Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndigheden har ikke imødekommet anmodning om ekstraordinær genoptagelse

af skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2001.

Landsskatteretten pålægger skattemyndigheden at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1998-2001.

Sagens oplysninger

Indkomståret 1998

Klageren har ved selvangivelsen for indkomståret 1998 selvangivet betalte studielånsrenter med 5.835 kr.

Skattemyndigheden har i agterskrivelse af 5. april 2000 anført, at studielånsrenter ikke kan godkendes fratrukket på grund af manglende dokumentation. Skatteansættelsen er ændret i overensstemmelse hermed ved årsopgørelse af 8. maj 2000.

Indkomståret 1999

Klageren har betalt studielånsrenter med 11.670 kr., hvilket ikke er medregnet på den fortrykte selvangivelse for indkomståret 2000.

Skattemyndigheden har ved brev af 29. august 2000 samt 4. oktober 2000 anmodet om dokumentation for betalte studielån samt specifikation af aktiesalg/køb.

Ved afgørelse af 19. december 2000 har skattemyndigheden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 50.000 kr. vedrørende fortjeneste ved aktiesalg.

Indkomståret 2000

Klageren har ved selvangivelsen for indkomståret 2000 selvangivet betalte studielånsrenter med 6.545 kr.

Skattemyndigheden har i agterskrivelse af 6. december 2001 anført, at studielånsrenter ikke kan godkendes fratrukket på grund af manglende dokumentation. Skatteansættelsen er ændret i overensstemmelse hermed ved årsopgørelse af 14. januar 2002.

Indkomståret 2001

Klageren har betalt studielånsrenter med 3.040 kr., hvilket ikke er medregnet på den fortrykte selvangivelse for indkomståret 2001.

Advokaten har oplyst, at klageren ikke har været i stand til at varetage sine egne interesser overfor skattemyndighederne i den ovennævnte periode på grund af hans psykiske tilstand.

Til dokumentation af klagerens psykiske tilstand har advokaten fremsendt følgende erklæringer:

Erklæring af 14. oktober 2005 fra B, centerchef og speciallæge i psykiatri ved Psykoterapeutisk Center X, hvoraf bl.a. fremgår:

"ovennævnte [klageren] har været i behandling ved Psykoterapeutisk Center X i perioden 02.02.96 til 31.05.99, herunder fra 11.03.96 til 11.11.96 i dagbehandling med gruppeterapi, den øvrige del af perioden i ambulant individuel behandling hos speciallæge i psykiatri.

A blev oprindelig henvist hertil fra Hospital Y, psykiatrisk afdeling, hvor han i perioden forinden havde været indlagt i en psykisk medtaget tilstand.

Den tilstand han har været behandlet for ved Psykoterapeutisk Center X har været bedømt som en alvorlig personlighedsforstyrrelse præget af identitetsusikkerhed, manglende stabilitet i især nære følelsesmæssige relationer og øget sårbarhed i forhold til psykisk belastning. Han har frembudt letvakt angst, ensomhedsfølelse, ambivalens, spekulationstendens og tilbøjelighed til isolation og omvending af døgnrytmen med langvarig unddragelse fra social kontakt. Han har imidlertid kunnet passe den ambulante behandling her, og har efter eget udsagn også haft udbytte af den. Han har i forbindelse med behandlingen arbejdet aktivt med at forsøge at ændre sin døgnrytme og at øge sit aktivitetsniveau, sin evne til at handle og udvikle mere stabile sociale kontakter. Der har øjensynlig været perioder med bedring af disse funktioner, men problemerne er oftest vendt tilbage.

Han har været i stand til at klare sig selv i egen bolig, og har i en vis udstrækning kunnet følge studier som led i revalideringsforsøg, ligesom han har kunnet gennemføre højskoleophold. Han har også i perioder haft et noget længere varende forhold til en kæreste og har sammen med andre kunnet deltage i sports- og skakaktiviteter. han har imidlertid sammenlagt haft et yderst begrænset overskud til social kontakt og engagement og hans livsførelse synes i vid udstrækning at have været præget af ritualer, omstændelighed og "langsomhed" m.h.t. at få ting gjort, hvilket indebærer, at han, på baggrund af behandlingsforløbet her, har været bedømt som været fuldt uarbejdsdygtig.

