeret i et hjørne af rummet sås endvidere store mængder mapper og andet papirmateriale. På bordet lå en bærbar computer og i hjørnet overfor bordet stod en stationær computer. Hele kontoret bar tydeligt præg af at blive brugt dagligt.

CA har ikke økonomisk haft mulighed for at afholde omkostningerne vedrørende ejendommen. Det er derfor klageren, som har afholdt alle udgifterne vedrørende ejendommen, ligesom det er ham, der har modtaget huslejeindtægterne.

I forbindelse med CAs salg af ejendommen til selskabet H2 S.A. fik CA et tilgodehavende hos H2 S.A. på ca. 2,2 mio. kr. I H2 S.A.'s regnskaber for årene 2000 og 2001 er det imidlertid ikke CA, men klageren, der står anført som debitor. Dette indikerer, at det reelt ikke er CA, som har ejet ejendommen, men derimod klageren.

CC har ved en politiafhøring den 19. marts 2003 oplyst følgende

"I oktober måned 1997 flyttede hun ind i As hus på adressen ..., Danmark. A boede selvfølgelig også selv i huset. Det var korrekt at han havde en adresse i England, men hans bopæl var .... Hans tøj befandt sig i huset, og når han skulle ud og rejse pakkede han kufferterne og rejste ud herfra. På det tidspunkt havde han også sine to børn boende i huset. Han havde en ordning med sin eks. kone BB, således at børnene boede en uge hos hende og en uge hos ham.

Det var helt korrekt, at han rejste meget. Hun ville anslå, at han i løbet af en måned var væk ca. 8 til 14 dage i alt.

Han rejste ofte til Norge, Sverige, Tyskland, Belgien og England. Men hun forklarede, at den tid de boede sammen, godt 2 år, der var hans bopæl .... Han rejste altid ud fra Danmark og vendte altid tilbage hertil.

Omkring adressen i England forklarede hun, at hun selv havde været på stedet. I november 1996 var hun sammen med A i England. De besøgte den adresse som A har i England. Huset lå på adressen .... Der er tale om et almindelig engelsk rækkehus. I huset bor en engelsk mand på ca. 75 år med navnet N eller M ...

Hun forklarede, at så vidt hun vidste, var personen ikke ansat i H1. Han lagde blot adresse til A i England. Omkring huset forklarede hun, at huset var indrettet som et almindeligt beboelseshus. På første salen var der et gæsteværelse, hvor de sov en af nætterne de var i England. De øvrige nætter boede de på hotel. I værelset havde A lidt tøj hængende, men som tidligere oplyst boede han der ikke.

Stedet var ikke indrettet som kontor og afhørte er 100 % sikker på stedet ikke tjener som kontor for H1.

H1s kontor lå i huset på ..., Danmark, hvor der var indrettet et særligt kontor, hvor firmaets EDB udstyr stod. Afhørte havde også fået opstillet et skab med skydedøre, hvor A opbevarede alt regnskabsmateriale vedr. firmaerne.

Hun kunne i øvrigt huske, at den engelske mand havde en kæreste der hed PP."

Oplysningerne om bevægelserne på klagerens konti dokumenterer endvidere, at klageren har opholdt sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneders varighed, idet der i stort set alle månederne gennem hele perioden er foretaget mange hævninger i Danmark på klagerens konti. Det er meget få hævninger, som klageren har foretaget på sine Visa Dankort i England. Såfremt klageren reelt skulle bo i England, burde der have været foretaget væsentlig flere hævninger i England.

ToldSkat har foretaget en gennemgang af bevægelserne på kontoen i Danske Bank fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2002 samt bevægelserne på kontoen i Jyske Bank fra den 6. maj til den 31. december 2002. Ved gennemgangen er antallet af dage pr. måned, hvor der er registreret bevægelser i form af hævninger og indsætninger i Danmark, opgjort ud fra bogføringsdatoerne. Endvidere er antallet af dage pr. måned, hvor der er registreret bevægelser i form af hævninger i udlandet, opgjort ud fra bogføringsdatoerne.

Opgørelsen fremgår af nedenstående

År	Måned	Dage i Danmark	Dage i udlandet		Bemærkninger vedr. hævninger i udlandet
1996	januar	1	0
1996	februar	12	0
1996	marts	15	6		Norge
1996	april	19	3		Heraf 1 dag i England
1996	maj	18	2		England
1996	juni	18	0
1996	juli	22	0
1996	august	21	1		Tyskland
1996	september	19	0
1996	oktober	19	3		Sverige
1996	november	17	12		Heraf 8 dage i England
1996	december	18	2		Belgien
1997	januar	18	1		England
1997	februar	16	4		England
1997	marts	16	2		England
1997	april	15	4		Tyskland og Østrig
1997	maj	20	1		Tyskland
1997	juni	19	7		Sverige og Tyskland
1997	juli	20	5		Holland, Belgien og Tyskland
1997	august	18	2		England
1997	september	21	0
1997	oktober	22	3		Sverige
1997	november	17	6		Heraf 3 dage i England
1997	december	18	1		Belgien
1998	januar	17	3		Heraf 2 dage i England
1998	februar	14	4		Østrig
1998	marts	21	0
1998	april	15	1		Tyskland
1998	maj	15	1		Tyskland
1998	juni	19	3		England
1998	juli	15	2		Malta
1998	august	20	4		Malta og Tyskland
1998	september	19	5		Malta og Holland
1998	oktober	15	7		Heraf 3 dage i England
1998	november	17	3		England
1998	december	19	0
1999	januar	14	2		England
1999	februar	11	6		Heraf 1 dag i England
1999	marts	18	2		England
1999	april	14	2		Østrig og Tyskland
1999	maj	11	3		Holland, Belgien og Tyskland
1999	juni	16	0
1999	juli	13	5		Schweiz og Malta
1999	august	18	10		Belgien, Tyskland og Holland
1999	september	19	6		Heraf 2 dage i England
1999	oktober	20	0
1999	november	19	0
1999	december	21	1		Tyskland
2000	januar	13	3		Heraf 2 dage i England
2000	februar	17	6		Østrig og Tyskland
2000	marts	17	4		Tyskland og Thailand
2000	april	12	8		Malaysia, Thailand og Indonesien
2000	maj	18	0
2000	juni	16	5		Holland, Belgien og Tyskland
2000	juli	5	0
2000	august	17	0
2000	september	17	4		Heraf 2 dage i England
2000	oktober	16	3		Malta
2000	november	15	4		Holland, Belgien, Tyskland og Luxembourg
2000	december	14	0
2001	januar	20	0
2001	februar	16	4		Østrig og Tyskland
2001	marts	16	1		Sverige
2001	april	11	7		Malaysia, Thailand og Indonesien
2001	maj	7	0
2001	juni	15	7		Holland, Belgien og Tyskland
2001	juli	11	4		Thailand
2001	august	20	0
2001	september	16	1		Tyskland
2001	oktober	15	8		Frankrig, Belgien og Tyskland + euro
2001	november	18	0
2001	december	14	1		Tyskland + euro
2002	januar	17	1		Euro
2002	februar	11	6		Euro
2002	marts	14	1		Euro
2002	april	13	2		Euro
2002	maj	15	0
2002	juni	14	0
2002	juli	13	0
2002	august	18	1		Euro
2002	september	17	0
2002	oktober	18	0
2002	november	14	2		Euro
2002	december	16	0

Ved politiets afhøring af klageren den 28. februar 2003 blev klageren gjort bekendt med, at der dagligt var foretaget hævninger på kontoen i Jyske Bank. Han forklarede hertil, at VK havde adgang til at hæve på kontoen. Han forklarede, at banken var informeret om dette.

Ved politiets afhentning af kontoudtog i Jyske Bank den 25. februar 2003 oplyste banken, at der er udstedt et Visa Dankort til kontoen i klagerens navn. Der var ingen fuldmagter til kontoen. Det blev endvidere oplyst, at klageren for ca. en måned forinden havde kontaktet banken telefonisk og gjort dem bekendt med, at hans sekretær, VK, ville bruge hans kort.

For så vidt angår klagerens konto i Danske Bank har politiet ved afhentningen af kontoudtog fået oplyst, at der var knyttet et Visa Dankort til den pågældende konto, og at der ikke var fuldmagter til kontoen.

Ved politiets afhøring af CC den 19. marts 2003 blev følgende oplyst vedrørende klagerens bankkonti.

