| Generelt om SSL § 35 Bestemmelsen i SSL
§ 35 indeholder en række objektiverede undtagelser til de almindelige
ansættelsesfrister i SSL § 34. Herom benyttes betegnelsen "ekstraordinær
skatteansættelse".
Efter SSL § 35, stk. 1 "kan en skatteansættelse foretages eller ændres
såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes
bestemmelse" i nærmere angivne tilfælde.
Disse forlængelser af de almindelige ansættelsesfrister vedrører
såvel nedsættelser som forhøjelser, og dermed såvel skatteansættelser
på grundlag af genoptagelsesanmodninger fra skattepligtige som skatteansættelser
foretaget på skattemyndighedernes initiativ. Men i praksis vil alene kriterierne
i SSL § 35, stk. 1, nr. 1-5 og 10 være fælles for skattepligtige
og skattemyndighederne, idet kriteriet efter nr. 6 er formet for at undgå for
lave skatteansættelser, kriteriet efter nr. 8 er formet under hensyn til det
statslige tilsyn med kommunerne, og kriterierne efter nr. 7 og 9 er formet for at
undgå for høje skatteansættelser.
Afgørelsen af, om betingelserne for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse
er til stede, træffes af ligningsmyndigheden, og en afgørelse herom påklages
administrativt på samme måde som en klage over skatteansættelsen
bortset fra SSL § 35, stk. 1, nr. 9. Se nærmere afsnit H.1.1.1.
Opregningen
i SSL § 35, stk. 1, nr. 1-10 er udtømmende, hvilket betyder, at der ikke
er mulighed for ekstraordinær genoptagelse under hensyntagen til individuelle,
særlige hensyn, som ikke falder ind under genoptagelsesmulighederne i SSL §
35, stk. 1.
Undtagelserne i SSL § 35 er generelt begrænset dels af reglerne i SSL
§ 35, stk. 2 og 3 og dels ved at der ikke bør foretages en ansættelsesændring,
hvis det afledte skattekrav eller tilbagesøgningskrav er forældet efter
1908-lovens 5-års frist. Sidstnævnte begrænsning gælder ikke
genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 7 og 8.
Hvis betingelserne i SSL § 35 for at ændre et forhold i ansættelserne
efter udløbet af fristerne i SSL § 34 er opfyldt, er der ikke hjemmel
til at ændre andre forhold i ansættelsen, medmindre der er tale om direkte
følgevirkninger af den begærede ændring.
SSL § 35, stk. 1, nr. 1 Efter nr. 1 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der
efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget
for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges
til grund for skatteansættelsen".
Dette er en generel adgang for såvel skattepligtige som skattemyndighederne
til en ekstraordinær skatteansættelse, hvis ansættelsen skyldes,
at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget
for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges
til grund for skatteansættelsen. Bestemmelsens anvendelse forudsætter,
at det forhold, der skal reguleres, tidligere har indgået i skatteansættelsen.
Ændringen kan såvel være foranlediget af privatretlige som offentligretlige
forhold, fx en dom eller en voldgiftsafgørelse, hvorved retsvirkningerne af
en aftale fastlægges, eller en administrativ afgørelse om regulering af
en ydelse eller om en efterfølgende dispensation eller bevilling.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes tilfælde:
- hvor det efterfølgende konstateres, at en indkomst er udbetalt med urette
og som senere er pålagt tilbagebetalt , fx studiestøtte eller dagpenge
- hvor en erstatningssum eller renter heraf efterfølgende tillades tilbagefordelt
skattemæssigt på de indkomstår, som erstatningen eller renterne vedrører
- hvor en afgift til det offentlige, for hvilke der er fradragsret, først
efterfølgende fastsættes endeligt, med deraf følgende regulering
af fradraget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fx realrenteafgift,
moms eller told
- hvor indholdet af en privatretlig disposition først efterfølgende
afklares endeligt, fx ved dom eller voldgift, jf. fx UfR 1993, 696 HD
- hvor der gives tilladelse til omgørelse, jf. SSL § 37 C
- hvor et skatteforbehold bliver aktuelt, jf. SSL § 37 B
- hvor der er foretaget en ændring af en ejendomsvurdering
SSL § 35, stk. 1, nr. 2 Efter nr. 2 kan en skatteansættelse foretages
"i det omfang skatteansættelsen skyldes en
ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et
fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne
efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter SSL
§ 34 og ikke beror på et skøn".