Han har i lange perioder vægret sig ved direkte kontakt med forældrene, og selv om han måske ind imellem har været i stand til at tage imod tilbudt hjælp fra dem, har kontakten, vurderet på baggrund af journalens oplysninger ikke været af en sådan stabilitet, at de har kunnet have nærmere indsigt i hans forhold. Der har ikke været etableret samtale med socialrådgiver i forbindelse med behandlingen her, men han har under behandlingsforløbet haft kontakt til socialforvaltningen i Zs Kommune, og man har her fra centret et par gange afgivet statusbedømmelse til støtte for hans revalideringsansøgning.

Journalen indeholder ikke beskrivelser, der direkte omhandler de problemer, A måtte have haft m.h.t. at handle i varetagelse af egne interesser i forhold til bl.a. myndighederne eller m.h.t. at være i stand til at bede andre om hjælp hertil, men beskrivelsen af hans tilstand i øvrigt taler for, at han med stor sandsynlighed kan have haft sådanne problemer i den periode, han har været i behandling her."

Erklæring af 26. oktober 2005 fra speciallæge i psykiatri C hvoraf bl.a. fremgår:

"Ovennævnte i det efterfølgende benævnt A, har været i behandling hos mig på gr. af psykisk sygdom  i perioden maj 2000 til sept. 2003.

Jeg fik gennem udskrivningsbreve dokumenteret, at A's sygdom strakte sig tilbage til 1995 med indlæggelse på psykiatrisk afd. Hvidovre Hospital efterfulgt af et langvarigt terapiforløb på X's Neurosehospital.

I behandlingsperioden hos mig var det åbenbart, at A var præget af en psykisk skrøbelighed, som især gav sig udslag i let vakt angst og udtalte tvangssymptomer. Dette medførte en vis tilbagetrækning og isolation. A led af daglige invaliderende tvangshandlinger, så at han gik i stå på det nødvendige handlingsplan. Der var svære følelsesmæssige konflikter og kontaktvanskeligheder. Tankerne låste sig fast. Han formåede ikke at gennemgå sin post regelmæssigt, og bunkerne hobede sig op. Han fik aldrig bedt sine nærmeste om hjælp til at få ryddet op.

Jeg kan således ud fra mit kendskab til A bekræfte, at han i lange perioder har haft meget svært ved at udføre funktioner og handlinger til varetagelse af egne interesser, som eksempelvis i tide at fremsende nødvendige dokumenter til brug for myndighederne. Jeg har også kunnet konstatere, at A på gr. af følelsesmæssige konflikter i forhold til omgivelserne ikke har formået at bede om den fornødne hjælp."

Endvidere har klagerens moder indsendt følgende beskrivelse:

"Min søn A viste i begyndelsen af 1990'erne tegn på en skrøbelighed, som tog til i 1994, hvor han så sig nødsaget til at tage orlov fra sine universitetsstudier og springe fra lige før sin eksamen, trods behørig forberedelse. I løbet af 1995 tog det psykiske pres og stress til. A var i lang tid boligløs og boligsøgende i Z. sidst i november blev han indlagt på psykiatrisk afdeling på Hospital Y.

I den periode blev vores kontakt til hinanden dårlig, og det blev derfor svært at holde kontakten ved lige og yde den hjælp, der så tydeligt var brug for. Når jeg forsøgte at få kontakt til ham, fik han det endnu dårligere, og jeg måtte trække mig af frygt for, at hans tilstand ville forværres ved min kontakt til ham. A fik naturligvis tilbud om at bo hos mig, da han var boligløs end ikke dette var han psykisk i stand til at tage imod.

A's kontaktforstyrrelser viste sig ved, at han, for at skærme sig psykisk fra omgivelsernes indtrængning, undgik og afbrød kontakt til andre i halve til hele år.

I de følgende år isolerede A sig fra familie og venner og har kun haft begrænset kontakt, der udelukkende har været på hans betingelser. Det var, og er fortsat hans eneste måde at holde fast på sig selv, dvs. ikke at lade angsten få overtaget. Den meget specifikke, snævre kontakt og udelukkende på As betingelser, gav derfor ikke adgang til at blande sig i hans sociale forpligtelser eller sikre sig, at han var i stand til at tage hånd på dem.