"Hun forklarede, at hun havde fuldmagt til en konto i Danske Bank. Kontoen mente hun tilhørte H.1.2 Adm. Årsagen til hendes fuldmagtsforhold var, at hun skulle kunne overføre penge fra kontoen til As egen konto. Hun har aldrig haft et hævekort eller et kreditkort til kontoen. Til kontoen var der knyttet et checkhæfte, som blev opbevaret i huset på ..., Danmark.

Kontoen blev brugt til indbetalinger fra udlejning af .... De firmaer der lejede reklamepladsen indbetalte til kontoen. Afhørtes opgave var, hvis A ikke var hjemme, at overføre penge fra kontoen til As egen konto.

Hun blev foreholdt de mange og daglige transaktioner, som ses på As konto. Hun forklarede, at hun intet havde med disse hævninger at gøre. Hun havde aldrig haft As kort og PIN kode, således at hun kunne bruge kortet. De mange hævninger af privat karakter var As egne.

På forespørgsel oplyste hun, at så vidt hun vidste, havde ingen andre end hende adgang til kontoen, i hvert fald ikke i den periode, hvor hun var sammen med ham, 1996 til 1999. "

Endvidere kan det ud fra oplysningerne om klagerens rejseaktivitet konstateres, at ingen af klagerens rejser er udgået fra England, hvilket også indikerer, at klageren reelt ikke har boet i England. Mange af klagerens rejser er derimod udgået fra Århus. Der er ingen tvivl om, at klageren har rejst meget i udlandet. Dette har imidlertid ingen betydning for spørgsmålet om, hvortil klageren er skattepligtig.

Politiet har således ved forevisning af editionskendelse endvidere fået oplysninger fra SAS om klagerens rejseaktivitet. Rejserne er specificeret således af ToldSkat:

Dato	Destination
19. februar 1997	Århus - London
20. februar 1997	London - Århus
18. marts 1997	Århus - London
19. marts 1997	London - Århus
8. august 1997	København - London
29. juli 1999	Århus - København
29. juli 1999	København - Bruxelles
25. marts 2000	København - Bangkok
6. april 2000	Phuket - Bangkok
8. april 2000	Bangkok - København
14. juli 2000	St. Petersborg - Stockholm
14. juli 2000	Stockholm - København
14. juli 2000	København - Århus
18. august 2000	Århus - København
18. august 2000	København - St. Petersborg
21. august 2000	St. Petersborg - København
21. august 2000	København - Århus
22. oktober 2000	Wien - København
22. oktober 2000	København - Århus
30. marts 2001	Århus - København
13. april 2001	Kuala Lumpur - Bangkok
14. april 2001	Bangkok - København
14. april 2001	København - Århus
7. juli 2001	Århus - København
8. juli 2001	København - Munich
8. juli 2001	Munich - Bangkok
17. juli 2001	Bangkok - Kuala Lumpur
21. juli 2001	Kuala Lumpur - Bangkok
22. juli 2001	Bangkok - Munich
22. juli 2001	Munich - København
22. juli 2001	København - Århus
3. april 2002	Århus - København
3. april 2002	København - Vilnius
7. april 2002	Vilnius - København
7. april 2002	København - Århus
21. juni 2002	Billund - København
21. juni	København - Munich
21. juni 2002	Munich - Bangkok
5. juli 2002	Bangkok - Munich
5. juli 2002	Munich - København
5. juli 2002	København - Billund

Endelig har de engelske skattemyndigheder ved brev af 5. juni 2000 sendt kontroloplysninger vedrørende klageren til Told- og Skattestyrelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at klageren som direktør i selskabet H1 International Ltd. ledede selskabet fra Danmark og lejlighedsvist besøgte England.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt i årene 1994 til 2002, hvor klageren har været bosat i England.

Klageren fraflyttede Danmark ved udgangen af december 1993 for i virksomheden H1 International Ltd. at hellige sig det samarbejde, der blev indgået med virksomheden G6 Co. Ltd. vedrørende aktiviteterne i H1 International Ltd. Der henvises til kontrakter, bilag og referencer vedrørende selskabets aktiviteter.

Det var nødvendigt for klageren at fraflytte landet for at hellige sig arbejdet i H1 International Ltd., idet han i det tidligere arbejde for H1 International Ltd. kunne være domicileret i Danmark, fordi hovedparten af salget foregik i Skandinavien. På daværende tidspunkt blev salget til Skandinavien gradvist mindre og mindre, og den japanske samarbejdspartner forlangte, at klageren tog fast ophold i England.

Det fremgår af den fremlagte koncernoversigt udarbejdet af klageren over selskabet H1 International Ltd., som klageren er eneejer af, at H1 International Ltd. består af 3 selskaber, H.1.1 Ltd., royalty-selskabet og H.1.2 Administration. Disse 3 selskaber er ikke selvstændige juridiske enheder, men 3 divisioner under samme enhed.

Klageren tilmeldte sig folkeregistret i England i forbindelse med flytningen. Klageren har været fuldt skattepligtig i England og har ladet sin skatteopgørelse udarbejde af et engelsk revisionsfirma. I forbindelse med fraflytningen afhændede klageren endvidere den ham og hans tidligere samlever tilhørende ejendom ..., Danmark. Klageren benytter lejlighedsvis et lejemål på ..., Danmark i forbindelse med overnatninger i Danmark, hvilket støtter forklaringen om, at boligen på ... var opgivet.

Det bestrides, at klageren ikke siden 1994 har været fraflyttet Danmark i mere end 6 måneder årligt, idet han har haft rådighed over ejendommen ..., Danmark og faktisk beboet ejendommen i hele perioden. Klageren har skullet varetage sin stilling som direktør i H1 International Ltd. og har ikke haft fuld dispositionsret over ejendommen, idet H1 International Ltd. alene har lejet 2 kontorer på ejendommen.

I øvrigt gøres opmærksom på, at H1 International Ltd. ikke ejer ejendommen. Ejendommen var ved klagerens fraflytning ejet af klagerens datter. Det bemærkes i den forbindelse, at skattemyndighederne har kendt salget af den pågældende ejendom for skattepligtig for klagerens datter, idet ejendommen ikke har været erhvervet til eget brug, men til udlejning. Dette understøtter, at klageren ikke har haft rådighed over ejendommen.

I forbindelse med datterens alvorlige problemer med tagkonstruktionen var det naturligt, at klageren hjalp sin datter, således at de værdier, som datteren havde indbragt i ejendommen ikke gik til spilde i forbindelse med en arkitektonisk uforsvarlig løsning.

Den erklæring af 21. maj 1996, som skattemyndighederne har henvist til, kan ikke tillægges betydning, idet erklæringen må betragtes som en nullitet. Dokumentet er således ikke tinglyst, hvorfor klagerens datter ikke kunne støtte ret på dokumentet over for tredjemand.

For så vidt angår børneværelserne kan det oplyses, at der var to ubrugte rum i ejendommen, hvor en del af børnenes ting kunne henstå, således at klageren havde mulighed for at besøge sine børn, når han var på besøg i filialkontoret for H1 International Ltd. At rummene under politiets ransagning henstod med en del af børnenes ting skyldtes, at børnene skulle føle sig godt tilpas, når de var sammen med deres far. En egentlig anvendelse af børneværelserne var der dog aldrig tale om, idet klagerens rejseaktivitet ikke gav klageren mulighed for at se sine børn særligt meget. Børnene boede permanent hos deres mor.

Bevægelserne på konti i Jyske Bank og Danske Bank relaterer sig alle til udgifter og indtægter i H1 International Ltd., herunder udgifter og indtægter vedrørende firmaerne H.1.2 Administration og H.1.1 Ltd., der er en del af H1 International Ltd.'s aktiviteter. Der henvises til fremlagt redegørelse fra klagerens engelske revisor.

Selskabet H2 S.A. blev stiftet af en konsulent i Luxembourg ansat af en investeringsgruppe i forbindelse med H1 International Ltd.'s ønske om fortsat at opretholde et lejemål til kontor og et vist opsyn hermed. I den forbindelse blev klageren tilbudt at indtræde i bestyrelsen i Luxembourg. Klageren deltog i et enkelt bestyrelsesmøde der. Klageren har ikke været i besiddelse af aktier, ligesom den omtalte bestyrelsespost var meget kortvarig.