Bestemmelsen finder kun anvendelse på forhold, der ikke er dækket af SSL
§ 35, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis den sene ændring skyldes skattemyndighedernes
forhold. Bestemmelsens anvendelsesområde vil typisk være en ændret
bedømmelse af et afskrivningsgrundlag, grundlaget for opgørelse af en
salgsavance eller grundlaget for opgørelsen af et underskud, der er fremført
til fradrag vedrørende efterfølgende indkomstår.
SSL § 35, stk. 1, nr. 3 Efter nr. 3 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse
af den skattepligtige vedrørende et andet indkomstår".
Efter SSL § 35, stk. 1, nr. 3 kan der generelt foretages konsekvensændringer
af en skattepligtigs skatteansættelser vedrørende andre indkomstår.
Den skatteansættelse, der begrunder konsekvensændringen, kan ligge såvel
uden for som inden for de almindelige ansættelsesfrister efter SSL § 34.
Bestemmelsen kan fx anvendes i tilfældet, hvor skattemyndighederne inden for
de almindelige ansættelsesfrister forhøjer en skatteansættelse med
den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for
de almindelige ansættelsesfrister, skal nedsættes, eller at den skattepligtige
inden for de almindelige frister begærer en skatteansættelse nedsat med
den virkning, at skatteansættelsen for indkomstår, der ligger uden for
de almindelige ansættelsesfrister, skal forhøjes, fx spørgsmålet
om hvilket indkomstår en renteudgift skal henføres til.
Bestemmelsen kan som udgangspunkt også anvendes i tilfælde, hvor skattemyndighederne
har tabt en sag om, i hvilket år en skattepligtig indkomst skal beskattes,
således at indkomsten vil kunne henføres til beskatning i et andet indkomstår,
selvom det ligger uden for fristerne i SSL § 34.
SSL § 35, stk. 1, nr. 4 Efter nr. 4 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse
af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4, vedrørende samme eller et andet
indkomstår".
Bestemmelsen har baggrund i reglerne om en fælles skatteberegning for samlevende
ægtefæller, jf. personskattelovens § 7. Bestemmelsen vil også
kunne anvendes på spørgsmål om anvendelse af reglerne om beskatning
af ægtefæller, der sammen driver en virksomhed, jf. kildeskattelovens
§ 25 A. Bestemmelsen kan ikke anvendes på privatretlige dispositioner
mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt
skatteretligt reguleret.
SSL § 35, stk. 1, nr. 5 Efter nr. 5 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk
skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. SKL
§ 3 B, således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede
transaktion bliver i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået,
hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter".
Bestemmelsen skal sammenholdes med SSL § 34, stk. 4, hvorefter den almindelige
ansættelsesfrist for myndighederne er forlænget fra 3 til 6 år. Efter
bestemmelsen kan skattepligtige - uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister
- få nedsat den skattepligtiges danske indkomst som følge af en udenlandsk
skattemyndigheds transfer pricing regulering vedrørende en kontrolleret transaktion.
Der gives dog kun nedsættelse i det omfang de danske skattemyndigheder er enige
med de udenlandske skattemyndigheder i, at forhøjelsen er i overensstemmelse
med arms længde princippet.
Bestemmelsen finder også anvendelse, såfremt en udenlandsk skattemyndighed
undtagelsesvis har nedsat den skattepligtige indkomst, således at de kontrollerede
transaktioner bliver på armslængde vilkår. En dansk skattemyndighed
har således - i det omfang skattemyndigheden er enig med den udenlandske skattemyndighed
- også efter udløbet af ansættelsesfristerne efter SSL § 34,
stk. 4 mulighed for at foretage en tilsvarende transfer pricing forhøjelse
i Danmark, således at "dobbelt" ikke-beskatning undgås.
SSL § 35, stk. 1, nr. 6 Efter nr. 6 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den
skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt
har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på
et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag". Bestemmelsen indebærer
som følge af SSL § 35, stk. 3, at myndighederne skal varsle ændringen
inden for en rimelig tid efter, at skattemyndighederne er blevet opmærksom
på forholdet, jf. omtalen nedenfor af SSL § 35, stk. 3.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter ikke, at der er begået et strafbart
forhold, men der skal være udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige
eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsespligten.
Praksis om materielle forhold efter den tidligere bestemmelse i SSL § 35, stk.
4 har betydning for den gældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 6.