A's far, der bor i Æ, har telefonisk forsøgt at ved lige holde forbindelsen med sin søn, men der kunne gå uger eller måneder imellem det lykkedes - A trak sit telefonstik ud og kunne desuden kun nås om natten. A's far forsøgte også at mødes med ham, når han selv var i Z; men ofte var hans besøg forgæves, da A ikke var i stand til at udholde besøg af sin far (eller andre) i sin egen lejlighed. Til trods for at han havde udtrykt ønske om at de mødtes, var han ikke i stand til at møde op på aftalt tid og sted i byen.

Hvad angår min egen kontakt til A kan jeg oplyse, at jeg f.eks. aldrig har fået hans telefonnummer. Derfor var/er min mulighed for at vise A, at jeg var/er der, hvis han ønskede og psykisk var parat til det, begrænset til at foregå ved, at jeg regelmæssigt skrev breve, velvidende at de muligvis ikke blev læst og slet ikke svaret på. Jule- og fødselsdagsgaver måtte jeg stille i hans pulterrum i kælderen, hvor han bor, med håb om at han tog dem til sig. For at sikre mig livstegn kørte jeg ofte forbi hans bolig for at se, om der var tændt lys eller slukket.

I de forløbne 12 år har jeg således haft meget lidt kontakt til A. Der har kunnet gå år uden at jeg så eller talte med ham. Jeg måtte holde mig tilbage fra almindelig kontakt, da jeg ikke ønskede at forværre hans tilstand, og i stedet afvente et eventuelt udspil fra ham selv.

I forsommeren 2005 begyndte A at kontakte mig og bede om hjælp til praktiske ting, som han i årevis ikke selv havde været i stand til at varetage, lige så lidt som han havde kunnet bede andre om hjælp. Det drejede sig bl.a. om defekter i lejligheden, sociale forpligtelser samt herværende skattesag." 

Klageren har ved anmodning af 27. juli 2005 anmodet skattemyndighederne om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 - 2001. Skattemyndigheden afslog at imødekomme anmodningen ved afgørelse af 2. august 2005. Denne afgørelse blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen den 2. november 2005.

Sagen er oversendt til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 62, stk. 5.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af indkomstårene 1998 - 2001.

Anmodning om genoptagelse skal ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, være indsendt senest 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. I særlige tilfælde kan der ifølge skattestyrelseslovens § 35 ske genoptagelse af skatteansættelsen efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Klagerens genoptagelsesanmodning er alene begrundet i, at han for indkomstårene 1998 - 2001 har glemt at fratrække renteudgifter af studielån. Betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35 er ikke opfyldte.

Det er en betingelse for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Glemte fradrag og lignende medfører derfor ikke, at genoptagelse kan ske efter denne bestemmelse.

Bestemmelserne om genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2-4 og 7, er ikke relevante i denne sag.

Der foreligger endvidere ikke særlige omstændigheder, som nævnt i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, som kan begrunde en ændring. Det er i den forbindelse anført, at klageren selv er forpligtet til at kontrollere de oplysninger, som fremgår af selvangivelsen på baggrund af indberetninger fra arbejdsgivere, banker m.v., og de oplysninger, der ikke er fortrykt på selvangivelsen.

Det er desuden en betingelse, at anmodningen om genoptagelse er fremsat inden 6 måneder efter at de omstændigheder, der gør det muligt at fravige fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er indtruffet, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Klageren antages at have været bekendt med de oplysninger, der har ligget til grund for anmodningen om genoptagelse på et tidspunkt, der ligger mere end 6 måneder før indsendelsen af anmodningen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har nedlagt principal påstand om, at Landsskatteretten pålægger skattemyndigheden at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1998 - 2001.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skattemyndighedens afgørelse er ugyldig på grundlag af mangelfuld sagsbehandling, hvorfor sagen påstås hjemvist til skattemyndigheden med henblik på realitetsbehandling af skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2001.

Det er ikke korrekt, som anført af skattemyndigheden i afslaget, at genoptagelsesanmodningen alene er begrundet i, at klageren skulle have glemt at fratrække renteudgifter af studielån. Der har netop ikke været tale om glemsomhed eller lignende. Derimod skyldes det, at klageren grundet psykisk skrøbelighed igennem en årrække ikke har været i stand til på betryggende vis at varetage sine interesser overfor skattevæsenet. Dette forhold har resulteret i fejlagtige skatteansættelser i de påklagede indkomstår. Til dokumentation af klagerens psykiske sygdom har repræsentanten indsendt udtalelse af 14. oktober 2005 fra speciallæge i Psykiatri og centerchef ved Psykoterapeutisk Center X, B, samt udtalelse af 26. oktober 2005 fra speciallæge i psykiatri C.