De fremlagte rejse- og arbejdsplaner, som er signeret af samarbejdspartnere fra de enkelte lande, vedrørende de månedlige rutinemæssige møder i EU og i Norden udviser en meget betydelig rejseaktivitet. De rutinemæssige rejser igennem perioderne er forbundet med udlagt produktion og fyldning i Benelux-landene samt teknisk opfølgning hos samarbejdspartnere og distributører i øvrigt. Det er således en realitet, at opholdene i Danmark og support til filialkontoret i Danmark ligger væsentligt under de 182 dage om året, hvor klageren har været berettiget til at opholde sig i Danmark. Rejserne udgår naturligt fra forskellige destinationer.

Det bør ikke komme klageren til last eller berøre bopælsbetingelserne, om klageren måtte have opholdt sig på bopælen i forbindelse med sit arbejde, såfremt opholdet var af væsentligt mindre varighed end 182 dage. Klagerens ophold har således været kortvarige, og klageren har i vid udstrækning benyttet den anden overnatningsmulighed på ..., Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til den danske stat i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven påhviler personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter en konkret vurdering lægger retten til grund, at klageren har bevaret rådigheden over ejendommen ..., Danmark i de omhandlede indkomstår. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren indgik aftale med sin tidligere samlever og sin datter i henholdsvis 1994 og 1996 om en tilbagekøbsret for klageren, samt at ejendommen i 1999 blev solgt til selskabet H2 S.A., som må anses for kontrolleret af klageren. Der er endvidere henset til oplysningerne om ejendommens indretning på ransagningstidspunktet, bevægelserne på klagerens konti samt oplysningerne om klagerens rejseaktiviteter.

Retten finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark den 31. december 1993, hvor han meddelte folkeregistret fraflytning til England, med henblik på at bosætte sig varigt eller for en længere periode i udlandet. Klagerens fulde skattepligt til Danmark anses derfor for opretholdt i de omhandlede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter ToldSkats afgørelse på dette punkt.

Ad overskud ved facadeudlejning

Sagens oplysninger

H.1.2 Administration administrerer facadeudlejning på ejendommen ..., Danmark samt udlejning af ejendommen ..., Danmark.

Den 1. marts 1993 indgik A kontrakt med ejeren af ejendommen ..., Danmark, selskabet G1 A/S, om leje af ejendommens facade med henblik på opsætning af reklameskilte. Der er betalt leje fra november 1994, hvor H.1.2 Administration begyndte at fremleje facaden til annoncører, herunder G2, G3 og G4. Selskabet G1 A/S har solgt ejendommen ..., Danmark til byggefirmaet G5, hvorefter H.1.2 Administration/ A har indgået lejekontrakt om leje af facaden med den nye ejer.

H.1.2 Administration har udlejet facaden ved lejekontrakter til en række annoncører, idet klageren har underskrevet lejekontrakterne. Der er udstedt fakturaer til annoncørerne af H.1.2 Administration U.K., Danmark. Indtil begyndelsen af 1998 fremgik det af fakturaerne, at betalingerne skulle ske til en girokonto, som var oprettet i klagerens navn. Herefter fremgik det af fakturaerne, at betaling skulle ske til H.1.2 Administration U.K. på en konto i Danske Bank oprettet af selskabet H.1.1 Ltd. den 4. februar 1998. Indtægterne er løbende blevet hævet fra henholdsvis girokontoen og kontoen i Danske Bank og indsat på klagerens personlige konto i Danske Bank.

ToldSkats afgørelse

Overskud ved facadeudlejning er anset for indvundet som led i personlig virksomhed.

Klageren oplyste ved en politiafhøring den 24. januar 2003, at H.1.1 Ltd. ikke var registreret som et firma i England, men at det var hensigten at starte det op i løbet af 2003.

Klageren oplyste endvidere, at der ikke var udarbejdet selvstændige regnskaber for H.1.1 Ltd. Alle penge, der indgik i firmaet, blev overført til selskabet H1 International Ltd., der ejede H.1.2 Administration. Regningerne blev udskrevet i Danmark, og kunderne indbetalte på firmaets konto i Danske Bank, hvorefter pengene blev overført til H1 International Ltd.'s regnskab i England.

Ved oprettelsen af H.1.1 Ltd.'s konto i Danske Bank har klageren afleveret diverse papirer vedrørende selskabet, hvoraf det fremgår, at selskabet blev oprettet i England den 23. maj 1996, samt at klageren var direktør i selskabet. Ifølge oplysninger fra engelske Companies House blev selskabet dog opløst den 16. marts 1999.

Det fremgår af det ved ransagningen beslaglagte materiale, at det er korrekt, at resultatet vedrørende H.1.2 Administration er medregnet i H1 International Ltd.'s regnskaber for regnskabsårene 1999/00 og 2000/01, idet indtægterne vedrørende facadeudlejningen er medtaget som en særskilt post benævnt "Consultancy Fees".

For de forudgående indkomstår er indtægterne ved udlejningen tilsyneladende ikke medregnet i regnskaberne for H1 International Ltd. Indtægterne er således ikke medtaget som en særskilt post. ToldSkat har endvidere vurderet, at indtægterne ikke kan rummes i det bogførte salg. Det kan således ikke anses for bevist, at resultatet vedrørende H.1.2 Administration skulle være selvangivet noget sted inden den 1. april 1999.

Lejekontrakten blev indgået mellem H.1.2 Administration/ A og ejeren af ejendommen ..., Danmark. Endvidere har H.1.2 Administration/ A indgået kontrakter om fremleje af facadepladsen med annoncørerne. Fakturaerne er udstedt af H.1.2 Administration U.K., Danmark. Lejeren har således haft den opfattelse, at dette firma var udlejer. Fakturaerne blev endvidere udstedt i danske kr., og elregningerne blev påført dansk moms.

Fra og med maj 1999 blev der lavet engelske kopier af fakturaerne, hvoraf der ikke fremgår momsbeløb, idet disse er indregnet i fakturabeløbet. Disse fakturakopier antages af ToldSkat at være lavet til brug for den engelske revisors udarbejdelse af regnskabet for H1 International Ltd.

Alle indtægter fra H.1.2 Administration er overført til klagerens personlige bankkonto, og udgifter, herunder eludgifter, er betalt fra klagerens personlige konto. Der er således ikke overført penge til H1 International Ltd. vedrørende facadeudlejningen.

Det er herefter ToldSkats opfattelse, at klageren er rette indkomstmodtager vedrørende facadeudlejningen, ligesom klageren er forpligtet til at afholde udgifterne forbundet med udlejningen.

Klagerens overskud ved udlejningen er opgjort på følgende måde

	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002
Lejeindtægter	281.000	285.668	304.102	362.085	451.735	525.848	583.400	546.070
Elindtægter, ekskl. moms	52.029	75.519	82.401	122.961	160.580	207.387	200.180	109.951
Indtægter i alt	333.029	358.187	386.503	484.776	612.315	733.235	783.580	656.021
Lejeudgifter	75.000	76.356	83.491	83.491	93.829	129.780	143.673	147.983
Eludgifter, ekskl. moms	28.525	42.104	48.627	51.865	58.351	48.410	42.567	42.643
Udgifter i alt	103.525	118.460	132.118	135.356	152.180	178.190	186.240	190.626
Overskud	229.504	239.727	254.985	349.420	460.135	555.045	597.340	465.395

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud ved facadeudlejning skal anses for indvundet af selskabet H1 International Ltd. og dermed ikke som led i klagerens personlige næringsvirksomhed.

Der er ikke fremlejet reklameplads på ejendommen ..., Danmark, men alene de rå vægge på ejendommen, som fremlejerne herefter har benyttet som reklameplads. Samtlige indtægter hidrørende fra udlejningsvirksomheden har været indtægtsført i H1 International Ltd., der som en del af sin virksomhed har haft H.1.2 Administration. Der er fremlagt dokumentation for at indkomsten er medtaget i form af breve fra klagerens engelske revisor.

Bevægelserne på konti i Jyske Bank og Danske Bank relaterer sig til udgifter og indtægter i H1 International Ltd., herunder udgifter og indtægter vedrørende firmaerne H.1.2 Administration og H.1.1 Ltd.s aktiviteter. Der er fremlagt kopi af fuldmagt til CC vedrørende kontoen i Danske Bank.

Klageren fik selv idéen til udlejningsvirksomheden efter ved selvsyn at have konstateret, hvordan ... blot henlå i mørke om aftenen. Klageren, der er stædig af natur, tog herefter kontakt til forskellige firmaer og forfulgte ideen gennem længere tid hos de kommunale myndigheder, der dog var noget skeptiske i begyndelsen.