Se nærmere afsnit G.3.2.2.
SSL § 35, stk. 1, nr. 7 SSL § 35, stk. 1, nr. 7 gælder for
underkendende afgørelser truffet fra og med den 1. juli 1999, og også
for indkomstår inden 1997, dog betinget af, at eventuelle afledede konsekvensændringer
af skatteansættelser af den skattepligtige eller dennes ægtefælle
for samme eller andre indkomstår gennemføres, jf. § 7, stk. 5 i lov
nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.
Efter SSL § 35, stk. 1, nr. 7 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelse er en følge af, at hidtidig
praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom.
I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår,
der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen
af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu
ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis". Efter bestemmelsen
har alle skattepligtige, der er blevet skatteansat under anvendelse af en praksis,
der er endeligt tilsidesat af Landsskatteretten eller af domstolene, et direkte
krav på at få rettet deres skatteansættelse og ikke som tidligere
kun i tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt et genoptagelsescirkulære.
Bortset fra indkomstår, hvor anmodningen om genoptagelse er indgivet inden
udløbet af 3-års fristen i SSL § 34, stk. 2, skal de almindelige
betingelser for ekstraordinær skatteansættelse efter SSL § 35, stk.
2 og 3 dog være opfyldt, jf. nærmere herom nedenfor, hvor også kompetencereglen
i SSL § 35, stk. 4 omtales.
Bestemmelsen anvendes kun til gunst for den skattepligtige, i hvis sag fejlen er
begået. Bestemmelsen anvendes ikke, hvis en ændring samlet set vil være
til skade for den pågældende skattepligtige.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at en administrativ praksis vedrørende
skatteansættelser er underkendt. Administrativ praksis vedrørende skatteansættelser
offentliggøres normalt i den årlige Ligningsvejledning. Bestemmelsen kan
ikke anvendes på underkendelse af afgørelser, der ikke hviler på
en administrativ praksis.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at praksis er endeligt underkendt ved
en landsskatteretskendelse eller ved en dom. Heri ligger, at landsskatteretskendelsen
ikke er indbragt for domstolene ved udløbet af fristerne i SSL §§
31 og 32 for indbringelse af landsskatteretskendelser for domstolene, eller at dommen
ikke er anket ved ankefristens udløb.
Det antages, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på endeligt underkendende
landsskatteretskendelser eller domme, men også på retsforlig i domstolssager,
der indebærer en accept fra Skatteministeriet af, at hidtidig praksis er forkert.
Efter bestemmelsen kan genoptagelse som følge af en underkendt praksis ikke
kun foretages inden for den almindelige 3-årige ansættelsesfrist, men
efter den skattepligtiges valg enten tilbage fra og med det indkomstår, der
har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen
af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu
ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. Foreligger der
fx en endelig underkendelse af en praksis 4½ år efter udløbet af
det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelsen af praksis, vil genoptagelse kunne foretages også
for det indkomstår, der ligger forud herfor.
Ved fastlæggelsen af hvilke indkomstår, der kan genoptages, skal udgangspunktet
tages i den første endeligt underkendende kendelse eller dom. En efterfølgende
endeligt underkendende kendelse eller dom kan ikke lægges til grund, selv om
den vedrører indkomstår, der ligger længere tilbage i tid end i den
første underkendende afgørelse.
Udsendelse af genoptagelsescirkulære Som følge af denne bestemmelse
er der etableret en ordning, hvorefter Told- og Skattestyrelsen løbende gennemgår
landsskatteretskendelser og skattedomme med henblik på at konstatere, om en
ligningsmæssig praksis derved er underkendt endeligt. Hvis dette konstateres,
offentliggør Told- og Skattestyrelsen en meddelelse herom i form af et genoptagelsescirkulære,
der indeholder en beskrivelse af afgørelsen og en angivelse af, hvilke indkomstår
der var til prøvelse i den første endeligt underkendende kendelse eller
dom. I cirkulæret vil der indgå en beskrivelse af, hvilken ny retsstilstand
kendelsen eller dommen medfører. Disse cirkulærer kan såvel skattepligtige
som skattemyndigheder lægge til grund for en vurdering af, om der er grundlag
for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse, der er begrundet med
at praksis er underkendt. Er den skatteansættende myndighed bekendt med, at
en skatteansættelse er foretaget under anvendelse af en praksis, der er underkendt,
skal myndigheden af egen drift søge ansættelsen ændret.