På trods af klagerens situation rettede han allerede primo januar 2003 henvendelse til Z's Skatteforvaltning. Han blev imidlertid afvist af medarbejderen D. Endvidere rettede klageren henvendelse til Told- og Skattestyrelsen, proceskontoret ultimo 2003, hvor han talte med medarbejderen E. Endelig rettede han ligeledes ultimo 2003 henvendelse til Told- og Skattestyrelsen, hvor han fik en procesvejledning af medarbejderen F. På grund af klagerens psykiske skrøbelighed på daværende tidspunkt var han ikke i stand til at følge op på sagen.

Klagerens situation kan betragtes som sådanne særlige omstændigheder, som er omfattet af dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Advokaten har endvidere anført, at årsagen til anmodningen om genoptagelse er:

Dels at klageren igennem hele den omhandlede periode har tilbagebetalt på sine studielån inkl. renter, men ikke desto mindre grundet sin psykiske tilstand ikke har været i stand til rettidigt at indsende dokumentation for betalingen af renter, således som skattemyndigheden har anmodet ham om.

Dels at værdien af klagerens aktiebeholdning er faldet i den omhandlede periode på grund af kurstab på aktierne, og uden at klageren har foretaget aktiesalg. Grundet hans psykiske tilstand var klageren ikke i stand til rettidigt at indsende dokumentation for, at aktiebeholdningen var intakt, hvorfor han blev beskattet af en skønsmæssig ansat fortjeneste ved aktiesalg.

Repræsentanten har til støtte fremlagt dokumentation for, at renteudgifter er betalt med henholdsvis 5.835 kr. i 1998, 11.670 kr. i 1999, 6.545 kr. i 2000 samt 3.040 kr. i 2001 i form af bl.a. årsopgørelser fra Finansstyrelsen for årene 1998-2001. Endvidere har han fremlagt dokumentation for, at klagerens aktiebeholdning er uændret i form af årsoversigter for 1998-2001 over klagerens aktiedepot hos G.

Vedrørende den subsidiære påstand har advokaten har anført, at han ved en efterfølgende telefonisk henvendelse til den sagsbehandler hos skatteforvaltningen, som har underskrevet afslaget, har fået bekræftet, at der var tale om et standardafslag, og at anmodningen ikke havde været underkastet en nærmere prøvelse.

Repræsentanten har endvidere i et supplerende indlæg til Landsskatteretten bemærket, at skattemyndigheden afgørelse af 2. august 2005 endvidere har været særdeles mangelfuld, da den reel er uden begrundelse, ligesom skattemyndigheden har givet advokatens genoptagelsesanmodning af 27. juli 2005 et urigtigt indhold, idet der er henvist til, at anmodningen "alene er begrundet i, at De (klageren) for indkomstårene 1998 - 2001 har glemt at fratrække renteudgifter…"

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten supplerende anført, at den almindelige pligt til at kontrollere og evt. korrigere oplysningerne i selvangivelsen og årsopgørelsen bygger på en forudsætning om, at der er tale om en normalt fungerende borger, som fysisk, psykisk og intellektuelt er i stand til at reagere adækvat overfor skattemyndighedens henvendelser. De tilvejebragte lægelige udtalelser dokumenterer imidlertid, at dette netop ikke har været tilfældet.

På den anden side har klageren ikke været i en sådan forfatning, at beskikkelse af en ad hoc-værge forekom umiddelbart relevant. I bagklogskabens lys burde beskikkelse naturligvis være sket. Potentielle initiativtagere til beskikkelse af en ad hoc-værge var imidlertid ude af stand til at erkende det, idet klageren afskar al kontakt.

Det er formentlig ikke en situation som den foreliggende, lovgiver har haft i tankerne i forbindelse med tilblivelsen af lovens forarbejder, hvorefter "personlige forhold" er undtaget fra de "særlige omstændigheder", som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Lovgiver må formodes at have tænkt på den situation, hvor borgeren simpelthen har glemt at foretage sig noget i forhold til skattemyndigheden, som borgeren burde have foretaget sig.