Alle lejeindtægterne, uanset de påpegede mellemstationer, er således efterfølgende overført til selskabet H1 International Ltd., som reelt stod for udlejningen, og som derfor var rette indkomstmodtager. Det havde ganske enkelt været forbundet med for store vanskeligheder at få oprettet en konto i H1s navn. Denne anvendte fremgangsmåde findes ikke betænkelig, idet klageren var identisk med selskabet og derfor også med rette havde skrevet under for selskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På det foreliggende grundlag finder retten, at udlejningsvirksomheden vedrørende facaden på ejendommen ..., Danmark skal anses for personligt drevet af klageren. Det er herved bl.a. tillagt vægt, at lejeaftalen med ejeren af ejendommen ..., Danmark er indgået af klageren, samt at betaling ifølge fakturaerne udstedt til annoncørerne skulle ske til henholdsvis klagerens girokonto og en konto oprettet af H.1.1 Ltd., idet de indsatte lejebeløb løbende er hævet og indsat på klagerens personlige konto i Danske Bank.

Klageren anses derfor for rette indkomstmodtager vedrørende indtægterne fra udlejningsvirksomheden, jf. statsskattelovens § 4, litra b, ligesom klageren anses for forpligtet til at afholde udgifterne vedrørende udlejningen, herunder eludgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster herefter ToldSkats afgørelse på dette punkt, idet den talmæssige opgørelse af klagerens overskud ikke har været bestridt.

..."

Landsskatteretten afsagde tillige den 15. december 2005 følgende kendelse i momssagen

"...

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Møde mv.

Landsskatterettens sagsbehandler har afholdt møde (forhandling) med klageren og dennes repræsentant. De har endvidere haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Den 1. marts 1993 indgik A en aftale med selskabet G1 A/S om leje af facaden på ejendommen ..., Danmark med henblik på opsætning af reklameskilte. G1 A/S har ikke opkrævet moms af lejen. Fra november 1994 er reklamepladsen blevet videreudlejet gennem selskabet H.1.2 Administration til G2, G3 og G4 mfl. Udlejningskontrakterne er underskrevet af klageren på H.1.2 Administrations vegne. G1 A/S solgte efterfølgende ejendommen til byggefirmaet G5, hvorefter H.1.2 Administration/A indgik en lejekontrakt om leje af facaden med den nye ejer. H.1.2 Administration har ikke faktureret moms af den leje, som annoncørerne har betalt. Der er i perioden 1995-2002 opkrævet leje på henholdsvis 281.000 kr., 285.668 kr., 304.102 kr., 362.085 kr., 451.735 kr., 525.848 kr., 583.400 kr. og 546.070 kr. Indtil begyndelsen af 1998 fremgik det af fakturaerne, at betalingerne skulle ske til en girokonto, som var oprettet i klagerens navn. Herefter fremgik det af fakturaerne, at betaling skulle ske til H.1.2 Administration U.K. på en konto i Danske Bank oprettet af selskabet H.1.1 Ltd. den 4. februar 1998. Indtægterne er løbende blevet hævet fra henholdsvis girokontoen og kontoen i Danske Bank og indsat på klagerens personlige konto i Danske Bank.

H.1.2 Administration har endvidere viderefaktureret drift/energiforbrug til lejerne af reklamepladsen. Disse opkrævninger er sket inklusive moms, som i perioden 1995-2002 har udgjort henholdsvis 13.007 kr., 18.129 kr., 20.600 kr., 30.673 kr., 40.144 kr., 51.845 kr., 50.045 kr. og 27.487 kr. Selskabet har imidlertid ikke angivet momsen til de danske myndigheder, idet selskabet ikke har været momsregistreret i Danmark. Regionen har konstateret, at der i samme periode er blevet afholdt udgifter til el for i alt 453.870 kr., hvilket svarer til et momsbeløb på 90.774 kr.

ToldSkats afgørelse

Regionen har anset klageren for momspligtig af opkrævningerne for drift/energiforbrug samt godkendt, at klageren kunne fradrage den moms, som klageren har betalt af udgifterne til el. Regionen har opgjort klagerens salgsmoms til 251.930 kr. og købsmomsen til 90.774 kr. Regionen har derfor opgjort klagerens momstilsvar til 161.156 kr. Regionen har endvidere anset klagerens indtægter fra facadeudlejning for momspligtige og i konsekvens heraf opkrævet 834.976 kr.

Vedrørende viderefaktureringen af el- og driftsudgifterne har regionen bemærket, at der er opkrævet moms, og klageren er derfor pligtig til at indbetale momsen til ToldSkat, jf. momslovens § 52, stk. 4. Samtidig har regionen på baggrund af den foreliggende dokumentation opgjort klagerens købsmoms og godkendt fradrag herfor, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Regionen har vedrørende facadeudlejningen bemærket, at administration, udlejning og bortforpagtning er momsfritaget i henhold til momslovens §13, stk. 1, nr. 8. Momsfritagelsen omfatter imidlertid ikke udlejning af reklameplads. Klagerens lejeindtægter er derfor momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1. I tilfælde, hvor det er forudsat, at den pågældende leverance er momsfri enten i henhold til momslovens §§ 8, 13 eller 34, og hvor det efterfølgende viser sig, at leverancen ikke er momsfri, skal der afregnes 25 pct. i moms af det fakturerede beløb i henhold til momslovens § 27, stk. 1, jf. § 33.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af klagerens momstilsvar med beløbene på 161.156 kr. og 834.976 kr., i alt 996.132 kr. Repræsentanten har anført, at alle indtægter og udgifter bogføres korrekt i det engelske selskab H.1.2 Administration. Der er ikke noget momsspørgsmål, idet der ikke er nogen momspligt i forbindelse med udlejningen. Der er ikke tale om udlejning af reklameplads, men derimod udlejning af facaden på en fast ejendom. Dette understøttes af, at lejerne selv har afholdt omkostningerne til opsætning af reklameskilte.

For så vidt angår energiforbruget er der tale om, at dette blot er viderefaktureret til lejer og afregnet over for staten, således at lejer havde mulighed for fradrag for indbetalinger til energileverandøren. Der er ikke tale om, at H1 International Ltd. har taget et fradrag uden at afgiftsberigtige dette. Disse indbetalinger af fradragsberettigede energiafgifter er ikke fradraget i H1 International Ltd., idet man fra ToldSkat modtog meddelelse om, at man ikke skulle lade sig registrere vedrørende aktiviteterne i Danmark eller Skandinavien, når man var hjemmehørende i England.

Vedrørende viderefaktureringen af udgifterne til el/drift har repræsentanten endvidere fremlagt en opgørelse udarbejdet af den engelske revisor, hvoraf det fremgår, at det engelske selskab kun har opkrævet 232.552,52 kr. i moms, samt at selskabet har betalt 272.179,21 kr. i moms til leverandøren af elektriciteten. Selskabet har derfor et krav på, at få udbetalt 39.626,69 kr. i moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På det foreliggende grundlag må det lægges til grund for sagens afgørelse, at udlejningsvirksomheden vedrørende facaden på ejendommen ..., Danmark må anses for personligt drevet af klageren. Det er herved bl.a. tillagt vægt, at lejeaftalen med ejeren af ejendommen ..., Danmark er indgået med klageren, samt at betaling ifølge fakturaerne udstedt til annoncørerne skulle ske til henholdsvis klagerens girokonto og en konto oprettet af H.1.1 Ltd., idet de indsatte lejebeløb løbende er hævet på disse konti og indsat på klagerens personlige konto i Danske Bank.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er momsfritaget. Udlejning af reklameplads på bygninger er imidlertid ikke omfattet af fritagelsen, jf. Momsvejledningen, pkt. D.11.8. Udlejningen af facaden på ejendommen ..., Danmark må efter en konkret vurdering sidestilles med udlejning af reklameplads. Klageren må anses for den person, der har foretaget de pågældende leverancer, og klagerens indtægter fra udlejningen af reklamepladsen er derfor momspligtige, jf. momslovens § 4.