Tilfælde, hvor genoptagelsescirkulære ikke er udsendt Skattemyndighederne
vil ikke være bundet til kun at følge genoptagelsescirkulærer fra
Told- og Skattestyrelsen. Skattemyndighederne vil således kunne imødekomme
en anmodning om ekstraordinær skatteansættelse, der er begrundet med underkendt
praksis, selvom Told- og Skattestyrelsen ikke har udsendt cirkulære herom.
Men i tilfælde, hvor en kommunal skattemyndighed påtænker at foretage
en skatteansættelse begrundet i underkendt praksis, selvom Told- og Skattestyrelsen
ikke har udsendt cirkulære herom, skal den kommunale skattemyndighed orientere
(advisere) den lokale told- og skatteregion herom, før skatteansættelsen
foretages. Denne orientering har ikke opsættende virkning for kommunens afgørelse
af skatteansættelsen, men orienteringen giver told- og skatteregionen mulighed
for inden for fristerne i SSL § 34 at gribe ind som revisionsmyndighed, jf.
SSL §§ 14 og 19, hvis regionen mener, at der klart ikke er hjemmel til
at imødekomme genoptagelsesanmodningen. For indkomstår fra og med 1997
vil regionen kunne foretage tilsvarende indgreb, selv om fristerne i SSL §
34 er overskredet, jf. SSL § 35, stk. 1, nr. 8.
Anvendelsesområdet for SSL § 35, stk. 1, nr. 7 er begrænset af bestemmelserne
i SSL § 35, stk. 2 og 3, ligesom kompetencereglen i stk. 4 finder anvendelse.
SSL § 35, stk. 1, nr. 8 Efter nr. 8 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige
skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter SSL § 14 eller
§ 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed".
Udtrykket "de statslige skattemyndigheder" omfatter Told- og Skattestyrelsen/told-
og skatteregionerne samt Ligningsrådet.
Efter bestemmelsen udstrækkes revisionskompetencen efter SSL § 14 og §
15, som den hidtil er praktiseret, udover de
almindelige 3-årige ansættelsesfrister efter SSL § 34. Revisionskompetencen
omfatter skatteansættelse af såvel fysiske som juridiske personer. SSL
§ 35, stk. 1, nr. 8 kan kun anvendes under overholdelse af betingelserne i
SSL § 35, stk. 2 og 3, hvilket bl.a. indebærer, at bestemmelsen kun kan
anvendes inden for en kort tid efter, at den urigtige skatteansættelse er foretaget.
Til grund for bestemmelsens anvendelse skal lægges den antagelse, at de statslige
skattemyndigheder altid bliver gjort bekendt med en skatteansættelses foretagelse
samtidig med den skattepligtige. Ligningsrådets praksis for udnyttelse af sin
revisionskompetence over for skatteankenævn er, at rådet kun ændrer
en skatteankenævnskendelse, hvis kendelsen er urigtig og rækker ud over
den konkrete sag eller har stor provenumæssig betydning. Med bestemmelsen sikres,
at de statslige skattemyndigheder også kan anvende revisionskompetencen over
for ekstraordinære skatteansættelser foretaget af en kommunal skattemyndighed
eller over for en skatteankenævnskendelse.
SSL § 35, stk. 1, nr. 9 Efter nr. 9 kan en ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen
ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed".
Bestemmelsens anvendelsesområde er som udgangspunkt tilfælde, hvor en
skatteansættende myndighed har begået en ansvarspådragende fejl.
Bestemmelsen skal således ses som et alternativ til et erstatningssøgsmål
ved domstolene. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor den begåede fejl har resulteret
i en materielt urigtig ansættelse. Bestemmelsen bør kun anvendes til gunst
for den skattepligtige, i hvis sag fejlen er begået. Bestemmelsen bør
ikke anvendes til skade for den pågældende skattepligtige. Kompetencen
til at træffe afgørelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 9 ligger hos
de lokale told- og skatteregioner, henholdsvis Københavns og Frederiksberg
kommuner, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens
§ 2, stk. 1 og stk. 2, og med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen. Er
der tale om fejl begået af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet
som skatteansættende myndighed ligger kompetencen dog hos Told- og Skattestyrelsen,
jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 12. Se nærmere
afsnit H.1.1.1.
Praksis
efter den tidligere SSL § 4, stk. 2 har direkte betydning for den gældende
bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 9 i de tilfælde, hvor tilladelse til
genoptagelse efter den tidligere SSL § 4, stk. 2 var begrundet i myndighedsfejl.