Skattesystemet bygger desuden på en grundtese om, at borgernes indkomstskatteansættelse skel ske korrekt ud fra alle relevante faktiske oplysninger og gældende retsregler. Opretholdes nægtelse af genoptagelse har det den konsekvens, at klagerens skatteansættelser sker på et fejlagtigt faktuelt grundlag - vel at mærke et grundlag som stiller klageren dårligere.

Nægtelse af genoptagelse vil i øvrigt have betydelige økonomiske konsekvenser for klageren, og det må betragtes som et velfærdsanliggende for denne, at skatteansættelserne sker korrekt. Det er svært at se hvilket tungtvejende hensyn hos skattemyndigheden, der taler imod genoptagelse. Endelig forekommer det meget desto mere uheldigt at nægte genoptagelse, når henses til, at skattemyndigheden ville kunne have tilvejebragt de rette og relevante oplysninger, hvis blot der var foretaget en mere omhyggelig og tilbundsgående sagsbehandling i forbindelse med skatteansættelserne. Det strider mod grundlæggende forvaltningsretlige regler at lade borgeren bære risikoen for en mangelfuld sagsbehandling hos skatteforvaltningen.

Til underbygning af de fremlagte lægeerklæringer har repræsentanten endvidere henvist til følgende lægevidenskabelig litteratur, som beskriver klagerens psykiske problemer: WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, Munksgaard Danmark, p. 104 - 105 samt p. 140, Mellemværende - en diskussion om begrebet borderline, Judy Gammelgaard, 2006, p. 104-107, Angst, Jes Gerlach og Esben Hougaard, p. 14-15 og 22-23 samt Personlighed og personlighedsforstyrrelser, Erik Simonsen, p. 54-55 og 82-85.

Endvidere har klagerens moder i et skriftligt indlæg til Landsskatteretten bl.a. bemærket, at klageren ikke kan bebrejdes, at han psykisk ikke har været i stand til at rette den nødvendige henvendelse til skattemyndighederne.

Dokumentation og oplysninger om betalte renter og uberørt aktiedepot kunne endvidere have været indhentet af myndighederne, da det drejer sig konkrete og faktiske tal og poster. Danmarks Finansstyrelse (Hypotekbanken) har siden 2003 overført disse oplysninger automatisk til skattemyndighederne, ligesom banken formentlig ligeledes automatisk indberetter oplysningerne om depotet. Såfremt de nuværende automatiske overføringer allerede fandt sted i 1998, ville klageren ikke være blevet beskattet.

Endelig har klagerens moder bemærket, at det af sagens oplysninger tydeligt må fremgå, at hendes søn ikke har haft til hensigt ikke at opfylde sine forpligtelser. Derimod har han forsøgt og kun delvis været i stand til at opfylde sine forpligtelser. F.eks. har han betalt sine studielån, trods en meget lille indtægt, og han har indsendt selvangivelsen for nogle af årene. Andre forpligtelser lykkedes det ham ikke at opfylde. Det medførte uberettiget forhøjelse af hans skat og dermed forringelse af hans i forvejen lave indtægt, sygedagpenge og levegrundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2), skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2001 den 27. juli 2005. Anmodningen er således ikke fremsendt indenfor den ordinære frist, jf. dagældende skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Det bemærkes herved, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at klageren har afgivet en egentlig anmodning om genoptagelse forud for den 27. juli 2005.

Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8), kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Efter en konkret vurdering af klagerens psykiske lidelse samt sygdomsforløb må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde suspension af genoptagelsesfristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8.

Der er herved lagt vægt på, at det henset til klagerens alvorlige psykiske tilstand i den ophandlede periode ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt og inden udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister.

Der er endvidere henset til, at der er tale om for klageren ikke ubetydelige beløb, og at renteudgifter samt aktiebeholdning er fuldt dokumenteret. For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse på 50.000 kr. for indkomståret 1999 er der endvidere tale om et urimeligt skøn, som medfører en urimelig skatteansættelse, idet den skønsmæssige forhøjelse end ikke beløbsmæssigt kan indeholdes i den indberettede kursændring på klagerens aktiebeholdning i det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten pålægger på denne baggrund skattemyndigheden at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1998-2001. Landsskatteretten har ikke herved taget stilling til den materielle skatteansættelse.