Klageren må endvidere anses for den person, der har foretaget leverancerne vedrørende el/drift. Disse leverancer er momspligtige i henhold til momslovens § 4. Klageren har da også opkrævet moms af de fakturerede el- og driftsudgifter, og er med rette anset for pligtig at afregne momsen til ToldSkat, jf. bestemmelsen i momslovens § 52, stk. 4. Regionen har opgjort klagerens salgsmoms til 251.930 kr. og klagerens købsmoms til 90.774 kr. Under hensyn til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at denne opgørelse skulle være behæftet med fejl, stadfæstes regionens afgørelse i sin helhed.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af lejekontrakten af 1. marts 1993, at den daværende ejer af ejendommen ..., Danmark gav A "eller ordre" ret til at opsætte reklameskilte på ejendommens facade. A personligt har som lejer underskrevet lejekontrakten samt et tillæg af 25. november 1994.

BB gav ved aftalen af 29. december 1994 A ret til at købe ejendommen beliggende ..., Danmark mod at overtage den til enhver tid værende restgæld på de pantehæftelser, som da var tinglyst på ejendommen, med et tillæg på 225.000 kr., hvoraf 200.000 kr. skulle kunne berigtiges ved udstedelse af sælgerpantebrev.

Ifølge en fuldmagtsblanket fra Den Danske Bank fik CC den 4. februar 1998 fuldmagt til at disponere over den konto tilhørende H.1.1 Ltd., hvorpå lejen fra ..., Danmark blev indbetalt.

A sendte den 25. oktober 2002 sålydende mail til LM, som på daværende tidspunkt var bestyrelsesmedlem i selskabet H2 S.A:

"Dear LM

Thank you for your detailes. I also want to thank you for your assistance helping me with my company H2 Luxembourg. If you should receive any mail (I do not think so) then please pass this on to me. By chance when we meet next time I will brief you about the concept. H2 is a "Societe Anonyme" as such no one are able to pass any information.

..."

Det fremgår, at As "Tax Return" til de engelske skattemyndigheder for indkomståret 6. april 2001 til 5. april 2002 er underskrevet den 28. januar 2003.

A har under sagen fremlagt et større antal bilag, herunder kopier af breve fra MK, revisor for H1 International Ltd., som bl.a. er vedlagt selskabets bogføringsbilag for regnskabsåret 1. april 1999 til 31. marts 2000.

Skatteministeriet har ikke bestridt, at indtægterne fra udlejningsvirksomheden i Danmark er medtaget i regnskaberne for H1 International Ltd. for regnskabsårene 1999/2000 og 2000/2001.

Forklaringer

Direktør NJ har forklaret, at han har været deltager i H1 selskaberne. Han startede selv selskabet H1 Scandinavia A/S. Dette selskab havde blandt andet rettigheder til additiver, der anvendes ved fremstillingen af forskellige olieprodukter. H1 International Ltd. blev stiftet i 1989. A var direktør for dette selskab i England. A rejste derfor meget til England. Vidnet var på det tidspunkt direktør for selskabet H1 Scandinavia A/S, hvor A var medejer. Først i 90-erne blev de kontaktet af et japansk selskab, G6 Co. Ltd., der ønskede at handle med deres olieprodukter. Det var hovedsageligt A, der arbejdede sammen med japanerne. Han mener, at det var H1 International Ltd., der indgik aftaler med det japanske selskab. H1 International Ltd. blev blandt andet forpligtet til at opbygge divisioner i Japan og England. Det japanske selskab havde kontor i ... Hall, England. H1 International Ltd. havde kontor i samme bygning, og A, der koncentrerede sit arbejde om det, der foregik i England, opholdt sig meget på dette kontor. A opholdt sig i 90-erne i det hele taget meget i England. Han har i 1993 eller 1994 besøgt A på dennes bopæl syd for London. A boede da ved en forretningsforbindelse, som havde inviteret vidnet. Han fik ikke forevist hele ejendommen, men han fik indtryk af, at A boede der fast. Han boede selv på hotel, når han var i England. I 1992/93 havde H1-selskaberne samme ejerkreds. I 1995 solgte han alle sine aktiviteter til A eller et af As selskaber, herunder aktierne i H1 selskaberne. I 1995 blev A eneejer af selskaberne. Han har siden flere gange været i kontakt med A telefonisk, ligesom han har truffet A nogle gange, herunder i ejendommen ..., Danmark. A havde fortalt ham, at han var flyttet til England, og at han havde lejet ejendommen ..., Danmark ud. A havde dog bevaret retten til at anvende ejendommen. A havde et kontor der, men det var ikke på kontoret, at de opholdt sig, når han var på besøg.

