| Ligningrådet har med henvisning til bemyndigelsen i sagudlægningsbekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 § 19, stk 2 udstedt følgende generelle retningslinier for administrationen af Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, § 37 C:
1.Følgende sagstyper er ikke omfattet af omgørelsesinstituttet i skattestyrelseslovens § 37C:
- ugyldige eller uvirksomme privatretlige dispositioner samt rene fejlekspeditioner, idet disse sagstyper behandles som genoptagelsessager
- tilfælde, hvor de skattemæssige virkninger af ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen (fx. tilbagebetaling af indbetalte beløb på skattebegunstigede pensionsordninger og etableringskonti, hvor der gælder særlige regler om efterbeskatning ved udbetaling i utide
- tilfælde, hvor den skattepligtige er omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, og har valgt at benytte sig af adgangen til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4.
2.Praksis vedrørende dobbelt sagsbehandling opretholdes således, at en omgørelsesanmodning, der indgives sideløbende med et klageforløb som udgangspunkt skal sættes i bero af den skatteansættende myndighed, medmindre skatteyderen angiver, at en omgørelsestilladelse vil være at foretrække fremfor at udnytte klagemuligheden til ende. Foretrækkes en omgørelsestilladelse skal en sådan eventuel tilladelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder og klagen vedrørende det pågældende punkt trækkes tilbage. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder den verserende klagesag.
3.I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, gives vejledning om muligheden for omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige. Dette vil navnlig være tilfældet, hvor den privatretlige dispositionen er indgået mellem interesseforbundne parter og dette er klart for skattemyndighederne. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Dette kan fx. være tilfældet hvor en af de oprindelige parter i aftalen er et selskab, der i mellemtiden er tvangsopløst, idet omgørelse i denne situation ikke er civilretlig mulig.
Vejledningen kan have følgende ordlyd:
"Som et alternativ til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes Deres opmærksomhed på muligheden for tilladelse til omgørelse, såfremt betingelserne i skattestyrelseslovens § 37C er opfyldt.
Hvis der anmodes om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i henhold til skattestyrelseslovens § 37C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for omgørelse kan fås ved henvendelse hertil."
4.Det beror på den, der ansøger om tilladelse til omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37C at redegøre for i detaljer hvilke ændringer, der skal ske i de privatretlige dispositioner. Dette indebærer blandt andet, at ansøger skal foretage en fuldstændig redegørelse for i hvilket omfang parterne kompenserer hinanden for statusændringer i den mellemliggende periode. Det gælder eksempelvis kompensation som følge af forbedringer, forringelser og afdrag på lån. Endelig skal der redegøres for, i hvilket omfang parterne skal forrente beløb, der betales som led i omgørelsen. Redegørelsen skal indeholde de talmæssige specifikationer, og skal være bilagt dokumentation for, at aftaleparterne er enige om at omgøre og om hvordan omgørelsen gennemføres.
Frantz Howitz / Jørgen Egelund |