Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at driftsmiddelsaldoen i et selskab ville kunne fratrækkes med virkning for indkomståret 2001, såfremt selskabet ved udløbet af indkomståret 2001 havde afstået alle sine leasingaktiver, således at selskabet alene drev finansieringsvirksomhed i form af udlån af penge. Ligningsrådet fandt at den af selskabet drevne finansieringsvirksomhed udgjorde én virksomhed, således at ophør af leasingaktiviteten ikke medførte, at driftsmiddelsaldoen kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001.

Sagsfremstilling
Selskabet driver finansieringsvirksomhed i form af udlån samt leasingvirksomhed vedrørende driftsmidler og fast ejendom. Leasingaktiviteten forventes at ophøre i løbet af indkomståret 2001. Ophøret af leasingaktiviteten i indkomståret 2001 indebærer efter repræsentantens opfattelse, at selskabets driftsmiddelsaldo, der alene knytter sig til leasingsaktiviteten, skal medregnes (fratrækkes) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret, medmindre der ved udgangen af ophørsåret fortsat er driftsmidler, som ikke er solgt, jf. afskrivningslovens § 9.

For at driftsmiddelsaldoen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001, kræves det efter repræsentantens opfattelse, at følgende betingelser er opfyldt: virksomheden er ophørt og alle driftsmidler er afstået.

Efter repræsentantens opfattelse er begge betingelser opfyldt ved udgangen af indkomståret 2001, hvorfor selskabet vil skulle fratrække driftsmiddelsaldoen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001.

For at vurdere om der skattemæssigt er tale om to adskilte virksomheder, må der efter repræsentantens opfattelse, i den konkrete sag, jf. Ligningsvejledningen 2000, tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved en virksomhed. Hvis der er tale om en række ensartede virksomheder, kan der ved afgørelsen bl.a. henses til, om der har været fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration, fælles indkøb m.v.

I den konkrete sag bør der efter repræsentantens opfattelse hovedsageligt fokuseres på baggrunden for, at selskabet udøver to aktiviteter (udlån af penge og leasing), idet dette viser, at der er tale om to adskilte aktiviteter.

Leasingaktiverne består af driftsmidler og ejendomme. Leasingkontrakterne blev indgået i perioden 1985 til 1992 som almindelig finansiel leasing til erhvervsvirksomheder i Danmark. Kontrakterne er standardkontrakter med variable rente. I denne periode var selskabet et leasing- og finansieringsselskab med en balance på ca. 2 mia. kr., fordelt med ca. 1/3 privatlån, 1/3 erhvervslån og leasing samt 1/3 lån til bl.a. ejendomsprojekter. Leasingskontrakterne blev således indgået med det formål at generere indtjening via forskellen mellem den rente, som selskabet kunne låne og den interne rente, som leasingydelsen blev beregnet på baggrund af.

I 1992 stoppede selskabet med nyudlån til erhverv og ejendomme, dog fortsatte selskabet med enkelte nye privatlån i perioden 1992 til 1994. Siden 1996 er der stort set ikke indgået nye engagementer, men enkelte af de eksisterende leasingskontrakter er omlagt med forlænget løbetid. Selskabets nuværende udlånsaktivitet (ekskl. koncerninterne udlån) er oprindeligt opstået som finansiering af ejendomsprojekter. Udlånsaktiviteten forventes opretholdt efter overdragelsen af leasingsaktiverne, og der forventes ikke foretaget nyudlån i fremtiden.

Selskabet har siden medio 1996 været administreret af en uafhængig administrator. Det påhviler administrator at købe eller lease de til administrationen af selskabet nødvendige driftmidler. Selskabet har således ikke erhvervet materielle aktiver siden medio 1996, som anvendes af selskabet selv, idet alle erhvervede aktiver er leaset ud.

Som det fremgår af ovenstående, har selskabets leasingsaktivitet været under afvikling siden 1992, og der har alene været en meget begrænset tilgang af nye kontrakter. Leasingskontrakterne og udlånene blev oprindeligt indgået med henblik på at generere indtjening og de to virksomheder adskiller sig ved, at leasingstagerne i alle tilfælde har været erhvervsvirksomheder, medens den nuværende udlånsaktivitet alene er rettet mod privatpersoner.

Disse forhold medfører efter repræsentantens opfattelse, at der er tale om to forskellige typer af virksomheder, som ved vurderingen af om der er sket skattemæssigt ophør, skal behandles som to adskilte virksomheder.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Ifølge årsregnskabet for selskabet, driver selskabet finansieringsvirksomhed i form af udlån og leasing.

Afgørende i nærværende sag er hvorvidt leasingsaktiviteten i selskabet, kan anses som én særskilt virksomhed i forhold til den samlede finansieringsvirksomhed som selskabet driver. Såfremt leasingsaktiviteten udgør en særskilt virksomhed, så vil ophør af denne virksomhed betyde, at driftsmiddelsaldoen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Ved vurderingen af om der foreligger én eller flere virksomheder, skal der tages udgangspunktet i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed. Hvis den skattepligtige driver en række ensartede virksomheder, kan der ved afgørelsen bl.a. henses til, om der har været fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration, fælles indkøb m.v., jf. Ligningvejledningen 2000, afsnit E.C.2.4.9.2.

Ifølge det oplyste har selskabet op gennem 90'erne drevet forskellige former for finansieringsvirksomhed, og løbende ændret deres aktiviteter. Leasingaktiviteten har været under afvikling siden 1992, og selskabet driver i dag primært finansieringsvirksomhed i form af udlån, dels til privatpersoner, dels koncerninterne lån. En omlægning af aktiviteterne, er dog ikke ensbetydende med at der er tale om særskilte virksomheder. Selskabet fremstår samlet set som én virksomhed, der driver forskellige former for aktiviteter, der alle vedrører finansiering.

At der er tale om én virksomhed, understøttes af selskabets formål, der som nævnt ifølge årsregnskabet, er angivet som finanseringsvirksomhed i form af udlån og leasing. Hovedaktiviteten er således finansieringsvirksomhed, der udmønter sig i forskellige former for aktiviteter, herunder udlån og leasing.

Hertil kommer, at der føres et fælles regnskab for hele finansieringsvirksomheden, således at leasingsaktiviteten ikke er udskilt i et særskilt regnskab. Der er ligeledes en fælles administration af aktiviteterne i selskabet.

På baggrund af det anførte, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den af selskabet drevne finansieringsvirksomhed udgør én virksomhed, således at ophør af leasingaktiviteten ikke medfører, at driftsmiddelsaldoen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.