A har forklaret, at han har arbejdet for et amerikansk olieselskab i 18 år. I 1983, hvor han blev skilt, blev han færdiguddannet som kemiingeniør. Samme år var han flyttet med sin familie til ejendommen på .... I 1987 gik han konkurs, som følge af et engagement med sin samlever, BB. Ejendommen ..., Danmark gik med i faldet. BB overtog i den forbindelse ejendommen ..., Danmark med økonomisk bistand fra sin familie. I 1989 blev han kontaktet af NJ vedrørende et samarbejde i selskabet H1 Scandinavia A/S. Han fik aktier i selskabet og begyndte at udvikle nye olieprodukter. Selskabet havde kontakt med G6 Co. Ltd., der var interesseret i H1s additiver. Fra 1994 til 1997 havde han i forbindelse med samarbejdet kontor i det japanske selskabs domicil i ... Hall, hvor han også kunne overnatte. Han havde også en lejlighed i ... syd for London. I 1992 ansatte han KN i H1 Scandinavia A/S og sendte ham til Japan, idet han ikke selv ønskede at opholde sig i længere tid i Japan. Fra 1994 og indtil 1996 var KN ansat af det japanske selskab. Det var en betingelse fra det japanske selskab, at sagsøgeren tog ophold i England. Han flyttede derfor til England i 1994. Han fik engelsk kørekort og "social security" kort. Japanerne købte i 1995 alle aktiviteterne i H1 Scandinavia A/S, hvorefter selskabet reelt blev lukket. Han samarbejdede fortsat med det japanske selskab, der på grund af en økonomisk nedtur trak sig ud af England i 1997. H1 International Ltd., som han stiftede i 1989 sammen med NJ, aktiverede han i 1994, hvor han var eneejer af selskabet. I det selskab har han blandt andet plejet sine europæiske kontakter og nogle resterende kunder i oliebranchen. Det var en del af aftalen med japanerne, at han fortsat måtte arbejde i Europa under anvendelse af Deltas varemærke. Det selskab, der er omtalt af de engelske myndigheder i sagens bilag R, er ikke hans selskab. Der er andre, der har taget hans selskabsnavn. Han kan ikke forklare, hvorfor hans navn optræder i forbindelse med dette selskab, og hvorfor dette selskabs regnskabstal stemmer præcist med hans selskabs regnskabstal for 1998-99. Det var hans daværende revisor, der foreslog, at indtægterne fra udlejningsvirksomheden skulle føres over i et nyt selskab, H.1.1 Ltd. Oprettelsen af selskabet blev aldrig en realitet. Selskabet var så en dansk afdeling af det engelske selskab H1 International Ltd. Navnet H.1.1 Ltd. blev alene anvendt til kontoen i Danske Bank. Der er ikke registreret binavne til selskabet H1 International Ltd. Det var ham personligt, der lejede facaden, ..., Danmark, ved lejekontrakten af 1. marts 1993. Han har siden ladet H1 International Ltd. indtægtsføre lejeindtægterne fra lejerne af facaden. Allerede i 1994 gav han selskabets engelske revisor besked på, at lejeindtægterne skulle medtages i selskabets regnskaber. H.1.2 Administration er ikke et selskab, men blot en betegnelse for en aktivitet under selskabet H1 International Ltd. Der er ikke tale om et registreret binavn. Han fandt det rigtigst, at lejerne indbetalte til en dansk konto og ikke til et engelsk olieselskab, der selv reklamerede på facaden. Desuden havde H1 International Ltd. haft problemer med at få oprettet en konto i en dansk bank. De konti, som facadelejerne indbetalte på, havde han personligt stillet til rådighed for H1 International Ltd. Pengene blev stående på hans konti, men blev også anvendt til betalinger for selskabet. Han mener, at han sendte kontoudtogene fra disse konti til H1 International Ltd.'s revisor i England. Alle lejeindtægter gik ind i H1 International Ltd.'s regnskaber. Han har aldrig fået oplyst, at lejeindtægterne skulle tilskrives moms. Den enkelte lejer skulle selv søge godkendelse af sin reklame hos kommunen, inden reklamen blev hængt op på facaden. Det er H1 International Ltd., der betaler for lejernes energiforbrug på facaden. Selskabet har ikke krævet betalte energiafgifter tilbage fra staten. Siden 1994 har han på ..., Danmark haft et værelse med adgang til bad og toilet, som han har benyttet, når han har været i Danmark. Hans samliv med BB ophørte i 1995/96. I England har han boet på tre forskellige adresser, ..., ... Hall og ... Keens. På alle adresserne havde han etableret sig med sine personlige ejendele. Han har gennem årene været i Danmark mellem 140 og 160 dage om året. Han har benyttet ejendommen ..., Danmark som H1s sekretariat og modtaget besøg fra Sverige, England og Tyskland der. VK har haft prokura over hans konti i Jyske Bank, og CC har haft prokura over hans konti i Danske Bank. Han har anvendt mange forskellige flyselskaber til sine rejser til og fra Danmark, ligesom han har anvendt sin bil, når han undervejs fra England skulle besøge kunder i bl.a. Belgien, Holland og Tyskland. Når han rejste, anvendte han sit firmakort eller kontanter fra selskabets kontor. Han havde en mellemregningskonto med H1 International Ltd. Han har betalt skat til England, men husker ikke, hvornår det er sket eller med hvor meget. Erklæringen af 21. maj 1996 fra CA, bilag D, blev straks annulleret af hans advokat. Det var en vildfarelse fra hans side, men hensigten med dokumentet var, at han ville sikre de penge, som han havde lånt sin datter. Der blev efterfølgende i 1996 lavet et rigtigt skøde, hvor CA og hendes kæreste overtog ejendommen. Der blev ikke i den forbindelse tinglyst rådighedsindskrænkninger for CA på ejendommen. I ejendommen er der tre værelser, der kan udlejes. Lejen var ca. 3300 kr. pr. lejlighed. Han lavede et budget sammen med CA, der så fornuftigt ud. Hun blev også godkendt af kreditforeningen. Han kautionerede ikke for realkreditlånet. Ejendommen var hendes, og hun boede i perioder i ejendommen. Både hun og kæresten tjente selv penge, så hun kunne som følge heraf og med lejeindtægterne sagtens selv betale udgifterne på ejendommen. Han lånte hende også lidt penge. Når han overnattede på ejendommen, sov han i "børnenes værelser", der dog ikke var egentlige børneværelser. Når han havde samvær med børnene i Danmark, sov de i disse værelser. Da der i 1999 opstod råd og svampeproblemer med ejendommens tag, nævnte han de økonomiske problemer, det gav, for den investergruppe, han var med i Belgien. Investorerne ville godt investere i ejendommen, men det skulle være i et separat selskab, H2 S.A. Han spurgte, om han kunne få aktier i selskabet sammen med sine børn. Det endte med, uden at han nærmere kan forklare hvorfor, at han ejede selskabet sammen med sin datter. Han kunne dog ikke få aktierne, der var ihændehaverpapirer, udleveret. Han kan ikke sige, hvem de øvrige medejere af selskabet er i dag. TT og LM var dengang medejere af selskabet. VK, der var ansat i H1, blev sendt til Luxemburg for at forsøge at få fat i hans aktieandel i H2 S.A. Det var i den forbindelse, at han udfærdigede erklæringen af 8. juni 2002, bilag Z. Han har aldrig modtaget sine aktier i H2 S.A. Han har ikke medvirket til at gøre VK til administrerende direktør i H2 S.A. og kan ikke forklare nærmere herom. H2 S.A. blev styret af pengefolkene bag selskabet. Han styrede ikke selskabet og kan ikke forklare nærmere om, hvem der styrede selskabet. Hans bemærkning i mail af 25. oktober 2002 til LM om, at han ejede selskabet H2 S.A., var ment ironisk, idet det ikke var hans selskab, da han ikke havde fået sine aktier eller andet vederlag, og da NM, der havde stiftet selskabet, var forsvundet. H1 International Ltd. indgik en aftale med H2 S.A. om at administrere ejendommen ..., Danmark, herunder modtage lejeindtægter. H1 International Ltd. betalte ca. 90.000 kr. i årlig leje til H2 S.A. Indtægterne blev ikke overført til H2 S.A., men blandt andre TT og LM afhentede personligt selskabets penge. Han sad i ledelsen af H2 S.A., mens renoveringen af ejendommen ..., Danmark stod på. Det lykkedes ham efterfølgende at få H2 S.A.' tilladelse til, at H1 International Ltd. fortsat kunne benytte ejendommen. Han stoppede i H1 International Ltd. i januar 2005. I sommeren 2006 forlod selskabet ejendommen ..., Danmark. Han er ikke længere erhvervsaktiv og bor fortsat i England. Han bor til leje i en lille lejlighed. Den tidligere konkurs i Danmark er aldrig afsluttet, og Danske Bank har i den forbindelse fortsat et krav mod ham. Han formoder, at der har været en mellemregningskonto mellem ham og selskabet H1 International Ltd. Denne er blandt andet benyttet i forbindelse med hans rejseudgifter, hvor alle bilag er sendt til revisor i England. Han har alene hævet en begrænset løn i selskabet og slet ikke hævet løn forud for 1998. Han formoder, at hans løbende indskud i selskabet er blevet registreret af revisoren. Han modtog løn fra 1994 til 1998 fra det japanske selskab, ligesom selskabet betalte hans rejseomkostninger. Han har ikke selvangivet dette beløb. H1 International Ltd. har haft en postboks ..., Danmark og efterfølgende ..., Danmark.

BB har forklaret, at hun mødte A i 1985 eller 1986 og flyttede samme med ham sidst i 1986. De flyttede sammen i ejendommen ..., Danmark, der da var ejet af A. I forbindelse med et sammenbrud af en fælles virksomhed kom hun senere til at eje ejendommen. På den måde kunne de bevare familiens bolig. Hun havde ikke "penge oppe af lommen" i den forbindelse. Hun husker ikke nærmere om, hvorledes køberetten af 29. december 1994 blev til. Hun er formentlig blot blevet bedt om at underskrive dokumentet. I marts eller april 1995 flyttede hun fra ejendommen. Indtil da boede A med familien i ejendommen, når han ikke var på rejse i forbindelse med sin virksomhed. Han var der ikke ret meget. Han var ikke til stede i samlivet, og det var også grunden til, at hun besluttede at flytte. Hun solgte ejendommen til As datter. Som hun husker det, blev hun kaldt til As advokat for at underskrive en række dokumenter, herunder formentlig salgsdokumenter i forbindelse med salget til As datter. Hun fik ikke penge ud af handlen, men fik et engangsbeløb af A til at stifte et nyt hjem til sig og børnene. De har fælles forældremyndighed over deres børn. A ønskede at have børnene halvdelen af tiden, men det blev aldrig sådan. Han havde samvær med børnene på ..., når han var hjemme fra sine rejser. Det var måske 8-10 dage om måneden eller ca. en tredjedel af tiden. Hun har været i ejendommen efterfølgende, når hun skulle aflevere børnene til samvær. Da var enten A eller hans samlever til stede. Børnene færdedes frit på hele ejendommen, når de var på samvær. Hun har aldrig deltaget i As rejser til England. Hun har mødt NJ og har været med i Japan i forbindelse med, at selskabets samarbejde med japanerne startede. Det var nok i 1989. Hun var bekendt med, at A omkring 1994 flyttede sin adresse til England. Hun oplevede det ikke sådan, at A i den forbindelse "tog sine ting og flyttede til England". Hun har set billeder af As bolig i England. Når hun kontaktede ham i England, var det altid via mobiltelefon.