Der henvises herom til afsnit G.3.2.2.1.
SSL § 35, stk. 1, nr. 10 Efter nr. 10 kan ekstraordinær skatteansættelse
foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen
for et aktiv er ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 eller
afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i
en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet
indkomstår".
Reglen omhandler rene konsekvensændringer af ansættelsen for køber/sælger
eller øvrige parter i en overdragelsesaftale, når en købers eller
en sælgers afskrivningsgrundlag eller anskaffelsessum ændres i medfør
af ejendomsavancebeskatningslovens § 4 eller afskrivningslovens § 45.
Sådanne konsekvensændringer kan gennemføres efter udløbet af
den almindelige 3-årige ansættelsesfrist i SSL § 34, forudsat at
den primære korrektion er sket inden udløbet af fristerne i SSL §
34.
Konseksvensændringerne skal ske inden for den i SSL § 35, stk. 3 angivne
frist.
Derimod stilles der ikke krav om, at den ekstraordinære skatteansættelse
skal indebære en indkomstændring på mindst 5.000 kr., jf. SSL §
35, stk. 2, fordi det normalt ikke er muligt med det samme at opgøre den indkomstændring,
som korrektionen af overdragelsessummen vil medføre for erhververen af aktivet.
Beløbsgrænse, jf. SSL § 35, stk. 2 Efter § 35, stk. 2
kan en ekstraordinær skatteansættelse kun foretages, hvis den indebærer
en brutto-indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt pr. år.
Ved en bruttoændring forstås en indkomstændring før fradrag.
Herved stilles det som en generel betingelse for at foretage en ekstraordinær
skatteansættelse, at ændringen for det enkelte indkomstår indebærer
en bruttoforhøjelse eller bruttonedsættelse på mindst 5.000 kr. af
en indkomst, der skal indgå i grundlaget for skatteansættelsen. Der skal
blot være grundlag for at forhøje eller nedsætte en eller flere indkomst-
eller fradragskomponenter med 5.000 kr.
Beløbsgrænsen omfatter ikke ansættelser efter ejendomsværdiskatteloven.
Reaktionsfrist, jf. SSL § 35, stk. 3 Det er en generel betingelse for
anvendelse af undtagelsesreglerne i SSL § 35, stk. 1, at der reageres inden
for en vis tid. Efter SSL § 35, stk. 3 kan en ansættelse kun foretages,
hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af
den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed,
henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen af fristerne i SSL § 34. Hvad der er rimelig tid beror på
en konkret bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter,
fx om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende,
som den skattepligtiges personlige forhold, fx sygdom, indgår, men normalt
må der skulle reageres inden for 6 måneder.
I tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt en meddelelse om at en
praksis er underkendt, jf. omtalen ovenfor af SSL § 35, stk. 1, nr. 7, må
den skattepligtige normalt anses at være kommet til kundskab om det forhold,
der begrunder den ekstraordinære skatteansættelse senest i forbindelse
med meddelelsens udsendelse.
Efter SSL § 35, stk. 3, 2. pkt., skal den afledte skatteberegning foretages
inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Særlig kompetenceregel, jf. SSL § 35, stk. 4 Det fremgår af
SSL § 35, stk. 4, at "et punkt i en skatteansættelse kan ændres
af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende myndighed,
selv om skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere
har truffet afgørelse om punktet".
Herefter er de skatteansættende myndigheder ikke udelukket fra at gennemføre
forhøjelser eller nedsættelser inden for eller uden for ansættelsesfristerne
efter SSL § 34, selv om et klageorgan eller Ligningsrådet har truffet
afgørelse om det forhold, der nu er grundlag for at ændre efter bestemmelserne
i SSL § 35, stk. 1, nr. 1-10. Formålet med bestemmelsen er at undgå,
at skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet belastes af genoptagelsesanmodninger
fra skattepligtige eller skattemyndigheder begrundet med objektive forhold som dem,
der efter SSL § 35, stk. 1 begrunder ekstraordinær skatteansættelse.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis der foreligger nye oplysninger i forhold til
de oplysninger, der har ligget til grund for klageorganets eller Ligningsrådets
afgørelse, og disse nye oplysninger opfylder et af kriterierne efter SSL §
35, stk. 1 for ekstraordinær skatteansættelse. |