CC har forklaret, at hun mødte A i 1996 og flyttede i oktober 1997 sammen med ham i ejendommen ..., Danmark. Hun mener, at ejendommen på det tidspunkt var ejet af BB. Senere overtog As datter ejendommen. Ingen af ejerne boede i ejendommen, mens hun boede der. Hun flyttede fra ejendommen i 1999. Hun var således fra 1997 og til 1999 samlevende og samboende med A i ejendommen ..., Danmark. Efter hendes opfattelse var han ikke på noget tidspunkt bosiddende i England. A rejste meget og var kun hjemme i ca. en uge om måneden. A påbegyndte som regel sine rejser fra Danmark. Hans børn var på samvær hver anden uge. I starten var A hjemme i forbindelse med samværet, men den sidste del af deres samliv passede hun nogle gange børnene alene i forbindelse med samværet. Hun var med A i England en eller to gange, men husker ikke nærmere om tidspunktet. En af gangene boede de i et rækkehus i et beboelseskvarter i ... Keynes. A havde et gæsteværelse med en dobbeltseng og et skab i rækkehuset, som var ejet af en englænder. Hun havde arbejde under hele deres samliv. Hun betalte ikke til huslejen, men til kost. Hun har aldrig haft hævekort til As konti eller selskabernes konti, ligesom hun ikke i øvrigt har hævet penge på disse konti. As penge er nogle gange sat ind på hendes konto. Hun tænkte ikke nærmere over baggrunden herfor. Hun husker ikke fuldmagten af 4. februar 1998, bilag 20. Det er muligt, at hun har overført penge fra den konto, som fuldmagten vedrører, til nogle af As andre konti. Der var hende bekendt tale om penge fra lejerne på ....

Revisor MK har forklaret, at han har været revisor for H1 International Ltd. i 7 år. Første regnskab, som han udarbejde for selskabet, var således for året 1999-2000. Selskabets registreringsnummer er ... - England og Wales. Han er ikke bekendt med det selskab, der er omhandlet i bilag R med selskabsnummer .... I juli 1999 overtog han bogføringen for selskabet H1 fra revisor SN. SN er for nylig afgået ved døden. I forbindelse med bogføringen modtog han hver måned bilag, herunder fakturaer vedrørende selskabet. På grundlag heraf forberedte han hvert kvartal selskabets momsregnskab. Der blev endvidere lavet årlige regnskaber for selskabet. Der er i 2000 bogført indtægter fra H.1.2 Administration, ligesom der er bogført udgifter. A afholdt alle H.1.2 Administrations udgifter. Bogføringen er sket efter proforma fakturaer. Bogføringen indeholder også afstemning af en konto i Danske Bank, men ikke en konto i Jyske Bank. Indtægterne fra H.1.2 Administration blev ført på As konto i selskabet "Directors current account". Hvis A havde et tilgodehavende på denne konto, kunne han hæve beløbet uden at betale skat i England. Udgifter vedrørende H.1.2 Administration blev også bogført denne konto. Han har forinden gennemgået udgiftsbilagene for at konstatere, om udgifterne var private eller vedrørte H.1.2. A kunne hæve penge i selskabet via sin "Directors current account". Hvis A efter kontoens årsbalance skyldte selskabet penge, skulle han betale personlig skat i England. Der skulle da laves en lønafregning dækkende det skyldige beløb. Når selskabet skyldte ham penge, skulle han ikke betale skat. Hvis A havde et tilgodehavende i selskabet, kunne han trække på dette ved blandt andet at bruge selskabets hævekort mv. Dette gælder også penge til private formål. Han kender ikke nærmere til selskabets bankkonti i Danmark i 2000. For senere år har han set konti fra Jyske Bank. Han husker ikke nærmere tidspunktet herfor. Han har aldrig set kontoudtoget fra BG-bank af 7. juli 1997, ligesom han aldrig har set kontoudtoget af 30. juni 2000 fra Danske Bank. Han har heller ikke senere set kontoudtog vedrørende denne konto i Danske Bank. Han har ikke haft noget med H.1.1 Ltd. at gøre. Han kunne ikke se, hvorledes lejebetalingerne fandt sted, men foretog bogføringen udelukkende ud fra fakturaerne. A betalte skat af sin nettoindkomst i England. Det gjorde han første gang i 2001, der var det første år, hvor selskabet ikke skyldte A penge. I selskabets regnskab for 2000 dækker posten lejeudgifter tillige lejeudgifter til selskabets kontor ..., Danmark. Hvis en person har en indkomst fra et engelsk firma, bliver personen automatisk tilmeldt beskatning af arbejdsgiveren. Som selvstændig er man forpligtet til inden 30 dage at lade sig registrere ved skattemyndighederne. A er registreret ved de engelske skattemyndigheder. Han har set bevis herfor for årene 1996-98. Han har ikke set selvangivelser ("Tax Return") vedrørende As indkomster fra før skatteåret, der sluttede den 5. april 2002. De 8500 pund, der er oplyst som indkomst i dette år, er beskattet med 645,82 pund. H1 International Ltd. er ikke underlagt revisionspligt. Han har ikke foretaget en officiel revision af selskabet. Alle midler, der indgår i selskabets overskud, beskattes i England. H1 International Ltd. har sine egne bankforbindelser i England. Han har ikke set fakturaen af 2. juni 1997, bilag X.

KN har forklaret, at han er uddannet økonom, maskiningeniør og projektleder. Han blev ansat i H1 i begyndelsen af 1992. Han skulle udstationeres til Japan som salgsingeniør for selskabet. Han var ansat af H1 i Japan, der er en del af den japanske virksomhed G6. Han rejste i Asien og til England for den japanske virksomhed. I England opholdt han sig i virksomhedens domicil i ... Hall. Han mødte i den forbindelse nogle gange A. Fra starten af 1995 blev han overflyttet fra Japan til England, hvor han boede indtil efteråret 1995. Hans ansættelsesforhold ophørte formelt i sommeren 1995. I starten boede han på bed & breakfast og senere i lejlighed sammen med en japansk kollega. I den periode havde han kontor ved siden af A i ...s Hall. Han kender ikke nærmere til As ansættelsesforhold, men de solgte de samme olieprodukter. Han besøgte A privat en enkelt gang i England i et hus, hvor A boede på 1. sal. Boligen var indrettet som et privat hjem. Han ved ikke, om A også har boet på ... Hall.

Procedure

A har til støtte for sin principale påstand i skattesagen gjort gældende, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at han ved udgangen af 1993 fraflyttede Danmark og bosatte sig i England, således at hans skattepligt til Danmark ophørte fra dette tidspunkt og ikke efterfølgende er genopstået. As forklaring om baggrunden for flytningen til England er bekræftet ved forklaringerne afgivet af NJ og KN, som endvidere har bekræftet, at A boede i England, hvor vidnerne besøgte ham. Han var familiemæssigt frigjort fra Danmark, og hans arbejdsmæssige interesser var i England. Det bestrides, at A efter salget af ejendommen til CA havde rådighed over ejendommen ..., Danmark, udover at H1 International Ltd. havde et mindre kontor i ejendommen. Det interne familiedokument mellem CA og A har aldrig haft nogen retlig betydning, og der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at den efterfølgende ejer af ejendommen, selskabet H2 S.A., var ejet eller kontrolleret af A.

A har til støtte for sin subsidiære påstand i skattesagen samt sin principale og subsidiære påstand i momssagen gjort gældende, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at han har overdraget sin ret til enhver indtægt fra udlejningsvirksomheden til H1 International Ltd. Ifølge As forklaring er H.1.2 Administration UK en betegnelse for de aktiviteter i H1 International Ltd., som vedrørte facadeudlejningen. Selskabets revisor har under sin forklaring bekræftet, at lejen er indtægtsført i selskabets regnskaber, og de beløb, som fremgår af fakturakopierne, svarer da også nøje til de beløb, som efter skattemyndighedernes opgørelse er indbetalt af de enkelte lejere.

A har til støtte for sin mere subsidiære påstand i momssagen gjort gældende, at der ikke i forbindelse med udlejningsvirksomheden på ..., Danmark er udlejet "reklameplads". Der er alene udlejet en del af ejendommens facade og ikke udlejet reklameskilte eller lignende. De enkelte lejere skulle således selv søge kommunal godkendelse af deres reklamer samt forestå fremstilling og opsætning mv. Udlejningsvirksomheden er derfor fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. H.1.2 Administration har endvidere alene viderefaktureret eludgifterne, og efter beregningen fra revisor MK må det endda lægges til grund, at der er et tilgodehavende i selskabets favør.

A har til støtte for sin påstand om hjemvisning i skattesagen gjort gældende, at Skats indkomstopgørelse er fejlbehæftet, idet der ikke er givet de ligningsmæssige fradrag så som rejseudgifter, som nødvendigvis må have været forbundet med udlejningsvirksomheden.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i skattesagen gjort gældende, at A for de omhandlede indkomstår har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet han ikke har godtgjort, at han opgav sin bopæl i Danmark. Efter retspraksis er det afgørende kriterium, om A har haft rådighed over en bolig i Danmark. Allerede fordi han ifølge sin egen forklaring havde rådighed over et værelse i en ejendom på ..., Danmark, er dette kriterium opfyldt. Hertil kommer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at han i perioden fra 1994 til 2002 fortsat havde rådighed over ejendommen beliggende ..., Danmark. Efter salget til sin daværende samlever, BB, havde han en køberet til ejendommen, og det efterfølgende salg til datteren må efter aftalen af 21. maj 1996 betragtes som proforma. Endelig må det efter bevisførelsen lægges til grund, at A kontrollerede selskabet H2 S.A. As forklaring om sin forbindelse til dette selskab er så uklar og besynderlig, at forklaringen ikke kan tillægges vægt. A havde ikke alene rådighed over ..., Danmark, men boede der faktisk også. Dette støttes af BBs og CCs forklaringer om, at de opfattede sig som samlevende med A i Danmark, samt oplysningerne om de gentagne hævninger i Danmark på As konti og hans rejseaktiviteter samt det forhold, at ejendommen ved ransagningen den 23. januar 2003 bar præg af at være almindelig beboet. Det er endvidere udokumenteret, at A skulle have haft bopæl i England i disse år. Der er således ikke fremlagt nogen dokumentation, eksempelvis lejekontrakter, for nogen af de bopælssteder, som han angiveligt skulle have haft. Ifølge de engelske skattemyndigheder ledede A da også selskabet H1 International Ltd. fra Danmark. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at han før den 28. januar 2003, det vil sige efter ransagningen af ..., Danmark, indgav selvangivelse i England. Selv hvis det lægges til grund, at A tillige havde bopæl i England, har midtpunktet for hans livsinteresser jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og England artikel 4, stk. 2, litra a, dog fortsat været i Danmark, hvor hans samlever og mindreårige børn boede.

Skatteministeriet har endvidere for begge sager anført, at A er skattepligtig, jf. statsskattelovens §§ 4 til 6 af indkomsten fra udlejningen af reklameplads på ..., samt momspligtig, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1 pkt., og stk. 5, jf. § 3, stk. 1, af udlejningen herunder leverancerne vedrørende el. Ifølge de fremlagte lejekontrakter var A såvel i forhold til ejeren af ejendommen som i forhold til de enkelte lejere af reklamepladsen den, som var retlig forpligtet og berettiget. I et miljø som det foreliggende, hvor der er en særlig risiko for indkomstforflytning udelukkende af skattemæssige hensyn er kravet til det bevis, som A skal føre, skærpet. Det er reelt helt udokumenteret, at rettigheder og pligter ifølge lejeaftalerne på noget tidspunkt er overgået til H1 International Ltd. Hertil kommer, at betalingen af leje til ejendommens ejer skete fra As konto i Den Danske Bank samt, at indbetalingerne fra lejerne indgik på samme konto. Det er endvidere udokumenteret, at pengene efterfølgende fysisk blev videreoverført til England, og det er udokumenteret, at indtægten fra udlejningen er medtaget i H1 International Ltd.'s regnskaber forud for regnskabsåret 1999/2000. Hertil kommer, at indkomsten ikke skatteretligt valgfrit og vilkårligt kan placeres hos et andet skattesubjekt. Selv hvis lejebetalingerne betragtes som indskudt i H1 International A/S vil en sådan overførsel af indkomsten blot aktualisere en ny beskatning.

Hvis det anses for bevist, at H.1.2 Administration UK er identisk med H1 International Ltd., gøres det gældende, at der udelukkende er tale om proforma dispositioner med det formål at opnå en skattebesparelse. Allerede fordi der ikke er fremlagt en udskrift af den påståede mellemregningskonto, må det lægges til grund, at der har været en sådan sammenblandingen af As og H1 International Ltd.'s økonomiske forhold, at A må betragtes som rette indkomstmodtager.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i momssagen endvidere anført, at udlejningsvirksomheden er momspligtig, idet virksomheden ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Det har således siden 1969 været forudsat i lovgivningen samt i administrativ praksis, at reklameydelser, herunder udlejning af reklameplads på bygninger, er momspligtige. Også leveringen af el til de enkelte lejere er momspligtig, hvilket udtrykkeligt fremgår af momslovens § 4, stk. 2 sammenholdt med § 13. Det er ikke godtgjort, at den beregning af momstilsvaret, som er foretaget af skattemyndighederne, er forkert.

Skatteministeriet har vedrørende As hjemvisningspåstand i skattesagen protesteret mod, at As anbringende om manglende ligningsmæssige fradrag tages under påkendelse, idet anbringendet først er fremsat under hovedforhandlingen. Det er endvidere ikke oplyst, hvilke fradrag, herunder hvilke bestemmelser i lovgivningen, som A påberåber sig.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ikke godtgjort, at han fra udgangen af 1993 opgav sin bopæl i Danmark. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at A uanset, at ejendommen beliggende ..., Danmark i perioden fra 1994 var ejet henholdsvis af As samlever, BB, af hans datter, CA, samt af selskabet H2 S.A., havde bevaret rådigheden over ejendommen. A havde således fra december 1994 en køberet til ejendommen og ifølge aftalen af 21. maj 1996 med CA var han den, som reelt kunne disponere over ejendommen. Vedrørende H2 S.A. var A ifølge stiftelsesdokumentet medstifter af selskabet, hvor han ifølge de fremlagte bestyrelsesmødereferater i en periode var bestyrelsesmedlem og administrerende direktør. VK, som siden 24. april 2001 havde været tilmeldt folkeregisteret på ..., Danmark, og som var ansat i H1 International Ltd., blev efterfølgende indsat på disse poster i selskabet. Efter As forklaring administrerede han via selskabet H1 International Ltd. lejebetalingerne fra ejendommen ..., Danmark.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at såvel BB som CC har forklaret, at de opfattede sig som samlevende og samboende med A, mens de boede på ..., Danmark. Også oplysningerne om antallet af hævninger på As konti i Danmark, oplysningerne om hans rejseaktivitet samt det forhold, at ..., Danmark ved ransagningen den 23. januar 2003 fremtrådte beboet, støtter, at A i de omhandlede år faktisk boede i Danmark.

Det er ikke alene ved As forklaring samt forklaringerne fra NJ og KN, som begge alene besøgte A en gang i England, dokumenteret, at A tillige havde bopæl i England. Der er ikke fremlagt eksempelvis lejekontrakter, og det forhold, at A den 28. januar 2003 indgav "tax return" i England, kan, henset til at dette skete efter ransagningen af ejendommen ..., Danmark, ikke tillægges nogen særlig bevismæssig betydning. Det er endvidere udokumenteret, at A i årene 1994 til 2002 var skattepligtig i England.

A var efter det anførte fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 1994 til 2002. Allerede fordi det ikke er dokumenteret, at A i disse år var skattepligtig i England, er han ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Lejekontrakten med den daværende ejer af ejendommen beliggende ..., Danmark er indgået af A, som således har været den retligt berettigede og forpligtigede i henhold til aftalen. Det er udokumenteret, at brugsretten til facadearealet efterfølgende er overdraget til H1 International Ltd., hvis navn da heller ikke fremtræder noget steds i de fakturaer, som er udstedt til lejerne. Under disse omstændigheder må udlejningsvirksomheden i perioden 1994 til 2002 anses for drevet af A personligt.

Efter ordlyden af lejekontrakten gav denne A eller ordre ret til at opsætte reklameskilte på facaden af ejendommen på .... Også de fremlagte eksempler på lejekontrakter med annoncører omfatter udelukkende opsætning af reklameskilte og ikke anden anvendelse af ejendommens facade. Det forhold, at A ikke tillige udlejede selve reklameskiltene, er efter ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, uden betydning. Udlejningsvirksomheden, herunder leverancerne af elektricitet, har efter det anførte været momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1 og 2.

As anbringende om ligningsmæssige fradrag er først gjort gældende under hovedforhandlingen, hvorfor anbringendet, jf. retsplejelovens § 363, ikke tillades fremsat. Der er ikke i øvrigt anført omstændigheder, som kan give grundlag for at tage As påstande om hjemvisning til følge.

Landsretten tager herefter i begge sager Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal for begge sager betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 179.317 kr. Beløbet omfatter 175.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 4.317 kr. til bevisførelse og udarbejdelse af materialesamling. Beløbene er bortset fra vidnegodtgørelse og kørselsgodtgørelse inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagernes værdi, omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger for begge sager til Skatteministeriet med 179.317 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.